Det var ikke helt let at være dansksindet i Tønder. Her blev der udviklet et meget specielt sprog. Den tyske landråd kunne ikke finde danskerne. De tysksindede piger sværmede for seminaristerne. Og gamle Laust fik en kongelig kørertur.

 

I Østergade var der gasbelysning i 1910. De fleste huse var ved at få eget lokum. Bag ved Østergade lå en klar bæk, der løb ned til Vidåen. Her var der mulighed for en rask svømmetur. Her havde tømmerhandler Ratje en stor villa og en tømmerplads.

 

Hvor er danskerne ?

Et mirakel skete på Ribe Landevej. I nummer 8 blev der indlagt centralvarme og elektrisk lys i 1912. Det var hvis nok det første sted i Tønder, det skete.

Kun 80 danske stemmer blev det til ved landdagsvalget. Måske kunne det hjælpe, nu hvor Tønder Læseforening var dannet. I en bagejendom til Tønder Landmandsbank blev der på 56 kvadratmeter indrettet bibliotek, læseværelse og mødesal.

Men man måtte gå meget forsigtigt til værks. Danske tjenestemænd turde ikke, at dukke op her. Af og til dukkede en gendarm op. Han skulle høre, hvad der blev læst op, og hvad der blev sunget. Nu var det jo godt, for ham, der dukkede op var fra Mecklenburg – Schwerin, så han forstod vel ikke så meget.

Selv om det ikke lød af meget med de 80 danske stemmer, så chokerede det alligevel Landrath Rogge:

• Zum Teufel noch einmall. Nun sagen Sie mir doch einmall, wo stecken denn die 80 Dänen in Tondern – Ich kenne nur ganz vereinzelte. (For hel… Fortæl mig engang, hvor gemmer de 80 danskere sig i Tønder, jeg kender kun ganske få)

 

Hjemmestysk

Når de dansksindede sendte børnene i tysk skole, lærte de korrekt tysk, men ikke nødvendigvis det hjemmetyske, der blev talt omkring i hjemmene i Tønder.

• och bist du affig. (hvor er du mærkelig)

 

Det specielle Tønder –
sprog

Nu var det specielle Tønder – sprog også mærkelig for uforstående. Tysk og sønderjysk blev mikset sammen i en stor forvirring. Vi ser det også i Højer.

• De æ min kavaler, wa æ ferkeer mæ (Det er min kæreste, som jeg er sammen med)
• Må de wæ mæ gestattet å udbring et Lebhoch for den genosse, de gesundheithalber, int ka we anwesend hæ i jawten (Må det være mig tilladt, at udbringe et hurra for den kammerat, der på grund af sygdom ikke kan være tilstede her i aften)
• Och wass bin ich Schitt zupass (Hold da op, hvor har jeg det dårligt)
• Est ist gut un haben einen Schinken au, und schneiden ab von, wenn da kommt einer ( Det er godt at have et stykke skinke, man lige kan skære af, hvis der kommer en)

Min far talte sådan med de gamle tøndringer. Jeg husker især, når Bopa kom på besøg. Denne Bopa arbejdede i mange år oppe hos købmand S.C. Lorenzen. Som børn lærte vi også sønderjysk med tyske gloser. Men dog ikke så udpræget som de viste eksempler.

 

Alexandrine – skolen

I Tønder var der kommet en ny fin skole i Nørregade. Die Höhere Madchenschule rykkede ind i 1915. Skolens protektrice var den tyske kronprinsesse
Cecilie (søster til Christian den Tiende´ s ”dronning” Alexandrine).

Skolen fik navnet efter Cecilies datter – Alexandrine – Schule. Hendes portræt hang overalt på skolen, sammen med et prangende foto af Wilhelm den anden – til hest. Der var også masser af fotos af den barske general Hindenburg.

De stakkels elever skulle indsamle afredt hår (som erstatning for tvist) til kanonerne. De skulle også være med til at indsamle kobberting til krigsindustrien.To af lærerinderne på skolen var søstre, de gik under navnet Grosse Knüppel und Kleine Knüppel. En ny forstanderinde tiltrådte. Hun var krigsenke og hed Frau Major von Fahnland. Hun kom hvis nok fra Pommern.

 

En pløret tur – på digerne

Seminarieeleverne prægede byen med deres huer, blå for præparanderne, rød for seminaristerne. Især de tyske piger faldt for de vordende lærere. Og så gik man fra Bachmanns Vandmølle ud af diget mod vest. Men det var en ret så pløret tur.

 

Anholdelse nummer et

Natten mellem den 2. og 3. august 1914 blev mange dansksindede arresteret i Tønder. Grev Schack og redaktør P. Skovrøy var blandt de arresterede. De skulle
føres til Fæstningen Magdeburg. Men inden måtte de overnatte i nogle små uhumske celler i det gamle port-hus til Tønderhus (nu museum).

De blev i samlet flok ført af hovedgaden til stationen. De tyske borgeres hånlige skrigeri og trusler, var ikke rare. Men snart blev arrestanterne løsladt, og måtte for egen regning tage hjem fra Altona ved Hamborg.

 

Anholdelse nummer to

Men 14 dage efter var den tykke gendarm Bergmann igen i gang. Og så gik det mod Flensborg. Efter seks uger blev de fleste sendt hjem. Men de måtte stille på Amtshuset og høre Landrath Rogges dundertale. Hvis de atter beskæftigede sig med politik, ville de øjeblikkelig blive fængslet igen.

Det gik rygter om, at bankdirektør Rossen havde spioneret for England. Under redaktør Skovrøys gulvtæppe skulle man have fundet planer til fordel for Rusland. Senere gik det rygter om, at Grev Schack, Rossen og Skovrøy var blevet skudt.

 

I krig

De dansksindede blev også indkaldt til værnemagten. Efter en hård rekruttid var det bedst at blive G.V. (Garnisionsvervendungsfähig) så kom man ikke til
fronten. Det bedste var jo, at blive hjemsendt lige med det samme.

Og når så den tyske hær havde vundet et slag, så fløjtede sirenerne på Tondernsche Zeitung, og der blev udsendt flyverblade. På pigeskolen blev der så også sunget Deuschland über alles.
De danskisndede i Tønder blev mødt med

• Danskerpak mæ æ lus å æ nak (Danskere med lus i nakken)

 

Hårde tider

Krigsudbruddet ændrede dagligdagen for tøndringerne. Og det blev værre og værre. En officiel opråber gik rundt i byen med sin tromme og forkyndte, hvad man kunne få og hvor.

• Frisches Fleisch von ein junges Pferd zu haben bei Martin Olesen, Süderstrasse. (Frisk kød fra en ung hest kan fås hos Martin Olesen i Søndergade)

Det var forbudt at sende fødevarer fra amt til amt. Gendarmerne fortog med jævne mellemrum razziaer i togene og så måtte man aflevere de kostbare sager. Det var godt at kende nogle bønder, der så kunne smugle varerne ind i byen.

 

Hvor skal Tønder ligge ?

Den 11.11.1918 måtte Tyskland give op. Diskussionerne gik i Tønder om byen ville ligge nord eller syd for den vigtige afstemningszone. Blandt de tysksindede kunne man høre bemærkningen.

• Dann können wir in Dänemark reinspucken (Så kan vi spytte ind i Danmark)

Man skulle på et tidspunkt have særlig tilladelse til at rejse til Danmark og man måtte overhovedet ikke importere varer af nogen art.

 

Fjendtligheder mellem dansk og tysk

Ved revolutionen i 1918 blev der oprettet et arbejder – og soldaterråd i Tønder. Og den 8. november var der et stort møde på Tonhalle. I de sidste måneder før genforeningen forværredes forholdet mellem dansk og tysk i Tønder. Og der kom direkte til fjendtligheder. Folk gik med sløjfer på overtøjet for at vise
deres sindelag. Danskernes rød-hvide og tyskernes schwartz- rot-gold.

Selve afstemningsdagen var præget af stærk storm, sne og slud. På Tonhalle forsøgte en del tyskere, at ødelægge et møde med deres forhadte slagsang

• Schleswig Holstein Mehr umschlungen.

De dansksindede svarede igen med

• I alle de Riger og Land

Engelske soldater måtte tilkaldes, og amtmanden Grev Schack måtte forhindre direkte sammenstød.

 

Tropper til Tønder

Først den 5. maj kom Sønderjysk Kommando. Den 9. maj ankom en række dragoner, ridende nordfra ad Ribe Landevej. Den 5. juli blev traktaten om Nordslesvigs genforening med Danmark underskrevet i Paris. Og den 10. juli red Christian den 10. over grænsen på den hvide hest.

Kongefamilien kommer

Da kongefamilien nåede Tønder lovede den tysksindede borgmester, købmand Olufsen, loyalitet over for Danmark. Kongen var stadig præget af sit uheld ved grænsen. Han blev nemlig kastet af hesten. Han haltede slemt ved sin ankomst.

Tyskerne bukkede, da han hilste på dem. Han havde jo også været soldat, og dronningen, ja hun var jo tysk prinsesse.

 

Laust får en kongelig køretur

Da kortegen efter, at have været i Højer og Møgeltønder kørte mod nord til Skærbæk, gjorde de holdt i en lille landsby. En af byens gamle bønder, Laust hilste på kongen

• Goddaw Hr. Kung. I ku vel it køe så sinne, tæ æ ku følle mæ i æ hestvogn (Goddag konge. De kunne vel ikke køre så langsom, at jeg kunne følge med
  i min jumber).

Laust ville nemlig gerne være med, når kongen blev modtaget i Skærbæk. Kongen lod ham tage plads i en af de kongelige vogne.

Igen danske tog

Den 17. juni blev jernbanen overtaget af danskerne. Men se det er en helt anden historie.

 

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Indlemmelse, Afståelse eller Genforening finder du 143 artikler 

Redigeret 9. 04. 2022