På Tønder Kommuneskole måtte vi ikke tale sønderjysk i timerne. Det er en skam. Det er vigtigt at bevare dialekterne. I Sønderjylland og Slesvig Holsten findes et utal af sprog og dialekter. Der findes 8 – 9 frisiske dialekter. Og sønderjysk består også af et utal af dialekter. Og så er det ikke altid at sprog og sindelag følges ad.

 

Mojn siger vi morgen, middag og aften i Sønderjylland. Vi bruger det også som en hilsen i forbifarten. Syd på bruges hilsenen også men nok mest som Mojn Mojn. Det staves dog på en lidt anden måde nemlig Moin.

 

Mojn og Moin

De to ord Mojn og Moin stammer fra den tyske hilsen Morgen. I tiden efter 1900 begyndte håndværkere, handelsfolk og værnepligtige at tage hilsenen med hjem til landsdelen.

Efter 1920 opfattede en del danskere i Sønderjylland denne hilsen som en fortyskning af det danske sprog, og ville have Mojn forbudt. Men i dag er ordet indbegrebet på et folkeligt symbol på sønderjysk identitet. Jeg elsker at bruge ordet på Nørrebro, når jeg møder sønderjyder.

Desværre er ordet i stærk konkurrence med Hej, der stammer fra Sverige. I Slesvig – Holsten har ordet Moin aldrig været forbundet med nationale følelser. Det er en regional hilsen.

 

En radiostation og et ugeblad

Jeg talte en gang i Aabenraa om at lave en piratradiostation oppe fra Galgebakken sammen med Steen. Det blev ikke til noget. Men Steen etablerede en lovlig radiostation, der selvfølgelig kom til at hedde Radio Mojn. Og nede i Flensborg eksisterer der et ugeblad, der hedder Moin Moin.

 

Sindelag og sprog følges ikke altid

Er du taget til Tønder og tager bare 15 kilometer syd på, kan du risikere at løbe ind i 7 – 8 forskellige dialekter. Hernede er en mangfoldighed af dialekter, som vil kunne glæde en hver sprogforsker. Utrolig er bare, hvad forskerne får ud af dette. Man tror åbenbart, at sproget er identisk med sindelag. Men sådan er det ikke altid.

Man kan ikke uden videre sætte lighedstegn mellem sprog og national bevidsthed. Efter 1945 sluttede mange sig til den danske bevægelse uden at kunne tale og forstå dansk. Det danske mindretal gør meget ud af at man i det daglige bruger det danske sprog. Men man kan godt være en god dansker uden at kunne tale ret meget dansk.

Og man kan ikke uden videre gå ud fra at folk, der i egnen syd for Tønder, der taler dansk eller sønderjysk til daglig er dansksindede.

Jo, det er rigtig. Der hersker mærkelige sproglige forhold i mange egne. Forældrene kan tale plattysk indbyrdes, men højtysk med børnene. Man kan tale sønderjysk med sine bedsteforældre, plattysk med sin far og højtysk med sin mor. Og det er heller ikke unaturligt at tre personer taler sammen og udmærket forstår hinanden, når den ene taler plattysk, den anden højtysk og den tredje sønderjysk.

 

Tale på tre sprog

Engang kom min kone og mig i unåde i det tyske mindretal, da vi havde skrevet en kronik om hvordan vi mente, at mindretallet skulle forvalte kulturlivet. Vi blev inviteret til at holde et indlæg på Nachschule i Tinglev.

Jeg provokerede ved at holde mit indlæg på dansk, tysk og sønderjysk.

 

Historieforskning ødelagt

Desværre er der mange historikere, der har tillagt sproget en større betydning, end den egentlig havde. Det er så gået ud over historieforskningen. Når man ser på Tønders historie, ja så går man efter de samme kilder. Og her er så opstået nogle kontroverser, som er beskrevet i andre artikler. Vigtige historiske kilder er på den måde gået tabt, fordi man med vold og magt har villet påvise, at sprog og sindelag havde en væsentlig betydning.

 

De fem største sprog i Grænselandet

De mest anvendte sprog i Sønderjylland og Slesvig Holsten er dansk, tysk, sønderjysk, plattysk og frisisk. Og inden for disse kategorier er det så igen et hav af nuancer. Når man taler om tysk, så bruger man begrebet højtysk og nordslesvigtysk, som er tysk præget af dansk.

 

Sønderjysk med mange dialekter

Og det sønderjyske sprog har også mange dialekter. For os sønderjyder er det tydeligt, at høre forskel på østsønderjysk og vestsønderjysk. Og så er der igen forskel på det man taler i Sønderborg og i Aabenraa. Dengang jeg boede i Tønder, kunne jeg tydelig høre når folk kom fra Højer.

Da jeg for et par måneder siden i Æ Synnejysk Ambassade holdt et foredrag om Sønderjyllands Wild West på sønderjysk, kom en person fra Sønderborg hen til mig og fortalte, at han lige skulle omstille sig til vestsønderjysk.  (OBS: Artiklen er fra 2009)

 

Tynne – plat

I Tønder var det endnu flere dialekter. Min far beherskede dialekten Tynne – plat, som var en mærkelig blanding af tysk, dansk, sønderjysk og plat.

 

Frisisk

Det nordfrisiske sprog består af hele ni forskellige dialekter.

Friserne er bosat på vestkysten fra den tysk – danske grænse i nord til Bredsted i syd og på øerne Sild, Før, Amrum, Helgoland og på Halligerne. Sproget kom til området fra sydvest med indvandrere for omkring 800 år siden. Man taler om 5 fastlandsdialekter og 3 ø-dialekter. Der er så store forskelle, at man vanskelig kan forstå hinanden. Og hver dialekt har sin egen skrivemåde.

 

Flensborg – Petuh

I Flensborg eksisterer der et uddøende sprog, der hedder Petuh Det er en sær blanding af dansk, tysk, plattysk og sønderjysk. Sproget blev brugt af Petuhtanterne, som ikke eksisterer mere.

Petuhtanterne fik deres navn efter det partoutkort de købte, for at kunne sejle med damperne på Flensborg Fjord.

Det højere borgerskab i Flensborg talte højtysk, de øvrige plattysk og specielt i byens nordlige og vestlige udkant blev der talt sønderjysk. Rigsdansk forekom også, som et lev fra dansk som skolesprog midt i 1800 – tallet.

 

Ikke sønderjysk på Tønder Kommuneskole

I Europarådets Sprogpagt er dansk, tysk og nordfrisisk anerkendt som mindretalssprog og plattysk som et regionalt sprog.

På Tønder Kommuneskole måtte vi ikke tale sønderjysk i timerne. Og det er jo en skam. Skolerne burde være med til at fastholde dialekter. Det er ikke noget, der er bedre at opleve en sønderjyde udtale sig i TV på ægte synnejysk. Så ægte, at man må have tekst nedenunder.

 

Plattysk

Plattysk blev også kaldt nedertysk. Det var et officielt sprog indtil 1650. Derefter fik det status som dialekt, men mange fortsatte med at skrive på plattysk. Der findes litteratur på plattysk og tv – stationen NDR bruger flittigt sproget i magasinprogrammer.

Sproget er i tilbagegang. Kun få børn bruger det i dag som modersmål. I skoler syd på indgår sproget som valgfrit fag.

Plattysk fortrængte det sønderjyske syd på. Det fik en højere status og blev brugt af de rige, som også bestemte. Men efterhånden bliver det plattyske fortrængt af det højtyske.

 

Sydslesvigsk

Sydslesvigsk har høj status blandt det danske mindretal syd for grænsen. Sproget er knyttet til deres identitet. Jeg lagde mærke til, i min tid i Padborg, at mange dansksindede syd for grænsen ikke sagde Mojn. De foretrak det kedelige Farvel.

Det danske mindretal bruger også rigsdansk og tysk. Den dansksprogede avis Flensborg Avis har også tyske sider. I dag lærer kun meget få sønderjysk i Sydslesvig.

 

Stigende interesse for dansk

Men interessen for dansk er stigende i Sydslesvig. Flere og flere politikere, embedsmænd og erhvervsfolk tilegner sig dansk via nettet eller på kurser. I skoler, gymnasier og de erhvervsfaglige uddannelser er dansk et valgfag. Men der er dog stadig mere interesse for fransk frem for sønderjysk.

 

Sønderjysk har mange dialekter

Sønderjysk er ikke en dialekt i sig selv, som mange rigsdanske tror. Det er en betegnelse for en række dialekter. Desværre bliver mange ord efterhånden erstattet af rigsdanske vendinger. Folk flytter rundt og bliver påvirket af det rigsdanske. Og det rigsdanske stammer fra København, hvor politiske og økonomiske beslutninger bliver taget.

Forældrene vælger desværre dialekten fra og taler efterhånden rigsdansk med deres børn. De der lærer en sønderjysk dialekt derhjemme, er både fra flertalsbefolkningen og det tyske mindretal. Senere tilegner de sig rigsdansk i dansk børnehave og folkeskolen, eller tysk og rigsdansk i det tyske mindretals institutioner. De bliver på den måde tosprogede.

 

Hjemme hos os

Hjemme hos os i Tønder talte vi sønderjysk. Vi fik det tyske mindretalsblad Der Nordschleswiger. Og det kan da godt være at vore omgivelser betragtede os som hjemmetyskere. Men da min kusine Christel valgte statsskolen i Tønder frem for Deutches Gymnasium i Aabenraa, blandede den tyske præst i Tønder sig. Det fik man far til at gå i spåner. Han skiftede der Nordschleswiger ud med Sønderjyden.

Tre af os blev tysk døbt, mens de sidste tre blev dansk døbt. Det vidner navnene faktisk også om Karl Edlef, Uwe, Erwin, Jan, Tommy, Berit Carina.

Vi talte aldrig tysk derhjemme. Men da jeg startede i lære i Andersen & Nissens Boghandel fik jeg at vide, at jeg skulle tiltale alle fra det tyske mindretal på tysk, for det havde jeg jo lært hjemmefra.  Men se det nægtede jeg. Og det var lige før, at det var fyringsgrund. Jeg mente, at det var nok at jeg enten talte dansk eller sønderjysk til dem.

 

Bevarelse af dialekten

Når man bor nord for linjen Genner – Gelså, bruger man a for jeg. Syd for denne linje bruger man æ

Endnu er der også forskel på udtalen af langt e, ø og o i for eksempel ben, køre og god.

På Als er udtalen ie, ye, ue men i al anden sønderjysk ei, øy, ou, for eksempel bien over for bein. Og sådan er der en del forskelle.

Sønderjysk bruges meget i dilettantkomedier, lokalrevyer, fortællinger og sange. Og så kan du få sønderjysk ordbog. Foreninger som Æ Synnejysk Forening, Æ Synnejysk Ambassade og Alsingergildet gør en stor indsats for at bevare dialekten.

 

Nordslesvigtysk og højtysk

I Sønderjylland er tysk det tyske mindretals officielle sprog. Det kan både være højtysk og nordslesvigtysk, som er tysk påvirket af det danske.

Holdningen til tysk som fremmedsprog har forandret sig meget. Da det tyske styre ophørte i 1920 og dansk blev administrations – skole – og kirkesprog, begyndte mange sønderjyde at betragte tysk som fremmedsprog. Selv om de var tosprogede, holdt de op med at tale tysk. Sprogtvang førte til sprogtab. En tilsvarende negativ holdning til tysk, blev udbredt under den tyske besættelse i 1940 – 45.

Tysk TV er skyld i, at mange sønderjyske børn fik tysk ind af sidebenene. Dertil kom at tysk som fremmedsprog blev obligatorisk i skolen. Siden er tysk blevet et valgfag. Det er som om at tysk er ved at blive slået af det engelske.

 

Borgerskabet talte tysk

Hertugdømmet Sønderjylland blev regnet for en af kongens tyske lande. Man holdt prædiken på tysk og skolesproget var også tysk. Ja kirkesproget var i lang tid plattysk men derhjemme talte man dansk eller sønderjysk.

Overklassen regnede ikke det danske sprog. Det var ikke fint nok. Adelen, gejstligheden og landsfyrsterne brugte det tyske sprog.

 

Gammel dansk

Stednavne var dog på dansk, det samme var tilfældet i Mellem-Slesvig og Angel. By – og herregårde endte på -by, -rup, -strup. -bøl, -balle, -toft -lund, -mark, -holm og – gaard.

Den gamle runesten i Øster Løgum bærer også en dansk indskrift.

Slesvig Stift hørte under ærkebispesædet i Lund er ikke uden betydning for sproghistorien.  I Saxo kan man også læse om danskheden ligesom Erik af Pommern såkaldte Folkevidnesbyrd fra 1421 vidner om, at Sønderjylland er gammelt dansk land, der brugte dansk lov og ret. Har danske særrettigheder
og dansk sprog.

 

Bevar det sønderjyske sprog

Når man en sjælden gang hører Waldemar Rasmussen synge Mojn til Tynne, Mojn til åll de stoe bynde… i Giro 413, bliver man helt varm om hjertet.

• Så te åll de gjern vil snak æ sproch skal lye et stoe Mojn.

 

Kilde:

• litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler

Redigeret 20. – 03. – 2022