Artikler
Juli 16, 2025
Kommunistforfølgelsen 1941
En meget interessant og letlæselig bog, der er smart opbygget. Man kan hele tiden se, hvad forfatteren vil. Vi gennemgår Kommissionsrapporter, der er fyldt med erindringsforskydninger, hukommelsestab og direkte løgn. Vi støder også på bortkommende dokumenter. Bogen burde være fast inventar hos dem, der er skeptikere af den officielle besættelseshistorie. På en smart måde gennemgår vi værker og bøger, der behandler dette tema. Oldefar var blandt de internerede. 1.053 kommunister blev anholdt i kortere og længere tid. Tyskerne havde forlangt 70. Det var dansk politi, der havde givet dem listen. Aktionen mod kommunisterne var måske ikke så overraskende. Folkestemningen var mod kommunisterne. Hvor var fagbevægelsen? Alt peger på at aktionen var planlagt længe før. ”Den tvungne hånd” Dansk Politi var mere end villige til at hjælpe tyskerne. Allerede i 1930’erne samarbejdede med tysk politi. Overbetjent Madsen sagde mere end de andre. Men kommissionen mente at han var utroværdig. Man ventede forgæves på et tegn i Horserødlejren. Man skulle være parat, hvis der skulle ske kommunisterne noget, sagde overbetjent. Tidligere justitsminister: En demokratisk beskyttelse, skulle ikke gælde kommunister. Var aktionen en del af forsvarsforanstaltningerne? Yderst interessant bog.
Oldefar var blandt de internerede
Vi har læst en spændende bog af historikeren Albert Scherfig. Hans oldefar, Hans Scherfig var blandt de 350 internerede i Horserødlejren. De blev alle anholdt, fordi de var kommunister. To måneder efter fik man så Kommunistloven med tilbagevirkende kraft.
1.053 kommunister blev anholdt – Tyskerne havde forlangt 70
Tyskerne forlangte at 70 kommunister skulle anholdes. Disse navne havde de fra en liste som Dansk Politi havde givet dem. Men 1.058 danske kommunister blev tilbageholdt. 350 sad interneret i Horserødlejren. Af dem blev en masse sendt i KZ – lejr.
Mange fik mellem to og syv måneders. I august 1943 var der endnu 246 indsat i Horserød-lejren.
Hvem gav ordren? Forlangte tyskerne mere end de 70 på listen. Og var tyskerne slet ikke til at forhandle med. Det er nogle af de ting som Albert Scherfig forsøger at få svar på.
Besættelsestidens skyggesider
Det er en velskreven og letlæste bog, der er flot disponeret. Den er smart opdelt, så man hele tiden ved, hvor forfatteren vil hen. Bogen er meget interessant og burde være fast inventar for alle, der er interesseret i besættelsestidens skyggesider.
Erindringsforskydninger, hukommelsestab og løgn
Bogen er godt disponeret og opbygget. Vi gennemgår Kommissions-rapporterne. Her er det tydeligt, at embedsmændene og politikerne forsøger at redde sig selv. Der forekommer en masse erindringsforskydninger, hukommelsestab og direkte løgn.
Aktionen mod kommunisterne måske ikke en overraskelse
Og så kigges der på, hvad historikere og forskere har skrevet om hændelsen. Og her er der i den grad stor uenighed. Albert Scherfig har fundet interessante nyheder frem. Måske var aktionen mod kommunisterne ikke så stor en overraskelse.
Det er bestemt ikke altid særlig populært at påpege fejl hos myndighederne under besættelsestiden. Pludselig har man ikke mere adgang til arkiver eller dokumenter er forsvundet. Undertegnede har selv oplevet det.
Folkestemning mod kommunisterne
Temaer omkring denne hændelse bliver stadig mødt med skepsis. Dengang havde medier i den grad sørget for at stemple kommunister som Hans Scherfig og Hans Kirk som terrorister. Ja det havde politikere også sørget for.
Det kan undre at befolkningen ikke gjorde mere oprør. Og hvor var fagbevægelsen?. En masse af de anholdte var tillidsmænd på store arbejdspladser. Nu var det dog sådan at folkestemningen var vendt mod kommunisterne. Der var udbredt en følelse af, at kommunisterne havde sat sig uden for samfundet.
Alt peger på, at aktionen var planlagt
Den Parlamentariske Kommission taler om en overrumpling. Men var det nu også det? Alt tegnede til at aktionen mod de danske kommunister var planlagt. Bogen undersøger hændelsesforløbet.
Rigspolitiet har meddelt, at de har tilintetgjort dokumenter for ikke at bringe danskere i fare.
Det afgørende møde blev betegnet som højspændt og ophidsende. Atmosfæren blev betegnet som alvorlig. Et kartotek over ledende danske kommunister var for længst afleveret til tyskerne. Allerede i 1930erne var dansk politi begyndt at samarbejde med tysk politi
Den tvungne hånd
Hvorfor følte embedsmændene og ministrene sig tvunget af tyskerne? Hvilke repressalier truede de med? Albert Scherfig kalder dette for ”Den Tvungne Hånd”. Og dette optræder kun ganske få gange i afhøringerne af Kommissionen.
Måske er dette en myte? Danmark afløs uden forbehold.
Danmark var mere end villige til at hjælpe tyskerne
Hvad truede tyskerne egentlig med? Kunne man slet ikke forhandle med tyskerne? Det ser ud til at det officielle Danmark var mere end villige til at hjælpe tyskerne med at sætte kommunisterne ud af spillet. Danmark var meget mere aktiv end det vi har fået at vide.
Justitsminister Harald Petersen var blevet bedt om at gå. Han havde længe nok trådt tyskerne over tæerne. Han fralagde sig lige som Thune Jacobsen et hvert ansvar.
Overbetjent Madsen sagde mere, end de andre
Åbenbart var det overbetjentene Dinesen og Madsen, der fik ansvaret for, hvem der skulle arresteres. De havde i årevis beskæftiget sig med kommunist – kartotekerne. Madsen forklarede, at afdeling D var etableret tilbage i 1927 og man efterhånden i kartoteket havde over 50.000 indførelser.
Madsen forklarede, at der blev udsendt et telegram til alle politimestre i provinsen
Man ventede på et tegn i Horserødlejren – i august 1943
Man sad i Horserødlejren og ventede på et tegn, at lejren skulle åbnes i august 1943. Men dette tegn kom aldrig.
Kommissionen tog dog ikke Madsens forklaring alvorlig, da alle andre modsagde ham. Måske for igen at redde sig selv.
Man skulle være parat, hvis der skulle ske kommunisterne noget
Åbenbart eksisterede der kartoteker på 60-70.000 personer, man skulle holde øje med. Allerede justitsminister Zahle skulle have udsendt en ordre om, at landets politimestre skulle holde øje med folk på fløjen og de måtte gerne bidrage med nyt.
Albert Scherfig skriver, at en af de afhørte betjente fortæller, at man i april 1940 havde fået ordre på at omorganisere det omfattende kartotek
Et interessant spørgsmål
Interessant er det også, at Scherfig fremhæver Kochs retshistoriske disputats Demokrati slå til – Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1994.
Heri stilles spørgsmålet:
En demokratisk beskyttelse skulle ikke gælde for kommunister
Tidligere justitsminister K.K. Steincke kunne berette om at det kommunistiske parti gik ind for terrormetoder, voldelige revolutioner og er så grundlæggende antidemokratisk, at en demokratisk beskyttelse ikke gælder for dem.
Der blev givet flere midler til overvågning
Henrik Stevnsbjerg forklarer af Afdeling D fik tilført flere penge og deres betydning voksede op gennem 30’erne. Overvågning og registrering vokser. Og denne overvågning fortsatte til langt efter besættelsen. Således skulle der have været et kartotek bestående af 100.000 kort i 1950. I dette var der oplysninger om 20.000 danskere.
Var aktionen en del af forsvarsforanstaltninger?
Koch mener at aktionen mod kommunisterne var en direkte fortsættelse af forsvarsforanstaltningerne, demokratiet allerede havde taget i brug mod kommunisterne.
Dokumenter forsvinder
Historikeren Torben Jano mente, at aktionen mod kommunisterne allerede var på tegnebrættet i februar 1940. Sagen blev henlagt og gemt i et pengeskab. Den forsvinder før befrielsen. Sjov nok indgår den i Justitsministeriets mangelliste.
Overbetjent Madsen stemples som utroværdig
De danske myndigheder så åbenbart den kommunistiske trussel så alvorlig, at der allerede før besættelsestiden af Danmark var overvejelser om at indføre en eller anden form for aktion mod kommunisterne. Det er også den formodning Madsen fra Afdeling D havde. Men Kommissionen afviste dette, da Madsen stod ganske alene med dette synspunkt.
Yderst interessant bog
Under PET Kommissionens arbejde fandt man et citat fra Justitsministeriet:
En yderst interessant bog, der viser, at der endnu er mange grå sider i besættelsestidens historie. Men kan man komme videre? Dokumenter er fjernet eller sagt lidt pænere ”bortkommet”. Falske udsagn er givet, for at redde sig selv.
Albert Scherfig:
Kommunistforfølgelsen 1941
Forlaget: Fanefjord
Hvis du vil vide mere:
Juli 13, 2025
Online-litteratur om København
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om København.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 200 online-titler med lokalhistorie om København (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om Sønderjylland
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Sønderjylland.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 300 online-titler med lokalhistorie om Sønderjylland (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om Østerbro
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Østerbro.
Ved at bruge følgende link for du en liste over online-titler om Østerbro (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om Nørrebro
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Nørrebro.
Ved at bruge følgende link for du en liste over online-titler om Nørrebro (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om besættelsestiden
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om besættelsestiden.
På siden om besættelsen (der ses her) findes der mere end 300 online-titler, der er blandt omfatter følgende kategorier:
Blandt de digitaliserede titler ses også de illegale blade samt flere unikke kilder, der ikke ses andre steder. Fx Dr. Werner Bests kalendernotater og den såkaldte Stockholm-liste, der er en interneringsliste fra Stockholm-gruppen, der indeholder ca. 8.000 danske personer under mistanke for tyskvenlige aktiviteter. Dog er kun et navneindeks tilgængeligt.
Der er via siden også adgang til en søgbar database med størstedelen af de personer, der var registrerede medlemmer af DNSAP, det danske nazistparti.
Det hele findes på siden om besættelsen hos Danskernes Historie Online.
Juli 12, 2025
Online-litteratur om Aabenraa
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Aabenraa.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 150 online-titler om Aabenraa, herunder årsberetninger fra uddannelsesinstitutioner (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 11, 2025
Online-litteratur om Tønder
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Tønder.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 200 online-titler om Tønder, herunder årsberetninger fra uddannelsesinstitutioner (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 9, 2025
En læge på Nørrebro
Nonnernes hospital. Et moderne hospital. Man fik smør på. Kommunen købte ikke ”gamle” hospitaler. Præsten i Skt. Johannes Kirken protesterede. Rustvognen kørte i pendulfart til Assistens Kirkegård. Hospitalet bygget i pavillons bygninger. Ansat af Sygekassen. Kronisk syge kunne ikke blive medlem af sygekassen. Lægerne vogtede over deres område. Arbejdstid: 24 timer – også om søndagen. Nu fik lægen sandelig rindende vand. Under ”Den Spanske Syge”, Fra cykel til lukket vogn. Ikke let at blive syg på 4. – 5. sal. Apotek Ægirsgade/Nannasgade – de første med el. Ældre læger kunne ikke komme i pensionsordning. Mange flere læger var blevet ansat. Stor Polio-epidemi. Respekten for folk i hvide kitler havde aldrig været større. Lægeforbrug størst i de laveste indkøbsgrupper. Ikke engang etagevask kunne foretages. TV’ et blev ikke engang slukket under besøg. Brugskunst. Når patienter var sengeliggende.
Nonnernes hospital
De katolske Sankt Joseph søstre åbnede den 1. juli 1875 et hospital med 20 senge. Den blev senere udvidet til 400 senge. Hospitalet blev stiftet dels ved frivillige bidrag til dels med større prioritetslån.
Man optog patienter fra enhver trosform. Behandling på ene stuer kostede 4-6 kr. Hospitalet havde fem afdelinger. På hver afdeling var der ansat en overlæge, 6 reservelæger og to assistenter. I 1904 blev der behandlet 2.401 patienter på hospitalet.
Et moderne hospital
Man sagde om nonnernes hospital at det var uhyre moderne og tiltrak de nye lærer. Speciallæger, der ikke kunne få deres patienter indlagt. Indlagde dem her. men i de fleste tilfælde skulle de selv betale. I begyndelsen var der dog ingen hjalp at hente fra stat og kommune.
I midten af 1950erne købte man og indrettede Schous Papirfabrikker til hospital. Røntgenafdelingen blev udvidet. En nyt moderne operationsafdeling blev bygget. Et moderne laboratorium blev bl.a. udvidet.
Man fik smør på
Man sagde tidligt i hospitalernes historie:
Kommunen køber ikke ”gamle” hospitaler
Det kom bag på hospitalets 800 ansatte at kommunen ikke ville overtage. Hospitalsborgmester Alsing Andersen sagde det på denne uelegante måde:
Det flotte hospital lukkede i 1979. I 2005 lukkede stedet også som plejehjem.
Præsten i Skt. Johannes Kirken protesterede
Her på Blegdamsvej blev Blegdamshospitalet opført i 1879. Det var ikke lige populært alle steder. Således klagede pastoren i Skt. Johannes kirken. Han ville ikke haves sådan et hospital liggende i naboskabet.
Rustvognen kørte i pendulfart til Assistens Kirkegården
Den sidste koleraepidemi havde København i juni 1853. Man brugte den traditionelle behandling åreladning, lavement og opkastning, hvilket kun forværrede situationen. Rustvognen kørte i pendulfart til Assistents Kirkegård. I oktober 1853 var der anmeldt 7.219 tilfælde, hvoraf 4.737 havde dødelig udgang.
Hospitalet bygget i pavillonbygninger
Dette gav anledning til et opgør med tidligere tiders dårlige vandforsyning kloakering og hygiejne. Men hospitalet holdt næsten 100 år. Grunden tilhørte krigsministeriet. Hospitalet bestod af en række pavillon-bygninger.
For at berolige pastoren og andre flyttede hospitalsborgmesteren ud i området. Og der blev rejst et stort hegn.
Ansat af sygekasse
Læge Christens begyndte i 1905 og fortsatte i 52 år. Sygdom tvang ham til at gå på pension. Må vi præsentere Sophus Christens.
I det tidsrum havde Nørrebro forandret sig meget.
I 1896 tog han ind på medicinstudiet. I 1903 aflagde han lægeprøve.
Hvis man dengang ville være rigtig læge, skulle man ansættes af en sygekasse. De var suveræne og bestemte mange ting. Og det var antallet af læger samt praksisområdet. København bestod af 80 små sygekasser med hver deres bestyrelse. Det var frivillige og ulønnede uden nogen som helst indsigt i lægegerningen.
Kronisk syge kunne ikke blive medlem af sygekasse
Som almindelig borger skulle man fremlægge en lægeattest. Man optog ikke kronisk syge som patienter. Og så kostede sådan en attest 1 kr. i honorar.
Lægerne vogtede over deres område
Det var god tone, at Københavns Lægeforening ikke blandede sig, men man orienterede dog den lokale sygekasse. Christens skrev til lægernes formand. Denne svarede på ”den ærede forespørgsel”, at foreningen ikke havde noget at indvende mod ansættelsen.
Christens fik tildelt et område, der ikke omfattede ret mange patienter. Lægerne vogtede over deres område, som godt kunne overlappe. Det var ikke usædvanligt at gå på strandhugst blandt naboområdets patienter. Vores hovedperson havde 550 patienter fra sygekassen Alderstrøst. Hans praksis var ikke ligefrem blomstrende.
Arbejdstid: 24 timer – også om søndagen
Arbejdsdagen var døgnets 24 timer – alle ugens syv dage hele året. Eneste undtagelse var årets fire største helligdage. Om søndagen var der konsultation mellem 8 og 9- Det var som regel mændene der sukkede op ”efter besøg hos barberen”. Konerne havde nok at gøre derhjemme.
Det var som regel ligegyldige ting som ønsket om mere medicin. Dette var en pestilens for mange. En læge kom af med patienterne om søndagen ved at han bad folk om at smide tøjet. Og så fik de ellers en grundig undersøgelse. Og sådan en grundig gennemgang tog tid. Sidste patient gik først langt ud på eftermiddagen. Lægens grundighed rygtedes i kvarteret. Og så skulle der ellers skrives recept.
Det endte så med at folk fra medicinalindustrien løb ham på dørene.
Slut om søndagen, men nu også om aftenen
I 1916 blev søndagskonsultationerne afskaffet. Men til gengæld skulle sygekasselægerne holde en ugentlig aftenkonsultation. Det var for de medlemmer, der arbejdede i dagtimerne.
I 1908 rykkede dr. Christens ud i en større lejlighed i Nansensgade 18. Her fik man sandelig også installeret en telefon. I 1914 flyttede Christens til Nørrebrogade 184. Flytningen blev besværliggjort, da der ikke kunne skaffes heste til trækning af flyttekasser. Første verdenskrig var begyndt og de danske og neutrale heste var solgt til tysk krigstjeneste.
Nu med rindende vand
Det nye lejemål bestod af en femværelses bolig på anden sal. Konsultationsstuen havde vaske og undskyldnings-kumme med afløb, Jo der var indlagt rindende varmt. En kakkelovn sørgede for opvarmningen.
Trods fremgangen måtte hæge Christens supplere indtægten som natlæge ved Røde Kors. Det kostede 4 kr., hvis det var unødvendigt at rekvirere lægen.
Fra sygekassen fik Dr. Christens et årshonorar for hvert medlem over 15 år og 6 kr. for hver er familie. Tog man på besøg for en kollega fik man 2 kr. Det samme fik man for At skrive en dødsattest. Fødselshjælp og abortbehandling i egen hjem blev takseret med 10 kr.
Under ”Den Spanske Syge”
I 1918 under influenzaepidemien ”Den Spanske Syge” har lægerne været på hårdt arbejde for deres penge. 60 sygebesøg var ikke ualmindeligt på en almindelig dag. Dertil kom den almindelige konsultationer. Dertil kom de mange dokumenter, der skulle udstedes. Og så var der varer og deriblandt medicin, som ikke kunne skaffes.
I en ejendom var samtlige syv familiemedlemmer syge. Her skulle der udfyldes 12 forskellige dokumenter. Her flottede Røde Kors sig og forhøjede honoraret med hele 10 pct.
De københavnske hospitaler havde meget travlt. Antallet af ramte lå på 18.000 – 19.000
Fra cykel til lukket automobil
Ofte foregik sygehusbesøg på cykel. Lægetasker og instrumenter til fødselshjælp befandt sig på bagsædet. Senere blev cyklen udskiftet med en motorcykel: Og senere med en lukket bil. Der var dog stadig kollegaer, der tog på sygehusbesøg på hestevogn.
Ikke let at blive syg på 4. – 5. sal
Klientellet var dengang overvejende sporvejsfunktionærer, fabriks – og kommunalarbejdere, håndværkere, mindre handlende og alderstyende. Mange havde endnu retirader i gården. Så var det ikke let at være syg på 4.-5. sal. De fleste var to værelses lejligheder.
Apoteket ved Ægirsgade, de første, der fik el.
Trappelyset kom fra en gaslampe, der blev slukket kl. 22 Her måtte lægen finde vej. Den første, der fik elektricitet her på Nørrebro, var Apoteket på hjørnet af Ægirsgade og Nanasgade.
Ældre medlemmer kunne ikke komme i pensionsordning
Da lægernes organisation foreslog sygekassen en pensionsordning, blev de afvist. De herrer havde aldersrentekontoen. Først i 1946 blev Lægernes Pensionskasse oprettet. Der blev ikke stillet helbredskrav til medlemskab. Ældre læger kunne dog ikke blive medlemmer. Og som Christens sagde:
Mange flere læger var blevet ansat
I 1952 blev 2.700 børn og unge ramt af Polio. De blev indlagt på Blegdamsvejens Hospital
Sophus Christens måtte fortsætte til han var 79-årig. En sygdom i 1957 tvang ham til at stoppe.
Da han begyndte som læge ved sygekassen ”Alderstrøst” var der syv læger og et apotek i bydelen.
52 år senere, var der 17 læger og fem apoteker.
Stor Polio – epidemi
Fa 1940 blev alle smitsomme patienter sendt på Blegdamsvejens Hospital. 2.700 blev indlagt med polio i 1952. 348 døde, fordi åndedrætssorganerne blev lammede. De 315 kunne ikke selv trække luften men måtte have hjælp. Det var netop herfor indførelse af respiratorbehandling til bekæmpelse af åndedrætslammelse.
Samtlige skolebørn i 1956 gik tilbudt Poliovaccine.
Respekten for folk i de hvide kitler havde aldrig været større
Vi kunne også have nævnt De Keltiske anstalter på Nørrebro. Her gik det også folk rundt i hvide kitler. Og filosofien var, at hvis man ikke tilpasse sig samfundet blev man sendt til en ø, og først efter et kirurgisk indgreb fik man lov til at forlade øen.
Respekten for folk i de hvide kitler havde aldrig været større.
Vi kunne have nævnt andre
Så kunne vi selvfølgelig have nævnt ”Almindeligt Hospital” og Balders Hospital. Eller at man blev nødt til at indrette et hospital på Ladegården, fordi ingen andre hospitaler i Københavns – området ville modtage Ladegårds-lemmer.
Lægeforbrug størst i de laveste indkøbsgrupper
Jens Hilden har i bogen Nørrebro Historier – fra fedmadder til fædregrupper fortalt om sine oplevelser som 68´er læger på Nørrebro. Han beskriver bl.a., hvordan det så ud i et Nørrebro – hjem dengang.
Man havde fundet ud af at gennemsnitlige lægeforbrug var langt højere i de lave indkomstgrupper. Det skyldtes ikke mindst folk på overførselsindkomster. Det gennemsnitlige forbrug hos de førtidspensionerede var tre gange højere end blandt de erhvervsaktive.
Rent håndklæde lå parat
Dengang var der ingen dørtelefon. Man gik direkte ind fra gaden. Over for hoveddøren var et lille toilet eventuelt med en lille håndvask og med terrazzogulv uden afløb. Over håndvaskens kant lå et rent håndklæde med sæbe oven på. Man skulle huske at vaske hænder, når man gik – ellers var man ikke en rigtig læge.
Ikke engang etagevask kunne foretages
Rummet var så lille at der ikke engang kunne foretages etagebades. Da der senere kom bruseniche, kom den til at stå i soveværelset. Ved siden af toilettet var der en dør til det smalle køkken, hvor der først i rummet var et komfur, gasmåleren og aftrækket ovenover. Herefter køkkenbord med vitrineskab ovre til højre. Henne ved eller under vinduet, er vaskeri med en kold – og varmtvands forenet med et blandingsbatteri af gummi. 90 pct. havde affaldsposen siddende under vasken.
TV blev ikke slukket under besøg
Til højre for indgangsdøren stod en lilleentre – kommode med spejlet over. Efter kommoden kom døren til spisestuen. På bordet lå hjemmeplejens journal. Nej fjernsynet blev ikke altid slukket, når lægen var op besøg.
Brugskunst
Over sofaen hang sofastykket som er et smukt naturbillede. Til højre hang den gæve søulk i sydvest eller den grædende napolitanerdreng. Fiduskunst – overhovedet ikke – det var brugskunst.
Når patienten var sengeliggende
Hvis patienten var sengeliggende, var soveværelset ved siden af køkkenet. Her måtte man kante sig ind imellem sengen og et stort klædeskab. I soveværelset var der et ganske søvnigt lys i loftet. Ved sengen var der en ganske lille natlampe. Over sengen hang Sikker Hansens billede af oldtidskvinden, der maler korn.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Juni 26, 2025
Grundloven blev brudt
En ny bog om detteemne. Tyskerne ville have 72 navngivne kommunister. 352 kommunister anholdt. En lov med tilbagevirkende kraft. Grundloven blev brudt. Nu var kommunisterne pludselig terrorister ifølge justitsministeren. En lov med tilbagevirkende kraft. Grundloven blev brudt. Danske Toner. Der var ingen lov om nødretstilstand. Man forbød ikke det at være nazist. Politikerne var pressede. Demokratiet kan strækkes langt. Der var ingen hjælp at hente. Stauning afviste i første omgang. Det lykkedes for 95 at flygte. Bo Lidegaard mente at interneringen var i orden. Politikerne henviser til en meget tynd undskyldning. Skal man bare annullere folks rettigheder, fordi man ikke kan lide dem?
Ny bog om dette tema
Egentlig ville vi gerne have anmeldt en ny bog om dette tema. Men det lykkedes os ikke i første omgang at skaffe den. Derfor får du vores egen beskrivelse om de danske kommunister under besættelsen.
Tyskerne ville have 72 navngivne kommunister
Vi drev en omfattende samarbejdspolitik med tyskerne. Grunden til dette var, at danskerne skulle mærke krigen så lidt som muligt. Vi var da også det besatte land, der mærkede mindst til krigen.
Da tyskerne angreb Sovjet, ja så krævede tyskerne 72 navngivne kommunister udleveret. Og det var faktisk dansk politi, der havde lavet denne liste. De havde længe før besættelsen samarbejdet med tysk politi.
352 kommunister blev anholdt
Der var udarbejdet kort over mange danskere, bl.a. også kommunister. I stedet for de 72 arresterede dansk politi i stedet 352 kommunister. Aktionen var veltilrettelagt.
Der blev ikke rejst sigtelse, endsige anklage. Kun i et eneste tilfælde er den anholdte blevet stillet for en dommer.
Politiet besatte partiet og partipressen samt det kommunistiske partis virksomhed og andre lovlige foreninger.
De fængslede var ikke sigtet for nogen forbrydelse.
En lov med tilbagevirkende kraft
Rigsdagen vedtog to måneder efter tyskernes angreb den såkaldte kommunistlov med til bagevirkende kraft. Det var blot for at lovliggøre de foregående måneders arrestationer.
Loven blev udarbejdet i al hemmelighed. Justitsministeren fremlagde på en af disse hemmelige møder udkastet til loven. Dengang hed han Eigil Thune Jacobsen. Og loven var blevet anbefalet af højesteretsdommer Troels G. Jørgensen. Denne havde sagt, at den var fuld overensstemmelse med Grundloven.
Der blev også sagt noget om at loven blev indført af hensyn til rigets sikkerhed.
Grundloven blev brudt
Men her havde højesteretsdommeren lige overset 8 forskellige paragraffer i Grundloven. Og det er bl.a. at Grundloven:
Loven blev hastebehandlet af et enigt Folketing og Landsting. Selv om loven foreskriver, at der skal gå mindst to dage mellem første og anden behandling og yderligere mindst to dage før tredjebehandling blev Kommunistloven vedtaget på en dag.
For at sikre sig mod uroligheder var et utal af civilklædte betjente indkaldt for at fylde op på tilhørerpladserne i de få timer lovarbejdet stod på. De tre behandlinger var overstået på få minutter.
Nu var kommunisterne pludselig terrorister
Den eneste, der tog ordet, var justitsminister Thune Jacobsen. Engang var han politiets øverste chef, da man registrerede og overvågede kommunisterne. Nu talte han om kommunistiske terrorgruppers mangeårige hærgen i Danmark. Sådan blev loven retfærdiggjort.
Danske Toner
Det lykkedes kun at anholde et af de tre folketingsmedlemmer. De to andre var på flugt, deriblandt DKP’ s formand, Axel Larsen. I september 1941 udsendte DKP en lille illegal pjece cammufleret som et sanghefte ”Danske Toner”. Her kunne man læse den tale, som Axel Larsen ville have holdt, hvis han havde haft muligheden for at være til stede.
Man havde givet Rigsdagens Tjenestemænd ordre til at være politiet behjælpelig med at anholde de kommunistiske folketingsmedlemmer, hvis de skulle vise sig.
De mange kommunister blev arresteret netop for at være kommunister. De blev indsat i Vestre Fængsel. Dernæst blev de interneret i Horserødlejren.
Loven havde tilbagevirkende kraft og legaliserede ikke kun fremtidige, men også allerede foretagne anholdelser af danske kommunister.
Der var ikke nogen lov om nødretstilstand
Og så indeholder den danske grundlov ikke en lovgivning om nødretstilstand, Så der var absolut ingen lovhjemmel for regeringens handlinger. Det var efter grundige overvejelser grundlovens fædre undlod at sætte sådanne bestemmelser ind i forfatningen. De ville ikke give nogen regering sådanne fuldmagter, som let kunne misbruges.
Nej, nødretsparagraffer kan ikke tages i brug – heller ikke i undtagelsestilstande. Man brød kommunisternes ret til beskyttelse. Indgrebet stred mod den personlige frihed.
Man forbød ikke det at være nazist
Man ville ikke forbyde nazisterne, men det var mere belejligt at forbyde kommunisterne. De var jo allerede registreret og en del af dem blev skam også overvåget. Og dette fortsatte efter besættelsen i hvert fald af ”Den Sønderjyske Efterretningstjeneste”.
Politikerne blev presset
Da tyskerne natten mellem den 28. og 29. oktober skulle overtage Horserødlejren lykkedes det for fangerne at flygtede. Men størstedelen blev fanget af tyskerne og sendt til KZ – lejren Stutthof.
Thune Jacobsen forsvarer kommunistloven i sin bog på følgende måde:
Politikerne blev presset af tyskerne. Justitsministeriet, statsadvokaten, politiet og fængselsvæsenet kunne åbenbart ikke have gjort andet i denne bødens stund. Det var i nødrettens navn, at man efter befrielsen retfærdiggjorde de ulovlige arrestationer og vedtagelsen af den grundlovsstridige lov.
Demokratiet kan strækkes langt
Politikerne var rede til ar gå meget langt for at opretholde samarbejdet med tyskerne og bibeholde retshåndhævelsen på danske hænder. Forløbet ses på denne måde som et eksempel på, hvordan demokratiet kan strækkes langt for at sikre dets opretholdelse.
Der var ingen hjælp at hente
Hvorfor fængslede man så omtrent fem gange så mange, som tyskerne bad om. Kunne man ikke i stedet have anholdt lidt mindre end, hvad tyskerne bad om? Kunne de ikke have laset dem undslippe? Eller, hvorfor blev de ikke advaret på forhånd? Var det kun tyskerne, der ville af med kommunisterne?
Her var der danskere, der havde en bestemt politisk holdning. Det var almindelige arbejdere, folketingspolitikere og intellektuelle. Der blev ikke taget hensyn til partnerens tilstand eller familieforholdene i øvrigt. Nu havde familien pludselig mistet en forsøger. Hvorfor tilbageholdt de sociale myndigheder deres understøttelser?
Stauning afviste i første omgang
Da kommunisterne var blevet interneret opsøgte Agnes Nielsen selveste Thorvald Stauning for at få hjælp. Hun var gift med folketingsmedlem Martin Nielsen. Men hun blev afvist.
Kvinderne, der blev kaldt ”De Røde Enker” blev også afvist hos Røde Kors. Kommunisterne blev ikke betragtet som nogle, man blev nødt til at internere. De blev betragtet som forbrydere.
Det lykkedes for 95 at flygte
Allerede den 29. august 1943, da regeringen gik af, sad 250 kommunister interneret i Horserødlejren. Allerede dagen før den 28. august, da samarbejdspolitikken var brudt sammen midt på eftermiddagen, kunne fangerne være blevet frigivet. Det var jo ikke længere nogen regering, der havde nogen forpligtelser over for tyskerne – heller ikke på at holde kommunister interneret.
De blev ikke frigivet og de blev heller ikke advaret. Det lykkedes for 95 af de opmærksomme fangere at slippe fri. Den 2. oktober blev de resterende 150 sendt til Stutthof. 22 omkom som følge af have været i KZ – lejren.
Seks døde i lejren, ni døde på dødsmarchen mens syv omkom af følgesygdomme efter befrielsen.
Bo Lidegaard mente, at interneringen var i orden
Forfatteren Bo Lidegaard har forvaret interneringerne ellers var de kommet i tysk varetægt. Det var et besynderligt argument. De danske myndigheder anholdt fem gange så mange, som tyskerne forlangte. Og hvorfor befriede man ikke kommunisterne, inden tyskerne fik kontrollen.
Man henviser til en meget tynd undskyldning
Efterkommere kæmper stadig om at få en undskyldning. Diverse ministre henviser til den undskyldning som Anders Fogh Rasmussen for snart 20 år siden. Men var det en undskyldning til kommunisterne?
Det var ved en tale den 4. maj 2005 på 60-årsdagen for Danmarks befrielse som han holdt i Mindelunden. Han gav en undskyldning til de jøder og andre uskyldige mennesker, som danske myndigheder udleverede til nazisterne.
Til et spørgsmål fra SF´eren Kristen Touborg, svarede Fogh:
Skal man annullere folks rettigheder, fordi man ikke kan lide dem?
Men hvorfor skal dette komme som en sidebemærkning, en bisætning eller som svar på en forespørgsel i Folketinget? Sådan siger man ikke rigtig undskyld. Der er aldrig sagt undskyldning direkte over for kommunisterne eller de berørtes børn og børnebørn.
Det skal selvfølgelig siges undskyld på et offentligt møde, hvor man anerkender at det var forkert og at det aldrig vil ske igen. Man kunne vel også sige, at man ikke skal annullere folks rettigheder, fordi man ikke kan lide dem.
Vore frihedsrettigheder er sårbare selv i et demokrati.
Kilde:
Hvis du vil vide mere: