Når du kører ud af Ribe Landevej, ja så kører du oven på det gamle Tønderhus. Dette Tønderhus var egentlig ikke tænkt som en fæstning. Det blev det senere. Oprindelig skulle det kun beskytte købmændene i byen.

Det er sjovt at tænke sig, at der hvor utallige Festivals – gæster campere, da har der en gang ligget en masse skibe i ly af Tønderhus grundet uvejr over Nordsøen eller fordi sørøvere gjorde livet surt for besætningen ude i Nordsøen.

Egentlig var det Møgeltønder (Store-Tønder), der skulle have vokset sig stor. Men det blev Lille-Tønder.

Tønder opstod i begyndelsen af 1100-tallet som Ladeplads for Store-Tønder (Møgeltønder). I Store – Tønder lå der et bispesæde. Men Tønder (Lille-Tønder) som efterhånden havde vokset sig større fik allerede sine købstadsrettigheder i 1243. Det var i den periode, hvor der var stridigheder mellem Valdemar Sejrs tre sønner. Ja Tønder er den næstældste købstad i Slesvig – netop efter Slesvig.

Først i 1260’erne blev borgen på bygget. Der havde byen allerede eksisteret i 150 år. Et kloster var også etableret. Og egentlig blev det bygget for at beskytte de handlende.

 

 

Borg fra gammel tid

Og borgen stod der allerede i 1100 – tallet. I grunden er det mærkeligt, at den arabiske geolog, der omkring 1130 besøgte Tønder ikke nævner borgen. Han fik Tønder på verdenskortet i 1153. Han beskriver, at her lå en stor havn.

Men ifølge Dansk Atlas nr. 8 fra 1781, så skulle Tønder allerede i 1017 have haft en betydelig havneplads. Måske var borgen også bygget for at inddrive told fra
de anløbende skibe.

Borgen var anlagt på tre holme. Disse var forbundne med broer.

Man må forstille at vestkysten så helt anderledes ud dengang. Der gik en stor bugt ind til Tønder.

 

Små øer i Vidåen

Borgen var placeret på tre banker af to meters højde i Vidåen. Nordligst gik en bro over til hoved-borgen, der sikkert var omkredset af en ringmur. Fra hoved-borgen har der været en bro over til beboelsesbanken, det var omtrent, der hvor Tønder Museum nu ligger.

Ja, det kan være lidt vanskelig at forestille sig slottet og omgivelserne i dag. Vidåen var dengang meget mere vandrig og havde et andet forløb.

 

Omgivet af vand

Tønder var omgivet af vand til alle sider. Mod syd, Vidåen, Mod nord og vest, Laurentiusstrømmen. Og mod øst var der marsk og sump, der dengang var helt ufremkommelig.

 

Tønderhus genrejst

I 1248 skal Kong Erik have indtaget Abels borg, Tønderhus

I 1271 lod Kong Erik Glipping borgen sløjfe. Men 1285 indtog han det genrejste Tønderhus. Ved et forlig i 1286 kom borgen tilbage til hertugen.

Herfra styrede hertugens lensmænd flere herreder. Hans opgave var at sørge for det militære forsvar, forvaltning, skattevæsen og retsvæsen. Fra omkring 1500 – tallet blev lensmanden kaldt for amtmand.

 

Omskiftelig tilværelse

Tønderhus havde en omskiftelig tilværelse, se blot her:

• 1340 blev borgen pantsat til de Holstenske greve
• 1355 var den i kongens eje
• 1357 blev den stormet af de holstenske grever
• 1360 havde hertugen den igen
• 1375 blev borgen overgivet til kongen
• 1375 erobret af de holstenske grever
• 1405 pantsat til Dronning Margrethe
• 1417 Grev Henrik indtager borgen
• 1420 Atter i hertugens eje
• 1422 Kongens hær led et alvorligt nederlag i forsøg på generobring
• 1435 Hertugen har borgen 24 år
• 1460 Kong Christian bliver valgt som hertug
• 1490 Hertug Frederik af Gottorp

 

Frederik den 1. kunne lide Tønder

Hertug Frederik, den senere Frederik den 1. opholdt sig meget i Tønder. Han kunne godt lide stedet, og satte pris på befolkningen. Han var også kendt som en ivrig bygherre. Frygten for Christian den 2. fik ham til at udvide og forstærke volde og grave.

Når Frederik den 1. og senere hans søn Christian den tredje besøgte slottet måtte de og deres følge bo i byen, vel sagtens fordi Tønderhus endnu ikke var helt udbygget. En stor stormflod i 1532 ødelagde en del af slottet, der måtte store reparationsarbejder i gang.

I 1533 fremstod Tønderhus som en moderne fæstning. Christian den 3. foretog også en del ombygninger. Man kunne vel nu kalde stedet for et renæssanceslot.  Man anvendte bl.a. rester fra det nedrevne gråbrødrekloster.

Når kongen besøgte Tønderhus måtte det meste af følget bo ude i byen.

Hertug Hans den Ældre fik i 1544 tildelt Tønder Amt. Han fortsatte udbygningen af Tønderhus eller Tønder Slot til sin død i 1580.  I den periode blev den hollandske bygmester Hercules von Oberberg. Han stod også for opførelsen af kapellet på Sønderborg Slot, arbejder på Gottorp Slot og tårnene på Brundlund Slot samt Slottet Haderslevhus og Hospitalskirken i Haderslev.

 

Landbruget udskilt

Tønderhus havde det hele på holmene. Men i 1533 blev landbruget skilt ud. Ladegården Hestholm blev indrettet. Nordøst for Tønder lå teglgården med kalkbrænderi. Her blev muslinger – og østersskaller brændt til kalk. Det gav nu aldrig et overskud. Det skyldtes, at der næsten konstant blev foretaget ombygninger på slottet/borgen.

Sydøst for holmene lå den uundværlige mølle

 

De fattige skulle betale

I 1577 kunne slottets artilleri-mester, Laurens Dehn anrette et Streich – und Brustwehren.

De omfattende byggerier skulle betales. En skribent fra den tid formulerede det således:

• Det dermed sandedes, at Herrens Huse og Slotte maa vandes med Fattigfolks Sved og Blod.

I 1588 er slottet et firefløjet anlæg med voldgrav, vindebro, tårne og renæssancegavle.

 

De ansatte fik deres egen ”kommune”

Et slot skulle selvfølgelig også have en slotsgrund, hvor slotstjenerne skulle bo. Hertug Hans købte derfor i 1579 den grund, hvor Franciskaner- klostret lå. Han erhvervede yderligere en grund ved siden af. Det hele blev ret administrativt og juridisk lagt ind under slottet. Til borgernes store harme var slots – og frigrunden unddraget Tønder By og Tønder Stadsret. Dette afstedkom mange besynderlige hændelser. Mange erhvervsdrivende mente også, at dem der boede på slots – og frigrunden havde større fordele, når de kunne faldbyde deres varer i Tønder by.

Først i 1933 blev området 100 % indlemmet i byen.

Slottet havde mange ansatte. Nogle boede på slottet, andre fik bopæl på den nye grund. Tønder Slot var ikke bare en stor herregård. Det var også sæde for administration og retspleje. Det var desuden en stor fæstning.

 

Den nye mølle

I forbindelse med den nye mølle, blev Vidåens mølle omdannet. Den nye mølle blev den største i hele amtet.

Da det store kloster blev nedlagt i 1530, blev materialerne brugt til at befæste Tønderhus. Under syvårs krigen mod Sverige brugte Hertug Hans den ældre store summer til at omdanne Tønderhus til en fæstning.

 

Overgav sig til svenskerne

I 1627 blev Laurentiusstrømmen uddybet. ”Bymuren” var lavet af palisander, man fandt resterne af dette ved en udgravning i Vidågade i 1920’erne.

Borgen var efterhånden godt befæstet, endda med kanoner. Man amtmand Wolf overgav by og borg uden sværdslag til svenskeren Wallenstein.

I 1629 belejrede danske tropper slottet/borgen. Ved freden i Lübeck samme år tilfaldt Tønderhus til hertugen.

 

Forsvarsværker revet ned

Under svenskerkrigen 1643 – 1645 blev borgen igen overladt til Danmarks fjender. Fra 1659 – 1659 sad Brandenburger på borgen.

Efter at kong Christian den 5. i 1675 havde inddraget den gottorpske del, lod han volde og rondeller rive ned, idet det blev betragtet som en stor trussel for den danske udenrigspolitik med så stærk en fæstning i hertugens eje.

• 1679 fik hertugen sin del af Sønderjyllands tilbage
• 1684 inddrog kongen igen den gottorpske del
• 1689 kongen blev tvunget til at give alt tilbage til hertugen

 

Slottet bliver misligholdt

Fra 1706 omtales slottet som et spøgelsesslot med utætte lofter, vinduer uden glas og døre der ikke kunne lukkes.

Den Store Nordiske Krig medførte at kongen endelig fik hele Sønderjylland. Den 12. september 1721 lod Frederik den Femte sig hylde af sine undersåtter i Tønder by og Amt.. I 1721 udarbejdede den slesvigske bygningsinspektør O.J. Møller forslag til restaurering af det misholdte slot. Men arbejdet kom aldrig til
udfoldelse.

Efterhånden forfaldt slottet. Vandløbene uden for slotsholmene var stærkt tilgroet. I 1716 blev den store bro erstattet med en dæmning.

 

Nyt port-hus

I 1740 blev der dog opført et nyt port-hus. 1750 – 1751 blev hele slottet jævnet med jorden, bortset fra port-huset.

Amtmanden mistede dermed sin bolig, men i 1768 lod amtmanden, grev Holstein opføre en ny amtmandsbolig i slotshaven.

I 1811 indrettede man by-fængsel i port-huset. Der er mange interessante historier om de indsatte. By-fængslet blev indrettet på første-salen. På slotstomten opførte man efter hånden byens kommunale værker.  Og i dette hus blev Tønder Museum også indrettet.

I 1970’erne blev der nedrevet nogle af gasværkets sidste bygninger. Så blev der muligt at sanere slotsbanken. Slotsmurets oprindelige placering blev markeret med bøgehække.

Når man i dag ser på port-huset kan man se at der er gået en vindebro til stedet . Den oprindelige funktion har været en bemandet forpost og adgangsgiver til slotsbanken. Der sad soldater og holde vagt, de såkaldte skildvagter.

Nu er det heller ikke nyt, at der var fængsler på Tønderhus. Disse eksisterede også tilbage i gammel tid. Stedet havde sin egen ret.

 

Resterne brugt til veje

Kampstene og andet fra slottet blev brugt til vej – og brobygninger, og så sent som i 1862 blev 2.000 Rigsdaler Sten brugt til Tønder – Ribevejen. I en notits
i Berlingske Tidende den 9. december 1862 kunne man læse:

• Vejvæsenet har i den senere Tid, efter dertil indhentet Tilladelse ladet foretage Udgravninger i den sydvestlige Udkant af byen Tønder på det Sted,
  hvor tidligere Tønder Slot og dets stærke Fæstningsværker have været beliggende. Disse Udgravninger foretages for at skaffe et mere billigt Steenmateriale til den vestslesvigske Chussee end det, der ellers tilbyder sig i denne Egn.

I 1922 indgik port-huset som del af en ny museumsbygning. Voldgraven og havnen blev i 1924 – 1935 fyldt.

Vi kunne selvfølgelig have nævnt alle amtmænd i slægten Ahlefeldt eller Rantzau, der residerede på slottet og borgen.

 

Velbevaret kulturmiljø 

Området omkring det gamle slotsområde er meget spændende og relativt velbevaret. . Det nævnte port-hus er fra 1500 – tallet. Men det er også Amtmandsboligen fra 1768. Her har man bl.a. brugt rester fra slottet. Vi har behandlet emnet i en særskilt artikel.  Og så er det Amtshuset opført i 1907 i Baupflege – stil i 1907.

Slotsbanken er et besøg værd. Man har fundet en masse rester fra den gamle havn. Spændende bliver det nu at se, hvad man vil gøre. Men besøg de gamle gader Slotsgade(Frigrunden) og Møllegade, hvor de ansatte på slottet egentlig boede.

Ja og også den gamle Slotsmølle er værd at besøge. Ja Bachmanns Mølle, som den nu hedder er den ældste industrivirksomhed i Tønder. Møllen er tidligst nævnt i 1436. Oprindelig var møllen opført som kornmølle for Tønderhus.  I 1799 fik C.N. Bachmann møllen i forpagtning. Siden har møllen været drevet af slægten. Indtil 1955 var møllen endnu i brug som vandkraftsleverandør.

 

Kilde: 

• www.dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Tønder
• Trap Danmark (div. udgaver)
• Tønder Kommuneatlas
• Allan Tønnesen: Tønder Kommuneatlas (1993)
• Henrik Becker-Christensen: Byen ved Grænsen . Tønder 1920 – 1970

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• En vandmølle i Tønder
• Hertugen af Tønder
• Tønders Historie fra begyndelsen
• Adel – og Storgårde i Tønder Amt
• En amtmandsbolig i Tønder
• I fængsel i Tønder

 

Redigeret 13. – 01. – 2022