Vi går en tur på Ydre Østerbro – dengang. Grænsen til Nørrebro overskrides flere gange. Børnene fald i teglværksgraven. Lersøbøllerne hærgede på Nørrebro og Østerbro. Klondike og Klunsernes paradis opstod ved Bryggervangen. En vandåre ødelagde et byggeprojekt. Og så er Kildevæld ikke Østerbros ældste værtshus. Vidste du, at der var en prærie på Østerbro. Vi ønsker læseren god fornøjelse

 

Ikke det store byggeboom

Bebyggelsen skete ikke så ustruktureret som på Nørrebro. Herude var det mere planlagt. Området Studsgårdsgade, F.F. Ulriksgade, Berthingsgade, H.P. Ørumsgade og Haraldsgade blev bebygget mellem 1906 og 1928. En række boligselskaber etablerede sig også herude i 20’erne.

 

Firkanten og B 93

Det var her på B 93`s baner man kunne møde Lange Svend (Svend Nielsen) – datidens Peter Schmeichel.

 

Lersøen

Lersøen strakte sig i 1900 fra Lygten til Lyngbyvejen. Ja det vil sige sø, var så meget sagt. Man havde plantet store områder til med pil. Det blev høstet og solgt
til kurvemagere.

Men det var oprindelig en rigtig sø med afløb til Øresund gennem Rosenbækken. I løbet af 1700 og 1800 – tallet groede den til. Resten blev udtørret af Københavns Magistrat. I 1770’erne var 25 ha allerede udplantet med pil. I folkemunde hed stedet Rørsøen.

Lersøbøllerne holdt til her. Det var vagabonder og andre der nød det frie liv. Storm P fik sine motiver herfra..

Forliste skæbner og tvivlsomme eksistenser opholdte sig her. De byggede blikskure og huler, hvor de kunne opholde sig. Også storbyens kriminelle, sprittere og voldsmænd søgte her til. Og de kunne ikke tåle at se en politiuniform. De satte deres præg på området og spredte til tider skræk og angst.

På den nærliggende losseplads var der masser af ting at hente. Gamle madrasser var der også nok af. Måske indeholdt de dyr, men det så man stort på. Det var forbudt at bruge åben ild, men også det, så man stort på.

Engang imellem måtte man kæmpe med store fede rotter, der masede ind i hytterne.

Var det noget som Lersøens beboere hadede, ja så var det arbejde og regelmæssig erhverv. De småskillinger, som var nødvendige for at sikre sig det mest nødvendige kvantum af mad og brændevin fik man let og bekvemt ved at tigge, eventuelt ved at skræmme en enlig fodgænger, der så ”skulle købe sig fri for
overfald”.

Fælled Maja var nok den mest berømte af Fælled – bisserne.  Ofte gik hun sammen med Julius rundt på Østerbro og Nørrebro og tiggede. Hun gik i meget
spraglet tøj. Man sagde om hende, at hun havde været gift med en læge. Men det er nok ikke helt rigtig. De sociale myndigheder havde flere gange forsøgt, at få hende tilbage til en normal tilværelse, men det lykkedes aldrig. De rige ”damer” gik langt væk når de så Maja, hun kunne nemlig finde på, at råbe efter dem.

Om vinteren boede Maja og hvis nok også Julius i et skur bag Persons Stenhuggeri. I Ledvogterhuset ved ”Holger Danskes Briller” på Fælleden blev Maja og Julius vasket. Når Maja en gang imellem blev taget med i detentionen, ja så hændte det at hun smed tøjet

Men hun havde det ikke let, hende Maja. I Aftenbladet den 14. september 1917 var overskriften:

• Fælled – Dronningen ”Maja Robinson” slaaet fordærvet af sin Kæreste.

Hvad der blev af Maja vides ikke, men endnu i 1940erne kunne man se Julius i Fælledparken. I Lersøen gik en vej, man kaldte Sortevej. Den skulle man også passere når man skulle til Bispebjerg Hospital. En harsk og uigennemsigtig røg fra lossepladsen brændte hele tiden. Og Lersøbøllerne kunne i kamp med rotterne finde det mest nødvendige på lossepladsen.

Men også de fattige arbejdere fra Østerbro og Nørrebro kunne finde koks her. Særlig under 2. verdenskrig var dette et godt supplement til det våde tørv. I denne udtørrede Lersøen lå hyggelige kolonihaver. Flere hundrede huse og skure med eller uden tårn blev opført her. Ja egentlig kunne man i begyndelsen ikke kalde det almindelige kolonihaver. Det var egentlig ”Pakkassehuse” med nyttehaver foran. En masse rabarber blev dyrket herude.

Egentlig havde man allerede i 1911 udlagt det hele til rekreative formål. Det var for enden af Tagensvej, men man havde ikke rigtig styr på det. Først i 1950 kom der mere styr på det. Området blev omdannet til en egentlig kolonihavepark med asfalterede veje.

 

Prærien på Østerbro

Nogen gange kunne man godt forestille sig, at man befandt sig i det vilde vesten, når man befandt sig på vangerne og fælleden. Græsset var så højt, at man godt kunne gemme sig. Et af prærieområderne var Vognmarken. Det var et sted, hvor vognmændenes heste kunne hvile sig, når de havde gået på de toppede brosten inde i byen.

Da ingeniørkasernen blev bygget i 1890 kaldte man den også for Ingeniørmarken eller i daglig tale Nøren. I et hjørne af Nøren var der en sø. Og til den sø, er der en sjov historie. Da man skulle bruge jord til bygningen af Frihavnen og Langelinie stødte man ind i en vandåre. Denne vandåre oversvømmede forskellige byggeredskaber, skinneanlæg og tippevogns-tog.

I 1993 dykkede Østerbro Avis ned for at se om det var rigtigt. Det eneste de fandt, var et par skrællede pengeskabe.

 

Ryvangen

Egentlig tilhørte Ryvangen Gentofte. Men i 1621 gik det til Københavns Magistrat som erstatning for Kongens Ladegård mellem Sankt Jørgens Sø og Klareboderne. Ved Fælledoverenskomsten i 1893 fik militæret rådighed over en del af Ryvangen.

Kildevæld

Og den sø, vi omtaler hedder i dag Kildevældssøen og ligger i Kildevældsparken. Et af de mest hyggelige værtshuse er Kildevæld lige over for Svanemøllen. Her er et sandt eldorado af jernbanehistorie. En gang imellem har de også jazz derinde.

Men de praler med, at der Østerbros ældste værtshus. Det passer ikke rigtig. Det egentlige ”Kildevæld” blev opført i 1743 og revet ned i 1930. Det var også
her Gertrud Bodenhoffs mand boede. Men mere om det i historien ”Da Gertrud rejste sig fra kisten” under Nørrebro.

Og navnet stammer tilbage fra landstedet Kildevæld, der oprindelig lå på hjørnet af Kildevældsgade og Østerbrogade. Det kan spores tilbage til 1743

 

Bryggervangen

Området mellem Strandvejen (Østerbrogade), Jagtvejen, Lyngbyvej og Vognmandsmarken stammer fra 1500 – tallet og blev kaldt Bryggervangen. Det var stillet til rådighed til Københavns bryggere. Og dem var der mange af, dengang. De brugte vangen til græsning og høstning.

Men efter den store brand i 1795 manglede hovedstaden penge. Derfor blev man nødt til at udstykke. Man havde da svært ved at komme ud af den kontrakt man havde bundet sig til. Det samme gjaldt for Vognmandsmarken.

 

Barakunger

Efter 1. verdenskrig var der mangel på boliger og Magistraten opførte husvilde-boliger 3 – 4 steder på Ydre Østerbro. Selv om ikke alle boliger var opført i træ, blev ungerne i disse boligområder kaldt ”barakunger”. Men de barakker, der lå til højre for Grundtvigs højskole, Marielyst ved Studsgårdsskole var af tjæret tømmer. Man havde forestillet sig at disse husvildebarakker kun skulle stå i få år. Men nogle af dem stod der helt il slutningen af 1980’erne.

Og de var farlige når de kom i flok, de der barakunger. De ville erobre nye områder. De var hurtige og effektive og i deres øjne kunne man spore vildskab, når de kom med deres våben.

Særlig i januar var de farlige. Af juletræer kunne man konstruere nogle meget farlige spyd. Skjoldene var lavet af ”margarinebøtte – låg”.

 

Grundtvigs Højskole

Det er faktisk ikke mange, der ved, at der har ligget en grundtvigansk højskole herude. Den eksisterede heller ikke så længe. Den lå nærmest på hjørnet af Lersø Parkallé og Haraldsgade. Efter højskolens ophør i 1890 var der en almindelig bondegård på stedet. Her kunne borgerne hente frisk mælk ved stalddøren.
Senere blev der oprettet en vognmandsforretning på stedet.

Vi var langt ude på landet. men omkring Vibenshus og Lyngbyvejen var der allerede omkring århundredeskiftet store fabrikker herude.

 

Aldersro Bryggeri og Teglværk

I 1856 købte George Owen et stort areal ved Store Vibenshus. I 1858 inviterede han til dannelse af et aktieselskab til etablering af et bajersk bryggeri.

Og det var omkring den nuværende Aldersrogade, at Aldersro Bryggeri blev opført. I 1865 udvidede man med brygning af hvidtøl. Men sammenstyrtning af lagerkælder, afsætningsproblemer og dårlig økonomi blev årsag til at bryggeriet måtte sælges. I 1884 blev det solgt til Marstrands Bryggeri. Men de kunne åbenbart heller ikke få gang i det. I år 1900 blev bryggeriet nedlagt.

Tobaksfabrikken Lichtinger fortsatte i bygningerne. Helt til 1970 rullede man cigaretter. Fra midt i 1970’erne etablerede Det Bedste sig her.

Ved den nuværende Teglværksgade opførtes Aldersro Teglværk. Rygter vil vide, at mange børn endte deres liv i teglværkets lergrave. Siden blev gravene fyldt med natrenovation. Måske kan dette også være årsag til navnet på den nærliggende vej Sortevej. Når betjente skulle patruljere fra Nørrebros Runddel og ud af Jagtvejen, og vinden var i en bestemt retning, ja så løb de, for at få det overstået. Så meget stank det.

 

Den uheldige betjent

I  stille vejr kunne det godt hænde at latrinen samlede sig i nogle af rørene som blev lagt. Så kunne der ske større og mindre eksplosioner. Dengang havde betjentene nattjeneste 7 timer i træk, og skulle hele tiden blive ude på deres post. De var derfor tvunget til at spise maden i det fri. En ældre betjent fandt
det bedst at sidde ned og spise sin frokost. Han havde fundet ud af, at det var udmærket at sidde på en omvendt latrintønde. En dag fandt renovationsselskabet ud af, at gøre bunden i tønden tættere, og så blev bundet dækket af tjære eller asfalt.

Det var den pågældende betjent ikke blevet orienteret om. Og da han efter en times hvil ville rejse sig, hang han fast. Han kunne ikke komme løs, fordi asfalten
eller tjæren var smeltet.

I nærheden etablerede Hellesen og Georg Jensen sig. Ja Hellesens Enke & Ludvigsens Fabrik startede fremstilling af tørelementer her i 1905. I 1918 måtte
det hele genopbygges efter en brand. Et helt nyt anlæg blev taget i brug i 1957. I slutningen af 60’erne flyttede man til Thisted.

 

Lyngbyvej– Kongevej – Frederiksborggade

Store Vibenshus er opkaldt efter kroen af samme navn, som lå på hjørnet af Jagtvejen og Lyngbyvejen. Dengang hed det Kongevejen eller Frederiksborgvejen. De forskellige vagtmænd langs vejen skulle sørge for at bønderne ikke brugte vejen. Det fik de dog lov til langt senere mod at skulle betale bompenge. Denne
ordning blev afskaffet i 1915.

Langs med vejen blev der bygget huse til vagtmændene

Nogle af disse fik mulighed for en biindtægt. De fik lov til at drive kro ved siden af. Den mulighed fik for eksempel Hans Andersen Vive. Fra 1629 måtte han drive Kongelig privilegeret Kro ved Store Vibenshus.

Efterhånden gik kroen dog meget i forfald og i 1925 nedbrændte den.

I 1771 etablerede man den første diligencerute København – Hillerød. I 1834 overtog postvæsnet dette hverv. Dette foregik ad den gamle kongevej. Når vi nu taler om den kollektive trafik, ja så fik området faktisk først dette i 1904, da linje 6 blev forlænget fra Trianglen til Haraldsgade.

Lyngbyvejen var belagt med brosten i et bestemt mønster. En grøn bus kom en gang imellem. Den kørte langt nordpå. Den måtte holde for de mekaniske bomme, når toget kom forbi. Og det var med både ledvogter og klokkeklang. 100 meter længere henne var der igen mulighed for, at bussen skulle stoppe.
Her var nemlig både overfart for Slangerupbanen og Nordhavnsbanen.

Det var et grønt diesellokomotiv, der trak Slangerupbanen. Og det siges, at det var bygget hos Burmeister & Wain.

På Lyngbyvejen fandtes også en berygtet beværtning, hvis indehaver altid var i strid med politiet. Foruden at have beværtning var han kaperkusk på Dyrehavsbakken. Ved lukketid sørgede han for, at vognen var stopfuld af berusede passagerer. Han lovede dem, at de kunne fortsætte hjemme i hans beværtning. Samtidig plukkede han dem efter alle kunstens regler. En af de betjente, der holdt øje med beværtningen blev kaldt Papegøjen, på grund af hans
formidable næse.

Som hævn for Papegøjens foretagsomhed anskaffede kromanden en stor papegøje, som blev anbragt i værtshusets vindue, hver gang den pågældende betjent havde vagt. Kromanden underholdt også gæsterne med at fortælle om den store lighed mellem Papegøjen og betjenten.

 

De mange industrier

På den anden side af Lyngbyvejen lå Kirstineberg Mølle, som blev en brødfabrik. Den brændte i 1881. man siger, at det var fordi at mølleren var mere optaget af en ballonopstigning fra Tivoli i stedet for at holde øje med sit arbejde.

Galle & Jessens Chokoladefabrik blev opført i 1872. I tilknytning til fabrikken lå også Fiducia, som fremstillede frugtsukker.

Da man gravede i jorden for at udvide, fandt man nogle gamle vandrør. De stammede tilbage fra 1570, da Emdrup Sø leverede vand til hovedstaden.

I 1895 indviede fabrikant I.D. Beauvais en moderne konservesfabrik på grunden af samme navn. Her lå også et blikkenslageri til fremstilling af konservesdåser. Fabrikken ophørte i 1970.

 

Kirken blev ikke 100 år

Den gamle Aldersro Kirke blev ikke engang 100 år. Den blev til overs, da der kom en ny kirke på Jagtvejen. Og tænk i kirken indrettede man et maskinværksted. Det var tømmerhandler Tech, der havde foræret grunden til kirken.

Som sønderjyde kan man dog glæde sig, at de i København tænkte på os sønderjyder. For den kirke man opførte var en taksigelseskirke – som tak for at Sønderjylland kom hjem igen. I landets kirker havde man samlet 400.000 kr. sammen. Egentlig skulle kirken være placeret på den lille trekant mellem Nørre
Allé og Jagtvejen. Men denne grund tilhørte staten og blev brugt af fodboldklubben Trekanten.

Kirken blev derfor placeret på Jagtvejen 165.

 

Gammel Kloster

Gammel Kloster eller Vartov Hospital har ført en omtumlede tilværelse. Det er Københavns ældste stiftelse for ældre medborgere. Oprindelsen stammer tilbage fra 1296, hvor syge og fattige mennesker blev plejet af gejstligt broderskab.

I 1606 flyttede man ud til Rosenbækkens udløb i nærheden af Tuborg. Her i nærheden lå gården Vartov. I 1625 rykkede man ind til Trianglen, men blev fordrevet af svenskerne i 1658.

I 1666 købte man en gård i Farvergade. Derefter flyttede man ud til Klædebo Parkallé. Det hedder nu Lersø Parkallé. Det nuværende kompleks blev opført i 1933 – 36.

 

Tre Flasker Kro

Lidt nord for Omøgade, omtrent over for F.F. Ulriksgade å den gamle landevejskro Tre Flasker Kro. Den havde en stor gul rejsestald med bølgetag. Den var opført i 1776. Her var bugtalere, tryllekunstnere, plattenslagere, udendørs keglebaner og lukkede lysthuse.

Mon ikke de serverede Stjerne øl fra Nørrebro?

Kroen blev revet ned i 1930. På stedet opførtes biografen Capitol, senere Lyngbyvejens Kin0 og Øbro Bio. I 1961 var det slut med at se film her. Så overtog Pinsebevægelsen stedet.

 

Søndagsskole

Var man ikke lige til kro og bajere, kunne man gå i søndagsskole. Det foregik i pigegymnastiksalen på Vognmarkens Skole.

 

Tyskmanne-renden

Grøften langs med Lersøen fra Emdrupvej til Rosbækken kaldtes Tyskmanne-renden. Den var øjensynlig bygget af tyske krigsfangere i det forrige århundrede.

 

Masser af butikker

Slik – Petersen, Studenterbrød – bageren var nok de steder der var mest populære steder for børnene. Men der var masser af butikker i området, da man langt om længe rigtig gik i gang med at bygge. Butikkerne levede af, at der var så mange børn. Man købte ”på bog”, butikkerne havde lange åbningstider og bragte sandelig også varerne ud.

Man købte næsten hver dag. Man havde ikke køleskab. Og dog. Stangis blev købt i ismejerierne og det lagde man så i en zinkballe med fluenet over. Baljen blev anbragt i kælderen under trappen. Her opbevarede man smør, mælk, m.m.

Der var ikke skilte som vi kender i dag, nej butiksindehaverne råbte deres budskaber ud.

I området, hvor Bryggervangens SuperBest og Magistrenes Hus ligger, lå der et hav af skurer og små oplagspladser. Ja man kaldte det faktisk Klondike på et tidspunkt. Her opholdt mange af storbyens tvivlsomme selskab sig ofte. Måske var der også derfor man havde en lille stræde, man kaldte Likørstræde.

Men i dette virvar kunne man købe alt muligt. Masser af gadehandlere kom på besøg. Kludehandlere solgte og samlede klude. Og en gang om året kom hosekræmmeren fra Jylland og solgte lange underbukser med lodden vrang.

I 1920 blev området opkøbt af håndværkere. En masse tømrerfirmaer slog sig ned her. Værksteder og oplagspladser bredte sig over et stort område. Ikke kun Klondike var behæftet med stedet, men også Klunsernes Paradis.

 

Østerbros vandfald

Så var der også et rigtigt vandfald, når der ellers var vand i søen. Dette fænomen kunne man opleve lige i nærheden af Lyngbyvejen. Her opstod Centralvaskeriet og Waterstraadts Orkidegartneri. Hos P. Højer Hermansens Træskofabrik, kunne man købe nyt fodtøj.

Man bygger langs Strandvejen

I sidste halvdel af 1800 – tallet var man begyndt at bygge langs Strandvejen (Østerbrogade)

I 1890’erne var Strandvejen lidt længere ude en smal landevej med grøfter på begge sider. Der var bl.a. stærk trafik ved ”Slukefter”. Her sad en dame en dag
i 1884 med en stor cigar i munden. Denne episode skabte trafikprop på hele Strandvejen.

Her var ligesom ved Lyngbyvejen anbragt en bom, hvor de kørende måtte betale bompenge. Taksten var forskellig, alt efter om det var en enspænder eller tospændervogn. For ryttere var det en særlig takst. Cykler var endnu ikke opført på prislisten, men så vidt vides kom de ikke til at betale noget.

 

Lille Vibenshus

Det tidligere vangehus lå på Lille Vibenshus indtil 1908. Her var traktørsted i mange år. Huset blev opført allerede i 1685. Et vangehus var det sted, hvor vangemanden (opsynsmand) havde til huse. Huset blev også kaldt ”Huset på hjørnet af vangen”. Traktørfamilien Meyer ejede i mange år stedet. Her lå også Østerbros første politivagt.

Og her fik vagtkommandøren et øgenavn, nemlig Ildkongen. Det havde han fået, fordi der en aften kom en vagabond ind på vagten, og fortalte, at ville melde sig som skyldig i ildspåsættelse. Men vagtkommandøren smed ham ud, Han ville ikke høre på det fordrukne sludder. Det var ikke så godt, for vagabonden
var virkelig brandstifter. Men Ildkongen havde været bange for at skrive en rapport om hændelsen, for han kunne ikke skrive mere end sit navn. Skulle der endelig skrives en rapport, måtte han diktere det for en skrivekyndig.

 

Øresundshospitalet

Den ældste del af Øresundshospitalet er fra 1876. Egentlig var det beregnet som en karantænestation til behandling af kopper og kolera, som sømændene havde hjemført.. I 1889 kom patienter med lungesygdomme her ud i den friske luft. Det kan så undre, at kloakken fra Øresundshospitalet blev ført direkte ud
i Øresund. Måske kunne man efter en dukkert blive indlagt på hospitalet.

I 1980erne blev stedet nedlagt som hospital.

 

Østre Gasværk

Østre Gasværk blev etableret i 1878 – 1901. Beholderen indeholdt ca. 17.000 kubikmeter gas. Den indvendige gasbeholder blev demonteret i 1935. Kulgasværket blev nedlagt i løbet af 1970’erne.

 

Svanemøllen

Navnet Svanemøllen går tilbage til 1771. Egentlig lå den på hjørnet af Strandvejen og Strandvænget. I 1760 fik man kongelig bevilling til møllebrug. I 1858 blev der opført en dampmølle, men Københavns Magistrat overtog det meste i 1895. I hovedbygningen indrettede man danserestauranten Fokina, der måtte lade
livet ved en eksplosion i 1944. Sabotører mente, at der kom fra mange tyskere her.

Har du også undret dig over det mærkelige tårn, der mest ligner en moske på slankekur? Du kan se den når du står ude foran Svanemølle Station. Den tjente til ”udluftning” for den gamle kloakpumpestation, som sendte kloakvandet direkte ud i Svanemøllebugten.

 

Garveri

Langs Masneøsgades østside lå Hertz Garveri og Skotøjsfabrik. Da der skulle bygges på stedet, foreslog bygherren, Thorsen at man bevarede store dele af fabrikslokalerne. Københavns Kommune var ikke meget for det. Kun en enkelt bygning fra ”fabrikstiden” blev bevaret.

Der hvor Fælledgården i dag ligger, lå Kgl. Hof Farveri C. Schleisner. Det lå der fra 1917 – 68. Før denne tid lå Magdalenehjemmet på stedet. Det var et hjem
for faldne Kvinder. Her modtog de faldne kvinder en hensigtsmæssig oplæring, opdragelse og religiøs påvirkning.

 

Det røde fængsel

Vi skal lidt længere hen mod Lyngbyvejen. På hjørnet af St. Kjeldsgade og Jagtvej blev der i 1912 – 16 opført et kloster. I folkemunde blev det kaldt Det røde
Fængsel

Ordensklostret Den evige Tilbedelse var byggeherre. Det var et kloster for søstre, der ønskede et liv i bøn og ensomhed. I 1914 startede 7 søstre. De flyttede i 1942, og stedet blev udlejet til Jesuiterordenen. I 1954 startede Steensens Gymnasium på stedet.

Ja kære læsere der er sket noget siden dengang i området.

Kilde:

• Litteratur Nørrebro 
• Litteratur Østerbro 
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkfinderdu1.783artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler
• Fælledparkens historie
• Gader og veje på Østerbro
• Flere gader og veje på Østerbro

Redigeret 26.01. 2022