Initiativ – gruppen for et Ungdomshus var en bevægelse for skabelse af et selvstyrende fristed for de unge på Nørrebro. Gruppen bestod hovedsagelig af unge fra punk – miljøet, Børnemagt og lidt senere unge fra det venstreorienterede miljø.

Mange besættelser

I oktober 1981 blev den nedlagte brødfabrik Rutana og lidt senere den nedlagte gummifabrik Schiønning & Arve besat. På kommunens foranledning rykkede politiet ud med tåregas og tæsk. Politiet påstod, at de havde fået en anonym opringning, men det viste sig at være en and.

Lidt anderledes gik det med Abel Catrine – stiftelsen på Vesterbro, som blev holdt i 3 måneder.

I marts 1982 Blev Musik Mekanisk Museum og nabohuset Sorte Hest på Vesterbrogade besat. I foråret 1982 blev yderligere en række tomme huse besat, beboet og navngivet Den lille Fjer og Bazooka

Tunnelen under Allotria

11. januar 1983 var Korsgade på den anden ende. Gennem flere dage have en helikopter kredset over området. Og nu pludselig var gaden omringet af 500 betjente i kampuniform. Man havde lånt kampvogne fra militæret. Rydningen af Allotria – bygningen på hjørnet af Korsgade og Stengade var begyndt. Masser af saneringsarbejdere i lånte politiuniformer var parate til at flå huset ned. Kraner, knusemaskiner og bulldozere stod i kampstilling.

Vandkanonerne var kørt i stilling.

Blikkenslager Karl Edward Jacobsen fulgte sceneriet med stor interesse, men pludselig hørte han støj inde fra værkstedet. Gulvet i hans kælder blev brudt op, og pludselig dukkede 35 bz’ere frem i lyset. De gik ud af bagdøren, gik op i en lukket lastbil og kørte ud gennem porten. Det lykkedes dem uhindret at køre forbi politiet.

Gennem flere uger havde bz’erne gravet en 13 meter lang tunnel fra kælderen i det gamle værtshus til Jacobsens værksted. Et sandt ingeniørarbejde.

Politi og politikere trætte af aktionerne

Politiet var trætte af aktionerne. De skrev et åbent brev til folketingspolitikerne.

* Vi må kræve, at de som folketingspolitikere gør deres indflydelse gældende og bringer dette vanvid til ophør.

Den socialdemokratiske politiker Bernhard Tastesen svarede:

* Der er ingen grund til at sætte de unge politibetjentes og demonstranternes liv og førlighed på spil. Der må kunne findes lidt mere intelligente metoder end dem, Københavns Politiledelse synes at bruge i øjeblikket. Københavns Kommune burde måske optræde lidt mere utraditionelt……

En alternativ livstil

De unge var op mod politikerne, boligmanglen, arbejdsløsheden og forældrene i deres parcelhuse. Befolkningen dengang op fattede bz’erne som irriterende.

At være bz’er blev nu en livsform. Hele livet drejede sig om, at få det besatte hus til at fungere i et altomfattende fællesskab. Som i Slumstormerbevægelsen i 70’erne drejede det sig om, at skabe alternative og antiautoritære bolig – og livsformer, men med respekt for den enkelte. I modsætning til det omgivne konforme og kontrollerende samfund.

Efter et par år udviklede bevægelsen sig til en egentlig politisk bevægelse, hvor en række af samfundets undertrykkelsesformer blev taget op og anvendt som grundlag for aktioner. Man deltog også i venstrefløjens aktiviteter og i kvindepolitiske aktioner.

Man tog dog afstand fra den venstrefløj, som blev opfattet som magtorienteret uden interesse for ungdommens problemer.

Et par aktioner fra den tid var Sorte Klat og Kulørte Klat.

Besættelse i Ryesgade

Den 14. september 1986 deltog 1.000 mennesker i barrikade – byggeriet til forsvar for BZ – kollektivet i Ryesgade 58. Også Ryesgade 46 var besat. Ni dage efter opgav man uden kamp.

Efter mere end tre års aktioner, sammenstød med politiet og nyttesløse forhandlinger med husets ejer Ungbo og Københavns Kommune, blev politiet sat til at rydde huset.

Politiet angreb barrikaderne de to første dage, men blev overdænget af sten.

Venstrefløjen arbejdede for en løsning, men Socialdemokratiet nægtede at acceptere bz’ernes krav om selvstyrende ungdomsboliger.

Musikeren Kim Larsen og skuespilleren Erik Clausen tilbød via deres fond Cirkus Himmelblå at købe huset og donere det til kommunen, men igen afslog overborgmester Weidekamp.

Ekstra Bladet skrev:

* En brutal hær af 300 terrorister.

BT holdt sig heller ikke tilbage, de skrev:

* Sagesløse beboere er gidsler i en af de uhyggeligste voldsdemonstrationer

Og Politiken ryddede forsiden:

* BZ’ere angreb fødeafdeling

Det endte med, at barrikaderne blev forladt den 22. september, men selv om man tabte huset i Ryesgade, betragtede mange det som en sejr. De betragtede det som om, at det var kommunen, der blev udstillet som ophavsmand til konflikten.

I februar 1990 ryddede politiet Mekanisk Musik Museum, Sorte Hest og Bauhaus, senere samme år Kapaw i Viborggade.

Ingen særrettigheder for ungdommen

– Vi ønsker, alle aldersgrupper skal integreres i de medborgerhuse, som vi har bygget otte af de sidste fem år. Jeg kan ikke se det rimelige i, at man bygger noget specielt for ungdommen. Det ville da være et mærkeligt samfund

Sådan sagde overborgmester Weidekamp

Ved sin afgang i 1989 spurgte man Weidekamp, om det var noget, han fortrød:

* Ja to ting, at vi opgav sporvognene. Og at BZ’erne fik et ungdomshus.

Et ungdomshus bliver foræret til de unge

Med lodder og trisser fik de et ungdomshus. Det var bestemt ikke fordi Socialdemokraterne var overbevist om behovet. Men Weidekamp følte sig presset. Ekstra Bladet arrangerede et fredsmøde mellem ham og BZ’erne. I får et hus, og vi får fred.

Det gik et halvt år, inden det kunne indvies. Det skete den 31. oktober. Weidekamp stillede op på Jagtvej 69, for at holde en tale. Men inden han kom så vidt, havde Ungeren sørget for, at han fik en balje vand i hovedet.

Inden saneringen blev gennemført på Indre Nørrebro stod bz’erne nærmest for boligformidlingen på Indre Nørrebro. Sammen med formidlingen fik man udleveret et brækjern. Politiet var også trætte af situationen. Vagtleder fra Bellahøj Politistation, Kurt Hansen sagde således:

* De må se at komme ud af deres lukkede kontorer og se, hvad der sker på gaderne.

Folkets hus – en realitet i 1893

De unge fik foræret Folkets Hus, Jagtvej 69.

Det blev stiftet som aktieselskab den 21. marts 1893. Det gik ikke så hurtigt med at tegne aktier. Men den 16. april 1898 kunne Folkets Hus indvies og tages i brug.

En af grundende til, at det blev bygget var, at De røde ikke bare kunne få lov til at holde møder på de bestående forsamlingshuse eller etablissementer. De var ilde set hos de borgerlige.

Handelsforeningen bruger huset

Men andre måtte gerne bruge huset. Således brugte Nørrebro Handelsforening huset meget. I 1901 holdt man et møde, med følgende punkter.

1. Organisationernes betydning
2. Smør og margarine i rabatordningen
3. Indkøbsforeningen

Senere holdt man også generalforsamlinger i huset. Og i 1912 arrangerede foreningen et lysbilledforedrag i huset om Dansk Vestindien, sponseret af Maggi – selskabet. Over 300 mødte frem.

Senere blev der afholdt mange gåse – og andespil og andre aktiviteter i Folkets Hus.

I 1910 dannede huset rammen om Den Internationale Kvindebevægelses 2. kongres. Kvinderne mødtes for at diskutere kvindernes valgret, natarbejde, børnearbejde, barselsorlov og ligeløn. Det var også her man besluttede, at den 8. marts skulle der hvert år afholdes Kvindernes internationale kampdag.

Arbejdernes hus

Men ellers var det arbejdernes hus. Her søgte man sammen og dannede kamporganisationer. Ja det var et af arbejdernes vigtigste samlingssteder. I 1918 udgik halvdelen af den store arbejdsløshedsdemonstration herfra. Man stormede senere Børsen. I 1924 overtog man også naboejendommen, men det satte økonomien over styr. Først i 1943 havde man styr på økonomien.

Det var også herfra Folkestrejken blev styret. Denne strejke kostede mange menneskeliv på Nørrebro.

Mange aktiviteter

Fra den 23. april til 1. september 1945 var tyske tropper indkvarteret i huset.

I 50’erne var der boksestævner og afdansningsballer i huset. Og mange har været til juletræsfest i huset.

I 1963 blev huset renoveret, og man forsøgte at sælge det. Brugsen købte ejendommen, og ville oprette et supermarked, men blandt andet Nørrebro Handelsforening gik ind og protesterede. Man henviste til den historiske betydning, huset havde.

Folkemusikensemblet Tingluti overtog huset, men midt i en juleferie sprang et vandrør. Det var mere end, hvad økonomien kunne bære. Københavns Kommune købte huset for 700.000 kr.

Som skrevet blev Folkets Hus til Ungdomshuset den 15.10.1981.

De næste 10 år gik med at huse møder, startede demonstrationer, indrette folkekøkken og arrangere koncerter.

Ballade den 9. april 1983

Efter en bz – demonstration den 9. april 1983 flød bægeret over for Nørrebro Handelsforening. Balladen fortsatte på Nørrebro. Med direkte adresse til Ungdomshuset skrev man en presseinfo:

Detailhandlende på Nørrebro kan under ingen omstændigheder tolerere de metoder, som de unge tager i anvendelse for at markere deres synspunkter. Vi vil ikke længere være passive tilskuer til at en gruppe voldelige unge ødelægger vores kvarter, og gør det livsfarligt at færdes i, for kvarterets beboere.

I november 1984 stormer politiet Ungdomshuset, og anholder unge for et butikstyveri på 40 flasker whisky.

I oktober 1989, besøger et medlem af den nedlagte tyske Rote Arme Fraktion Ungdomshuset.

Brosten gennem vinduet

I 1993 smed autonome en sten gennem vinduet til McDonalds på Runddelen, kun få centimeter fra forskrækkede kunder. Gerningsmændene flygtede ind i Ungdomshuset. Politiet kom, optog rapport, og derefter skete der ikke noget.

Handelsforeningen inviterede på middag og øl, og forklarede, at dette ville man ikke finde sig i.

Ingen kaffe i Ungdomshuset

I terrornatten den 8. – 9. november 1999 fik detailhandelen ødelagt værdier for millioner af kroner. Formanden for Nørrebro Handelsforening var sikker på, at det var de autonome, der stod bag. Det blev afvist af både de unge og leder af Indre Nørrebro Bydelsråd, Jesper Langebæk.

Den forklaring troede formanden for Nørrebro handelsforening, Johnny Beyer dog ikke på. Sammen med en journalist fra BT opsøgte han Ungdomshuset. Men de blev ikke budt på kaffe.

To nætter efter dette besøg blev også Johnny Beyers malerbutik raseret.

På et efterfølgende møde på Blågårds Plads blev Johnny Beyer truet af folkevalgte politikere. Såfremt han gav udtryk for skeptiske ting over for Ungdomshuset ville det ske ting og sager.

I januar 1996 raserede en brand en del af bygningens indre.

Huset bliver sat til salg

I april 1997 indgår Ungdomshuset en formel lejeaftale med Københavns Kommune. Aftalen kan hæves med 3 måneders varsel..

I 1999 valgte Borgerrepræsentationen pludselig at sætte Ungdomshuset til salg. Et bud fra Faderhuset blev afvist som useriøst. Kort tid efter kom et bud fra Human A/S på 2, 6 millioner kroner. dette selskab blev overtaget af Faderhuset.

I kan få huset for 1 krone

Nørrebro Handelsforening havde i en periode mange gode samtaler med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. Ved en af disse samtaler blev foreningen tilbudt Ungdomshuset for en krone.

Handelsforeningens ide var at reorganisere strukturen og lave en bestyrelse, der skulle forestå den daglige drift. På et bestyrelsesmøde den 13. juli 2000 drøftede handelsforeningens bestyrelse mulighederne, og tog forbindelse til brugerne af ungdomshuset.

Forslaget blev dog blankt afvist. Foreningen fik kolde fødder, da der ikke var opbakning fra brugerne.

16. november 2000 – salg vedtaget

Selve salget af Ungdomshuset blev vedtaget den 16. november 2000 kl. 22.10.. 38 stemmer for (S, V, DF, K, R, FK og CD) og 15 stemmer imod (SF, EL og SOL)

Æggehovede autonome

I 2002 smed autonome æg på statsministeren. Det fik Johnny Beyer til at fare i flint. Han kaldte overfaldsmændene for æggehovedede autonome i et læserbrev i Jyllands Posten.. desuden opfordrede han til, at man burde rydde den autonome terrorrede i Ungdomshuset.

Et ændret syn på de unge

I mellemtiden oprettede handelsforeningen en budtjeneste for de ældre, og her blev ansat en del unge, der også kom i Ungdomshuset. Det var sociale og venlige mennesker. Dette forhold fik handelsforeningen til at ændre sit syn på Ungdomshuset.

Desværre opsagde kommunen aftalen med budtjenesten. Kontraktbrud er ikke noget kun de unge kender til.

Masser af bål og brand

Den 16. december 2006 var der igen ballade på Nørrebro. 3o butikker og restauranter led skade. Nørrebro Handelsforening truede med at sende regningen videre til politikerne på Københavns Rådhus.

Den 1. marts 2007 var det ikke TV2 News helikopter beboerne hørte over Nørrebro. Det var terrorkorpset, der indtog Ungdomshuset. Atter engang var der bål og brand på Nørrebro.

Straks derefter begyndte nedrivningen. Gader blev spærret af, og detailhandelen mistede millioner i tabt omsætning. Og mange butikker måtte igen skifte vinduer.

Nørrebro Handelsforening havde advaret mod urolighederne, men de følte ikke, at politikerne havde lyttet til dem.

De unge fastholdt deres 4 krav til et nyt ungdomshus. Det væsentlige var, at huset skulle ligge på Nørrebro, og at det var Københavns Kommune, der skulle give dem huset.

Stevnsgade var i spil, men de unge var ikke velkommen, og de unge ville ikke modtage huset som en gave fra Fonden Jagtvej 69.

Og regningen. For oprydning, politiindsatsen, fængselsophold og udgifter til retten cirka 17 millioner kroner.

Plads til magfoldighed

Nørrebro er et sted for alle mennesker, lige fra dem med høje indkomster, fra ringe i næsen til slør over det hele. Mangfoldighed er et godt ord, et kodeord for Nørrebro. Man kan købe alt på Nørrebrogade – undtagen en Bentley.

Der burde selvfølgelig også være plads til et Ungdomshus. Til den gruppe, der nødvendigvis ikke går i korte bukser og spiller fodbold.

Handelsforeningens rolle

På et tidspunkt henvendte de unge sig, fordi de godt ville have handelsforeningen som mægler, men foreningen havde ikke noget at tilbyde, opbakningen manglede også fra politisk side.

Foreningen tilbød at være administrator for en indsamling, der foregår, og som skal støtte de uskyldige ofre i ødelæggelserne på Nørrebro.

Som det kan ses på denne artikel, gentager historien sig. Man bygger ikke på erfaringerne.

Læs mere

Læs meget mere på ww.norrebro.dk Her ligger mindst 14 artikler om Ungdomshuset.