Arbejderne på Nørrebro

Arbejderne på Nørrebro havde det hårdt. Men de forstod også, at finde sammen. Mange kooperative virksomheder startede på Nørrebro. Demokratiet havde ikke altid plads til arbejderne. De følte sig udnyttet af kapitalen, men så lavede de bare noget selv.

Hvordan havde arbejderne på Nørrebro det? Hvad gjorde de for at ændre deres situation?

Vi har i artiklen Arbejdere og Industri på Nørrebro beskrevet nogle forskellige arbejdspladser. I denne artikel vil vi også se på de forskellige sammenslutninger, som arbejderne etablerede (kooperationen).

 

Rabarberland

Arbejderne mærkede det store klasseskel. Men de stod sammen for at klare forholdene. Især dem, der boede i Rabarberland (Nordvestvej med sidegaderne; Brohusgade, Skyttegade, Jægergade og Fiskegade). Nordvestvej er senere omdøbt til Rantzausgade. Men også dem der boede ude på Jægersborggade forsøgte
at holde sammen.

At blive arbejdsløs var en katastrofe. Man kunne risikere, at det offentlige sendte en tilbage til den kommune, man kom fra. Kunne man ikke betale jordmoderen og regningen blev sendt til kommunen, var der også fare på færde.

 

Bespisningsforening

På Nørrebro var der uddeling af gratis mad forskellige steder. Man havde også etableret  Nørrebro Bespisningsforening (1853). I alt 20.000 portioner leverede foreningen i 1853. En af foregangsmændene til dette sociale foretagende var urtekræmmer Ottesen, Lygtevejen 8 (Nørrebrogade 163). Han fungerede også som fattigforstander.

 

Politiet lig med voldsforbrydere

Politiet blev betragtet som voldsforbrydere. Mange arbejdere blev gennemtævet på politivagten for enden af Korsgade. Deres forbrydelse var, at i stedet for at gå hjem med lønnen, ja så blev den investeret på Nørrebros værtshuse. Mottoet for Rabarberkvarteret var:

• Alle rigtige mænd drikker brændevin.

Men de skulle passe på, fordi de kun risikere, at havne på Ladegården.

I erindringerne fra Rabarberlandet stiller Christian Christensen følgende spørgsmål:

• Var det ikke sådan, at politi, retsvæsen, dommere og selv lægerne var en eneste rådden byld, der for gode lønninger forfulgte de fattige for at tjene
  de rige?
• Politivagten i Korsgade bestod af en samling halvdrukne politibetjente, der råt og hensynsløs tæskede løs på de mennesker, der ikke ville vedkende sig deres løgnagtige rapporter.

 

Socialistiske ideer

De socialistiske ideer opstod blandt arbejderne. Skulle kapitalismen og den private ejendomsret gælde, eller skulle socialismen og den fælles ejendomsret fordele samfundets ressourcer til alles bedste? Et samfund, hvor hver enkelt ydede efter evne og nød efter behov?

Det var den kapitalistiske samfundsmodel med den private ejendomsret, der blev grundpillen i den demokratiske velfærdsmodel, som blev udformet i Danmark i løbet af 1900`tallet. Arbejderne var mange, og det var deres styrke. Magthaverne var nødt til at lytte til dem.

 

Kunne ikke leve af lønnen

En kæmpe ulighed eksisterede før år 1900.

Men arbejderne bestod af en broget skare, der ikke altid ville det samme. Nørrebro fra 1880 til 1900 bestod af hårdt arbejdende familier, hvor også børn måtte hjælpe med. Børnedødeligheden var høj, og der var mangel på  sociale og politiske rettigheder. Lønnen var så lav, at man reelt ikke kunne leve af den.

 

Folkevandring

Men det så jo ikke bedre ud på landet. Fra 1870 til 1914 vandrede 250.000 mennesker ind til byerne, for at søge lykken. En kæmpe befolkningseksplosion kom også til at ramme Nørrebro.

At arbejde på fabrik inde i byen var helt andet end at arbejde på landet. Her kunne man ikke følge årets fire årstider på samme måde. Her var kravet hele tiden
effektivitet. Og det fra klokken 7 om morgenen til klokken 18 om aftenen.

Arbejdsgiveren havde ingen forpligtigelser over for sine ansatte ud over at betale løn. Og han så ikke med milde øjne på, at man organiseret sig. Ja mange steder var det fyringsgrund.

 

Lønforhold 1901 – 1904

Hvad fik man egentlig i løn? Ja i perioden 1901 – 1904 så det sådan ud:

• Tyende, dagløn land 0,90 (mænd) –  0,63 (kvinder)
• Faglært, dagløn, København 4,00 (mænd)
• Ufaglært  3,33 (mænd  1,86 (kvinder)

 

Hvert fjerde barn døde

På Nørrebro var lejlighederne små. Som regel boede arbejderne i små 1 – eller 2 værelses lejligheder i meget dårlig stand uden indlagt vand og med lokom i gården. Lejlighederne var ikke bygget for at hjælpe arbejderne, nej det var ren byggespekulation. Se artiklen Byggespekulation på Nørrebro.
I de til tider uhumske lejligheder var børnedødeligheden stor. Hvert fjerde barn døde inden det var fyldt 5 år.

Omkring århundredeskiftet fødtes der mange børn. I gennemsnit fødte kvinderne 4,4 børn, igennem 20´erne og 30´erne faldt dette til det halve.

I år 1900 havde kun 2.000 lejligheder af Københavns 150.000 lejligheder eget W.C.

 

Grundloven – ikke for arbejderne

Jamen havde arbejderne da ingen rettigheder? Hvad med grundloven? Grundloven fra 1849 sikrede først og fremmest borgerskabet og de velhavende bønder samme rettigheder, som adelen før havde haft.

Det nye demokrati gjaldt kun for en meget lille del af befolkningen. Kun mænd over 30 år med en hvis indtægt kunne deltage. Indtil 1915 var der kun 18 % af hele Danmarks befolkning, som havde stemmeret. 82 % blev anset for at være ”uværdige” borgere.

Landet blev styret af den lovgivende forsamling, og var indtil 1953 opdelt i et landsting og et folketing. Landstinget havde den afgørende rolle og bestod hovedsagelig af adelen og velhavende mænd. En plads i Landstinget kunne enten opnås gennem fødsel (privilegium) eller i kraft af formue. Det betød, at godsejere var stærkt overrepræsenteret i forhold til deres andel af befolkningen.

I Folketinget gjaldt det ikke et lovmæssigt krav om formue. Det var i Folketinget, at de fleste forhandlinger foregik, men deres lovforslag skulle godkendes af Landstinget.

 

Flere rettigheder i 1900 – tallet

Det var i 1900 – tallets første halvdel, at arbejderne fik deres basale rettigheder.

• Stemmeret til alle.
• Ret til økonomisk hjælp ved sygdom, arbejdsløshed og alderdom.
• Afskaffelse af børnearbejde.

Det er nu ikke helt rigtigt. De fattige fik nu ikke hel stemmeret.

Arbejderbevægelsen ville give mulighederne for et bedre liv for arbejderne og i sidste ende for alle danskere. I 1880`erne og frem til 1. verdenskrig var fagforeningernes mål at lave en revolution i Danmark og gøre landet til et socialistisk samfund. Men i første halvdel af 1900 – tallet gennemførte Socialdemokratiet og det Radikale Venstre en række love, som var til gavn for arbejderne og husmændene.

• 1908: Kvinderne opnår kommunal valgret
• 1915: Kvinderne og tyende opnår valgret til Rigsdagen
• 1920: 8 timers arbejdsdagen vedtages i en overenskomst. Den gjaldt dog ikke for landarbejdere, sømænd og tjenestefolk, der stadig havde ubegrænset arbejdstid
• 1921: Kvinderne får adgang til alle offentlige embeder undtaget præsteembedet.

 

Hjælp efter moralsk skøn

Myndighederne havde før skønnet, om en person havde ret til økonomisk hjælp ud fra en moralsk målestok, som mange mennesker ikke kunne leve op til. Nogle af de personer, der skulle bedømme dem som søgte om hjælp, havde aldrig manglet noget i deres liv. En del af dem var præsten. F.eks. kunne man ikke modtage hjælp, hvis man selv var ”skyld” i situationen. En arbejdsløs eller alkoholikers familie havde ikke store chancer for at modtage hjælp, for hvem vidste, om den arbejdsløse i virkeligheden havde forsøgt at få arbejde, eller om alkoholikeren ikke blot havde en svag karakter?

 

Anholdt på grund af fattigdom

I 1912 var simpelt tyveri eller tiggeri grunden til 35 % af alle anholdelser i København. De blev med andre ord anholdt, fordi de var fattige. Indtil 1961 mistede man valgretten hvis man modtog offentlig (fattig)hjælp, ligesom man mistede muligheden for at få aldersrente.

 

Detailhandlen

Halvdelen af butikkerne på Nørrebro lukkede efter 5 år. Og efter de 115 dages lockout i 1899 så det sort ud for butikkernes omsætning. Store dele af detailhandlen støttede arbejderne.

Således samledes store dele af detailhandlen i restaurant Kæden i Dronningens Tværgade, og krævede lockoutens ophør. Stauning skrev:

• Arbejdsgiverne har kun en interesse, nemlig at trække tiden ud, således at lockouten kan få lov til at gøre sin gerning

Stauning havde nu ikke helt ret. Desværre fik arbejderne heller ikke ikke meget ud af det, da lockouten endelig var slut..

Men de var meget imod alle de til tag, som arbejderne havde taget med hensyn til kooperationen. Således vedtog Nørrebro Handelsforening følgende udtalelse i 1902.

• Vi beklager, at der inden for Arbejderstanden med hvilke vi ved mange Lejligheder har følt os nøje forbundne ( såvel ved valg som ved lockout, strejker
  m.m.) skulle gøre Tanker gældende ved konkurrerende Foretagender, at beskære Detailhandlernes i forvejen beskedne Levevilkår.
• Forsamlingen vedtager derfor, at det for vor Stand nu gælder om endnu inderlige Sammenslutning og ved Fællesindkøb, at muliggøre de lavest mulige varepriser og dermed bevare vores Eksistensberettigelse.
• Vi håber derved, at kunne overbevise vores hidtidige kunder om, at detailhandelens vedblivende vil arbejde på at sætte sig i Stand til her i Samfundet, at udfylde sin Plads som Forhandler i Detail.

Foreningen skiftede endda bank, fordi de ikke ville være i en bank, der samtidig havde noget at gøre med ”Forbrugsforeningerne” og Arbejdernes Brændselsforsyning. Og i 1912 frydede man sig i foreningen over, at ”Forbrugsforeningen”  i Lygten havde et underskud på 3.000 kr.

 

Kooperationen

Kooperationen var den tredje streng i arbejderbevægelsen. Den omfattede en række institutioner, som gjorde det muligt for arbejderbevægelsen fra vugge til grav. Kooperationens formål var ikke at ændre samfundsforholdene, men at give den enkelte arbejder-familie mere for pengene. Tanken er ikke dansk. Ideen
opstod i Skotland i 1799.

Men ikke alle var begejstret for tanken. Karl Marx mente ikke, at tanken var en ”farbar” vej til socialismens gennemførsel. Man kunne selvfølgelig gøre nogle
erfaringer. Men kooperationen fungerer ikke udenfor det kapitalistiske samfund. Han havde vel ret, den gode Karl Marx.

Det var også svært at organisere sig. Mange turde ikke af hensyn til arbejdsgiveren. I slutningen af 1870`erne skærpede myndighederne kampen mod arbejderbevægelsen. Men det blev bedre, bare 10 år senere. De faglærte i byerne førte an. De havde tradition for et vist sammenhold fra lavstiden. Men efterhånden kom de ufaglærte og landarbejderne også med.

Under første verdenskrig kunne avancen fra fabrik til detail være på flere hundrede procent. Det var forbudt at tage ublu avancer. Man klarede dog dette forbud ved at indsætte mellemhandlere. Stauning kæmpede for at komme dette til livs. Han blev ret upopulær i dele af detailhandelen.

 

Fra vugge til grav

Den 10. juni 1922 oprettedes Landsorganisationen for de kooperative Selskaber i Danmark.

Arbejderne kunne synge i arbejdersangkoret, blive klippet på Figaro frisørsaloner, drikke Star, læse socialdemokratiske aviser, blade og bøger fra Fremad. Pengesagerne og forsikringerne tog kooperationen sig også af. Du kunne købe kød i Arbejderne Kødforsyning, brød i Arbejdernes Fællesbageri og mælk i Enigheden. Man kunne høre de sidste nyheder i partiets Statsradiofoni på dit ARAKO – apparat, og når du havde sat dine A.K.S. sko for sidste gang, tog Arbejdernes Ligkistemagasin sig af resten.

 

Andelsbevægelsen

Ordet andelsbevægelse er en ren dansk opfindelse. Kooperation er en sammenslutning af enkeltpersoner eller organisationer. Begge organisationsformer har samme udspring og nære mål:

• At yde service eller højne de deltagendes levestandard.

Arbejderkooperationen ville ændre samfundets fundamentale økonomiske sammenhænge. Dette mål havde andelsbevægelsen ikke. De har til gengæld været murbrækkere overfor monopoler. De har opnået store resultater, der har sikret en forbedring for den enkelte bruger. Men modsat har andelsbevægelsen
også præsteret at oprette monopolforetagender som MD – Foods.

 

Arbejdernes Fællesbageri

Da kornpriserne faldt, var arbejderne utilfredse med, at det ikke gjorde sig gældende på salgsprisen. Det var den egentlige årsag til, at Arbejdernes Fællesbageri startede. Brød var på daværende tidspunkt arbejderne hoved – nærringsmiddel. Reallønnen var også faldende i 1886.

I en artikel i Social – Demokraten kunne man 1. oktober 1886 læse:

• Brugsforeningerne er ikke arbejderne til megen nytte. Ved varer, hvor prisen holdes oppe af monopoler er det nyttigt med fælles indkøb og produktion. Det er arbejdernes ret og pligt, at handle når deres hoved-nærringsmiddel, brødet, gøres til genstand for spekulation.

Arbejdernes Fællesbageri åbnede i 1886 på Lyngbyvejen. I 1941 var der i alt 39 fællesbagerier. I 1984 var der kun tre tilbage. Senere kommer fabrikken til at hedde Rutana. I 1980 nedlægges det sidste fællesbageri på Nørrebro og 125 arbejdspladser går tabt.

 

Mejeriet Enigheden

Mejeriet Enigheden stiftes i 1896. Det blev lukket i 1990.

I 1887 blev de københavnske mælkekuske lockoutet, fordi de havde meldt sig ind i en fagforening. De besluttede derfor at danne deres eget mejeri. Der tegnes aktier blandt kuskene og deres familie. Aktierne lød på 10 kroner og kunne afdrages med 25 øre hver uge.

Det var ikke let, mange ville ikke handle med socialister. Blandt andet Kastrup Glasværk der skulle levere flaskerne. Først da der lå et forskud på 3.000 kroner klar, ville Glasværket godt være med.  Den 11. marts 1897 kunne 20 nye mælkevogne præsenteres for københavnerne. Det skete med et vogntog gennem byen.

I flere årtier var Enigheden førende inden for hygiejne – og mælkeproduktion. Da køleskabet bliver hvermandseje,
bliver mælkeproduktionen intensiveret. MD – Foods og Kløvermark låner 40 millioner kroner af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, for at markedsføre deres produkter på det københavnske marked. Samtidig får de en aftale med de førende supermarkedskæder. Det var mere end, hvad Enigheden på Lygten kunne klare.

Det hele bliver solgt til Arla, der igen sælger til MD – Foods. Den 19. januar 1996, et år før sin 100 års fødselsdag ophører produktionen kl. 22 i mejeriet Enigheden.

 

Bryggeriet Stjernen

Bryggerit åbner i 1902 og nedlægges i 1964. Afholdsforeningerne prøvede at få et tag i arbejderbefolkningen. Drikkeriet var fattigmandstrøst. I 1905 sender Stjernen en afholds-øl på markedet, der hed Mørk Skattefri.

I 1902 fik Arbejdernes Fællesbageri tilbud om at forpagte et bryggeri på Dr. Olgasvej på Frederiksberg. Det stod uden for ølmonopolet. 1 juli 1902 kom den første øl ud fra Stjernen.

Bryggeriets storhedstid var i 1920`erne, men alligevel fik øllene aldrig den gennemslagskraft, man havde forestillet sig. Man fulgte med den teknologiske udvikling, men kunne ikke rigtig få afsat øllene. Om det skyldes, at de store bryggerier underkendte Stjernes kvalitet, vides ikke.

Den første leder af Stjernen var en af de store socialdemokrater, Sigvald Olsen og partiets folketingsmed for den store Nørrebro – kreds  Selv med en fantasifuld reklame lykkedes det ikke. I 1964 måtte bryggeriet i Bragesgade på Nørrebro dreje nøglen om. Arbejderne var imod rationaliseringer. Nu var det slut med Kontingent – bajer.

Restauratørerne blev bedt om, af de andre bryggerier, ikke at sælge Stjernes øl. Helt op på en tredjeplads kom bryggeriet dog. De gik foran med kortere arbejdstid, højere lønninger, bedriftsråd og kultur – og idrætsklubber.

Under den tyske besættelse lægger Stjernen lagerrum og kontorplads til en del illegal aktivitet, som medfører adskillige anholdelser blandt Stjernes medarbejdere.

Tyskerne forlanger på trods af betegnelsen Marxist – øl leverancer fra bryggeriet, men det lykkedes at holde disse leverancer under 1 %. Resten blev leveret af de store bryggerier. Efter krigen havde bryggeriet en andel på 10 %, men fra midten af 50erne falder andelen stødt.

 

Hovedstadens Brugsforening

Den første brugsforening åbner i Thisted i 1866. Vedtægterne starter således:

• Foreningens formål er ved frivillige bidrag af medlemmerne at danne en fond, for at sætte dem i stand til et fordelagtigere indkøb af  livsfornødenheder.

Gennem fællesindkøb opnås rabatter, og varerne kan sælges noget billigere end hos købmanden. Medlemmerne betaler et beskedent indmeldelsesgebyr og i tilfælde af overskud fordeles det.

16 københavnske brugsforeninger går i 1916 sammen i Hovedstadens Brugsforening HB. I 1973 sammenlægges HB og FDB (Forenede Danske Brugsforeninger). FDB havde flest medlemmer i provinsen. HB blev faktisk dannet på Nørrebros Runddel, lige der hvor Irma i dag har til huse. Det var bestemt ikke noget der passede Nørrebros Handelsforening. De kooperative selskaber blev efterhånden en stor konkurrent for den eksisterende detailhandel.

I virkeligheden var det købstædernes forsøg på at beskytte handelslivet, der dannede grundlag for brugsforeningerne. Den første næringslov er fra 1857, og den forsøgte at imødegå illoyal konkurrence. Detailhandlerne måtte kun have et udsalg i hver kommune. Ordningen blev indført, for at sikre  de mindre handlende mod ”storkapitalen”. Men brugsforeningerne var ikke omfattet af denne lov. De kunne frit etablere sig.

I 100 år var brugsforeningerne skattefri, og kunne derfor udbetale dividende. Det var noget kunderne kunne forstå. I 1925 sad kooperationen på 25 % af dagligvaremarkedet. FDB eller som det hedder i dag, COOP, sidder på en tredjedel af markedet.

En anden af COOP` s succeser blev også startet på Nørrebro, nemlig Irma.

FDB ligger sig ud med en af de ældste kooperative virksomheder, Enigheden. Uden varsel skifter de til Trifollium som leverandør af mælk.. Bitteheden bliver endnu større, da FDB også giver de københavnske fællesbagerier dødsstødet.

Da det københavnske fællesbageris maskiner skal fornys i slutningen af 70`erne giver FDB ganske vist et lån til investeringerne, man da de ikke samtidig vil acceptere en forhøjelse af brødprisen, hjælper det ikke meget. Og bageriet må lukke.

 

Arbejdernes Brændselsforening

Danmark var mærket af følgevirkninger fra første verdenskrig. En stor del af befolkningen levede nær sultegrænsen. Krigen medførte vareknaphed, og prisernes himmelflugt kendte ingen grænser. Helt galt gik det da England indledte en handelsblokade, for at hindre, at Danmark blev  Tysklands ”spisekammer” under krigen.  Begrebet ”gullaschbaron” opstod. Der var nemlig mange, der tjente mange penge på tyskerne.

Før 1. verdenskrig fik Danmark 98 % af kulforsyningen fra England. Med den engelske blokade, forsvandt disse leverancer, og det var et problem ikke blot for den almindelig dansker, men også for dansk industri.

Det danske Socialdemokrati havde stærke bånd til det tyske broderparti, og kullet blev importeret fra Tyskland. De tyske kulskibe lagde til ved Enghave Brygge. Og kullet nåede ud til de danske hjem.

Det private erhvervsliv så rødt. Stauning blev beskyldt for, at være landsforræder, krigssvindler og pengepurer. Forretningen fortsatte med at indføre kul fra England og USA
Arbejdernes Ligkistemagasin

Etableres i 1908, nedlægges i 2000. Sidste afdeling lå på Fælledvej på Nørrebro.

 

Arbejdernes Landsbank

Etableres i 1919 i Frederiksborggade, og lever i bedste velgående.

Ideen med at oprette en arbejderbank havde længe været diskuteret. Stauning var den store foregangsmand, men fagbevægelsen var meget skeptisk. Man var bange for, at en arbejderbank ikke ville have nok likvide midler i en konfliktsituation. Det var succesen med arbejderkul, der startede banken, senere var denne institution ved at lukke banken igen.

62 fagforbund og kooperative virksomheder havde givet tilsagn om at støtte banken med aktietegninger på 1,7 millioner kroner. Heraf tegnede Arbejderkul sig med den ene million. En yderligere aktietegning på 276.000 fra Arbejderkul gjorde det muligt, at etablere banken.

Bankkrak var ikke ualmindelig i 20`erne. Danmarks største bank, Landmandsbanken stod foran en lukning i 1923. Kun et politisk indgreb reddede den.

Arbejderkul blev efterhånden et møllehjul om banken. Kraftige prisfald og fejlinvesteringer i starten af 20erne var ved at ødelægge banken. Men så trådte Arbejdernes Fællesorganisation til. Med et ekstra bidrag på to øre om ugen pr. medlem klarede banken skærene. De københavnske arbejdere havde reddet
banken i sidste øjeblik.

Efterhånden bestod Arbejdernes Landsbank også prøven som forbrugskooperation. Den første filial blev åbnet i 1921 på Nørrebro. Brønshøj kom til i 1922.

Også et andet kooperativt selskab var lige ved at ødelægge banken, nemlig Samkøb Det var en traumatisk oplevelse, det som foregik i 1958 – 1960.

 

Arbejdernes Livsforsikringsselskab

I 1903 etableres Arbejdernes Livsforsikringsselskab, i dag Forsikringsselskabet ALKA. Oprindelig kunne man kun tegne livsforsikringer i selskabet. Derfor oprettedes i 1929 Dansk kooperativ Assurance, hvor man også kunne tegne almindelige forsikringer. I 1944 blev de to selskaber slået sammen.

 

Samkøb

En række fagforeninger opretter A/S Samkøb, der skal sælge varer billigt. Tv – apparater, knallerter, cykler og køleskabe var eftertragtet i 1958, da selskabet blev oprettet. Men ak og ve. Samkøbs levetid bliver kun på cirka et år.

 

Arbejderklubber

En masse arbejderklubber opstod. I slutningen af 1940`erne var der cirka 140 klubber over hele landet med 4.000 medlemmer.

 

Arbejder – kultur

Københavns tredje største biograf, Nora Bio på Nørrebrogade bliver i foråret 1935 overtaget af AOF København. Arbejdernes Teater starter
i 1925. Først var det med amatørskuespillere , men senere med uddannede skuespillere.

1,2 millioner danskere bor i dag i såkaldte kooperative boliger. Men kooperationen blev aldrig det klare alternativ til det kapitalistiske erhvervsliv, der oprindeligt var meningen. Den gamle tanke  om at omforme hele  samfundet til et kooperativt samfund er også forsvundet.

Hvordan arbejderne ellers levede på Nørrebro, kan du læse i talrige artikler her på siden.

 

Kilde: 

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 

Redigeret 14. – 04  – 2022