Alle de indbudte gæster til Tønders 700 års jubilæum var klædt i sort og hvidt, og forsøgte at være diplomatiske. Men der var en, der ikke holdt sig til reglerne. Oberst Paludan – Müller sagde sin ærlige mening. Det havde han altid gjort, til stor fortrydelse for amtmanden. Obersten blev senere dræbt i en ildkamp med tyskerne.

 

Ja egentlig er overskriften forkert. Oberst Paludan – Müller er ikke fra Tønder. Men det var her han blev berømt eller berygtet. Han er født i Nordjylland og opvokset i Sydsjælland. Han var ikke inviteret til Tønders 700 –  års jubilæum, men mødte alligevel op. Som chef for Grænsegendarmerne var det mærkelig, at han ikke var inviteret, men det havde måske sin forklaring.

 

Fest i Tønder

Den 5. august 1943 fejrede Tønder 700 – året for stadsretten. Det store værk Tønder gennem tiderne udkom den dag. På den store dag var der gudstjenester,
reception, frokost m.m. De nationale lejre holdt deres egne arrangementer.

På Tønderhus spillede Lauritz Hansens Spillemandsorkester. Skuespilleren Vera Huhns læste op, og Claus Eskildsen fortalte morsomme historier fra Tønder. Weekenden før havde Tønder Amts fire landboforeninger holdt et stort jubilæums – dyrskue. Der kom 14.000 gæster.

Ved det ekstraordinære byrådsmøde udtalte borgmester Poulsen:

• I skyggen af et blodigt verdensoprør fejrer vores by i dag 700 – årsdagen for erhvervelse af købstadsrettighederne. Gode og onde dage har Tønder oplevet. Omstridt har byen været, men altid elsket af sine indbyggere. Modsætningsforholdet mellem dansk og tysk har ikke hæmmet byens udvikling og alle større kommunalpolitiske opgaver har altid kunnet løses i fællesskab.

 

Diplomat var påkrævet

Tonen var lagt meget diplomatisk. Man skulle nødig støde nogen. Klokken 9 var der festgudstjeneste i Kristkirken. Hans Magle prædikede. I løbet af besættelsen var han blevet involveret i illegalt arbejde. Han blev arresteret af Gestapo og sad i Frøslevlejren fra december 1944 til befrielsen.

Efter den danske gudstjeneste fulgte den tyske. Egentlig skulle den danske øvrighed have deltaget i denne. Men dommer H.H. Stegmann udbrød

• Jeg går sgu min vej

Og to politimestre fulgte den beslutsomme dommer. Den tyske præst Pastor Rühmann holdt ellers en forsonende prædiken.

 

Festlighederne i opløsning

Receptionen blev holdt i amtsrådssalen. Og på Tønderhus var der frokost for 100 specielt indbudte gæster. Efter tre timers spisen og drikken var alt fordrageligt, indtil Paludan – Müller rejste sig og holdt en, for tyskerne skandaløs tale. Obersten synes at selskabet havde glemt den kendsgerning, at tyskerne havde overfaldt Danmark. Festlighederne var ved at gå i opløsning efter talen. Borgmesteren forsøgte at udglatte trådene.

Et ministerielt pålæg fulgte. Den gik ud på, at man ikke måtte omtale Oberst Paludan – Müllers tale.

 

Den farmøse tale

Men hvad havde obersten egentlig sagt ?

• Det er meget godt med al den tale om naboskab og fordragelighed. Det er bare det i vejen, at den har ødelagt for de første 200 år af det, som skete
  9. april.

Amtmand Refslund Thomsen klagede over obersten, og påpegede, at oberstens tale stod for dennes egen regning, og ikke den danske befolknings indstilling over for vores nabofolk. Grev O.D. Schack havde givet udtryk for, at obersten ikke måtte fremstå som martyr efter sine ytringer.

 

Undersøgelse af embedsførelse

Refslund Thomsen fik foranstaltet en undersøgelse af oberstens embedsførelse. Finansministeren betegnede ham som energisk og flittig med en udpræget national indstilling. Men det var ikke første gang, at amtmanden og obersten var på kollisionskurs.

Gennem 1930’erne herskede der en mistillid mellem Grænsegendarmeriet og Politiet. Denne mistillid prægede også forholdet mellem Grænsegendarmeriets og politiadjudanten  som var lig med amtmand Refslund  Thomsen. Begge instanser hørte under hver deres ministerium.

Besættelsestiden forbedrede heller ikke forholdet mellem amtmanden og obersten.

 

Forsigtighed

Den danske regerings politik under besættelsen gik ud på ved loyalt samarbejde med besættelsesmagten at lempe landet, befolkningen og grænsen, så man kom så uskadte som muligt gennem krigen. Det var den linje, amtmand Refslund Thomsen førte. Han var svigersøn til den legendariske H.P. Hanssen og fortsatte dennes tanker og ideer.

Dansk Samfund opfordrede til, at man opførte sig fast og frimodigt. Denne sammenslutning gik dog imod amtmandens betænkeligheder ved, at der blev tilladt danske optog.

 

National ydmygelse

Paludan – Müller betragtede forholdene som national ydmygelse. Forsigtigheden var næsten værre end besættelsen, mente han. Man måtte melde klart fra. I modsat fald mistede hele verden inklusive Tyskland, respekten for Danmark. Og uden selvrespekt kunne Danmark som nation ikke overleve.

Obersten var en impulsiv natur. Han kendte udmærket konsekvenserne af sine holdninger. Hans standpunkter var rene og klare. Samarbejdspolitikken var en stor prøvelse for ham.

 

Episoden i Padborg

Nu var det ikke første gang, amtmanden og obersten stødte sammen. Gode borgere i Padborg ville rejse en mindesten over 3 gendarmer, der blev dræbt ved viadukten den 9. april 1940. Tyskerne havde bedt om, at inskriptionen blev ændret. Amtmand Refslund Thomsen havde bedt om støtte hos obersten. Men det fik han ikke, snarere tvært imod.

Da stenen skulle rejses mødte 1.000 borgere frem. Teksten som obersten havde forfattet var skjult med kit. Men teksten var ændret med et digt. Men Paludan – Müller mødte ikke selv frem. Men i regnvejr kunne borgerne i Padborg godt skimte den originale tekst

• Skudt af civilklædte personer, 9. april 1940

 

På klapjagt efter engelsk flyversergent

I september 1941 tilgik der fra politistationen i Tønder til Grænse-gendameriet en eftersøgning af en engelsk flyversergent. Det fik Paludan – Müller til at reagere. Han sendte et brev til politimester Martensen – Larsen. Heri skrev han, at det var med væmmelse og dybeste skamfølelse, at han havde læst efterlysningen, hvor signalementet havde været nøje angivet som hos en tugthusfange.

Obersten påpegede, at Danmark ikke deltog i nogen krig. Hvorfor skulle danske myndigheder tillade krigshandlinger mod englændere, der havde sat deres liv på spil, for at befri Danmark. Han nægtede at stille Grænse-gendameriet til rådighed for en sådan klapjagt.

Amtmanden var forfærdet over disse udtalelser.

 

Mørklægningsmøde i Gråsten

Ved et offentligt møde i Gråsten den 7. marts 1942 omkring mørklægning, kritiserede Paludan – Müller igen det officielle Danmark og deres holdning.

• Det er meningsløst, at Politiet håndhæver mørklægningsreglerne så nøje. Det burde være blus på, så englænderne kan se, hvor grænsen var.

 

Finansminister: Pas på

Ved et møde den 17. august 1943 henstillede finansministeren til Paludan – Müller, at han ikke fremover skulle blande sig i lignende tilfælde. Statsminister Scavenius havde fremsat betænkeligheder ved at obersten kunne fortsætte i sit embede. Indenrigsminister Jørgensen, der havde overværet talen ved jubilæet i Tønder, fastholdt dog, at obersten ikke skulle gøres til martyr. Den samme argumentation som Grev Schack var kommet frem til.

Begivenhederne i Danmark tog fat. Der var oprør i flere byer. Modstanden i befolkningen voksede.

 

Dræbt i ildkamp

Paludan – Müller var kompromisløs. Han døde i en ildkamp med tyskerne den 26. maj 1944. Hans kamp og død fik en symbolsk værdi for Sønderjylland. (Vi har skrevet en artikel om dette tema)

Men prisen var høj. Hans engagement i illegalt arbejde var måske årsag til, at 291 grænsegendarmer den 19. september 1944 blev interneret i Frøslev. 141 af disse blev deporteret til Neuengamme. 38 vendte aldrig tilbage, og 3 døde umiddelbart efter hjemkomst. Ja sådan skrev jeg i 2007. Men senere har jeg dog fundet ud af, at dette ikke havde noget at gøre med Paludan – Müllers provokationer at gøre.

 

Mindesmærke

Da mindesmærket over Paludan – Müller blev afsløret på ti års dagen for hans død i 1954 blev der udtalt

• Med sit nej brød han ikke alene selv med det tysk voldsregime, men tændte også en fakkel, der kastede skær over det ganske land.

 

Kilde: 

• Litteratur Sønderjylland (underudarbejdelse)
• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 362 artikler 

Redigeret 9. 04. 2022