Midt i Tønder ligger et pragtfuldt hus. Det fik navnet ”Digegrevens Hus”. Men det var en tidligere beboer, der høstede anerkendelse for sin velgørenhed. Tønders bedrestillede borgerskab tjente masser af penge på  kniplingskunsten. Det var de stakkels kniplingspiger, der sled for en sulteløn. Men Carsten Richtsen betalte tilbage.

 

En “richte Tynne – Knajt”

Enhver rigtig Tynne – Knajt har kysset en pige i Æ Liebestempel. Og mange har en ægte Tønder – Knipling. Mange vil allerede nu stoppe op, og sige nu rabler det for Uwe. For hvad har det med artiklen at gøre.?

 

De 120 stavne

Tønder blev inddelt i 120 stavne. Nogle historiker tvivler dog lidt på, om det er hele sandheden. Meningen var at hver borger måtte eje en stavn. Og for at blive borger i Tønder, skulle man gøre sig fortjent til det.

Forklaringen på de mange gavlhuse i Tønder er, at man kun havde en smal grund. Derfor byggede man i længden med gavlen ud mod gaden. Men mange af de rige borger ejede mere end en grund (stavn)

 

Op – og nedture

Allerede i 1354 gav Hertug Valdemar borgerne toldfrihed, og cementerede derved Tønders dominans i handel og håndværk. Tønder oplevede en sand opblomstringstid, indtil krige satte en stopper for dette. Omkring år 1700 måtte man konstatere at havnen var væk og at studeeksporten næsten var lig nul.

Omkring 1750 oplevede Tønder igen en opblomstringstid. Der blev handlet med varer lige fra brændevin til hollandsk porcelæn. Men den store artikel var kniplinger. Allerede i 1854 havde Tønder fået toldfrihed med hensyn til handel med kniplinger.

Der var arbejde til tusinder af kniplingspiger i omegnen. Denne industri havde fremgang helt til 1800 – tallet. Ja man kan sige at storhedstiden var fra 1780 til 1815. Priserne faldt derefter. Men så sent som i 1847 sysselsatte kniplingshandlere i Tønder, 250 kvinder. To kniplingshandlere i Møgeltønder havde 400 piger. To kniplingshandlere i Brede havde 700 ansatte og en i Løgumkloster havde 200 kvinder.

 

Kniplingskunsten lever stadig

I 1920erne havde kniplingsindustrien en kort opblomstringstid. Der efter blev kniplinger en form for identitet for Tønder. Min mor kniplede derhjemme. Var det barnedåb eller bryllup i familien, ja så fik vi Tønder – kniplinger. Og min tante Tinne underviste i den svære kunst.

Men det var ikke kniplingspigerne, der oplevede den store rigdom. De måtte arbejde til en sulteløn, og mange blev handicappede af deres arbejde. Det var det bedre borgerskab i Tønder, der kunne skumme fløden. De fastholdt deres magt ved at indgifte sig i hinandens familier.

 

Det flotte hus

En af disse var Carsten Richtsen, der i 1777 byggede et af Tønders flotteste huse, Vestergade 7. Men det var dog først efter den senere ejer Bendix Todsen, at huset fik sit navn. Todsen var digegreve. Og den ejendom vi taler om er selvfølgelig Digegrevens Hus.

Huset er bygget i Rokoko – stil. Denne type oplevede man første gang i Frankrig omkring 1740. Men også andre stilretninger præger huset. Indgangen har portaler i Rokoko, Barok og Louis seize. Vi oplever de samme fornemme indgange 3 – 4 andre steder i byen. Og de flotte dørpartier oplever vi mange steder
i byen.

Ved opførelsen i 1777 har man ganske givet anvendt bly og kobber.

 

Svamp i huset

I årene 2006 – 2007 gennemførte Realdania en omfattende restaurering af både forhus og baghus. Man fandt ud af, at forhuset var angrebet af svamp. Der måtte fares frem med lempe, da huset allerede i 1918 var blevet fredet.

 

Kniplings – grossist

Carsten Richtsen har været det vi i dag vil kalde grossist. Egentlig havde han ikke butik. Men den store karnapstue ud mod gaden, har nok været stedet, hvor selve forretningen lå.

Færdigfabrikerede kniplinger og råvarer, som eksempelvis hørgarn har været opbevaret på loftet. I ejendommen har man fundet antydninger af et hejselem. Richtsen har i høj grad brugt ejendommen som privat hjem. Piselen blev ofte anvendt til fest og selskabelighed. Måske var det derfor, at panelerne var belagt med bladguld. Fornemheden aftog jo længere væk, man kom fra gaden.

 

Flot renovering

Richtsen har brugt tapeter, som dengang har været ret kostbar. De var håndgjorte og lavet i ark. De blev trykt med tykke klodser i forskellige kulører og motiver. Især blomstermotiver og grønne toner var populære.

Den farve, der også blev anvendt kaldtes preussisk blåt. Og af træsorter blev der anvendt mahogni, ahorn og valnød. Guldstafferinger og bronze-greb er på fornemste vis blevet rekonstrueret.

 

Pakhuset

Pakhuset til bygningen ligger på  adressen, Allégade 15. Carsten Richtsen lod den opføre i 1779 som stald. Købmand F.P. Heyn overtog i 1851 både forhus og pakhus. Han fik baghuset omdannet til kornmagasin. Oprindelig var det beregnet til heste og studeopfedning. Sidstnævnte var dengang en vigtig indtægtskilde i marsk – området.

Da huset efter renoveringen skulle bruges som en tre – etagers bygning med arbejdspladser, var det nødvendigt at pilotere. Den grundmurede syd-gavl var temmelig ustabil.

 

Født i Tønder

Carsten Richtsen var født i Tønder i 1746. Han var søn af en kniplingshandler og blev gift med en datter af en kniplingshandler. Han arvede faktisk to store formuer. På et tidspunkt ejede han Vestergade 7,9,11 og 13.

Han var den næstyngste af i alt seks børn. Hans far var den velhavende kniplingshandler Hans Richtsen, og dennes hustru, Helena Catharina var datter af borgmester Hans Carstensen. Faderen havde fået borgerskab som kniplingshandler i 1739.

Egentlig fik Carsten Richtsen borgerskab som købmand i 1781, men han er altid blevet kaldet kniplingshandler.

 

Gift med kusinen

Det menes, at Carsten Richtsen i 1776/77 fik grunden Nordwest Quartier nr. ni foræret af sin svigerfar, Jacob Richtsen, der samtidig var hans farbror. Denne ejede også grunden i nummer otte.

Et stort stateligt hus stod sikkert allerede færdig, da han den 31. juli 1778 blev gift med sin kusine Ingeborg Richtsen. Det var ikke ualmindeligt at fætter og kusine den gang blev gift med hinanden. Man sikrede på den måde i det bedre borgerskab, at formuerne ikke blev spredt.

Efter svigerfars død arvede han nabohuset. Det lod han nedrive, og i 1800 opførte han et elleve fags dybt gavlhus. Dette blev brugt som gæstehus. Mange af møblerne blev bestilt hos dygtige snedkere i Altona. Nogle af disse møbler findes på Tønder Museum. Flere blomsterkummer udført på en berømt fajancefabrik i Slesvig er også bevaret.

 

Biblioteket gik tabt

Richtsen var en meget belæst mand. Han samlede mere end 2.000 bind. Biblioteket indeholdt værker af Goethe og Schiller samt latinske klassikere. Men også værker om matematik og astronomi indgik i samlingen. Også en del religiøse værker var at finde i biblioteket. Desværre forstod man ikke at bevare samlingen for eftertiden. Den blev fuldstændig spredt.

 

Begge børn døde

Deres ældste søn, Jacob var svagelig ved fødslen og døde blot tre måneder gammel. To år senere fødtes atter en søn, der døde blot seks år gammel. Det tog
hårdt på Ingeborg og det siges, at hun blev tungsindig.  Ægteparret blev grebet af pietismen lige som Brorson og mange andre i Tønder.

 

En stor velgører

Richtsen lod Nørre Allé tilplante og skænkede det til byen. I sit testamente gav han 4.000 Rigsdaler Til dens fremtidige vedligeholdelse. Desuden skænkede han 141 demant marskjord til de fattige og sine 6 kanoner til byen. Disse kanoner blev brugt til festlige anliggender, bl.a. kejserens fødselsdage frem til 1914. De står i dag på Tønder Museum. Ja og hans Harmonium blev skænket til hospitalet.

Beretninger om Carsten Richtsen angiver, at han var en stor velgører

• Han skabte adspredelse ved velgørenhed. Han udførte den ene menneskekærlige Handling efter den anden.
• Snart smykkede han Byens Omegn ved Spadserestier og Beplantninger, snart sit Hus ved udenlandske Kunstners Flid, snart en Kirke eller et Kloster med Helligt Udstyr, snart trøstede han en forladt syg, snart forskede han med Flid efter den stille Taare, der ville være kendt, snart udrustede han en lærenem Yngling til Landets Velfærd.

Ja, det var flotte ord. Og også  rejsedagbogs – forfatteren von Essen var begejstret for, at Carsten Richtsen havde foræret Norderburgdeich til byen.

• Richtsen havde ved denne Handling sat sig et evigt Minde. Promenaden er mere end 800 Skridt lang, beplantet med nogle tusinde Træer ved Siderne, og yder en henrivende Udsigt.

Rejsedagbogen fremhæver også  Richtsens store velgørenhed og den agtelse, han nød.

 

Æ Liebestempel

To steder langs alléen, der startede fra det sted, hvor Laurentiusstrømmen krydsede Vestergade til byens Østerport lod Carsten Richtsen opføre to ens pavilloner af træ. Det var rigtige smukke havepavilloner. Meningen var, at byens borgere der kunne nyde små musikensembler. Den vestlige pavillon forsvandt i midten af 1800 – tallet.

Men den anden eksisterer den dag i dag. Og man er kun en rigtig Tynne – Knajt, hvis man har kysset en pige her i Æ Liebestempel.  Det har vi så gjort. Den sidste var hvis nok fra Odense.

Den gamle Tynne – Knajt, Michael Falck har foreviget Æ Liebestempel i den pragtfulde sang Kærlighedens Lysthus.

 

Richtsen som borgmester

Carsten Richtsen var den sidste borgmester i Tønder, der blev udpeget af Magistraten. Han var borgmester fra 1790 til 1812. Han ansøgte selv om sin afsked.
Hans efterfølger var rådmand Georg Frederik Horup. Han var by-sekretær fra 1781 og regeringen, der udpegede ham mente godt, at han kunne bibeholde dette erhverv. Så behøvede man ikke at have så store udgifter til borgmesterlønnen. Men kort efter sin udnævnelse ansøgte Horup om en ordentlig borgmesterløn.

Richtsen fik som borgmester også sørget for, at Tønder omkring 1790 fik en moderne engelsk brandsprøjte.

 

Digegreven overtager huset

Efter Carsten Richtsens død i 1821 – hans hustru, Ingeborg døde i 1818, trådte ægteparrets testamente i kraft. Efter at niecen Anna Dorthea havde fået sin del, blev der afholdt auktion over det meste af indboet.

En fjern slægtning, Baltzer Schmidt Tygesen erhvervede ejendommen Nordwest Quartier nr. 9, mens gæstefløjen blev solgt som selvstændig ejendom. Ved Tygesens død i 1828 gik huset ud af Richtsen – slægtens eje.

Digegreve Bendix Todsen overtog huset i 1879 og boede der til sin død i 1914.

 

Richtsens eftermæle

Den 17. juli 1881 blev der afsløret et mindesmærke over Richtsen, udført af den lokale billedhugger, Møllgaard.  Foran Tønder Øst (Banegården) stod dengang to statuer, som havde stået i Richtsens private have.

Gadenavnet Richtsensgade vidner også om den store velgører.

I dag kan Tønder være dyb taknemlig for, at restaureringen er forløbet så godt. Et stykke kulturarv er bevaret. Så vidt vides bruges bygningerne i dag som erhvervs – og kulturforvaltning.

Og min mors kniplings – udstyr gik i arv til min lillesøster.

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikel

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• Brorson – en præst fra Tønder
• En af Tønders patrioter
• Handel i Tønder indtil 1864
• Åndens folk i Tønder  og mange flere artikler 

Redigeret 27. – 12. 2021