Artiklen kunne også have heddet ”En lærerfamilies skæbne i Tønder”. En virkelig barsk skæbne. Holdt Struck`s svigersøn bevidst testamentet tilbage? Godt at vi havde provst Schrader. Lærer Hagerup blev ”Waisen – Vater”. Familien Hage fra Humlekærren havde 4 børn i Hagerups privatskole. Vi følger også dagliglivet i Tønder fra 1853 til 1868. Og fysikus Ulrich blev stenet ud byen af de tysksindede.

 

Lidt indenfor Østerport lå i middelalderen et kloster, eller nærmere en klosterlignende Barmhjertigheds – Anstalt. Kort før reformationen overdrog Frederik
den Første den til byen, som et hospital for trængende fattige. Og som sådan virkede den i mange år, dog med afbrydelser, da det brændte hele tre gange.

Omkring år 1700 var det blevet forfaldent og for lille. De mange krige, som Tønder var udsat for, skabte megen fattigdom og trængende.

Men på den tid havde Tønder en rig kniplingskræmmer P. Struck, der var grebet af pietismen. Med hans energi blev der samlet penge sammen, så hospitalet kunne udvide og blive restaureret. I 1705 stod det nye hospital færdig.

 

Strucks testamente

Men Struck ville gøre det endnu bedre. Han havde hørt om et Vajsenhus i Halle, og sådan et skulle man også i Tønder i forbindelse med det nye hospital. Derfor testamenterede han i 1710 en masse jord ude i Ny Frederikskog. For at være hel nøjagtig testamenterede han 91 demant. Den vigtigste bestemmelse var, at 12 forældreløse drenge skulle have hjem og opdragelse i dette Vajsenhus.

Deres Waisen – Vater (Husfar – økonom). Skulle tillige undervise 38 (senere 50) andre fattige drenge fra byen. De skulle så komme og dele skolestue med de andre 12.

 

Testamentet åbnes

Dette testamente forseglede Struck og hustru efter at have givet deres underskrifter, og gemte det. Måske vidste deres datter og svigersøn, Hofmanden Roepstorff ved Gottorphoffet ikke noget om dette. Peter Struck døde i 1713 og hans hustru i 1714. Svigersønnen fandt testamentet og tog det med til Sverige. Han færdes for det meste ved Karl den 12 ’s hof. Det var åbenbart ikke nogen i Tønder, der vidste besked.

Men i 1728 fik Tønder en energisk præst og provst Schrader. Han var også grebet af Pietismen. Han fik to unge ligesindede hjælpere, Arends og H.A. Brorson.

De fik blandt andet bygget Bedehuset i Emmerske til danske Katekisationer, for den ikke tysk talende befolkning. Men nogen havde åbenbart vidst besked, for
Schrader fik rejst Vajsenhus – sagen.

Den 21. juni 1730 blev Roepstorff kaldt til Tønder, og man åbnede med spænding testamentet. Onde tunger hævdede dog, at Roepstorff udmærket kendte indholdet.

 

Indsamling

Nu kunne man gå i gang. Uheldigvis var hospitalet og hele Østergadekvarteret. Ja man talte om en femtedel af byen brændt i 1725. Fra byen Tønder samlede man 2.000 mark og Hoffet gav 3.000 mark. I 1735 stod ikke blot et nyt sygehus parat, men også en nyt Vajsenhus. Strucks ønske kunne dermed virkeliggøres.

200 år med Vajsenhuset

Gennem mere end to hundrede år eksisterede dette hus. Man kunne tilmed give Vajsenhus – faderen en underlærer. Ligeledes blev der knyttet et trykkeri til stedet.  Således blev Schraders egen store tyske salmebog trykt her og nogle af Brorsons småskrifter.

Tønder havde i lang tid både en latinskole og en tysk hovedskole samt en fattigskole i det vestlige kvarter.. Dertil kom så Vajsenhusskolen i det østlige kvarter. Denne voksede efterhånden og i 1829 blev den knyttet til det nærliggende seminarium som øvelsesskole.

 

Hagerups efterladte breve

Fra efterladte breve fra Vilhelm Hagerup, der først var lærer på skolen og siden Waisen – Vater har vi fået et indblik i, hvordan livet var i Tønder og i Vajsenhuset i tidsrummet fra 1853 til 1868. Disse breve har den gamle redaktør af denne hjemmeside forsøgt at ”indpasse” i et tidsbillede.

 

”Waisen – Vater”

Embedet gav en løn på 523 Rbd. Årlig. Senere fik Wilhelm Hagerup hvervet som Waisen – Vater. Det betød fri bolig og havde. Desuden skulle han administrere 1.440 Rbd.

Han fortæller desuden, at de tysksindede er forbitret over at skolesproget er dansk. Men i Tønders gader er der også dansk, der tales. Af dansksindede er der også 1 bogbinder, 1 bager, 1 urmager, 2 vognmænd, 2 gæstgivere, 1 skrædder og 1 skomager.

Men dem i den øvre klasse som læger, advokater, apoteker og lærere og de rige købmand, ja de er alle tysksindede. Og amtmanden bliver kaldt ”for meget lunken”. Det var da også glæde at spore, da amtmanden blev forflyttet.

På Vajsenhuset kan den danske lærer ikke vinde børnenes tillid og kærlighed.

 

Biblioteker slås sammen

I 1856 bliver byens tyske ”Stadt – Jugend – Bibliothek” forenet med det danske skolebibliotek. Og den nye Roskilde – Salmebog indførelse volder problemer. Organisten er aldeles ”fallit”. Han er vant til at spille efter den gamle becifrede Slesvig – Holstenske koralbog.

 

Kongebesøg

I september 1857 er der travlhed i Tønder. Der skal bygges æresporte, illumineres og bringes fakkeltog. Kongen kommer på besøg. . Til fakkeltoget har der meldt sig 100, hvoraf halvdelen kommer fra ”Smaafolks side”. Kongen har ønsket at komme i kirke. Byen skal levere 90 heste søndag middag kl. 11 for at køre
hele selskabet til Lyksborg.

Den 6. oktober skal der afholdes et stort spise – danse og drikkebal på Stadt Hamburg i anledning af kongens fødselsdag.

 

Mindre frihed og ferie

1.juni 1858 overtager Hagerup posten som Waisen – Vater. Han modtager uldgarn og lærred samt klædningsstykker, som han skal reparere. En 40 – årig jysk bondepige er blevet ansat. Hun skal have en løn på 40 Rdl. Årligt. En ”Underpige” bliver også ansat. Det nye hverv betyder mindre frihed og ferie.

 

Et dagsprogram

Et dagsprogram for Vajsenhuset ser omtrent sådan ud:

Kl. 6.00
Man står op og reder senge m.v.h.

Kl. 7.30
Mælkegrød indtages, en ”ordentlig Hyttel af bart Smørrebrød” medgives i skolen

Kl. 12.00
Nyder man et måltid, der oftest består af ”Melmad og Flæsk”.

Kl. 13.00 – 15.00

I skole

Kl. 15.00 – 17.00

Der leges eller læses lektier

Kl. 17.00
Atter ”en hyttel”, derefter en tur i vandet (af 12 drenge, kan de 11 svømme). Efter hjemkomsten eksamineres, gennemgås og forklares lektier.

Kl. 19.00
Atter grød. Har man ikke kunnet sin lektie, får man lov til at gå hjem. Man har dog fået strenge forbud mod at løbe på gaden.

Kl.21.00
I seng

Beskrivelse af kone, svigerfar og svigermor

Hagerup fastslår, at det ikke er let at finde en kone, som ikke blot er efter ens hoved, men også efter hjertet. Han bliver dog forlovet med Marie, en datter af sadelmager Jørgensen i Løgumkloster. Ja beskrivelsen af hende kommer såmænd her:

• Hun er ikke kjøn og ikke ”dannet”, taler bredt Lygumkloster – dansk og kan ikke ”bevæge” sig i dannede kredse. Godlidende og oprigtig er hun derimod

Marie er 18 – 19 år og Hagerup er 33 år. Hun var jomfru på Gæstgivergården Humlekærren. Og svigerfar beskriver Hagerup sandelig også:

• Faderen er en meget belæst, man tarvelig undervist, klog Mand med en betydelig Portion Snakkelyst, og som man dog ikke ser længere end til Tænderne, vist mere respecteret end afholdt, en vigtig Mand i alle communesager og halv Procurator for sin Kreds. Sidder lunt i det, mener hans svoger Olufsen, vil også lade forstaae Velstand.

Og svigermor ”falder også heldig ud”:

• Moderen er en meget net Kone, holder sit Hus i udmærket orden og synes ret Forstandig. Hun har tjent som pige hos min Formand

 

I dannelseslære

Hagerup må have fået en ”røffel” af ejeren af Humlekærren, madam Hage, fordi hun ikke var blevet indviet i forlovelsen. Hun var kendt som meget temperamentsfuld.  Marie kom i ”dannelseslære” hos broderen.

Og i Tønder er der oprør over pastor Carstens måde at drive en gudstjeneste på. På skolen snakker man om ”Comediespil og Løgn”. Grevindens bror, Ahlefeldt
”finder Smag i at drikke sig fuld og lade sig ved Midnatstid samle sovende op, mens Hesten kommer hjem uden Rytter”

 

Ballade på seminariet

På seminariet er der ballade. Man bryder sig ikke om undervisningen i religion og litteraturhistorie. Det er de tysksindede seminarister, der protesterer.

 

Et dyrt bryllup

Brylluppet med Marie er fastsat til den 15. maj 1859. Men Hagerups helbred har det ikke så godt. Fysikus foreslår ham et Nordsøbad i sommerferien. Men ak ”Marie er naturligvis et bedre Helbredelsesmiddel end alle mulige Medikamenter”.

Det var åbenbart dyrt at gifte sig i Tønder dengang:

• Foruden Kongebrev slipper jeg ikke meget under 30 Rdl. i gebyrer til 3 Præster, Degn, Kantor, Organist, Bælgetræder, Klokkeringen, Jordemoder, Raadhustjener, Stadsmusikant osv. Og det synes umuligt at faa at vide, hvem og hvor meget, de skal have.

 

En syg Hagerup

Hagerup tager i sommerferien til Sild på helbredelseskur. Han fortæller, at alle forstår dansk. Men at sproget over på øen er Sildringer, som er en slags frisisk.

I marts 1860 var der problemer med konfirmationen i Tønder. Der var uenighed mellem lærere og præster.

Hagerup er i december 1860 igen blevet syg. Han spytter blodblandet slim op, og har ingen appetit. På seminariet vokser problemerne. De tysksindede betragter konfirmationen som en kirkelig handling og vil overhøre konfirmanderne på tysk. De dansksindede betragter konfirmationsundervisningen som en skoleundervisning. Når det bliver undervist på dansk, mener de ikke at der skal eksamineres på tysk.

 

Valg til stænderforsamlingen

I Tønder skal der var valg til stænderforsamlingen. Politimester Holm kalder ”tvivlsommer borgere til sig for i al venskabelighed at bearbejde dem. Hans midler er ganske enkelte. Han fortæller, at han er bestyrer af byens mange legater og stiftelser.

Småfolk fra Højer og Løgumkloster får fri befordring og fortæring på valgdagen. Amtmanden fortæller de forretningsdrivende, at han ikke vil handle hos dem, når de stemmer på Raadmand Diemer.

Anstrengelserne var ikke forgæves. De to danske kandidater får 194 og 188 stemmer, mens de to tyske kandidater kun får 133 og 115 stemmer. Hagerups svigerfar i Løgumkloster agiterede succesfuld for at stemme dansk. Men det var ikke godt, at grevens slagter stemte tysk. Men som greven sagde: Byen har flere slagtere.

I 1861 oprettes en realskole med 17 elever i to klasser. Det årlige statstilskud er 600 Rdl. Bestyreren en cand. theol. Brandt lønnes med 800 Rdl. Han assisteres af 4 timelærere.

 

En ny datter

Den 8. februar 1862 fik Hagerup en datter – Karen.

Men i 1863 hører vi igen om Hagerups sygdom fra hans kone Marie. Han var ikke ude af sengen i 14 dage. Han levede af Te og tvebakker og lidt sagosuppe. Marie måtte passe det hele selv. Og det hjalp heller ikke, at et nyt barn var kommet til verden. Mor blev hentet fra Løgumkloster for at hjælpe til i husholdningen. Også tante Grethe måtte hentes til. Midt i det hele døde Hagerups bror Ejler.

Endelig en dag kom Hagerup pludselig gående ned af trapperne. Stemmen var helt forandret. Han var blevet meget tynd. Atter en gang tog han til Sild for at komme sig.

4 uger blev det til på de Nordfrisiske øer. Han fik nye kræfter, men havde stadig lidt hoste og nattesved.   I januar 1864 kan Hagerup løbe på skøjter, et par timer af gangen. Situationen i Tønder er meget nervøs. Den tyske hær kommer inden meget længe, fornemmer man. Tankerne går til de danske soldater der kæmper i 10 – 12 graders kulde.

De danske embedsmænd forsvinder

En dag i februar 1864 rejste næsten alle embedsmændene også politi og gendarmer. De tyske borgere dannede en sikkerhedskomité til at opretholde orden.

Senere fulgte amtmand, præst, herredsfoged, branddirektør, toldere, et par lærere. De blev næstet jaget ud af byen, af de tysksindede. Også seminarielærerne flygtede ud af byen.

Den populære fysikus Ulrich blev også bedt om at forlade byen. Han trak det dog lidt. Det betød at ruderne i hans hus blev ødelagt. På Vajsenhuset fortsatte man undervisningen, men komitéen bad om, at undervisningen blev indstillet.

 

Fysikus Ulrich bliver stenet

Fysikus Ulrich lod pakke en vogn. Ham og hustruen fulgte gående efter. En sværm af mennesker fulgte dem et stykke vej mod Møgeltønder, hvor han havde lejet en bondegård. De kastede også sten mod ham. I grunden underligt, da ”Fysikusen” var en meget populær person i Tønder. De tyskere, der blev behandlet
af ham gik ind og ud af bagdøren. De ville nødig møde nogle af deres egne. Tænk, at blive behandlet af en dansk læge,

Vi skal senere her på siden hilse på Ulrich under Østerbro. Her var han med til at lave arbejderboliger.

Den 25. februar er postforbindelsen til Ribe afbrudt. Af danske aviser er kun den tynde Vestslesvigsk Tidende tilbage. Borgmester Holm er blevet afsat. Skolesproget bliver tysk og Hagerup og de andre tilbageværende danske lærere er blevet sagt op.

 

Situationen på Vajsenhuset uafklaret

Efter 3 ugers ufrivillig ferie starter Vajsenhusets skole igen, men med kun en fjerde del af eleverne. Efter nogle uger med ungarsk indkvartering er der nu preussisk indkvartering. Fra Møgeltønder har man fået pålæg om, at levere 8 ”slagter-stude” hver tredje dag.

Amtmanden Grev Schack er blevet afsat og rejst til København. Hans efterfølger, Fontanay kommer fra en stilling i Kiel.

På Vajsenhuset er situationen uafklaret. Hagerup har et halv års opsigelse som Vajsenhus – økonom, men han er bange for, at tyskerne bryder loven. Hele 17 danske embedsfamilier er fraflyttet byen ufrivilligt.

Lærer Appel har fået sine ruder knust hele 4 gange. Og det er da prisværdigt, at politimester Bleicken forsøger, at finde de skyldige.

 

Endelig fyring

Skolekollegiet skriver til Hagerup, og vil have ham til at skrive en erklæring om at han skal undervise på tysk. Endvidere skal han føre bevis på, at han er i
stand til dette. Hagerup fremlægger beviser for at han har undervist på tysk, men at det efterhånden er 13 år siden. Indtil videre måtte Hagerup indstille sig på, at være suspenderet.

Han fortæller de tyske myndigheder, at han er født på gården Raunstrup på Sjælland. Han er gået på Realskole i København. Var to år på Jonstrup Seminarium. I 4 år var han huslærer – først hos kammerjunker Castenskiold, Hagestedgaard og dernæst to år hos kammerjunker v. Deuers Frydendal. Han var i to år soldat. I ¾ år var han ”elementær-lærer” i Sørup. Og i 2 år distriktslærer i S. Smedeby.

Dommen var en endelig fyring. Men Hagerup mener, at han krav på en godtgørelse, derfor henvender han sig til advokat Gjessing. Lærer Appels afløser på
skolen er kun 20 år gammel, uden at have været på seminarium.

Hagerups afløser er en gammel elev af ham. Han har været hjælpelærer 1 år i et frisisk sogn, derefter 2 år på det danske seminarium i Tønder. Han har ikke fået ekstra privatundervisning i tysk, og kan kun det tysk som Hagerup har lært ham.

 

Barske krav

Pr. 15. november 1864 er Hagerup opsagt som økonom på Vajsenhuset. Han frygter Slesvigsk indfødsret. Det betyder krav om 2 – årigt studium i Kiel som betingelse for ansættelse, og dansk sprog indskrænket som før 1851.

 

Humlekærren stadig dansk

Humlekærren er stadig samlingssted for alle danske. Mandens godhed og konens livlige og åbne hjertelighed gør dem afholdte også blandt de tysksindede. Og hos Hagerup har de her i maj forplejning af tre østrigske soldater, men det kniber med at få det hele til at løbe rundt.

Tilflyttere fra andre egne af Danmark til Tønder bedes om at rejse. Man regner kun dem, der er født i Slesvig Holsten.

 

En gård ved Rejsby

Hagerup lejede sig ind hos en dansksindet maler på en gård ved Rejsby. Han overvejer at oprette en dansk privatskole i Tønder, hvis ellers tilladelsen gives.

I februar 1865 starter Hagerup med 8 piger og 3 drenge. Han har nu en månedlig indtægt på 48 Rdl. Det er den danske apoteker i Tønder, der gratis har overladt et værelse til undervisningen.

 

Marie dør

I maj måned vokser antallet af elever til 24. Familien Hage fra Humlekærren har hele 4 børn i skolen. Et nyt lokale skal lejes.

Og så nedkom Marie med det tredje barn. Men Maries helbred er ikke godt. Hosten plager og appetitten mangler. Den forringer sig hurtigt. Den 12. november udånder hun. Hun kunne ikke mere få slimen op. Der var stor deltagelse ved begravelsen. Hagerups efterfølger i Vajsenhuset mødte op med drengene, og de sang en dansk salme.

 

Barnet mistes

Den 16. marts 1866 mister Hagerup det mindste barn. Straks efter Maries død fik han hoste, tiltagende afmagring og ”rallen for brystet”.

Får at hjælpe i den daglige husholdning har Hagerup en pige. Snart får han også en slags ”Husjomfru”, en lærerdatter på 21 år fra egnen. Hun roses for stille,
godlidende og fordringsløs. Men det viser sig, at hun ikke er god til orden. Hagerup beklager sig, at han selv må ordne dette.

 

Ikke sjovt at bo i Tønder

En masse sønderjyder udvandrer til Danmark for at undgå tysk militærtjeneste. Hagerup er ved at miste sin hjælpelærer af samme årsag. Men meget uventet bliver han taget til Reserven. Tungsindigheden breder sig, og den gamle sygdom vender tilbage. Hagerup må ”drikke Tran”.

De unge mennesker skal nu aflægge ed. Såfremt de ikke gør det, bliver det betragtet som desertører. Hagerup mister nu sin hjælpelærer.

I Tønder klager man over nye skatter, Saltskat, Maltskat, Klasseskat, Gewerbesteuer og meget mere. Leveomkostningerne i byen er blevet dyrere.

 

12 værelser og 9 kakkelovne

Hagerup flytter i september 1867 og bor nu i borgmester Holms tidligere hus. Han har 12 værelser med 9 kakkelovne i 2 etager til 200 Rdl. Årligt. Desuden får han en havestue i en bagbygning. Han vil gerne udleje nogle værelser. Desværre bliver elevtallet ikke større.

En ny jomfru ankommer. Hun er dog tysksindet og holder nok ikke længe. Hun er gnaven og arrig. Et brev fra husejeren varsler igen flytning. Huset er udlejet til en anden.

Hagerups helbred forværres pludselig. Han rejser rundt til slægtninge for at sikre sine børns fremtid.. Den 8. september 1868 skriver han testamente.

• Jeg indsætter de Herrer Advokat Gjessing og Kjømand P. Olufsen i Tønder samt min Broder Kaptajn Hagerup i Kjøbenhavn til Fuldbyrdere af nærværende min sidste Viljes Erklæring.
• Det er mit Ønske, som jeg haaber mine Slægtninge bifalde, at man tager mod de opofrende og kjærlige Tilbud, der ere gjorte mig med Hensyn til mine Børn, og lader min Søn Henning komme til Overlærer Nielsen i Nykøbing, min Datter Karen til min Broder hans i Kjøbenhavn og min Datter arie til
  min Broders Emke i Sorø.

Samme aften kl. 20.30 udåndede Hagerup.

Og hvordan gik det børnene?

• Maja blev lærerinde i København
• Karen blev en meget brugt massøse både i England og Danmark (Silkeborg og København)
• Henning blev lektor ved Statsskolen i Randers.

 

Kilde:

• LitteraturTønder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Åndens folk i Tønder
• Tønder Statsseminariums historie 
• Flere minder fra Tønder Statsseminarium 
• Livet på Seminariet i Tønder
• Klosterbrødrene i Tønder 
• Fysikus Ulrich (Ulrik) i Tønder 1-2 
• Vajsenhuset i Tønder – endnu mere 
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864 
• Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
• Humlekærren i Tønder
• Købmandsslægten Olufsen i Tønder 
• Minder fra Tønder 1864 – 1920 

Redigeret 16 – 03 – 2022