Sønderjylland i 1600 – tallet. Mange borgere var utilfredse med rådmændene. Stormflod og svenskekrigene havde sat deres spor.

 

Magthaverne ville ikke afgive magt 

De enkelte byer havde ikke meget, at skulle have sagt. Magthaverne holdt på deres. Man hjalp heller ikke når borgerne syntes, at adelen tog til sig.

Inden for den enkelte bys retspleje og forvaltning, fortsatte Raadstyret. Det var inden for en meget snæver kreds, at der blev valgt borgmestre og rådmænd. Den almindelige borgerforsamling Allemandstinget samledes en gang om året, for at høre på Rådets beslutninger. Borgerne havde en hvis indflydelse i Borgerudvalget. I Flensborg var dette indført allerede i Middelalderen. I Tønder blev det indført i 1590.

 

Amtmanden fik mere magt

I Tønder så det ud som om de 16 mænd var udpeget af borgerne. Men fakta var, at de deputerede borgere supplerede sig selv, eller blev udnævnt af rådet. Pladsen i rådet gik også i arv.

Men i Flensborg gik magthaverne ind og indførte udvidelser af amtmandens kompetence. I Tønder gik kongen flere gange ind og udnævnte en borgmester.

I år 1600 drog borgerne i Slesvig By ud med fanerne for at generobre en bymark, som Magistraten havde overtaget.   Både i Husum og Tønder var der anklager mod byens styre. I Husum anførte håndværkerne i 1656 over for hertugens udsendte, at

• Borgerudvalget foruden at gøre sig skyldige i Ødselshed og Vilkaarlighed – ”banketter herligt på Bekostning af Byens Pengepung”  og ”har drukket mere op og spist flere Smørkringler på offentlig Bekostning end i alle andre hertugelige Byer”.

Flensborg forblev den største søfarts – og handelsby i Sønderjylland.

 

Rådmændene var på  søen

I Tønder førte købmændene selv deres både. Det hændte ofte at alle Tønder’ s rådmænd var på søen, så rådsmøderne måtte aflyses. Fra ca. år 1600 til Kejserkrigen opnåede Tønder sin store glansperiode. En storkøbmand som Berend de Behr havde forbindelser fra Holland til Stralsund. Hans handel omfattede varer son klæde, vin, krydderier osv.  Den vigtigste vare, var dog udskibning af stude. Det var hele erhvervslivets grundlag i datidens Tønder
og omegn.

Antallet af stude udskibet fra Højer steg fra ca. 1.400 til 2.000 i 1631. Det hele kulminerede i 1638, hvor der blev udskibet 3.400 stude.

 

Aabenraa – et lystigt sted

Fra den lille by Tønning udgik der i 1624 191 skibe. I Aabenraa var der endnu ikke nogen søfart af betydning. Her beskrev organisten Claus Møller byen således:

• Et lysteligt skønt Sted, hvor Smaafuglene synge lifligt Sommeren igennem, med Humlehaver, godt Øl og herligt Fiskeri.

Da den hertugelige avlsgård til Brundlund blev nedlagt i 1649, blev grundene uddelt til bymændene.  I Slesvig var der problemer med, hvem der havde rettigheder til sildefiskeriet i Slien.

 

Industri i Flensborg

I Flensborg begyndte den første industri. Der fandtes krudtmølle, hammer-mølle og savmølle. Klokkestøberierne i Flensborg og Husum levnede varer til udførsel. På den frisiske vestkyst oprettedes teglværker, saltkogerier, sæbe-syderier m.m.

I Tønder klagede Jac Hunneus over øvrigheden. Han var indvandrer fra Husum men havde giftet sig ind i en rig og indflydelsesrig familie.

 

Befolkningen inddelt i seks klasser

Dengang var hertugdømmernes befolkning delt i ikke mindre end 6 klasser.

• 1.klasse bestod af lærde ”Raader” og gejstligheden
• 2. klasse bestod af Borgmestre og Rådsmænd
• 3. klasse bestod af borgere, som have ”9.000 Mark på Rente samt større købmænd
• 4. klasse bestod af borgere og handlende af ringere formue, samt fornemme håndværkere
• 5. klasse af almindelige borgere og håndværkere
• 6. klasse af Tyende, Daglejere og lignende. Til den sidste klasse hørte også kniplerske og syersker, som nedsatte sig ”paa egen Haand”.

Ved århundredets begyndelse havde Flensborg 4 – 5.000 indbyggere. Husum cirka det samme. For Tønder og Haderslev var det cirka 1.800.

 

I Husum havde man sølvtøj 

Der kom forskellige advarsler mod unødvendig luksus. Den rigelig brug af sølvkæder og sølvkrus kan i sikre tider være en form for kapitalanbringelse, mente man. Borgerne i Husum forsvarede i 1624 denne form for overdådighed over for regeringens forbud med denne begrundelse:

• det vidner om tillid til ægtemanden – at ”en kone ikke så  let overlader sin mand sine sølvsager”, hvorfor sådanne er at foretrække for rede penge.

 

Mange fester

Det selskabelige samkvem dyrkedes overalt. Fastelavnsgilderne i Tønder og Slesvig. St. Knuds Gilde (Papegøjegildet) i Flensborg og Skyttegildet i Husum.

Nikolajgildet i Flensborg omfattede ikke kun købmændene med også de forskellige lav. Spil og tobaksrygning var forbudt. Men så kunne man i stedet drikke, danse og høre musik.

Hjemmeindustri fandtes også. Således fandtes der masser af lærred på bøndergårdene på Barsø og i Uge. Ved vestkysten trivedes handelen også  mere eller mindre lovligt. En del havne opstod uden myndighedernes tilladelse.

Ved østkysten eksisterede Kliplev Marked allerede dengang. Her drev bønderne hovedsagelig oksehandel. Landbruget fik stigende betydning, efter at mejeribrug blev udvidet.

 

Masser af skovbrug

Skovbrug havde også stor betydning. Farris Skov strakte sig fra Ribe til østkysten. Ved Møgeltønder fandtes omkring 1650 den store Tved Skov. Vest for Flensborg, ved Bredsted og Husum var der store skovstrækninger.

Trækulsbrænding og det store forbrug af brændsel og tømmer ikke mindst til digerne satte sine spor. Under krigene led skovene stor overlast.

 

Planer med Rudbøl og Ballum

Christian den Fjerde havde store planer med Ballum. Men svenskekrigene satte en stopper for dette projekt. Også en fristad ved Rudbøl var der planer om. Men en stormflod i 1634 ødelagde disse planer.

 

Hollandsk indflydelse

Især hollandske forretningsmænd og håndværkere blev kaldt til Sønderjylland. De satte sandelig også  deres præg på kulturen i landsdelen. Korneksporten var dalende, og krigene havde sat deres spor i Sønderjylland. Stormfloden i 1634 satte kraftige spor. Skattetrykket blev endnu højere. Pengene skulle hives hjem.

 

Mange købstæder i knibe

Slesvig By
var allerede forgældet i 1618. Aabenraa blev ødelagt af en ildebrand i 1610. I 1634 var byen nogenlunde kommet til kræfter. Haderslev blev ødelagt under Kejserkrigen. Husum blev ramt af en kongelig forordning, der gjorde ende med den livlige handelsforbindelse til Emden. Byen kom op at stå igen, men stormfloden i 1634 gjorde et alvorligt indhug. Krigen 1643 – 1645 kostede Husum 192.000 Rigsdaler.

Tønder var for længst afskåret fra havet. Oksehandelen var ikke mere så indbringende. Knipleindustrien satte først ind i slutningen af århundredet. Højer og omegnens marskbønder udgjorde en stor konkurrence til Tønder.

Svenskerne ville ikke mere give skibe fra Flensborg toldfrihed og byen mistede en del af sit opland. Handelen med Norge og Island var aftagende.

Kilde:

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler

Redigeret 6. – 01. – 2022