Denne artikel findes i en meget bedre og overskuelig version. Der er foretaget en ny – redigering
Led efter følgende artikel: OMKRING NØRREBROPARKEN 3 (b)
Her
er sidste del af vores beskrivelse om Nørrebroparken og dets
område. Vi har også lavet et tillæg, der beskriver
Kulturelle Markedsdages historie. Vi bevæger os rundt i
kvarteret og kigger også ind på kirkegården.
Omkring Nørrebroparken findes samlet i et hefte på 36 +
4 sider og kan købes for kun 20,- kr. i Steenberg Bog&Ide,
Nørrebrogade 163, 2200 København N
Historien om
Nørrebroparken er lavet, fordi undertegnede sagde nej til et
foredrag i Nørrebroparken. Det er alt for meget larm til at
man kan holde foredrag. Jeg har prøvet det to gange før.
Derfor tilbød jeg at lave det hefte. Og som et særligt
tillæg er historien om Kulturelle Markedsdage også
beskrevet.
Heftet
er skrevet som en hyldest til alle kreative og aktive græsrødder,
der befinder sig på Ydre Nørrebro, men som sjælden
kommer i medierne.
- Kulturelle
Markedsdage til lykke med de 10 år. Det er mit håb, at I
trods vanskelige vilkår kan afholde det for 11. gang
Uwe
Brodersen
Omkring
Nørrebroparken
- mens
vi endnu husker den Del 3
Jubilæum
i sol og godt humør
Solen
bagte ned i Nørrebroparken.
De Glade Sømænd bragte
et værdigt punktum. De nåede dog lige at stifte
Sømandspartiet
og
forære den lokale fodboldklub Nørrebro
United 1.000
kr.
Og
lige før dette kunne dette beskedne heftes forfatter nyde
lyden af dejlig New
Orleans Jazz.
Som sædvanlig blev der også afholdt en talentkonkurrence.
Her var det så de helt unge mennesker, der var i fokus.
Trætte
Græsrødder
Lørdagen
sluttede med det feminine svar på Gasolin.
Ja
de kalder sig Gasoline.
Og
hvor er det skønt at få et kop kaffe med de travle
græsrødder søndag morgen. Nogle så ganske
klatøjede ud. De havde hold vagt hele natten. Og det er
faktisk disse græsrødder og frivillige, der har været
med til at bære De
Kulturelle Markedsdage. Og
ja, det er mange af de gamle, der er med for ti år siden, da
det hele startede.
Blandt
dem er Henning
C. Hansen. Ja
det er faktisk ham, der er opfinder af begivenheden. Han vandrede fra
sit beskedne kontor i Søllerødgade
rundt
til de forskellige andelsboligforeninger og fik fat i alle de aktive
og kreative mennesker, der var i området. Det er de mennesker,
der sjældent bliver omtalt i medierne.
Og
hvis ellers politikerne havde villet stoppe op, og høre på
nogle af de stikpiller, som Henning
gennem
de ti år har fyret af, deroppe fra scenen, ja så ville
verden have set anderledes ud på Ydre
Nørrebro.
Alle
har hvis glemt, at vores altid nærværende
Sprechstallmeister
et
år skulle hjælpes fra scenen. Han var simpelthen som så
mange andre grebet af stemningen. Men desværre var der en, der
dog mente, at han talte lige lidt for meget.
Kendte mennesker på
markedsdagene
I
år var der en af områdets beboere, der holdt
jubilæumstalen nemlig borgmester Nina
Thomsen. Og
det var en ganske nærværende tale.
Det
var ikke som dengang, da undertegnede sad ved siden af tidligere
boligminister Jytte
Andersen og
kunne fortælle hende, hvad borgmester Jens
Kramer Mikkelsen nu
ville sige. Hun var hvis meget imponeret, indtil jeg fortalte hende,
at jeg faktisk havde skrevet store dele af talen. Ja og Jytte
har
været en flittig gæst ved markedsdagene. Hun har også
selv holdt indvielsestale.
10 minutters
ministersnak – på sønderjysk
Også
ministrer har aflagt markedsdagene et besøg. Det var således
et helt arsenal af Bodyguards og politibetjente, da daværende
integrationsminister Bertel
Haarder
aflagde et besøg. En masse TV – folk fulgte i hans
fodspor. Nu har han jo, tro det eller ej, altid været en lun
fætter. Jeg kendte udmærket hans baggrund fra det
sønderjyske Rønshoved.
Til
alle de tilstedeværendes store fortrydelse råbte jeg Mojn
efter
ham.
Dette
afstedkom en 10 – minutters sønderjysk konversation. Det
var ikke noget, der behagede dem, der skulle planlægge
tidsskemaet. Men den gode Bertel
huskede
optrinnet. For et par år senere genkendte han mig ved en
reception på Rådmandsgades
Skole.
Livlige forhandlinger
Egentlig
har dette heftes forfatter næsten også været med
fra starten. Godt nok har det været et par års pause. Men
i mange år stod jeg i Nørrebro
Handelsforenings bod.
Hvert år foregik der her livlige forhandlinger. Og det var
faktisk også her ved det runde bord, at foreningen fik
forståelse for Ungdomshusets
fredelige
beboere og støttede deres bestræbelser for at få
et nyt hus.
Foredrag under umulige
forhold
To
gange har jeg holdt foredrag til Kulturelle
Markedsdage. Men
det er god nok en umulighed. Dengang larmede et Tivoli. Og oppe fra
scenen larmede (det må man ikke sige) et orkester. Samtidig sad
folk og lyttede til FCK gennem deres mobiltelefoner og meget mere.
Den anden gang var det Salsa
og sambarytmer, jeg
skulle overdøve.
Byfest uden
røvballebands
MetroExpres
kaldte
engang vores markedsdage for Byfest
uden Røvballebands. Men
ellers har det knebet med omtale i medierne. Det sælger meget
bedre, når der er ballade på Nørrebro.
Og
det havde det også været dengang en TV2
– Journalist ringede
lørdag formiddag op i butikken. Kan
du nævne nogle negative episoder med indvandrere? Jeg
svarede ham, at indvandrere hverken var bedre eller bedre end andre
mennesker og for øvrigt var jeg selv indvandrer.
Til
sidst bad jeg ham om at stille op til Kulturelle
Markedsdage og
få vendt den negative attitude. Og hvad skete? Jo Kulturelle
Markedsdage fik
tre gyldne minutter i den bedste sendetid.
Masser af musik
Gennem
årene har der på markedsdagene været spillet lige
fra P3
– rock til
svedig blues. Selv har jeg gennem handelsforeningen været med
til at sponsere Cajun,
Jazz og Swing – musik. Ja,
Bertel
Haarder
blev så begejstret for Det
danske Tonefilmorkester,
at han engagerede dem til et seminar i Vejle.
Men
ellers har det været så berømte bavne som jokeren,
Islam B, Red Squares, Magtens Korridorer, Tom Jones Experience,
Røgslør, Det Danske Drengekor, Omar Mazcuk, fessors Big
City Band, Annapuna og
mange flere. Og aldrig vil jeg glemme levende gospel – musik
søndag formiddag fra G
– Force.
Fodbold og Løb
Fodboldturneringer
er afholdt her. Og jeg mindes også at et Markedsdags
– Løb er
blevet afholdt en enkelt gang.
Sæbekasseløb
har det sandelig også været. Ponyridning, hoppeborg
o.s.v. har det været.
I år var der ingen
Tivoli. Men ellers har de altid været med. Og et kæmpe
loppemarked hører hvert år med til begivenhederne.
Masser
af tilbud
Har
har været levende rotter i massevis, ja altså oppe fra
scenen. Endvidere har vi oplevet Tante
Andante, klovne i massevis. Et
år var der fantastiske artister fra Cirkus
Benneweis. Der
er danset Salsa,
Samba, Flamingo, Rock and Roll, Hip Hop og
meget mere her på markedsdagene.
En
advarsel skal dog hermed udtrykkes. Hold dine børn for ørerne,
når der er Stand
Up, for
man går under bæltestedet adskillige gange. Det er vel
ikke lige det, man kalder familieunderholdning.
Politikere
har brugt Kulturelle
markedsdage til
valggas. Utrolige mange ting er det lovet Nørrebros
borgere
hos alle de partier, der gennem årene har besøgt
markedsdagene.
Balloner
og PR – materiale er i tidens løb blevet kastet
over disken.
Kulinariske
drikke – og madboder som symboliserer
befolkningssammensætningen på Ydre
Nørrebro ses
hvert år til Kulturelle
Markedsdage. Min
favorit er absolut de afrikanske retter.
Dårlig
samvittighed kan man så opleve, når man er gået
forbi Agenda
21`s stand
med hensyn til affaldssortering. Og de gode gamle dage vrimler frem
hos Lokalhistorisk
Forening.
Kulturelle
Markedsdage har
udviklet sig til en fest på tværs af boformer,
indkomster, etniske skel og alder. Her kommer de både fra
Gråsten,
Sønderborg, Horsens og
Rødovre.
Kontrasterne mødes
Nørrebro
er
blevet stedet, hvor kontrasterne mødes. Og disse kontraster
mødes til Kulturelle
markedsdage:
- Almene byggerier med
masser af indvandrere - Enlige mødre
med masser af problemer - Studerende, der
elsker trendy cafeer og spillesteder - Masser af økologi,
foreninger og kreative mennesker - Et væld af by –
og gadefester, samt festivaller - Eksotiske madsteder
- Danmarks engang mest
farverige detailhandel
Ikke meget friareal
På
Nørrebro
har
vi Danmarks
mest
tætte befolkning med 3 m2 friareal pr. indbygger. Gennemsnittet
for København
er
25 m2. Måske er det derfor, at Nørrebroparken
bliver
brugt så meget, og at tusinder og atter tusinder strømmer
til Kulturelle
markedsdage, og
nu har gjort det i ti år.
Journalister har
Nørrebro – tast
Det
er vel cirka 71.000 indbyggere på Nørrebro,
heraf
er knap 20.000 af en anden herkomst end dansk. Og journalister har en
såkaldt Nørrebro
– tast. De
rykker ud, når der er ballade. Når de slår en prut,
og begår den fejltagelse, at slå den på Nørrebro,
er
nyhedshelikopteren i gang med Breaking
News.
Vi
så faktisk en helikopter ved de 10. Kulturelle
markedsdage. Men
det var ikke nyhedshelikopteren – men der var jo heller ikke
ballade til markedsdagene.
Ingen blå
mandskabsvogne
På
Nørrebro
har
det altid været kamp og rebeller. Man har gerne reageret her
før alle andre steder. På Nørrebro
må
man gerne være anderledes, det samme er tilfældet på
Kulturelle
Markedsdage.
Og
dengang kendte de lokale betjente rødderne. Når der de
få gange i markedsdagenes historie har været optræk
til ballade, ja så var Martin
på
stedet.
Bortset
ved Bertel
Haarders besøg,
har der aldrig været blå mandskabsvogne på besøg
på Kulturelle
Markedsdage.
I
den forbindelse er det jo dejligt at se, at Natteravnene
gang
på gang er med.
Kigger
man efter boderne i årenes løb på Kulturelle
Markedsdage, ser
vi boder der går ind for socialpolitiske tiltag til hurtig
afklapsning. Mangfoldigheden i livet på Nørrebro
afspejler
sig i boderne.
Her
er også boden Brug
Folkeskolen. Ja,
40 pct. af Nørrebros
befolkning
har valgt at have deres poder i private skoler.
Overforsynet med
projekter
Et andet paradoks ved
kvarteret er, at der er overforsynet med projekter og opmærksomhed.
Men ofte er det tale om en uoverskuelig sump af henholdsvis
statsligt, kommunalt og frivilligt tilsnit.
Og
her er vi så tilbage ved boderne på Kulturelle
Markedsdage. Mange
af boderne indeholder jo netop personer, der gør noget for de
andre på Nørrebro.
Glem ikke Kulturelle
markedsdage
I
år var der ingen kvarterløft eller områdeløft,
der viste frem, hvad de havde udrettet. Politikerne må aldrig
glemme området, selv når bevillingerne til sådanne
aktiviteter er opbrugte. Lokaludvalget
har
delvis taget over. De giver masser
af
penge til forholdsvis fornuftige aktiviteter. Mit håb er at de
også i fremtiden vil betænke Kulturelle
Markedsdage.
Denne institution har
ikke mere Områdeløft og Kvarterløft i baghånden.
De er der alle sammen
Normalt dukker de
kommunale institutioner op med tre – fire boder.
Fritidsklubber, Ungdomsklubber, sportsforeninger, ja enkelte
privatskoler kommer her også.
Frivillige foreninger, en
enkelt fagforening, et galleri, en avis, en TV – station, en
bank, en musikforening og så videre. Jeg må indrømme,
at jeg først nåede en runde, da jeg havde pakket boden
ned.
Og
bag alt dette står Foreningen
Kulturelle Markedsdage. Foreningens
formål er
- at afholde
markedsdage en gang årligt - at styrke
identitetsskabende aktiviteter på Ydre Nørrebro - at styrke
beboeraktiviteter, beboersamvær og integration mellem dansk og
udenlandsk oprindelse i lokalsamfundet. - at præsentere
det samlede forenings – og organisationsliv i lokalsamfundet - at præsentere
det offentlige serviceudbud i lokalsamfundet på en anderledes
måde - at præsentere
handelslivet i lokalsamfundet
- Loppelauget
organiserer loppemarkedet.
Kommer de næste
Kulturelle Markedsdage?
Ja og når man så
har en bod er man automatisk medlem af foreningen, og det har også
sine fordele:
- glæden ved at
støtte det fællesskab, som Kulturelle Markedsdage
udpsringer af - adgang til netværk
på tværs af traditionelle skel - indflydelse på
Kulturelle Markedsdage på Generalforsamlingen - invitationer til
foreningens arrangementer
Som
beskrevet er Kulturelle
Markedsdage en
stor del af Nørrebroparken.
Det
er mit store håb, at det vil lykkes at overleve, så de
11. Kulturelle Markedsdage også kan afvikles.
De
bærende kræfter i Arrangørgruppen
har
i år efter år været John
Dickov, Anker Pedersen, Jørgen Bruun, Ingrid Skovgaard, Erik
Skov Olesen, Vivi Vehn, Vera Larsen og
Sprechstallmeisteren
Henning C Hansen. Uden
dem havde vi ikke Kulturelle
Markedsdage. Godt
gået!!!!
Værd at vide om
kvarteret
Lundtoftegade
I
medierne bliver Lundtoftegade
udråbt
som ghetto, men sådan føler befolkningen på stedet
det ikke. Det er etagebyggeri fra 1970erne, der præger
gadebilledet. En stor andel af beboerne er anden etnisk herkomst end
dansk. Gaden strækker sig fra Borups
Plads til
Hyltebro
i
nord.
Hyltebro
Under
Hyltebro
løber
Lygteåen
i
skumle rør. Indtil 1909 dannede den grænsen mellem
Brønshøj
og
Nørrebro.
Hvorfor
broen over åen hed Hyltebro,
ved
man ikke rigtig. Men der var mange Hyltetræer
lige her. Allerede i 1500 tallet lå her en bro, der førte
over Lygteåen.
Den
var af træ, men blev efterhånden så nedbrudt, at en
ny måtte opføres. Den blev omkring 1717 erstattet af en
stenbro.
Jagtvejen
Jagtvejen
var
egentlig en sti. Her red kongens mænd på fasanjagt eller
lerdueskydning på Borgmester Vang (1694). Her optrådte
også falke. Jagtvejen
blev
forbundet til Tagensvej
i
1899.
Nørrebros
Runddel
Nørrebros
Runddel er
Danmarks
ældste
runddel. Den blev anlagt i 1750 samtidig med Jagtvejen.
Dengang
var Runddelen
det
sted kongens jagtselskab samledes før jagten i skovene nord
for København.
Snart
blev der bøvl med de store poppeltræer, der var plantet
med 8 – 10 alens mellemrum. Blandt andet påstod møllerne,
at træerne tog vinden fra deres vejrmøller. Så
kunne man jo lige så godt omdanne dem til hestemøller,
sagde de. I 1844 blev det derfor besluttet at borthugge hver anden af
træerne. Forskønnelsesforeningen
anbefalede
desuden at man fremover plantede linde – eller elmetræer.
Stefansgade
Stefansgade
er
egentlig en gammel markvej, der hed Havremarksvej.
Den
er cirka 750 meter lang og gadelauget udnyttede, at der var noget,
der hed Kvarterløft.
Tomme
butikslokaler blev fyldt med trendy butikker. Her finder vi også
nogle af områdets ældste beværtninger.
Ja,
Stefanshus
er
vel omkring 109 – 110 år gammel. Og Café
Lille Peter er
vel også omkring 100 år gammel. Her er mange legender om
levende og døde personer. Blandt andet Moster
Inge, som
var Danmarks
første striptease – danseinder. Efter
sigende skulle hun have optrådt på Moulin
Rouge. I
en sen alder skulle hun have haft meget smukke ben. Men mændene
holdt sig på afstand. Hun skulle have haft et meget iltert
temperament.
Engang
havde de her Københavns
billigste
øl – priser.
Gaslygterne
holdt sig længe i Stefansgade.
Hver
morgen og hver aften kom lygtemanden og gik fra lygte til lygte. På
en stang var der monteret et fyrtøj, der blev betjent af en
lang snor. Om aftenen åbnede lygtemanden for gassen. Så
brændte gadelygten hele natten. Om morgenen slukkede han for
gassen.
Engang
var en bil kørt ind i en af gaslygterne. Hele Stefansgade
måtte
evakueres. Gassen sivede ud, og der var eksplosionsfare.
Petersdal
Der,
hvor El
– Giganten i
dag ligger, lå engang landstedet Petersdal.
En
del af bygningen blev i mange år drevet som Café
Petersdal.
Bygningen
blev nedrevet i 1930erne. I stedet opførtes den store Nora
– Bio. Dengang
var det Københavns
tredje
største biograf. Den blev lukket i 1977 og afløst af et
supermarked.
Over
på den anden side lå Petershvile,
der
en overgang havde samme ejer som Petersdal.
Det
var renteskriver Peter
Feddersen. Endnu
i 1880 drev gården et selvstændigt landbrug sammen med
Ventegodt.
Petersdal
strakte
sig fra Hyltebro
, Lundtoftegade og
Esromgade.
Petershvile
Den
lå i nærheden af Nissedal.
Og
denne gård hed sandsynligvis Mester
Jokums Gård indtil
1766. Her boede bødelen. Det kan dem på Heimdalsvej
2
så tænke lidt over.
På
et kort fra 1865 skimtes også gården Enighed,
ikke
at forveksle med det senere mejeri af samme navn.
Ventegodt
Her
på stedet levede i mange år jøderne
Melchior. Når
børnene skulle i skole inde i byen, skulle de spørge de
rejsende om de måtte køre med. Kostede det mere end 2
skilling måtte de stakkels børn gå den lange vej.
Gården
lå her allerede i det 18. århundrede. Ejendommen lå
mellem Esromgade
og
Lundtoftegade.
Jægersborggade
En
af de meget kendte gader er Jægersborggade.
Den
er kendt for den omfattende hash – handel og for en meget aktiv
lokal handelsforening. Man vil gerne have samme ry som foreksempel
Elmegade
inde
på Indre
Nørrebro.
De
første spor går tilbage til midten af 1880erne. Dengang
var det en grusvej, som kantedes
af
enkelte et etagers samt to – etagers bygninger. Anlæggelse
af stationen var skyld i en hurtig udvikling.
Man
skulle tro, at gaderne mellem Jagtvejen
og
Stefansgade
var
rejst omtrent på samme tid, så trøstesløse
forkommer de, måske lige med undtagelse af Bjelkes
Allé med
dens småhaver foran husene. Bebyggelsen af Jægersborggade
tog
først endelig fat, da stationen var anlagt. Ved udgangen af
året 1886 var ikke mindre end 18 byggekonsortier i gang.
Husumgade
lå
mere eller mindre ubebygget i en halv snes år. Først i
vinteren 1898 – 1899 skete der her en ændring.
Her
i Jægerborggade
har
den store byggematador Alberti
tjent
mange penge. Men ellers var det i begyndelsen et kompagniskab mellem
chokoladefabrikant Christoph
Cloétta og
justitsråd Albert
Nicolaj Schioldann, der
ejede gaden.
På
hjørnet af Jagtvej
og
Jærgersborggade
optrådte
syngepiger fra 1889 til 1903. De blev skiftet ud med billardborde. Så
sent som i 1958 lå her Café
Jægersborg. Det
var også det år, at en svensk godsejer bebudede at han
ville skille sig af med Jægersborggade.
Land og Folk sluttede
en af sine artikler af med følgende linie:
- Sådan kan man
jo også frigøre sig for sine forpligtelser.
Gaden
havde de følgende år en lidt broget tilværelse med
forskellige ejerskaber. Det endte med, at beboerne købte
ejendommene. Andelsboligselskabet AB
Jæger er
sikkert en af landets største på området?
Og
tidligere var der nærmest rockerkrig i gaden. I den ene halvdel
nærmest Stefansgade
holdt
Galopping
Goose til,
mens Fithy
Few var
i den anden halvdel.
Galopping
Goose blev
senere til Hells
Angels med
hovedkvarter i Titangade,
som
de måtte fraflytte i 1996.
Folmer Bendtsens Plads
Hvorfor
hedder det mon Folmer
Bendtsens Plads? Ja,
maleren Folmer
Bendtsen er
slet ikke fra Nørrebro.
Han
er født på Vesterbro
og
kom i pleje i nærheden af Runddelen.
Efter
at han havde været ude at sejle, bosatte han sig i
Lygtekvarteret
omkring
1925. Som kommunist blev han anholdt og sat i Horserød
– lejren, men
herfra flygtede han i 1943. Efterfølgende var aktiv i
modstandsbevægelsen BOPA.
I 1953 havde han et opgør med DKP
efter
Stalins
forbrydelser.
Man
kan godt kalde Folmer
Bendtsen for
arbejderklassens maler. Ifølge ham selv kunne kunsten være
med til løse det sociale problem ved at vise arbejdernes
vilkår og dermed overbevise borgerskabets sociale samvittighed.
Julius Bloms Gade
Hvorfor
hedder det mon Julius
Bloms Gade og
Julius
Bloms Plads? Denne
Julius
Blom var
tømrermester og brandmajor. Ud over sin medvirken i en lang
række opførelser af huse på Nørrebro,
medvirkede
han til modernisering af Københavns
Brandkorps. Han
blev forfremmet til vicebrandmajor. Senere modtog han titlen som
etatsråd. Tidligt i sin karriere sad han i
Borgerrepræsentationen.
Han
var knyttet til en række institutioner såsom Sparekassen,
Nye danske Brandforsikring, Rysensteen og
Københavns
Sporvejsselskab. Julius Blom døde
den 14. juni 1900 som en velhavende mand. Han efterlod sig flere
børn.
Heinesgade
Gaden
er opkaldt omkring 1904 efter overretssagfører
Nathan Heine. Han
var ekspert i byggesager.
Bjelkes Allé
Navngivet
1878 efter rigsadmiral Henrik
Bjelke. Han
var søofficer i krigene mod Sverige
omkring
1644. Frederik
den Tredje hindrede
en duel mellem Bjelke
og
adelsmanden Hannibal
Sehested. Af
samme grund blev Bjelke
pensioneret
i 1650. Da der trak op til krig i 1657, blev han alligevel udnævnt
til viceadmiral. Han ledede flåden under Niels
Juels overkommando.
I 1662 blev han rigsadmiral.
En kirkegård med
det hele
Der
bliver også gravet over på kirkegården. Ikke kun
når der skal graves nye grave. Her skal også ligge en
Metro
– Station. Og
denne kirkegård rummer så meget.
Ikke kun de lokale brugte
kirkegården, nej den blev hurtig et tilløbsstykke for
alle københavnere.
Kirkegården
blev indviet den 6. november 1760, da disciple
fra
Vor
Frues Skole sang
Penge
som Judas slængte. I
begyndelsen anså man kirkegården som en fattig –
kirkegård. Men det ændrede sig, da den sønderjyske
adelsmand, Johan
Samuel Augustin blev
begravet her på Assitens
Kirkegård. Denne
Augustin
skrev
i sit testamente, at han aldrig med forsæt havde fornærmet
nogen i levende live. Hans døde legeme skulle heller ikke
påføre andre nogen skade. Derfor anmodede han om at
blive bestrøget med en tilstrækkelig mængde
ulæsket kalk i en simpel kiste – 10 fod dyb.
Augustin
banede
vej for, at det bedre borgerskab nu ville lade sig begrave herude på
Nørrebro.
Den
fine ligvogn kostede 20 rigsdaler, og så var der ellers
forskellige gradueringer. Ville man begraves tæt på
muren, ja så kostede det ekstra.
Da
grosserer Jørgen
Beck skulle
begraves fulgte hele 110 kareter fra Nyhavn
til
Nørrebro.
Da
Johan
Leonhard Fix, direktør
for Asiatisk
Kompagni skulle
bringes til hvile, skulle det gøres standsmæssigt. Der
var Fløjels
Ligvogn med 4 Heste, Kusk, Biløber, 8 Ligbærere, 9 Vogne
til Sørgeparene, 25 Tjenere og 2 Politibetjente.
Og det bedre borgerskab
ville beundres selv i døden, så de købte flere
gravsteder på en gang.
Heldigvis
indførte man i 1920 begrebet Normalbegravelse.
Fra
den tid skulle man ikke betale ekstra for orgelspil og andet.
I
1805 beklagede bladet Politivennen,
at
der var masser af stavefejl på gravstenene. Desuden fandt man
det uanstændigt at især De
Laveste Klasser festede
på livet løs blandt gravene. Politivennen
kaldte
det for
Offentlig Værtshus i Benhuset.
Ja og så overholdt
man ikke regulativerne med hensyn til, hvor langt man skulle lægge
én ned i graven. De tre alen blev langt fra overholdt. Så
var det frit løb for de herreløse hunde, der her på
kirkegården kunne få sig en bid.
Der kom også klager
over manglende selvjustits. Snart var det opgravede knogler, der fik
lov til at flyde på jorden, snart var det graverne, der mødte
op i lurvet påklædning. Ja og så havde man lige
glemt at grave til en begravelse.
Man
diskuterede i 1805, om det nu skulle hedde Gravløkken,
Mindemarken, Fredslunden eller
Fædremarken.
På
et skilt, placeret omtrent der, hvor der nu er byggeplads stod
følgende at læse, Hvilested
for de Afdøde, Medlem af den Kristne Menighed i Kjøbenhavn.
Der
var mange meninger om, hvordan man skulle begå sig på
kirkegården. Rødhårede skulle farve deres hår.
Det kunne passende smøres med komøg, for ikke at bryde
den højtidelige stemning. Og digteren og lægen J.Cl.
Tode mente,
at tilmurede begravelser var farlige, fordi
de holder på dunsterne. Når
graven så skulle åbnes, for at indsætte den næste,
ville man være udsat for en forfærdelig
giftatmosfære.
Tilstrømningen til
kirkegården var enorm. Man talte om at indføre entré.
Fra 4 – 10 skilling ville være passende. Det vil sige, at
det skulle være gratis for kirkegårdsarbejdere og de
pårørende. Andre forslag gik ud på, at hunde, børn
og folk med kårde eller stok, skulle formenes adgang. Det
skulle ikke bare bekendtgøres med en plakat, nej der skulle
sandelig ansættes vagtpost. Og så talte man om, at
opsætte tribuner, så alle kunne overvære de
fornemme begravelser.
Og i 1807 blev alle
opsynsmænd fyret. De solgte sprit på kirkegården.
Det var med til at sætte ekstra gang i løjerne. Og
ulykkerne fortsatte. For i 1820 blev der klaget over krybskytteri på
harer og agerhøns på kirkegården.
Det
var altid liv hos de døde. Selv H.C.
Andersen lagde
mærke til det. I et af sine sidste eventyr Portnøglen
fra
1872 skriver han om Hvæsende
Lirekasser og snævrende Klarinetter og spisende Folk blandt
Gravstenene. Det
var netop det eventyret handlede om Madkurve
– fænomenet på Assitens Kirkegården.
En
rejsebeskrivelse af F.J.
Meyer beskriver
udmærket forholdene:
-Det er Samlingssted
for Alskens havarerede Existenser, et Slags Forlystelsessted af den
forkastligste Art ikke alene for al mulig Janhagel, men også
for den laveste Del af Omegnens Befolkning, som paa Søn –
og Helligdage tilbragte halve Snese Timer her, i hundredevis liggende
paa eller mellem Gravene, med Kurve og Madposer og Ølflasker,
spisende, smøgende, tryllende sig Fulde af Øl og
Finkel, syngende og jodlende og skoggerleende eller svingende sig i
kaade og frastødende Danse til Tonerne af hæse Lirekasse
eller snærende Klarinetter.
Natten
efter den 23. juli 1798 skete der noget dramatisk på Assitens
Kirkegaard. Atter
engang var gravrøvere på spild. Da de nåede den 20
– årige Gertrud
Bodenhofs kiste
rejste denne sig halvvejs op, og udbrød, Så
befri mig dog fra dette mørke sted. Hun
lovede de to gravrøvere guld og grønne skove og en
rejse til Amerika.
Men
de to røvere tog en spade og myrdede hende.
Historien
er ganske vist. En af røvere tilstod hændelsen på
sit dødsleje på Frederiks
Hospital over
for ingen ringere end Jens
Peter Mønster, den
senere biskop af Sjælland.
Og
Gertruds
bror havde
givet udtryk for, at han ikke kunne forstå, at hans søster
havde røde kinder, da hun blev lagt i kisten.
Allerede
i 1783 havde den navnkundige teolog Dr.
Bastholm erklæret,
at der skulle blæses med trompet, for at se om de afdøde
skar ansigt eller om de vågnede.
Ved
Runddelen
oprettedes
i 1808 et lokale for eventuelle skindøde. De afdøde
kunne henstilles med en snor om håndleddet, således at
snoren var forbundet med en klokke i graverens stue. Hvis klokken så
løs, ja så var det fare på færde.
Når
H.C.
Andersen var
ude at rejse, havde han altid et skilt med, når han lagde sig
til at sove. På skiltet stod der Jeg
er kun skinddød. Bedemænd
begyndte at sælge kister med ilttilførsel og
signalapparater i tilfælde af …….
I
1833 stod kister i vand. Og dette vand løb ned i Ladegårdsåen.
Det
havde man advaret mod. Men der skete ikke rigtig noget.
I
1879 kunne man i Blade
fra Kirkegaarden læse,
at nogle beboere ned ved Ladegårdsåen
var
fundet døde. Man mente, at de havde drukket vand fra
Ladegårdsåen.
Den
skulle være blevet forurenet af vandet fra kirkegården.
Alt bliver normalt i
2018 – eller gør det?
På
de foregående side har I kære læsere kunne læse
bare en lille bitte flig af, hvad der er sket i Nørrebroparken
og
omkring denne. Hvad der sker i fremtiden vil tiden vise. Efter planen
skulle Metrocity
– ringen være
klar i 2018. Til den tid må vi også tro, at
Nørrebroparken
og
Assitens
Kirkegaard vender
tilbage til det normale. Det er ingen tvivl om, at den kollektive
trafik får et kæmpe løft. At linien så
skulle have været ført ned til Stengade,
ville
jo have været mest praktisk.
Vi
skal også til at vende os til nye navne. Nuuk
Plads, ja
det er der hvor Rantzausgade
og Jagtvej mødes. Det
ville nu have været bedre med Sønderjyllands
Pladsen. Det
siges ikke kun, fordi man er sønderjyde. Nej mange sønderjyder
lægger faktisk navn til veje og gader i området. De fik
navnene efter genforeningen. Da havde man ikke glemt Sønderjylland.
Skjolds
Plads, ja
det er krydset mellem Haraldsgade,
Sigurdsgade og Slangerupgade. Der
kommer flere navne, som vi skal vende os til.
Lad os nu håbe, at
de pladsdannelser, der bliver etableret, bliver etableret med
omtanke. En stenørken samler ikke mennesker.
Og
formålet med dette hefte, ja det var såmænd at
hylde græsrødderne og dem, der nu for 10. år
arrangerer Kulturelle
Markedsdage. Tænk,
hvis Breaking
News helikopteren kunne
bringe andet end bål og brand fra Nørrebro.
Tænk
hvis de kunne fortælle om alle de kreative på Nørrebro.
Nåh nej, det sælger ikke!!!!
Tak
til alle dem, jeg i årenes løb har samarbejdet med i
talrige udvalg, foreninger m.m. på Nørrebro.
I er bare så kreative. Og
for dem, der vil have mere historie. Meld jer ind i Nørrebro
Lokalhistoriske Forening og Arkiv eller
klik på www.dengang.dk
- Og måske finder
vi en sponsor, der er med på at lave en rigtig bog om området
med fotos og det hele. Dette var bare mit lille bidrag som en
hyldest til 10 års dagen for De Kulturelle Markedsdage.
Forfatteren
Omkring
Nørrebroparken – mens vi stadig husker den:
- Læs om
Byggematadoren, der blev kørt over af en sporvogn - Læs om filmens
største actionhelt fra Stefansgade - Læs om, da Gertrud
rejste sig fra kisten. - Læs om, da man
stjal børnenes wienerbrød - Læs om de
drabelige kampe i Hørsholmsgade - Læs om
chokoladevogne fra Station Lersøen - Læs om en
Chokoladefabrik i Hørsholmsgade - Læs om, da man
skubbede parkbetjentene i Soppebassinet - Læs om den løbske
Rangermaskine på Nørrebro Station - Læs om, da man
smed en død kat efter en dampsporvogn - Læs om Sumpen i
Nørrebroparken - Læs om
politikeren, der fik en hundelort i gave - Læs om
beredskabsplan for butiksansatte - Læs om automaten
på Café Stefan - Læs om, da
Stefansgade, skulle evakueres - Læs om, da
Modstandsbevægelsen lagde et røgslør - Læs om en fødsel
på Lygten Station - Læs om den første
og sidste sporvogn - Læs om, da jyderne
kom til Nordbanegade - Læs om advarslen
til damerne, da de skulle bruge den elektriske sporvogn