1864 – En ulykkelig kærlighedshistorie

Fortalt af Arne Dupont

I sandhed en dramatisk kærlighedshistorie hvor to forelskede ikke fik hinanden. Men ud af deres forelskelse kom der en datter. Meget sent fik familien at vide, hvor faderen lå begravet. Det var nemlig infanterist Hans Hansen, Arnes tipoldefar. Han var en af de to soldater, der lå i graven ved Bøffelkobbel i forbindelse med Slaget ved Dybbøl 1864. Holger Drachmann skrev et digt om de to soldater

De vog dem; vi grov dem
en Grav i vor Have,
lagde dem ved Siden af den alfar Vej;
alle vore Blomster skal smykke deres Grave
sønderjydske Piger, I forglemme det ej!
Hvem gemmer vi vel ellers vore Kranse til!
Søster, hvad er det du siger?
Lad Fjenden plukke Blomster derude hvor han vil:
Nælder hos de sønderjyske Piger.

Sådan er teksten i det første vers i Holger Drachmann’s digt om de 2 soldater, som blev begravet i en privat have ved Bøffelkobbel i forbindelse med slaget ved Dybbøl i 1864. Drachmann skrev digtet efter at have besøgt graven i 1877.

Jeg har beskæftiget mig en del med slægtsforskning om Dupont familien, men har ellers ikke i samme udstrækning forsket i andre grene af min familie, selvom jeg godt var klar over, at den ene soldat i graven ved Bøffelkobbel var en slægtning. Der er som nævnt begravet 2 soldater i den private have – dragon Jens Christensen og infanterist Hans Hansen, – og den sidstnævnte er min tip – oldefar.

Efter at have set DR TV – serien ”1864”, som mere er en (fiktiv) kærlighedshistorie end et egentlig historisk dokument om krigen i 1864, blev jeg interesseret i, at undersøge en rigtig kærlighedshistorie fra min egen slægt, og fra det virkelige liv omkring den tid.

Hans Hansen var født den 31. december 1840 i Kyse ved Næstved og var gårdmandssøn. Han flyttede i 1863 til Næstved, hvor han lærte ”pigen” Maren Christensen at kende. Maren kom af små kår, og var født den 9. oktober 1826 på Langeland, og hun var således noget ældre end Hans.

De blev aldrig gift, og om det skyldes modstand fra familien eller det faktum, at Hans i august 1863 blev udskrevet til infanteriet, findes der ingen oplysninger om. Men det har dengang nok ikke faldet i god jord, at en gårdmandssøn skulle giftes med en pige fra små kår, og som oven i købet var 18 år ældre! Men venskabet havde i hvert fald båret frugt, idet Maren ventede deres fælles barn, da Hans Hansen blev indkaldt, og den 29. februar 1864 fødte Maren en pige – en uge efter hendes far var død ved Bøffelkobbel.

Pigen fik navnet Caroline Christine Hansen og hun flyttede med sin mor til Vesterby på Langeland, hvorfra Maren oprindelig kom. Maren havde på intet tidspunkt forbindelse med Hans Hansen’ s familie, der i øvrigt ikke kendte til sønnens skæbne, – blot at han var meldt savnet. Datteren Caroline Christine Hansen blev senere gift med skovfoged Johan Nielsen Christensen på Langeland, og et af deres børn Anne Cathrine Christensen er min bedstemor. Hun fortalte mig historien om slægtsforholdet til Hans Hansen, og at hun i en årrække blev inviteret til en mindehøjtidelighed i Bøffelkobbel.

Hans Hansen og Jens Christensen blev sammen med en del andre soldater dræbt i et træf med østrigske soldater. De faldne danske soldater blev begravet i en fællesgrav ved Dybbøl, men man ”glemte” de to førnævnte, der blev fundet af ægteparret Fink, og som derefter begravede soldaterne i deres have. Gravstedet blev efterfølgende opdaget af en tysk officer, der forlangte graven blotlagt, for at sikre sig, at det ikke var tyske eller østrigske soldater i graven. Efter at officeren så ligene med de danske uniformer, blev gravstedet igen lukket. Og soldaterne har siden ligget i fred i graven.

Mange år senere efter genforeningen i 1920 var datteren Anne Cathrine Christensen sammen med sin ægtefælle Johannes Christensen i Sønderjylland og finder ved et tilfælde frem til gravstedet i Bøffelkobbel. Anne Cathrine ser på et postkort ved Dybbøl et billede af gravstedet i Bøffelkobbel, og genkender navnet Hans Hansen, Kyse, som er hendes bedstefar.

Min bedstefar i den gren af familien var ansat som lokomotivfører ved DSB, og blev efter at have været stationeret i Fredericia i en årrække sendt til Sønderjylland efter genforeningen i 1920 – først til Løgumkloster (Bredebro-Løgumkloster statsbanen) og senere til grænsestationen Padborg (Paddeborg). Først nu kunne Caroline får vished om, hvor hendes far var begravet. Hun kom til Sønderjylland i 1931, for at besøge sin fars grav i Bøffelkobbel.

I 1931 boede min bedstemor og bedstefar i Padborg i en nyopført tjenestebolig ved siden af den nye og nuværende banegård. Tjenesteboligen er nedrevet for en del år siden.

Vi kan i vores version desværre ikke bringe de nævnte fotos.

Hvor intet andet er anført er fotos gengivet med tilladelse fra bogforlaget ”Devantier” i Næstved under ISBN 87-986919-2-9 fra bogen ”På forpost ved Dybbøl i krigen 1864”.

Fotohenvisning:

• Maren Christensen
• Caroline Hansen
• Hans Hansen
• Cathrine Christensen og Johannes Christensen (foto I familieeje)
• Bøffelkobbel

01

02

03

04

05