Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als er fremragende bøger. Sønderjyllands historie er kommet på dagsorden. Det var også andre end kongen, der burde føle sig skyldig. Bismarck var egentlig kun interesseret i det sydlige Slesvig. Medierne har glemt at historien var fremme i 1936. Den fremragende klassiker, Herman Bang beskriver også – dommedag Als. Pludselig blev københavnerne bange. En hyldest til to aldeles lærerige bøger.

 

Sønderjyllands historie på dagsorden

Sønderjyllands historie er kommet på dagsordenen. Det kan vi takke Tom Buk – Swienty for. To aldeles pragtfulde bøger har han begået. Det er Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. I den forbindelse fik han adgang til kongelige arkiver. Og her er der kommet opsigtsvækkende ting frem i dagens lys.

 

Mediernes letkøbte historie

Mediernes behandling af denne sensation, kongens åbenbare landsforræderi, var under al kritik. Man har tilsidesat det, der gik forud, før kongens tilbud til Bismarck. Hvorfor har man ikke gået lidt mere i detaljerne. Problemerne har gennem århundreder været Slesvig Holsten. Tv gik ud med en mikrofon og stak den op i næsen på intetanede borgere:

Hvad synes I om det, som kongen lavede?

I modsætning til Tom Buk Swientys behandling af Sønderjyllands historie, var de fleste mediers omgang med den spændene historie meget letkøbt.

 

Har man glemt Tine?

Medierne omtaler slaget på Als som Det Glemte Slag.. Journalister kender åbenbart ikke deres litterære klassikere. For i Herman Bangs: Tine er slaget dog meget tydelig omtalt. Herman Bang er født i Asserballe på Als i 1857.

Nederlaget ved Dybbøl og tabet af Als står dybt i Herman Bangs forfatterskab.

 

Historien omtalt i 1936

At Christian den Niende tilbød Kong Wilhelm den Første hele Danmark er noget vi hele tiden har vidst. Allerede i 1936 offentliggjorde Aage Friis nogle af disse breve. Ja her blev det endda oplyst, at Den Stakkels Konge sendte sin yngste søn Prins Hans til Belgien for via den belgiske konge at tilbyde Danmark til tyskerne.

Den belgiske konge, Leopold omtaler den danske konge som den stakkels kong Christian. Han mener desuden, at de danske ministrer er uforstandige. Den danske konge tog initiativet uden om sine ministrer og dermed grundloven. Det var først senere, at regeringen godkendte hans initiativ.

Man skal ikke dømme kongens handling efter nutidens målestok. Dengang var magtforholdet mellem de folkevalgte og kongen mere udflydende. Kongen udtalte, at han kun handlede i folkets interesse.

Kongen var allerede repræsenteret i det tyske forbund. Han var fyrste i Holsten, og dette hertugdømme var allerede repræsenteret i det tyske forbund.

Den russiske kejser mente faktisk også at Danmark skulle indtræde i det tyske forbund. Da englænderne og franskmændene ikke kunne se det smarte i det forhold, trak russerne i land.

 

Hvem har håneretten?

Historien er ikke blevet glemt. Det er åbenbart det som hedder manglende research.

Det kan også være, at Danmarkshistorien fra 1848 til 1864 hurtig skal glemmes. Det pyntede ikke på kongerigets ry og rygte.

Mange vil hævde at den første slesvigske krig sagtens kan tåle ry og rygte. Ja men i grænselandet formede livet ofte efter, hvem der havde håneretten, danskerne eller tyskerne.

 

Flere om aftalen

Man kan undre sig over at kongen åbenbart ikke har haft nogen rådgivere, han kunne tro sig til dengang. Af de breve, der blev offentliggjort i 1936, kan det også ses, at der har været afholdt et møde på Amalienborg den 11. juli 1864, omkring Danmarks afståelse

Christian den Niende kom først på kronen i 1863. Åbenbart har kongen overtalt regeringen til, at man på fredskonferencen i Wien skulle tilbyde Danmark til det tyske forbund. Hele to gange har forslaget været præsenteret på fredskonferencen.

Det var forhandlerne Kaufmann og Quade, der havde fået mandat til at komme med tilbuddet om, at Danmark skulle tilbydes som en del af det tyske forbund.

Hvis dette er rigtig må der være flere, der skal anklages for højforræderi eller landsforræderi. Det kan så bare undre, for et nationalt – liberalt parti ville aldrig have accepteret en indtrædelse i det tyske forbund.

 

Hvad med H.C. Hansen i 1957?

Nu er det flere eksempler, man kan dykke ned i, som nærmer sig det, som kongen gjorde. På et hemmeligt møde i 1957 havde den danske statsminister H.C. Hansen givet USA lov til at placere atomvåben i Grønland. Dette fremkom først i 1995.

 

Et sidste desperat forsøg

I første omgang havde kongen via den belgiske konge henvendt sig til prøjserne uden om regeringen. Og det er dette faktum, der grænser til højforræderi.

Havde det en indflydelse, at Christian den Niende faktisk er født og opvokset i det sydlige Slesvig? Tænkte han mere på at bevare sit barndomshjem Louiselund ved Sliens sydbred end på Danmarks skæbne?

Det har sikkert været et sidste desperat forsøg på ikke at miste Slesvig – Holsten efter krigen. Danmark ville miste suverænitet. Til gengæld ville riget stadig omfatte Danmark med Slesvig – Holsten. Men hvad ville der i grunden være sket, hvis preusserne og østrigerne havde fortsat deres fremmarch gennem Danmark?

Bismarck havde angiveligt afvist tilbuddet, fordi Frankrig ikke ville have accepteret dette. Fordelen havde været, at tyskerne kunne kontrollere den danske flåde. Men hvordan skulle Bismarck egentlig have løse stridighederne mellem de dansk- og tysksindede i Slesvig? Han kunne have været nødsaget til at støtte den danske konge imod de tysksindede slesvigers ønske.

Det tyske forbund blev dannet i 1815, efter at Napoleon var blevet besejret. Det tyske forbund var kun et løst statsforbund. I 1864 var der ikke et samlet Tyskland, som mange medier har påstået. Tyskland blev først en samlet stat i 1871.

Bismarck hverken ønskede eller afviste Danmark som en del af forbundet ligesom Sachsen, Bayern eller Baden.

 

Masser af selvros

Efter sejren i den første slesvigske krig var det ingen grænser for selvros. De københavnske dagblade overgik sig selv med fantastiske beretninger om heltemod. Det kan heller ikke at have forbigået de danske politikere at prøjserne oprustede efter den første krig. Der tilgik ikke det danske militær ret mange midler.

 

Danmark – den udfarende part

I seks lange timer regnede granaterne ned over de danske stillinger på Dybbøl Banke. Det hele blev forhandlet til grus og jordbunker. Da det hele var forbi lå flere tusinde døde eller sårede soldater tilbage på slagmarken. Mere end 3.100 danske soldater blev taget til fange.

To måneder senere var nederlaget på Als lige så stor.

Den tabte krig i 1864 førte ikke alene til tab af to femtedel af Danmarks territorium. Den danske selvforståelse havde fået et alvorligt knæk. Danmark måtte starte forfra. De skæbnesvangre begivenheder er genopstået. Nu også snart som film. Man har dog helt glemt årsagerne til nederlaget. Var det ikke Danmark, der var den udfarende part? Var vi ikke selv skyld i problemerne. Kære læsere, læs begivenhederne her på siden fra den første og anden slesvigske krig.

 

Hovmod i forfald

Vi skulle absolut ned til Ejderen. Vi havde endnu Vikinge – instinktet i os. Selvtilliden og drømmen om et Stordanmark var absolut til stede i 1851. Danskerne var blevet overmodige og troede nærmest, at de kunne gå på vandet.

Vi fik lært påskriften efter 1864. Opfør dig pænt og fredeligt og artigt. Hold lav profil og lad vær med at påkalde dig udlandets vrede.

For alvor var var vi ved at kuldsejle. Og nu om stunder er der ingen grænser for, hvor gode vi er. Dengang stod dansk hovmod for fald. I forbindelse med Novemberforfatningen i 1863 sagde A.F. Krieger:

Hvo Intet vover, han intet vinder, men dristigt vovet, halvt er vundet.

 

Ikke forberedt til krig

Danmark blev kastet ud i en krig, vi overhovedet ikke var forberedt på. Det var fuldstændig vanvittigt. Det var overklassens hovmod. De menige måtte betale og bære byrden.

Jeg mener, at have læst, at General deMeza advarede at gå i krig mod Bismarck. Men generalen blev jo også fyret. De nationalistiske danskere var helt overbeviste om, at de kunne forsvare det urdanske Slesvig ved at holde fæstningsværket Dannevirke.

Hvordan man kunne føre den udenrigspolitik som man gjorde, er ufattelig. Den danske styrke bestod kun af 12.000 mand. Til sammenligning havde de to stormagter Prøjsen og Østrig over 500.000 i deres stående hær. Det var aldeles hovedløst at kaste sig ud i den krig.

Man troede på en egen overdreven styrke. Og da man så var trængt, håbede man på englændernes hjælp.

Nu hjalp det heller ikke på det hele, at vores statsminister D.G. Monrad til tider var uberegnelig.

Mens den danske flåde kunne høste succes i den første slesvigske krig, samt slaget ved Helgoland, så traf man på det berygtede panserskib Rolf Krake nogle helt forkerte beslutninger i Flensborg Fjord. Disse beslutninger blev afgørende for den totale overmagt på Als.

 

Bismarck dikterede freden

Monrad ville have hjælp af franskmændene. Det ville kongen ikke, så han måtte fyre ministrere. Franskmændene havde i øvrigt den mening, at hele Slesvig var tabt for Danmark. Gamle mænd kom til besegle Danmarks skæbne.

Bismarck kunne stort set diktere freden. Han stod stort set helt op til Skagen med sine tropper. Ja og kongen måtte skrive under på

Hans Majestæt Kongen af Danmark giver afkald på alle sine rettigheder til Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

 

Sønderjyllands historie i skolen

I skolen troede man, at det kun var i vikingetiden, at danskerne var barbariske. Man fik ikke noget at vide om, at Danmark i 1770 faktisk bombarderede Algier. Og når vi nu taler om skolen, må vi håbe at disse trods sparetider indkøber de to fremragende bøger om Sønderjylland.

I skolerne har man heller ikke mere Herman Bangs. Tine. Den var jeg til gengæld oppe i på Boghandlerfagskolen. Det gik fint. Allerede dengang, interesserede jeg mig for Sønderjyllands historie. I dag behøver man ikke uddannelse for at sælge bøger. Men se det er en helt anden historie.

Det er rystende, gribende, hjerteskærende, fortvivlende. Som sønderjyde i en københavnsk boghandel elsker jeg at sælge de to bøger. De går som varmt brød. Nu gider københavnerne at interessere sig for sønderjysk historie. Men pas på, du bliver berørt. Og hvis du tror, der er inkompetente politiker i dag, så var det ikke noget i forhold til dengang.

 

Bismarck kun interesseret i det sydlige Slesvig

Prøjserne havde tilbudt danskerne en grænsedragning syd for Flensborg. Men danskerne afslog. De forhandlede som om de havde vundet slaget ved Dybbøl. Egentlig var Bismarck kun interesseret i det sydlige del af Slesvig.

Og denne Bismarck stod engang forstenet på Knivsbjerg. Men monumentet blev ødelagt. Nu fremsætter Der Nordschleswiger så forslaget om, at en statue, skulle etableres igen. Og lidt grotesk kunne man så foreslå følgende tekst:

Tak fordi du afslog Kongens Tilbud

Tak fordi du ikke besatte hele Danmark.

 

Kunne have fået den nuværende grænse

Den danske stat var i opløsning. Men amputeret og reduceret fik Danmark halet en fred igennem. Utroligt at Danmark afslog et engelsk forslag om folkeafstemning. Og i tiden efter 1864 sukkede man efter, at Prøjserne skulle
gennemføre §5 – en folkeafstemning.

Inden forhandlingerne stillede Prøjserne ellers i udsigt, at en deling af Slesvig – Holsten var i sigte. Men efter danskernes holdning meldte man ud, at

man som krigens målsætning helt ville frigøre Slesvig – Holsten fra Danmark.

Da det endelig gik op for københavnerne, at slaget var tabt, blev prøjserne betragtet som overmennesker med supervåben. Og pludselig strejfede tanken, hvornår stod de uden for København? Uroen spredte sig fra Folketingssalen ud til borgene i København

Kunne man tage Als og Jylland så let, hvad så med Fyn, Sjælland og København? Tyskland bestod af 39 forbundstater, der var uenige om alt muligt. Mange var skeptiske over for det prøjsiske lederskab. Fik Bismark hele Danmark med, var det endnu en negativ stat.

 

En senil mand som statsminister

Kongen havde stor tillid til Grev Carl Moltke. Han var helstatens mand. Kongen havde selv reddet ud til ham med en staldknægt til Frydenlund. Kongen spurgte, om han ville være statsminister. Men kongen overså, at den 65 – årige var blevet senil. Det var kun en af de dramatiske hændelser, der skete inden for det politiske.

 

Tak til Forlaget Gyldendal for læser/anmeldereksemplarer af Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als.

 

Vi vil i den kommende tid fokusere mere på de slesvigske krige. Indtil da kære læser, kan du fornøje dig med følgende artikler her på siden:

• Rendsborg 1848
• Sønderjylland til Ejderen
• Sejren ved Bov (under Padborg/Krusaa/Bov)
• Kampen ved Bov – og de slesvigske krige (under Padborg/Krusaa/Bov)
• Dagbog fra Møgeltønder (under Tønder)
• Kongeligt besøg i Tønder (under Tønder)
• Soldat i Tønder 1851 (under Tønder)
• Tønder mellem dansk og tysk (under Tønder)
• Ulrich – en Fysikus fra Tønder (under Tønder)
• Vajsenhuset i Tønder (under Tønder)
• Aabenraa 1864 (under Aabenraa)
• Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864 (under Aabenraa)
• Mennesker i Aabenraa (under Aabenraa)
• Jomfru Fanny – myter eller virkelighed (under Aabenraa)