Invasionen var knap gået i gang, da Befrierne havde skudt tre Grænsegendarmer i Padborg. Det var lige før, at lægen, der ilede til hjælp også var blevet dræbt. Følg de dramatiske timer inden ambulancerne nåede frem efter fem timer.  Dette er Første del

 

Råb om hjælp

Det var den 9. april 1940. Klokken var ca. 4 om morgen. Dr. Lorenzens hund havde vækket ham Pludselig lidt senere lød lyden af 5 –  7 skud med regelmæssige korte mellemrum i retning mod Padborg. Man havde ventet, at de kom –  tyskerne. De aktive hjemmetyskere var samlet hos deres ledere, for at tage imod besætterne. Telefonen ringede. Der var skudt tre gendarmer, nede ved Viadukten. Lægen blev anmodet om hjælp med det samme. Bilen blev kørt ud af garagen.

 

De må ikke køre

Flyvemaskinerne kunne allerede høres. Dr. Lorenzen havde ikke nået lågen, før en tysk officer kom springende frem fra skyggen med en løftet revolver. Tre andre soldater kom hurtig frem med geværerne skudklar. Lorenzen sprang ud af bilen.

• Wass soll das bedeuten? Jeg er læge og kaldt til de sårede.
• Svaret fra den tyske officer:
• De må ikke køre, jeg må ikke lade nogen passere. .
• Selv om han fik historien gang på gang, var han ubøjelig.

Et par af de tyske soldater var i gang med at afvæbne andre gendarmer på vejen. De blev under bevogtning ført hen til vagtmesteren, senere til Rønsdam.

 

Morgenkaffe hos hjemmetyskere

Disse soldater var allerede kommet over grænsen kl. 3.30 af Nyhusvejen. I Rønsdam havde de fået kaffe hos en hjemmetysker. De ventede blot på startsignalet. De viste Dr. Lorenzen
en instruktion på dansk, hvor de påstod, at de kom for at beskytte Danmark og Norge imod en truende engelsk invasion. De kom efter aftale med den danske konge og Wermacht.

 

Skud høres fra Hokkerup

Nu hørtes også skud i retning af Hokkerup. Flyene drønede nu lavt ned over hustagene. Endelig fik Dr. Lorenzen lov til at køre. Men blot 200 meter længere henne blev han stoppet af en tysk panserbil. Den tvang lægen til at køre ned i en lav grøft. Fire mand sprang ud og truede med gevær. Også her måtte lægen snakke godt for sig, men tiden gik.

 

To sårede og en dræbt

Lige nord for Viadukten lå på højre fortov Overgendarm Birk med benene ud mod kørebanen. Han var bleg og lå fuldstændig stille. Et par dråber blod flød ud næsen, da lægen rejste ham lidt op.   Hans bil stod på det modsatte hjørne af vejkrydset. Nogle soldater stod omkring. Men andre gendarmer var ikke at se. Overgendarm Albertsen var bragt ned til Dr. Due. Overgendarm Hansen var i et hjem nogle hundrede meter længere op i gaden.

Da Dr. Lorentzen nåede hen til ham, så han ham afklædt i sengen med et skudsår i venstre side. Kuglen var gået ud gennem højre bryst.

Efter skuddet var han selv løbet hjem og var kommet i seng med hustruens hjælp. Han stønnede meget, og havde lidt et meget stort blodtab. Han var meget bleg.

 

Politiet skal være til stede

Dr. Lorentzen forbandt ham, og  gav ham smertestillende og stimulerende indsprøjtninger. Så skyndte han sig over til naboen, for at ringe efter ambulancen i Aabenraa.  Da han vendte sig om døde grænsegendarmen

En  tysk officer var meget ked af det, da det så ud som om, at det var det tyske militær, der havde skudt gendarmerne.

Pludselig sagde officeren: Det er ikke vores kaliber. Lorentzen kunne konstatere, at dette udsagn var rigtig. Han fik nu besked om, at fjerne liget.

• Nej sagde Lorentzen, Her i landet fjerner vi ikke lig, før politiet har været til stede.

Vil De så  ikke tilkalde politiet, fortsatte officeren. Han blev overtalt til selv sammen med en gendarm, der nu havde fået civilt tøj på for at hente politiassistent Petersen.

 

Hårdt kvæstet

I mellemtiden opsøgte Dr. Lorentzen, overgendarm Albertsen. Han lå i konsultationsværelset hos Dr. Due. Han var meget urolig og ikke ved fuld bevidsthed. En masse blod kastede
han op. En kugle var trængt ind gennem skulderen. Der blev ringet efter Falcks ambulance fra Sønderborg. Det var ikke sikkert, at ambulancen fra Aabenraa kunne nå frem. Der var som skrevet, hørt skydninger oppe nord fra.

Sammen med politiassistenten så  Lorentzen nu på Birk. Han blev bragt til sit hjem. Han havde et skud i underlivet. Desuden sad der et dræbende skud i hjertet.

Der kom stadig flere troppetransporter fra grænsen langs Oksevejen, mest maskingeværer og lette kampvogne og biler med infanteri. Det var dog endnu kun for-troppene. Flyene kredsede over byen.

 

Skudt på kort afstand

Politiassistenten foretog en afhøring af overgendarm Hansen, der stadig var ved bevidsthed, men meget svag. Han forklarede, at han og Albertsen
var kommet på vagt. De havde fået besked på at samles med de andre ved 8. afsnits kontor i Bov. Birk var kommet samtidig i sin vogn.  Alle tre havde deres geværer med.

Pludselig kom tre civilklædte unge personer, der talte tysk henimod dem. På gendarmernes spørgsmål, hvor de skulle hen, svarede de, at de skulle op på banegården. Pludselig trak de alle deres revolvere frem og skød på kort afstand mod gendarmerne.

Derpå tog alle tre flugten gennem Viadukten og er senere set flygte gennem Tværgade ned over Sportspladsen sydpå. Pludselig måtte afhøringen standses, da Hansen ikke kunne få vejret.

 

Ambulance nåede endelig frem

Da der stadig ikke var kommet nogen ambulance, gik Lorenzen over til lokomotivfører Lassens telefon. Her fandt han en kortklippet herre i skjorteærmer i færd med at ransage Lassens papirer. Han præsenterede sig som Braun. Gestapo var allerede i arbejde. Hr. og Fru Lassen var arresteret.

En ung mand var kommet ind for at afgive rapport om de sårede gendarmer, men blev tysset ned med en hovedbevægelse i retning mod Dr. Lorenzen. Braun havde forlangt, at Lorenzen
skulle føre telefonsamtalen på tysk.

Klokken 10 kom der endelig en ambulance fra Sønderborg. Bilen var blevet opholdt ved Hokkerup. Man havde først kørt en såret soldat til Flensborg, inden chaufføren var klar over, at han var kaldt til Padborg. 

Dr. Lorenzen ville ikke have, at de sårede blev indlagt på et tysk lazaret, så han tog med til Kruså, for at skaffe dem frit lejde til statshospitalet. Den kommanderende general gav straks ordre til fri passage.

• Selvfølgelig, vi kommer her som venner og beskyttere.

Vejen var stopfuld af tyske kolonner, men kort tid efter blev også overgendarm Albertsen afhentet af Falck.

 

Ingen klarede det

Begge sårede kom straks på operationsbordet. Men de indre organer havde taget så meget skade, at al lægeomsorg var forgæves. Dagen efter modtog Dr. Lorenzen det sørgelige budskab.

For de tre Grænsegendarmer som faldt på deres post, rejste befolkningen året efter en mindesten ved det sted, ugerningen havde fundet sted, med deres navne. Bagpå stenen står følgende:

• Pligttro I satte Livet til
• Med Eders Kald i Pagt
• Hav Tak fra Fædreland og Folk
• For trofast Grænsevagt.

Tyske agenter stod for nedskydningen

De tre civilklædte tyskere var tyske agenter fra Regiment Brandenburg. De var sendt til grænsen som en slags fortrop for at forhindre at vigtige broer, veje og jernbaner skulle blive ødelagt af det danske militær.

Tyskerne havde angiveligt troet, at gendarmerne var i færd med at forberede sprængning af viadukten. Dette var dog ikke tilfældet, idet regeringen allerede den 8. april havde givet
Grænsegendarmeriet ordre til ikke at skyde eller indlade sig i kamp, når tyskerne overskred grænsen.

De såkaldte befriere nedskød tre gendarmer inden invasionen for alvor gik i gang.

Kilde:

• Litteratur Padborg/Kruså/Bov
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

Hvis du vil læse mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heriblandt 63 artikler fra Padborg/Kruså/Bov
• Dramaet ved viadukten endnu mere(2)
• Danske agenter var skyld i mordet ved viadukten 
• Gendarmstien
• Grænsen og dens bevogtere
• Bov Kommune – under besættelsen
• En Sønderjyde krydser sine spor
• Frøslevlejren
• Fårhuslejren
• Harreslev – dengang og mange flere 
• Se også Besættelsestiden (før/under/efter) (362 artikler)
  

Redigeret 20.-10. 2021