Ib Hansen har skrevet denne artikel på baggrund af en henvendelse fra en forfatter, der er ved at skrive en bog om Tinglev – Sønderborg banen. På vores side har vi efterlyst informationer om denne lokomotivfører, der også blev kaldt for Den Landskendte. Andersen førte det første danske tog over grænsen i 1920, og han redede en lille dreng fra døden. Andersen kunne også læse sin egen nekrolog.

En stor tak til Ib og Tønder Lokalhistoriske Arkiv.

Forord

Min ven, Uwe Brodersen henvendte sig for et stykke tid siden til mig for at høre, om jeg kunne grave noget frem om Den Landskendte lokomotivfører, Anders Andersen.

Det var jo en udfordring, og jeg har derfor allieret mig med Lokalhistorisk Arkiv i Tønder og gennempløjet diverse aviser fra 1920 og frem for at finde materiale om Den Landskendte. Der er i materialet anvendt artikler fra Tønder Social Demokrat og Vestkysten.

Da Anders Andersen også var Dannebrogsmand har jeg, for at fuldende en beskrivelse af personen, også anvendt materiale herfra, for at kunne skrive lidt om personen før 1920.

I artiklen er anvendt nutidig retskrivning

 

Tiden indtil 1920

Anders Andersen blev født den 28. marts 1881 i Husby, Vemb sogn i det daværende Ringkøbing amt. Han har været lidt skrøbelig som barn, idet han blev hjemmedøbt den 21. april 1881 og først fik dåben bekræftet i kirken den 22. maj samme år.

Hans forældre var arbejdsmand Jens Andersen og hustru Ane Kristine, født Christensen. Jens havde tidligere været husmand, men ernærede sig senere som arbejdsmand på Skjærum Mølle Teglværk.  Det var en familie med en stor
børneflok, hvor Anders var den næstældste.

Umiddelbart efter sin konfirmation kom Anders i lære som smede- og maskinarbejder. Efter udstået læretid var han værnepligtig soldat ved dragonkasernen i Randers.

Han blev boende i Randers efter soldatertiden og fik arbejde for Vogn-fabrikken Scandia, hvorfra han blev ansat ved Statsbanernes Værksteder i Århus.

I 1908 ansattes han som fast fyrbøder ved D.S.B. i Struer, hvor han gjorde tjeneste til 1920.

 

Tiden fra 1920

I juni måned 1920 kørte det første danske tog fra Ribe til Tønder. Anders Andersen udtrykker selv denne tur således¹ i forbindelse med hans pensionering i
1952:

• Ligeså glædeligt og spændende, denne tur var for mere end 30 år siden, ligeså vemodigt er det for mig i dag at tage afsked med min ”stålhest”. Det kalder jeg den altid, for jeg har jo ligget ved rytteriet som soldat. Jeg glemmer aldrig vor første tur. Som fyrbøder havde jeg Christian Thomasen, som nu gør tjeneste som lokomotivfører i Tønder. Det var et triumftog vi var ude på. Toget var flagsmykket, stationerne langs hele strækningen ligeledes, og overalt var folk mødt op for at hylde os.
• Vi sporede straks, at her var vi velkomne, og det er sikkert grunden til, at jeg stadig har følt mig hjemme hernede, det første indtryk er jo som bekendt
  det blivende. Hvad selve sporet angår, stationsbygninger, sporskifter og lignende, da var det i en forfærdelig forfatning. Græsset stod højt mellem skinnerne, så de var usynlige, stationsbygningerne var forfaldne og sporskifterne slidte. Vi måtte ikke køre over 30 km i timen.
• Ved ankomsten til Tønder havde vi vel nok vær største oplevelse. Vi så, hvorledes en håndværker mødte op med en stige, tog de gamle tyske navneskilte ned og satte danske skilte op. Smukke hvide skilte med rød skrift. Det gjorde et sådant indtryk på mig, at jeg måtte hviske en tåre bort.”

Anders Andersen var ikke den eneste der blev bevæget. På stationen var også bl.a. Distriktschef Wissenbach, stationsforstander Ulrich og forfatteren Johannes Buchholtz.

Sidstnævnte har indlemmet sine oplevelser i digtsamlingen ”Ravne og Duer”, hvor et af digtene hedder ”På Tondern Station”:

• I den slørede Juninat
• Var luften fredfyldt og lun
• Over Tonderns første perron
• Fløj flagermus bløde som dun.
• Fra den stille, grønne marsk
• Kun et langeligt brøl af en ko,

 

• Men på Tonderns første perron
• Brødes den natlige ro
• Danske jernbanemænd,
• Med flunkende huer på sned
• Satte besluttet en stige til
• Og tog tyske skilte ned

 

• Ikke en sabel rasled’
• Gennem den natlige fred,
• Man rejste bare en stige
• Og tog nogle skilte ned.
• Verden har mange sprog,
• Men dansk, det er nu mit.

 

• Forunderligt – over første perron
• Stod Tønder i rødt og hvidt.
• Sagte som plov vender muld,
• Eller bøg strækker roden i jord
• Strakte mit land sin rod
• Så langt som de danske bor.

Oplevelsen påvirkede Anders Andersen en del. Den kom også til at give ham tilnavnet ”den landskendte”. Andersen anvendte meget af sin fritid som oplæser i forsamlingshuse, foreninger, soladaterhjem m.m. over hele Nordslesvig. Dette skete sjældent uden at han citerede Buckholtz` s digt. Vestkysten nævner således, at

• ”Andersen er i forvejen godt kendt landet over som oplæser. I sin fritid sysler han med den slags ting, og det er vist ikke mange byer af betydning i Jylland, hvor man ikke har hørt Andersens fornøjelig foredrag på ”ægte jysk mundart”.

 

Carnegie-Fondens medalje

Ribe-Tønder ruten, var ikke den eneste, Anders Andersen kørte. På en af sine ture i sommeren 1936, nærmere betegnet på ruten Tønder-Tinglev den 13. juni 1936² skete en tildragelse, der skaffede ham Carnegie-Fondens medalje.

Mellem Bjerndrup og Tinglev så Anders Andersen en lille dreng sidde og lege ubekymret på skinnerne. Toget kunne ikke standses, inden drengen ville blive kørt over. Andersen sprang resolut af toget og løb frem i håb om at nå foran toget. Det var svært, da han næsten blev blændet af togets dampstråle.

I sidste sekund lykkedes det ham at få revet drengen bort fra skinnerne. Gårdmand Lausen i Bjerndrup, hvis søn det var, blev uden tvivl glad for den raske lokomotivfører.

For denne redningsaktion blev Anders Andersen belønnet med Carnegiefondens medalje og 800,-  kr.

 

Andre tildragelser

Den 9. april 1940 førte Anders Andersen det første tog til Esbjerg fra Tønder. Da han kom til Esbjerg, var tyskernes pansertog kommet. Den tyske stab fra panserafdelingen stod på kontoret med mekaniker Schleemann fra Tønder som civil tolk. Der var ingen, der forstod hvad Schleemann ville, men Andersen slyngede en replik ud, der senere blev landskendt:

• ”Å, det er vores lokumsrenser fra Tønder”

Danskerne begyndte at grine, men panserfolkene forstod ikke Andersens specielle humor.

Senere under krigen kunne Anders Andersen læse sin egen nekrolog i aviserne. Den 11. juli 1942³ kastede et engelsk fly fire bomber over Tønder. Flere huse i Jernbanegade og på Kongevejen blev ramt. Værst gik det ud over Jernbanegade 10, der blev helt ødelagt. 4 personer blev dræbt og 16 blev såret.

Samme dag blev en fyrbøder og lokomotivfører fra Tønder dræbt, da toget til Ribe blev angrebet fra luften, mens det befandt sig mellem Skærbæk og Døstrup. Et tog med Anders Andersen som lokomotivfører var også ude på ruten. Da toget nåede Skærbæk stoppede lokomotivet og han ydede den hjælp han kunne.

Den dræbte lokomotivfører hed også Andersen. Denne Andersen havde imidlertid kun været ansat i Tønder i 3 måneder

Da hans død rygtedes var folk overbeviste om, at der var tale om ”Den landskendte”. Deraf nekrologerne i aviserne.

Ét alvorligt uheld med sit eget tog, havde Anders Andersen været ude for. Det var omkring 1948, hvor toget skulle køre ind på Visby station. Det var mørkt og sludfuldt, og toget skulle rangere. Med fuld fart kørte toget ud fra vigesporet, hvor sporskiftet var stillet forkert. Toget kørte derfor lige ind i ende-rampen på stationen. Toget borede sig ind i rampen og tykke betonblokke blev sprængt i stumper og stykker.

Andersen og fyrbøderen blev kastet grundigt rundt, men ingen kom alvorligt til skade. Toget led dog en del overlast.

 

Slut med arbejdslivet

I 1952 sluttede Anders Andersen sit aktive arbejdsliv efter mere end 30 års arbejde som lokomotivfører. Han fortsatte dog sin foredragsvirksomhed.

Inden da havde han den glæde at blive udnævnt til Dannebrogsmand. Det skete den 19. november 1949 med begrundelsen: ”Fortrinlig tjenstvirksomhed”.

Den 14. august 1957 døde Anders Andersen. De senere år havde han været plaget af sygdom, og blandt andet gennemgået flere øjenoperationer. En yngre søster havde plejet ham gennem den sidste tid.

Tak til Ib 

Hvis du vil vide mere: 

• På www.dengang.dk finder du 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• Tondern Station 
• Tog til Tønder 
• En bane gennem Tønder 
• Byen med de mange jernbanestationer 
• En jernbanestrækning i Sydslesvig 
• Sidste tog til Højer 
• Tog til Aabenraa 
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt 
• Et gammelt jernbaneprojekt  Redigeret 9. – 04 – 2022