Til Befrielsen.

Kæmpe flyangreb blev aflyst på grund af dårligt vejr. En lægefrue blev voldtaget af tysk soldat. Kendt modstandsmand nær dræbt af en af sine egne. Mange træfninger på Østerbro efter befrielsen. Fabrikant spændte guld på mørklægning. Hemmeligt kartotek i Hesseløgade. Vi kigger også lige på, hvad der skete lige efter besættelsen

 

18. marts 1945

Sundhedskommissionens Kontors Kontrolstation havde fået ca. 16.000 uldtæpper og 16.000 pakker med personlige ejendele fra tyske flygtninge til behandling med Cimol – pulver. Denne aflusningsproces foregik i et lokale i Frihavnen.

En ukendt mand blev om eftermiddagen ramt i hoved, arme og ben af skud ud for elektricitetsværket i Øster Allé.

 

23. marts

Randersgades Skole var igen blevet frigivet, mens Klostervængets Skole blev inddraget. Her var det påtænkt at skolen skulle indrettes som lazaret.

I Frihavnen strømmede det til med sårede soldater og flygtninge.

 

24. marts

Om eftermiddagen foretog Hipo – folk razzia i Nordisk Studenterkollegium på Strandboulevarden. Alle elever blev kommanderet ned i gården, hvor de i 3 ½ time måtte stå med hænderne på ryggen og hovedet vendt mod muren, mens kollegiet blev gennemsøgt.

Hos en kaptajn Strandboulevarden 40 blev der foretaget ransagning. Vagtværnet blev tilkaldt, da kaptajnen ikke var hjemme. Da de tilstedeværende var bevæbnede, trak Vagtværnet sig tilbage. Det blev bebrejdet af Hipo. Det meddeltes at kaptajnen havde forbindelse til frivillige korps.

 

2. april

Denne dag var der lettet 708 sværere bombefly og 618 jagerfly på vej mod Danmark.. Målet var ikke den tyske flyindustri, men derimod Danmark. Målet var de store tyske flyvepladser. Kun et tilfælde gjorde, at angrebet aldrig blev gennemført. Ude over Nordsøen fik flyene besked på, at målområderne var dækket af skyer. Normalt ville man have fulgt radarerne. Men Danmark var et venligsindet land, så derfor blev angrebet aflyst. Og det var godt for Østerbro.

For man ville uvilkårligt have angrebet Frihavnen, og den tyske krydser ”Nürnberg”, der lå her. Det ville have betydet død og ødelæggelse omkring Frihavnen.

4. april

En lastbil med halm til Randersgades Skole blev antændt af en forbi-kørende cyklist.

 

6. april

Et lig, der blev fundet i Nørre-skoven har vist sig at være en fabrikant, hvis bopæl var Marstalsgade 26.  En af de dræbte fra eksplosionen på Hærens Arsenal var fra Østerbro, en maskinarbejder fra Willemoesgade 6.

 

8. april

Ved 22 – tiden trængte 4 bevæbnede mænd ind på Nordhavn Station. Personalet blev ”holdt op” og der anbragtes bomber på sporet. Kort efter skete eksplosionerne. Det var i et fjernspor. Kort efter kom det tyske politi til stede, og der var livlig skydning i kvarteret.

 

9. april

I løbet af natten lød der på hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej flere skud. En ukendt mand blev fundet dræbt af flere skud.

 

13. april

En kvinde, bosiddende Viborggade 36, var blevet anholdt af vagtværnet. Hun havde over for det tyske sikkerhedspoliti angivet en ung mand i ejendommen, som værende sabotør. Dette bevirkede, at den unge mand blev arresteret og ført til Vestre Fængsel. Kort tid efter blev han løsladt, idet sigtelsen var ubegrundet. Lige efter sin løsladelse henvendte han sig til Vagtværnet og sigtede kvinden for falsk anmeldelse.

Anders Holm var taget fra Høng til København med nogle illegale papirer. Han havde dog misforstået adressen. Han tog en taxa til Lipkesgade for at overnatte hos sin moster. På hjørnet af Lipkesgade og Classensgade blev taxaen stoppet af nogle Gestapo – folk. De havde lige anholdt en massøse. Anders Holm blev
trukket ud af taxaen. Han havde endnu illegale papirer på sig.

Han blev afhørt på Birkedals kontor på Politigården. Først blev han slået med gummiknippel, siden hundepisk og en tyk jernstang med kugle på enden. Når han besvimede af slagene, blev han vækket ved at der blev brændt med cigaretter og tændstikker i næseborene, knæhaserne og under fødderne. På et tidspunkt kunne de ikke vække ham. Han blev derfor fragtet i en båre til Politigårdens arrest.

Anders Holm forsøgte med den skarpslidte metalkant af en skobeskytter at skære pulsåren over på sit håndled, men det mislykkedes.

Næste dag fortsatte mishandlingen med blandt andet håndjern med sakselignende lås. I flere dage efter forhøret kunne Anders Holm ikke rejse sig fra cellegulvet.

16. april

Kl. 2.40 eksploderede en bombe i Ismejeriet Kastels-vej 8, og en del ruder i kvarteret knustes.

 

17. april

Ved middagstid rykkede et større antal sabotører ind i skur 1 i Frihavnen, hvor tyskerne havde fryserum. Vagtposterne blev i forvejen overmandet, og der anbragtes 2 bomber i skuret. Ved eksplosionen væltede en gavl, og der opstod ild.

 

18. april

I en hærberetning som den tyske Værnemagt offentliggjorde, meddeltes der, at det store flygtningeskib som ofte anlagde Frihavnen ”Pretoria” havde været udsat for et flyverangreb fra russerne. Det menes at ”Pretoria” fik 3 fuldtræffere ind. Den havde 3 – 4.000 mennesker ombord.

 

19. april

I Københavns nærfabrik måtte al toggangen indstilles ved 8 – tiden. Der sprang tre bomber i tre godsvogne mellem Hellerup og Østerbro. Alle passager blev beordret på gaden, mens en anden bombe blev demonteret.

Café Luna, Vibehus Runddel blev midt på natten udsat for sabotage.

 

20. april

Om natten blev der kastet en håndgranat ind i en kiosk på Vibenshus Runddel.

Hipos terrorgrupper var sure over, at modstandsbevægelsen havde skudt deres chef, tidligere kriminalbetjent Erik V. Petersen, så de brugte natten til en række terrorangreb. Det gik blandt andet ud over en assurandør på Sankt Kjelds Plads 2, der blev dræbt i sit hjem med seks skud gennem hovedet. En ukendt mand
blev desuden fundet dræbt i kvarteret ved Ragnhildsgade.

Cykelforretningen på Sankt Kjelds Plads 2, blev også udsat for et bombardement.

 

21. april

For nogle dage siden begyndte tyskerne at støbe huller til sprængladninger i kajerne ved 10 – meter bassinet og ved kroneløbsbassinet i Frihavnen. Mineringen ville dog ikke udgøre nogen fare for beboerne i området.

 

24. april

Modstandsbevægelsen BOPA havde planer om at sprænge krydseren Nürnberg i luften. Operationen skulle gennemføres om natten. En bombe skulle anbringes af en dykker. Under forberedelserne blev de opdaget af tyskerne. Men de redede situationen.. Bomben blev placeret, men svigtede.
Nûrnberg overlevede krigen. Den blev senere udleveret til den russiske flåde, hvor den sejlede under navnet ”Admiral Markarov”.

 

25. april

En beboer i Collinsgade 4 blev til aften anholdt af nogle uniformerede folk fra Politigården. Ved anholdelsen blev han skudt bagi, men ikke desto mindre taget med til afhøring på politigården. Her fik han senere lov til at gå. Ved hoved-brandstationen sank han sammen og blev så kørt til Kommunehospitalet til behandling.

 

26. april

Om eftermiddagen forsøgte nogle sabotører at stjæle nogle biler fra garageanlægget, Strandvejen 72. De blev imidlertid overrasket af nogle hipo – folk. Det udviklede sig til en voldsom skydning. Sabotørerne forskansede sig bag en benzintank og skød derfra ud på gaden. En Hipo – mand blev alvorlig såret, ligeledes mentes en sabotør såret. Så længe skydningen stod på, var Strandvejen spærret.

 

29. april

Ved 23 – tiden blev en læge og dennes frue, der kom på cykel i Classensgade, standset af en tysk soldat, og anmodet om at vise legitimationskort. Lægen viste sit kort, hvorefter soldaten trak sin revolver og beordrede ham til at fortsætte. Soldaten tvang så fruen til at følge med sig. Lægen alarmerede øjeblikkelig
vagtværnet. Området blev gennemsøgt, men uden at man fandt fruen.

Et kvarter efter midnat var fruen kommet hjem og samtidig var den tyske Overfaldskommando kommet til stede. Fruen forklarede til vagtværnets rapport, at soldaten havde prøvet at få hende ned i en bunkers på hjørnet af Kastelsvej og Classensgade. Da dette mislykkedes, prøvede han at få hende ind i opgangen, Kastelsvej, hvilket også mislykkedes, fordi døren var låst. Soldaten slog så fruen i ansigtet, flåede tøjet af hende og forøvede voldtægt. Bagefter kørte han bort på fruens cykel. En repræsentant, som tilfældig kom forbi, fulgte fruen hjem. Fra hjemmet blev fruen kørt til Kommunehospitalet og straks indlagt.

Politisoldaten begik senere voldtægt på Nørrebro, og skulle i gang med en ny på Slotsgade, da han blev anholdt af den tyske Overfaldskommando.

 

30. april

Tyske soldater beslaglagde lastbiler flere steder i byen, hos større firmaer samt ved trafikknudepunkter. Også på Svanemøllebroen blev lastbiler beslaglagt.

I Rosenvængets Sidealle´ 5 blev der i nat foretaget en razzia, hvorunder en formentlig engelsk faldskærmsjæger blev skudt og dræbt, idet han søgte at undslippe gennem et vindue. Forinden sårede han en Hipo – mand, der blev ramt i venstre knæ. Hipomanden blev bragt til Militærhospitalet.
Den dræbte blev transporteret ind til en garage ved Politigården, hvor Hipo opbevarede døde.

Fra 2. maj skiftede Hipo – folkene uniform. De var nu optaget i det tyske Sikkerhedspoliti og bar deres uniform

 

1. maj

En kunsthandler på Strandboulevarden 60 blev såret af et skud.

 

2. maj

Fire unge mennesker blev standset af en tysk patrulje på hjørnet af Løgstørgade og Nøjsomhedsvej. De blev visiteret og herunder søgte en af dem, at kaste en pistol fra sig. Tyskerne kunne ikke få oplyst, hvem af dem, der havde smidt pistolen, og beordrede dem til at løbe. Der blev skudt efter dem, og en af dem,
en arbejdsmand fra Skanderborggade, blev dræbt. En anden bosiddende i Nyborggade 40 blev ramt i begge lår.

Kort efter blev en bil beskudt på omtrent samme sted. Den blev ramt af 8 skud, og et af dem ramte chaufføren i venstre ben.

En kvinde i en taxa blev ramt efter at være blevet beskudt på hjørnet af Århusgade og Strandboulevarden.

 

3. maj

På Emdrupvænget blev en ung mand dræbt af et varselskud fra en tysk patrulje.  En taxa kom ind i et skyderi på Østerbrogade. Et projektil ramte passageren. Han døde senere på Kommunehospitalet.

Ud for Ryesgade 84 blev to ukendte mænd såret og bragt på hospitalet.

 

4. maj

Københavnerne var allerede begyndt at glæde sig, forlydender ville vide, at allierede tropper allerede var på vej mod den dansk – tyske grænse. Men de var kun nået til Kieler – kanalen.

Indbyrdes mellem tyskerne foregik der nu ildkampe. Dette var bl.a. tilfældet ved 21 – tiden omkring Vibenshus Runddel.

En 25 – årig ukendt mand blev fundet dræbt af skud i Frihavnen ud for Nordisk Kaffe-komapagni. Ligeledes blev en mand på ca. 22 år dræbt ved skud gennem hovedet. Det var ud for Østerbrogade 110.

Befrielsen

Mange fik udleveret det blå – rød – hvide armbind for dermed at være med til at bevare roen. For selv om krigen var slut, var urolighederne langt fra slut. For Hipoerne var krigen ikke slut. Og Den Tyske Boghandel fik brændt alle deres bøger.

Modstandsmanden Jørgen Røjel begav sig om aftenen ind mod hovedkvarteret i København i bil.. På Strandboulevarden trådte der pludselig en skikkelse ud på kørerbanen, for at standse bilen I skumringen kunne han ikke se, om det var ven eller fjende. Jørgen Røjel havde allerede fingeren på aftrækkeren på sin maskinpistol. En nybagt frihedskæmper erklærede, at han var chef for vejspærringen, og havde ordre til at standse alle køretøjer og fange eventuelle hipoer eller snigskytter. Den nybagte frihedskæmper var nær blevet skudt af modstandsmanden. Armbindet kunne ikke ses. Her gik det godt. Men mange steder gik det ikke så godt. Her kostede misforståelser og fejltagelser mange uskyldige livet.

Den 4. maj kostede alene i København 11 dræbte og 62 sårede. Skyderierne fortsatte den 5. maj. Der var ildkampe mod de tyske forlægninger på Gardehusarkasernen og Ingeniørkasernen. Det var modstandsfolkene fra Holger Danske og BOPA på den ene side og SS og Hipo – folk på den anden side.

De såkaldte varulve spredte skræk og panik. Der var også træfninger på Østerbro. Mere eller mindre voldsomme kampe gav faldne på begge sider. Det var den Danske Brigade fra Sverige der blev indsat i kampene. Blandt ofrene på Østerbro var den senere kendte forfatter, Leif Panduro. Han blev skudt i maven og sat ud af spillet for en tid.

Den første uge efter de glade befrielsesdage var status i Storkøbenhavn. 94 dræbte, 396 indlagte og 393 sårede. Mange var omkommet ved vådeskud, andre ved bagholdsangreb, eller ved direkte hævntogter eller likvideringer.

Få dage efter befrielsen opdagede man i Ryvangen i en fjern afkrog af Ingeniørkasernen på Østerbro det sted, hvor mange tilfangetagne modstandsmænd var blevet henrettet af tyskerne. Tre træpæle var det synlige bevis på besættelsesmagtens hårdhændede politik. Der lå stadig rester af de hvide klude, de dødsdømte
havde fået påsat på brystet i øjeblikket inden nedskydningen.

I en lund i nærheden fandt man gravene med over 200 dræbte og senere på sommeren blev de gravet op igen for identifikation.

 

20. maj

Det var modstandsbevægelsens store dag. Pinsesøndagen startede med solskin. En tribune var opsat til lejligheden på Vognmandsmarken. Uniformerede herrer og pyntede damer skabte trængsel. Medlemmer af Danmarks Frihedsråd var der også. Mere end 15.000 mennesker gik forbi tribunerne.

De fleste bar de rød – hvide – blå armbind. Her gik også de markante folk fra modstandsbevægelsen.

Pladsen i Fælledparken var omkranset af røde faner, fagforeningsfaner og Dannebrog blandet med grønne grene.

 

Det største erhvervsmirakel

Ingeniør J.H. Larsens fabrik i en kælder i Stockholmsgade oplevede en massiv omsætningsfremgang. Fabrikken, der lå i en kælder i Stockholmsgade, fremstillede mørklægningsgardiner.
Ingeniøren havde opfundet en maskine, der foldede papir, og på den fremstillede en mellemting mellem et rullegardin og en persienne. Inden aften den 9. april havde fabrikken fået bestillinger på 60.000 stk. Pludselig var der arbejde til bekendte og bekendtes bekendte.  Bude, kontorfolk og arbejdsmænd faldt indenfor og gav en hånd med. I tre døgn var de ikke af tøjet og fabrikerede og fabrikerede.

Ned ad Stockholmsgade holdt en kø af 25 taxaer og et lignende antal budcykler. I løbet af nogle uger lykkedes det at komme på højde med efterspørgslen. Larsen blev en velhavende mand på et halvt år.

 

Den mest effektive sabotagegruppe

Den mest effektive sabotagegruppe var Afdeling KK under sabotageorganisationen BOPA. Det var Østerbro – drengen Jørgen Jespersen, der som nittenårig gymnasieelev blev leder af denne. Han stod i spidsen for aktionerne mod B&W Maskinfabrik, Hærens Våbenarsenal, Torotor og Globus.

Jørgen Jespersen voksede op i et borgerligt hjem med en meget nationalt og kongetro indstillet far. En kusine var gift med en østrigsk jøde.

Jørgen gik på Østre Borgerdyd. På eget initiativ begyndte han og andre klassekammerater at dele løbesedler ud mod den tyske besættelsesmagt.

I 1942 kom en ny dreng i Jørgens klasse, Hans Edvard Teglers. Hans far var blevet dræbt, da tyskerne torpederede det skib, han var maskinmester på. De kom i kontakt med BOPA. Og de meste erfarende lærte dem kunsten i at sabotere. 1. november 1942 spredte de unge mennesker fra gymnasiet 1.450 løbesedler rundt over hele Østerbro.

Deres første aktion var en brand mod et bilværksted på Lyngbyvej. De reparerede tyske biler.

På vej hjem fra en aktion mod en elektronikfabrik på Østerbro, blev de passet op af to danske betjente. Jørgen undslap, mens Hans Edvard blev arresteret. Det lykkedes ham at spille sindssyg. Han blev overført til Skt. Hans Hospital, hvor han senere blev befriet.

Det hemmelige kartotek

Fra London var der kommet et ønske om, at der skulle laves et kartotek over dem, der samarbejdede med tyskerne. Frihedsrådet nedsatte derfor et arrestationsudvalg, og der blev oprettet et kartotek. Ved besættelsens afslutning rummede kartoteket navne på ca. 40.000 danskere, der samarbejde med besættelsesmagten. En af samarbejdspartnerne var de københavnske vagtværn.

Det var tidligere politifolk, der opdaterede kartoteket. En sygeplejerske blev tilknyttet.

Hun skulle samle oplysninger fra hospitalsvæsnet. Informationsholdet fik fast adresse i Hesseløgade 31. Det var her fra Østerbro, at modstandsbevægelsen også fik deres oplysninger, når nogen skulle likvideres. Men som tidligere nævnt skete der også en del fejltagelser.

 

29. august

Den 29. august 1945 – på toårsdagen for regeringens endelige brud med tyskerne, blev 106 kister med dræbte modstandsmænd kørt fra Christiansborg gennem byen i et storstilet sørgetog, inden de atter blev stedt til hvile i Mindelunden, som blev anlagt i Ryvangen.

 

De sørgelige kendsgerninger

• 1.728 modstandsfolk omkom
• Tyskerne arresterede 15.720
• De sendte 5.975 til koncentrationslejrene i Tyskland
• Tabstallene lød på godt 3.500 dræbte. Her har man dog glemt at medregne de faldne danskere i tysk tjeneste på Østfronten.
• Der blev forøvet 2.830 sabotageaktioner mod fabrikker.
• Der blev foretaget 7.680 sprængninger mod jernbaner
• 17.565 mennesker blev illegalt transporteret til Sverige
• De 550 forskellige illegale blade udkom i et oplag på ikke mindre end 24 millioner eksemplarer.
• 164 danskere blev dømt for at have begået drab i tysk interesse
• Af disse blev 72 idømt dødsstraf
• I 36 tilfælde blev dette ændret til livsvarigt fængsel

Den 5. maj kunne man i en notits i BT læse:

• Tyskerne skylder os ca. 8,6 milliarder kroner.

Kilde:

• Litteratur Østerbro 
• Diverse litteratur – besættelsestiden 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under besættelsestiden (før-under – efter) finder du 362 artikler 
• Skud i Vordingborggade
• Riffelsyndikatet på Østerbro 
• Flere sabotager på Østerbro 
• Hagekorset i Parken 
• Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade)
• Sabotører og stikker på Østerbro 
• Besættelse på Østerbro 1-4 
• Kastellet 9. april 1940 
• En tur på Frihedsmuseet 
• Danske våben til tyskerne 
• Krigens købmænd 

Redigeret 29. – 01. – 2022