Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Strøgets Historie

Januar 5, 2011

Tyskmannegade, Routen og i slutningen
af 1800tallet Strøget. Her er både den billige og dyre ende. Mellem
15 og 16 blev der fremvist. Nyheder og sladder trivedes. Modelapse og
flanører havde storhedstider. De gik dagligt til frisør. Et mål afslørede
ens manddom. Kierkegaard brændte sin formue af og betalte kæmpe konditorregning.
I Østergade var der svulmende fruer og slanke møer. Forsamlede stormænd
var årsag til forældreløse børn. Læs om Strøgets pulserende liv.
 

Strøget
er den gadestrækning som går fra Rådhuspladsen
til Kongens Nytorv. Den består af: 

  • Frederiksberggade
    – grundlagt efter bybranden i 1728
  • Nytorv fra 1606
  • Gammeltorv
    – byens ældste torv
  • Nygade
    – den korteste gade anlagt i 1685
  • Vimmelskaftet fra 1689
  • Amagertorv med Helligåndshuset
    fra 1470
  • Østergade
    – som oprindelig sluttede ved den gamle
    Østerport

 

Stranden var tæt på 

Stranden har fra gammel tid gået lige
op til Helliggejststræde. Der har været en landingsbro mellem
Østergade
og Silkegade.

Stranden har også gået lige op
til Købmagergade over Højbro Plads
og Amagertorv.  

I middelalderen kaldtes strækningen
Tyskmannegade.
Det var ikke tilfældigt. Mange tyske købmænd slog
sig ned på strækningen. Og 40 pct. af den københavnske befolkning
talte tysk. Gaden bestod af mange gavlhuse.. De havde taget deres byggestil
med sig.  

I sin fulde udstrækning fra Kongens
Nytorv
til Rådhuspladsen kendes trækningen først efter
det første Christiansborgs
og byens brande henholdsvis 1794 og 1795.  

Busser på 
Routen

Det var et stort øjeblik den 5. maj
1828. Her blev der oprettet en holdeplads på Amagertorv.
Få dage efter fulgte en på Kongens Nytorv.

Fra 1840 førtes omnibusser fra Kongens
Nytorv
ad Østergade, over Amagertorv og videre til
Vimmelskaftet.
 

Promonade mellem 15 og 16

Mellem kl. 15 og 16 promonerede byens
velstillede borgere på Routen,
som Strøget blev kaldt. Mellem 1876 og 1883 blev Routen
kaldet for Strøget i en række revyer.

Ja egentlig var det allerede i en turistvejledning
i 1872, at der stod 

  • at
    Østergade fortsat er ”Routens mest befærdede Strøg”

 

På Routen
kunne man vise sig frem og udveksle dagens nyheder. Otto Rung
beskriver det meget rammende i sine erindringer, Fra min klunketid
(1942):
 

  • Ved Promonadetiden mellem
    tre og fire vrimlede det vidunderlige
    – i hele Europa berømte Strøg m,ed lutter kendte Ansigter.
    Først og fremmest Børsens og Industriens Stormænd med de obligate
    Silkehatte og imposante Pelse. Dér kom i sin Karet den sirlige og spinkle
    Gehejmeetatsraad Tietgen, og i sin Landauer den martialsk hvidskæggede
    Etatsraad Moresco. De høje Hatte svingede hilsende ud fra venstre og
    fra højre Fortov. Men helt for sig selv, tilbagelænet i sin lette
    Ekvipage, kom vor Hovedstads store Mæcen
    – selve Bryggeren – Carl Jacobsen, hvidvestet og med en udsprunget
    Rose vippende i Munden.

 

Helt op til anden verdenskrig mødtes
de kendte her og udvekslede nyheder. Når man skulle gengive rygter
uden egentlig  kildeangivelse, indledte man med:  

  • Jeg hørte i gaar på 
    Strøget

 

Færdslen måtte regulere

Myndighederne måtte snart regulere færdslen.
I en politivedtægt af 22. juni 1883 blev der meddelt:  

  • Kjørsel med Veocipeder
    og lignende Befordringsmidler er kun tilladt paa Kjørebane og Ridesti,
    derimod ikke paa Fortov eller Gangsti.

 

Vorherre siger man du til

Her var det boghandler G.E.C. Gad
og senere sønnen Frederik,
der var en bestemt herre. Helt op i 1930erne blev han tiltalt i tredje
person. En af hans elever udtalte enegang, at Gad
var Vorherre selv, dog med den undtagelse, at Vorherre
sagde man du til.  

Store omskiftninger

Ja og Jordbærkælderen
fra 1834, hvor man kunne få rigtig gammeldags tykmælk med brunt sukker
og revent rugbrød blev til Hennes & Mauritz.

I bageriet Trianos
lokaler, hvor der i århundrede blev bagt brød, kom der en tøjkæde,
der hed Mango. Der blev solgt kluns i lokaler, hvor de fine damer
kom og drak Ceylon Tea Centre.  

Her færdes
”Modelapse” 

Og i 1834 følte forfatteren, Carl
Bernhard
sig hensat i den londonske verden, hvor dandyernes modeudtryk
flagrede lige så let som Paa Routen i København .  

  • Nu færdes her Modelapse,
    Flanører og enhver Turist

 

Og var det ikke også her, at den
farverige forlægger Otto Sigvaldi
solgte sit hefte Hindbærkrus og Kragetæer
fra sin barnevogn.  

Frederiksberggade

Efter branden i 1728 skete der en del
forandringer i gadenettet i København.
Flere af de gamle, smalle og bugtede gader forsvandt. Stræder og blindgyder
forsvandt ligeledes. Andre fik lov til at bestå og nye gader dukkede
op.

Blandt de nye gader var bl.a. Frederiksberggade,
der blev ført igennem fra den nuværende Rådhusplads
til Gammeltorv.  

For enden af Frederiksberggade
lige op til Nytorv er der fundet rester af noget der nærmest
ligner en gammel flintfabrik. Jo der har skam levet folk her i mange
år.  

Nytorv

Da Københavns
første rådhus lå her mellem 1479 og 1795, fungerede stedet også
som offentlig rettersted.

Og det med Københavns Rådhuse
er lidt af en besværlig historie. Vi har jo egentlig haft fem stykker,
men lad det nu ligge.  

Et rådhus, der er hovedstaden værdig

Christian den Fjerde
befalede rådhuset ombygget i 1606 – 10. Springvandet, der allerede
var bygget under Frederik den Anden
blev flyttet foran rådhuset. I brevet til byens borgmestre anfører
kongen, at han ønsker at skabe et rådhus, der er landets hovedstad
værdigt. Der skulle skabes en balkon, hvor byens rådmænd kunne tage
imod borgerne.

Samtidig påbød kongen at alle skulle
få renoveret deres facader ud til den nye plads. Udgiften blev
anslået til ca. 500 rigsdaler. Borgerne skulle selv dække udgiften,
da det efter kongens ord var til deres bedste.  

Byens rettersted

Her fik kriminelle eksekveret deres dødsstraf
i form af halshugning eller brænding på bålet.

Hængning foregik dog ude ved Vesterport,
hvor galgen var opstillet.

I årene 1720 til 1730 blev 14 mennesker
henrettet. De fleste var fattige kvinder, der havde dræbt deres barn
ved fødselen.  

Byens kag (pæl til brug ved kagstrygning)
blev opstillet på det nye torv. Den stod på et højt ottekantet
fundament.

Fra 1627 foregik halshugningerne ikke
mere på Gammeltorv. Et interimistisk skafot blev placeret
Nytorv bag ved rådhuset. Siden blev et mere permanent skafot
opført.

Brændemærkningerne og piskningerne
fortsatte en årrække endnu, indtil kagen i 1780 blev flyttet til fængslet
Blåtårn
ved Langebro.  

Mål skulle afsløre manddom

Ja og ved rådhuset var der anbragt byens
officielle alenmål sammen med et andet længdemål, som ifølge en
fransk rejsende blev brugt i de skilsmissesager, hvor hustruen klagede
over ægtefællens ufuldkomne manddom.  

Holdt
øje med priser

Her holdt myndighederne også øje
med priserne: 

  • En Skaalpund godt Oksekød
    for én Skilling, og et Skaalpund godt Lammekød for to Skilling
    – og ikke dyrere.

 

Ligeledes blev der grebet ind for de
slagtere, der kun ville sælge okse – og flæskesteg, hvis folk
samtidig købte købte lammekød.

Handelen på Nytorv
fortsatte helt frem til 1910, da Flæskehallen
i Kødbyen blev taget i brug. En epoke på 300 år var afsluttet.  

Bygning med respekt

Nytorv
domineres af den store klassiske bygning, som i dag indeholder Københavns
Byret.
Den er tegnet af C.F. Hansen.
Det var ham, der også tegnede Vor Frue Kirke, Slotskirken
og Metropolitanskolen.

Det nuværende domhus blev bygget i årene
1805 – 1815. Byggeriet blev forsinket af englændernes bombardement
i 1807. Bygningen var indtil 1905 både rådhus og domhus.

Ja her var skam også politistation og
fængsel.  

Formsproget skulle vække den enkelte
borgers respekt for byens styre og den enevældige statsmagt. Et rådhus
opført med et søjleparti som et tempel understregede symbolsk byrådets
magt og ufejlbarlighed.  
 

Rådhuse

Rådhuset brændte ned under Københavns
brand i 1728 og igen i 1795.

Kronprinsen, den senere Frederik den
Sjette
lagde de første sten til det nye rådhus. Det første rådhus
lå der, hvor Vajsenhuset i dag ligger.  

Da Martin Nyrop
havde bygget Københavns nye rådhus, der blev indviet i 1905,
flyttede bystyret herhen. Københavns Politi
blev boende indtil 1924, hvor den nye Politigård
blev indviet.  

Kierkegaard brændte sin formue

I begyndelsen af 1800 – tallet
lå der en stor købmandsgård på hjørnet af Nytorv
og Strøget. Her boede byens store filosof, Søren Kierkegaard.
Han arvede både huset og en formue efter sin far. Nede på torvet kunne
pøblen følge med i, hvordan filosoffen og levemanden bogstavelig talt
fyrede sine penge af ved at have lyset og kakkelovnen tændt det meste
af natten.  

Ved pladser og hovedstrøg fandtes byens
pænere adresser. I smågaderne bag ved boede de mindre prominente død
om dør med fattige københavnere.  

Gammeltorv

København
begyndte som en lille landsby på en lille bakke mellem det nuværende
Gammeltorv
og Rådhuspladsen
med Vestergade, som den vigtigste færdselsåre.

Man kan stadig mærke, at Gammeltorv
skråner.  

Dige som beskyttelse

Området var sumpet. For at kunne bo
nogenlunde sikkert på stedet, måtte man sikre ejendommene med
diger, ellers var der trængt saltvand i.

Torvet formodedes at være grundlagt
i begyndelsen af det 13. århundrede som et led i Absalons
byudvidelse.  

Meget gammelt torv

Ja andre kloge historikere mener, at
det er betydelig ældre. De mener at torvet allerede i 1167, da Absalon
byggede Borg,
fungerede som byens markedsplads. Måske har et tingsted
dengang, været knyttet til torvet.

Der er fundet potteskår i en grøft,
gravet ud for Gammeltorv 4.
Antagelig har det været en handelsplads baseret på det store sildefiskeri.
Pladsen har været omgivet af en vold og en grav.  

Det allerførste rådhus

Københavns
allerførste rådhus lå på pladsens østside. Det blev ødelagt, da
Valdemar Atterdag
1368 førte krig mod lübeckerne.

I 1374 omtales pladsen som Forum,
men fra 1446 omtales det som gammel torv.  

Universitetet udvider

I 1479 manglede Københavns Universitet
plads. Man havde lejet sig ind i rådhuset, som havde til huse i bygningen
på hjørnet af Studiestræde
og Nørregade, skråt over for Vor Frue Kirke.
Universitetets daværende rektor røg dog uklar med byens råd. Universitetets
folk blev smidt ud. Kong Hans
trådte til og fik et forlig i hus. Det gik ud på, at overtage en grund
på sydsiden af Gammeltorv.,
mod at Universitetet overtog det tidligere rådhus i Nørregade.  

Christian den Fjerde
besluttede at modernisere rådhuset og rydde bebyggelsen i området
bag og omkring rådhuset, hvor blandt andet stadens avlsgård lå og
anlægge et nyt torv.  

Gammel Torv
var oprindelig byens midtpunkt. Det havde et noget andet udseende end
i dag. Mod nord gik det lige til Studiestræde
og mod øst til Skovbogade.  

Ned til landbroen

Fra Gammeltorv
gik mod syd en gade, der omtrent svarer til nuværende Rådhusstræde.
Den førte ned til Ladbroen.

I det 15. århundrede blev denne gade
benævnt som Strædet mellem Gammeltorv og Vandmøllen.  

Den store handelsgade

I den ældste historie gik Tydskemannesgade
mod øst fra Gammeltorv. Fra den tid kendes Tydskemannegade
som Strandgade. Det var allerede dengang byens mest anseelig
gade.

Også navnet som Købmannegade
nævnes i 1479 og 1518.  

Egentlig har vi glemt at disse handelsmænd
ikke måtte gifte sig. De skulle forblive pebersvende. Men det blev
ikke overholdt. København vrimlede med eventyrlystne, dristige
og oprørske gemytter.  

Fra Gammeltorv
gik mod nord, Nørregade, der egentlig først begyndte ved
Studiestræde.
Den sydlige del var en del af torvet, hvor boderne
efterhånden blev faste og fik navnet Saltboderne.  

Frem til 1910 blev der handlet med kød,
fjerkræ og smør her på torvet.  

Dansende
æbler

Gammeltorv
og Nytorv lå byens gamle markedsplads. Her blev der også holdt
ridderturneringer.

Her ligger Caritasspringvandet. Caritasbrønden
er Københavns ældste springvand blev bygget i 1608. Springvandet
er bygget af Christian den Fjerde
over en af byens brønde, og regnes for et af Københavns
fineste mindesmærker fra renæssancen. På dronningens fødselsdag
den 16. april springer der guldæbler i vandstrålerne på springvandet.  

Og dengang fik man vandet helt ude fra
Emdrup Sø.
I 1581 gravedes en vandledning. Ja den forsynede det
ældre vandanlæg på Gammeltorv.  

Masser af erhverv

Sammen med Nytorv
dannes et langt torv fra Vestergade
til Rådhusstræde. Afgrænsningen af begge torve dannes af bygninger
med offentligt og privat erhverv. Her trives detailhandel, kontorvirksomheder,
restauranter samt ministerielle kontorer. Det er kun lidt privat beboelse.   

Om sommeren er der nærmest sydlandsk
stemning på Gammeltorv.
Dengang trivedes punkkulturen på torvet.  

Nygade

Selve navnet skal forklares med, at inden
gadens anlæggelse, gik trafikken ad Skoubogade
og Skindergade før man nåede Gammeltorv.  

En brand banede vejen

I 1685  havde Christian den Femte
benyttet en bryggergårds brand til at lave et gadegennembrud fra
Vimmelskaftet
til torvet. Det er den gade, der i dag hedder Nygade.  

Galgenpak ifølge Holberg

På hjørnet af Nygade
boede Ludvig Holberg. Han beskrev forholdene således: 

  • Det ene Gammeltorv med
    gammel Kunst fortrolig – Slagsmål og Tyveri og Svig og Drik
    og Spil – Nytorv det andet, der har Skafottet man placeret
    – midt imellem begge har Justitia sit bo
    – Så mellem Galgenpak og Galgen ugenert jeg bor. Gud hjælpe mig
    mod begge to!

 

De ansete borgere

Den sidste henrettelse på Gammeltorv
foregik, da falskmøntneren Frederik Hammond
og hans medhjælper blev henrettet 7. december 1758.

Det var endog velansete borgere. De blev
dømt for at have fabrikeret falske værdipapirer for 34.000 rigsdaler.  

Den smarte antikvitetshandler

Her fik antikvitetshandler Holger
Ferlov
i 1920erne den ide, at sætte sig i en stor lænestol ude
foran sin forretning. Det var åbenbart i strid med politivedtægten.
Bøden var 20 kr. om dagen, men det holdt ikke herren tilbage. Happeningen
eller hvad det hed dengang fik antikvitetshandleren i aviserne. Det
var jo en fed reklame.  

Vimmelskaftet

Navnet er det gamle ord for et borsving.
Baggrunden for navnet er netop, at denne gade, der oprindelig hed
Købmannegade
og senere Ty(d)skemannegade sammen med de to
gader, Klædeboderne (Skindergade)
og Skoboderne (Skoubogade) tilsammen dannede en figur, der kunne
ligne en borsving.  

Tyskemannegade

Navnet Ty(d)skemannegade
stammer angiveligt fra, at en del tysker primært købmænd, slog sig
ned i denne gade. Senere i middelalderen var gaden hjemsted for alskens
håndværkere. De var som regel ansat under kronen eller Magistraten

Byens bedste herberger og værtshuse
lå også her.  

Neye og Tietgen

Den unge Johannes Neye
startede i 1881 sin butik i Vimmelskaftet 28.
Det var i nummer 39, at Tietgen
fik flere tusinder abonnenter i telefonselskabet KTAS. Ja godt nok startede
han i Store Kongensgade i 1881 med sine første 22 abonnenter.  

Tilflugt under krigen

Under englændernes bombardement søgte
borgerskabet ly inde bag voldene. Men det var i sig selv nu ikke nogen
sikkerhed. I Vimmelskaftet 47
søgte den unge købmandsdatter, Sophie Thalbitzer,
hendes mand og søn tilflugt hos hendes søster.

Men de boede kun 14 dage hos familien
Olsen.
De mente sig mere sikker på Kongens Nytorv.  

Café 
Bernia

I samme ejendom kunne man gå på 
Café Bernia.
Her kunne man møde forfatteren, Carl Ewald.
Her sad han ofte: 

  • Sad på 
    Bernina omgivet af sit Kvindehof

 

Her mødte man også tidens mest
kendte skribenter, journalister, skuespillere og byens unge levemænd
og andre, der gerne ville være det.

Man drak Certosa
– Likør.
Jo Certosa – Herrerne
var lidt lapset klædt. En rigtig Certosa
– Herre
var iført: 

  • Høj hat, høj flip, stribet
    skjorte med stive lange og udhængende manchetter, lange bukser med
    opsmøg, knapstøvler og havelock.
    :

 

Dagligt besøg hos frisøren

En gang om måneden opsøgte man den
kendte barber Giese. Her forstod man at give frisuren den helt
rigtige knivskarpe midterskilning hele vejen ned af nakken.

Men håret skulle jo holdes. Så 
nogle mødte op dagligt hos Giese.

En velklædt kavaler på Routen/Strøget
skinnede af pomade og duftede langt væk af honningvand.

Til behandling af overskægget blev der
anbefalet en russisk salve.  

Opdragelse gennem uddannelse

På Vimmelskaftet 48 boede
Laurids Engelstoft
. Han var teolog og adjunkt i historie og geografi.
Han mente, at opdragelse skulle ske gennem uddannelse. Han skrev blandt
andet bogen med den herlige titel:  

  • Tanker om Nationalopdragelsen,
    betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almeenånd og Fædrelanskjærlighed.

 

En skøn legetøjsbutik

Her lå også i nærheden alle
københavnerbørns drøm, Thorngreens Legetøjsbutik. Carl Clemmensen
skrev i 1939 i sin bog Mit København:  

  • Det er Thornggreens evige
    Legetøjsbutik ovre ved siden af Jorcks Passage. Foran dette dejlige
    Vindue stod vi som Børn og ønskede alt det Legetøj, der bugnede af…alle
    farverige Tinsoldater, de skinnede Messingtrompeter og Trommerne, Dukkestuerne
    og Jernbanetogene. Og foran dette samme Vindue staar endnu i Dag afdøde
    Apoteker Kongsted, som paa det Tidspunkt havde tjent en millionformue
    paa Løven….den store Mand stod saa underlig stille og betragtede
    Legetøjet, mens han filosoferede over, at han ikke kunne huske, at
    han som Dreng havde staaet her engang og så
    inderligt ønskede sig en Gyngehest, som han ikke kunde faa. Nu da han
    var i Stand til at købe sig Alverdens Gyngeheste, havde det ingen Interesse
    mere.

 

Thorngren
lukkede omkring 1980.  

En hvis Louise Rasmussen

Det var også her, at en hvis
Louise Rasmussen
i 1844 reklamerede med Pariser Modevarer.
Hun vakte opsigt, fordi hu i vinduet havde en bevægelig modedukke. 
Seks år senere blev hun dog endnu mere kendt i en større kreds. Hun
blev kendt som Grevinde Danner
og gift med en hvis Fritz – Frederik den Syvende.  

Dyre skelletter

Hjørnehuset Vimmelskaftet 47/Badstuetræde
2
er fra 1800 – 1801. Det er opført i fem etager af handelsmanden
og fabrikanten Friedrich Tutein.
Forhuset mod Badstuestræde
er noget yngre. Det opførtes i 1881 – 1883 for grosserer Reinholdt
W. Jorck.
 

Her boede bl.a. læge og kirurg Daniel
Eschricht.
Han havde en stor samling af dyre skeletter. Han lavede
bl.a. en afhandling om nervessystemet. Hangrundlagde sammen med J.F.
Schow Naturhistorisk Forening
i 1833.

Han store samling blev senere overdraget
til Zoologisk Museum.  

Og det er her, hvor man mener at 100.000
spadserer forbi hver dag. Det vil sige, at på en dårlig dag er det
nok kun 30.000, der kommer forbi.  

Nordisk Film

Ja så var det også her,
Ole Olsen
havde son første biograf i 1905.. Det var ham, der grundlagde
Nordisk Film Kompagni.
 

Grundtvig

Salmedigteren og præsten N.F.S. Grundtvig
havde sin bolig i Vimmelskaftet
i årene 1841 – 1850. Og en af sønnerne, folkeminderforsker Søren
Grundtvig
boede her i årene 1844 – 1850.

    .

Amagertorv

Torvet hed oprindelig Fisketorvet.
Sådan omtales det i 1449. Det stykke, der lå langs Helligåndskirken
hed oprindelig Fiskegade.

Amagertorv
er strækningen fra Hyskenstræde
til Østergade. Det har altid været en livlig færdselsåre.
Dengang var den bindeled mellem landsbyen ved Gammeltorv
og markedspladsen på Stranden
ved Nikolaj Plads.  

Øst for Fiskertorv
begyndte Amagertorv fra hvilket Højbrostræde
førte over Højbro til slottet. Lidt længere mod øst førte
fra Amagertorv Færgebrostræde
ned til Færgebroen. Her lå Færgemændene eller Møndrikkerne.  

Helligåndshuset

På hjørnet af Valkendorfsgade
og Amagertorv ligger Helligåndshuset.
Det er en af de få middelalderhuse, der er tilbage i København.

Stiftelsen blev grundlagt af Roskildebispen,
Jens Krag
i 1296. Den nuværende bygning er fra 1480.Sammen med
kirken udgør det resterne af det firlængede helligåndskloster fra
1474.  

Stormænd førte til uægte Børn

Da Christian den Første
skulle ansøge om, at få et sådant hus til hovedstaden, anførte han,
at byen ofte husede forsamlinger med mange stormænd. Og resultatet
i sagens natur førte til mange børn uden for ægteskab!

Helligåndshuset
blev drevet af fromme munke og husede mange forældreløse børn. Ja
moralen og etikken var anderledes dengang.

Efter Reformationen
var det ikke mere plads til de fromme munke.  

Vinen sprang fra brønden

Den brede gade omtales i 1389, hvor den
hører under Thiedeskemannegade,
endnu et navn for Tyskmannegade. 

I 1472 bruges Torvet
for første gang som Amagertorg.
Derefter skiftes to navne med en del varianter så som Fiscetorfgade
og Amagertoffen.
 

I 1500 – og 1600 – tallet
bliver pladsen brugt til fester og ridderstævner.

Hele to gange har Christian den Fjerde
deltaget i ridderturneringer på stedet. Første gang var i forbindelse
med hans kroning i 1596. Anden gang var i forbindelse med hans søns
bryllup.

Man talte om, at vinen sprang fra en
brønd, og der blev serveret helstegt okse.  

Nyordning for handelen

 Efterhånden satte amager
– bønderne
sit præg på pladsen. Den 28. juli 1684 indførtes
en nyordning for al torvehandel i København.

Frugter og havevækster blev handlet
på torvet. Efterhånden blev der også tilladt at sælge smør,
flæsk, ost, gryn og fjerkræ . I ejendommene omkring blev der indrettet
købmandsboder.  

”Forskrækkeligt”
at se på

Nu var det ikke helt uden problemer med
al den handel. Således erklærede en renovationsinspektøt
i 1718:  

  • Amagere som er vel 50 til
    100 i Tal, fører ogsaa megen Halm, Rødder og Roetoppe ind 2 Gange
    om Ugen og efterlader sig her i Staden, saa det er forskrækkeligt at
    se.

 

Det var her, at trafiklinierne fra byens
fire porte mødtes. Da Fredriksstaden
var grundlagt i 1749, søgte flere københavnere fra Amagertorv
ad Østergade til Kongens Nytorv.  

Store Lækkerbisken blev til Norden

På hjørnet af Østergade
og Amagertorv lå stadens fornemste gæstgivergård Store
Lækkerbisken.
Den har vi behandlet i en anden artikel. Tænk engang
på det, når du indtager en dyr fadbamse
Cafe Norden, hvor den lå.  

Storkespringvandet

Efter branden i 1795 skete der store
forandringer. Højbro Plads
blev etableret. Den blev indlemmet i amerkanernes torv.

I 1868 blev torvehandelen flyttet til
Christianshavns Torv.
Nu blev Amagertorv
bybudenes torv. Budene samledes om en pumpe, der blev anbragt på stedet.
Det var her Storkesprigvandet
rejstes i 1894.  

Og dette springvand udløste en ramaskrig.
Springvandet lignede en bordopsats var der nogen, der mente. Kunsterne
kunne slet ikke forstå det. Andre tyede til gadeoptøjer og det i den
grad, at der blev opsat et gitter foran springvandet for at undgå hærværk.
Ja og hvem husker ikke Cesars
lovprisning af springvandet.  

Her findes også stadig Københavns
første underjordiske toiletter. De blev indviet i 1901.  

Den berømte cigarhandler

Her fandtes også den flotte tobaksforretning.
W.Ø Larsens
historie går mere end 140 år tilbage. Præstesønnen
fra Mors, Wilhelm Øckenholt Larsen
åbnede sin forretning på Gammel Amagertorv 1
den 4. november 1864.

I begyndelsen var det kun cigarer, der
blev solgt. Især landadelen var gode kunder. De opholdt sig på 
byens bedste hoteller eller i deres egne palæer. En rigtig herre havde
sin eget foretrukne mærke. Cigarerne stod klar i kassevis, og man skulle
helst ryge 10 cigarer om dagen.  

Cigarer blev importeret fra Cuba,
cigaretter fra Rusland og efterhånden røgtobak fra Holland.
I starten af 1900 – tallet opkøbte firmaet forskellige leverandører
og blev selv producent.

Man måtte udvide, og flyttede derfor
hen på Amagertorv 9. Den ny butik opnår prædikatet,
Kongelig Hofleverandør.
Så sandelig om man ikke også opnår at
blive Svensk Hofleverandør.

Skråtobak
blev ikke anset for at så fin. Så det solgte man fra bagindgangen.

I 1947 startede man egentlig egen produktion
af pibetobak. I 1950erne startede man også egen pibefremstilling.

Dette tiltag lokkede en masse turister
til, især japanere og amerikanere. Et tobaksmuseum blev etableret i
kælderen.  

Trods de mange initiativer lukkede butikken
i 2005. Mange af butikkens varer føres videre af andre leverandører.  

Porcelæn og Illum

Lige over for ligger Den Kongelige
Porcelainsfabriks
butik. Bygningen har overlevet et par brande.
I 1795 var flammerne dog tæt ved at tage den flotte renæssanceejendom
fra 1622.  

Ja så har vi jo også Illums
Bolighus.
Det blev grundlagt i 1925 af folketingsmand Kaj Dessau.
I 1941 blev butikken overtaget af familierne bag stormagasinet Illum.  

I 1993 blev Amagertorv
renoveret. Det var billedkunstneren Bjørn Nørgaard, der tegnede
den ny belægning. Det var femkantede granitsten i forskellige farver.
Lygtepæle er belyst ovenfra med lysarmaturer ophængt i barduner.

     

Østergade

På den sydlige del af Østergade
var der to små stræder, Sankt Jørgens Stræde og Halmstræde.
Disse to stræder begænsede ærkebispens gård.  

Østergade
nævnes først sent, men må i 1402 have gået til Halmstræde.
Mod Rødeport har gaden været bebygget.

Fra Østergade
gik kun en vej mod nord, nemlig Pilestræde.
Gaden blev også kaldt Pilegaardsstræde.
Her lå en stor gård, Pilegaard.  

Bjørnebrogade

Hvor Østergade
og Amagertorv stødte sammen udgik mod nord, Bjørnebrogade.
Den er sikkert opkaldt efter en bro. Gaden omtales i Jordebogen
fra 1380, og var bebygget på begge sider.  

Og denne gade skiftede navn. Det var
fordi at slagterne flyttede herhen. Den fik skiftede navn til Kjødmagergade
og Køpmannegade. Senere hen holder slagterne til i Skindergade.

I kølvandet fulgte garvere, skindere,
skomagere, sadelmagere, remsnidere, pungmaagere, handskemagere

og mange flere.  

Mange håndværkere flyttede dog rundt.
Således blev Klosterstræde
i midten af 1600 årene omdannet til skomagergade. 

Et fornemt sted

I 1771 blev Østergade
forsynet med fliser, brolægningen blev betragtelig. Damerne begyndte
at promenere her. Det blev hævdet, at de blot fulgte Dronning Caroline
Mathildes
eksempel.  

Det blev rigtig fornemt her i Østergade.
En vigtig konkurrent blev sløjfet af byplanen. Elegante butikker blev
efterhånden etableret. I 1804 berettes om meget pulserende trafik.
Så sandelig 20 år efter kunne man beskue de første vinduesudstillinger
her.  

Kierkegaards store konditor
– regning

Den svenske forfatterinde, Frederika
Bremer
beklagede sig i 1849 over alt det sammenrend i Østergade,
og en dansk provinsbo mente samme år, at gaden var det trøgeste(trægeste)
at gaa paa.
 

Ja man sagde, at Kierkegaards
regning i konditorierne i Østergade
oversteg, hvad en en flink håndværker kunne tjene på et år.

Og Georg Brandes
var født i Østergade. Senere slentrede han her, ligesom
H.C. Andersen, Holger Drachmann

og Strindberg.  

Svulmende Fruer og slanke Møer

Henrik Pontoppidan
skrev:  

  • Du
    Østergades herlige Fjerbusk – 
    vrimmel. I svulmende Fruer og slanke Møer.

 

Flimrende Strøg 
– liv med Lidenskaber

Det var et sted, hvor man kiggede på
kvinder. En journalist beskrev det i 1939:  

  • Alt dette flimrende Strøgliv,
    alle disse Eventyr, disse Lidenskaber, disse Møder, disse
    Øjekast og Smil, disse Snigløb paa Næsten og disse første mer eller
    mindre kejtede Forsøg paa en Tilnærmelse over for den hemmeligt
    Tilbedte, det indrammesalt sammen af Butikkernes straalende Rækker
    lige fra Kongens Nytorv – Hjørnerne til Frederiksberggades Udmunding
    i Raadhuspladsens Øde.

 

To af byens mest travle gader, Østergade
og Købmagergade var blandt de første, der blev asfalterede
i København. Det skete først i 1890erne.  

Efterslægten

Indtil 1913 lå her midt på 
Østergade
en af Københavns
fornemste skoler, Efterslægten.
Den havde til huse i en fornem borgmestergård. Det var en anerkendt
digter fra oplysningstiden, Edvard Storm,
der blev skolens første bestyrer.

Det spændende var, at korporlig afstraffelse
ikke var en del af dagligdagen.  

I 1790 overtog man ejendommen på 
Østergade 54.
Huset var opført af Christian den Fjerdes
rentemester, Henrik Müller.

Han var både finansminister og Tolder
i København.
Problemet med ham, var at han lagde flere penge til
side end godt var. Han blev afsløret og dømt som storbedrager.

Den prægtige gård skiftede ejer mange
gange.  

Matroserne havde fået nok

I 1771 tog en tysk restauratør huset
i besiddelse. Det skulle være herbergshus med tilhørende beværtning
for standspersoner.
Men for matroserne blev dette jomfrubur for
snusket. Det indvendige inventar blev ødelagt og de såkaldte jomfruer
blev sendt bort. Paladsrevolutionen var brudt ud. Og her den 17. januar
1772 var det, at Struensee blev anholdt.  

Nu flyttede de dydige elever ind. Men
man havde en kælder til overs. Her indrettede man en øltunnel.
Den fik i mange år navnet Cappelens
Ølkælder.
 

Op mod første verdenskrig tog trafikken
til på Strøget mellem Rådhuspladsen
og Kongens Nytorv. Forældrene til poderne turde ikke at sende
dem alene i skole. Efterhånden dalede elevtallet.  

En forsinket fredningsplan

På den modsatte side havde købmand
A.C. Illum
i mange år drevet forretning med syartikler og kjoletilbehør.
I 1911 købte han skolen. Det vakte opsigt, da han rev den flotte ejendom
ned og erstattede den med byens nye stormagasin.

En trøst og noget der kom lovlig sent
var en fredningsplan, der i fremtiden skulle forhindre noget lignende.  

Strøget
– i dag

Som et forsøg blev Strøget
den 17. november 1962 omlagt til gågade. Dette blev gjort permanent
i 1964.  

Kronede dage for ejendomsspekulanter

Kongens Nytorv
blev delvis renoveret og Rådhuspladsen
blev også gå – område.

I den forløbende tid skiftede Strøget
karakter. Butikstyperne er ændret radikalt. Udenlandske og danske butikskæder
er dukket op.

Strøget
var de første med pornobutikker og lagersalg. Her var også musikoptræden
og meget mere. Men lejen steg til astronomiske højder. Ejendomsspekulanter
havde astronomiske dage. Det var ikke mange, der kunne betale, for at
have en forretning på Strøget.  

Borde og stole blev sat ud. Blomsterkummer
opstod. Og en masse modestativer med tøj bæres ud og ind. .

I 1967 fejrede man byens 800 års fødselsdag
med verdens længste kaffebord fra den ene ende af Strøget
til den anden.  

Den dyre og den billige ende

Det begynder med 7
– eleven, Burger King, Mc`Donalds, sharwarma, kebab og kinesisk.

Også diskoteker og barer. Musik slipper ud i brudstykker. Dette er
helt utænkeligt nær Kongens Nytorv.

Strøget
slutter nemlig afdæmpet og dyrt. Man har flyttet sig fra Gøltrolde
til Gucci, fra folkeligt til kongeligt.
Luften er renset for popcorn og softice.

Udsalgskasser er fjernet fra gaden, og
det er utænkeligt med priser i de elegante tøjbutikker. Butikker og
mennesker er pludselig blevet anderledes.  

Det var nemlig i 1990erne, at danskerne
i Østergade fik kendskab til Gucci, Kenzo, Versace, Hermes,
Chanel, Cerutti, Mulberry, Max Mara

m.m.

Strøget
er ikke bare en gade. Det er flere med hver deres særpræg. Det afsluttes
med de dyres tilstedekomst.  

Kilde:
Se

Litteratur København (under udarbejdelse)  

Hvis du vil vide mere:

  • Gamle værtshuse i København
  • Flere gamle værtshuse
    i København
  • Forlystelser i København
  • København dengang
  • København 1840
    – 1880
  • København omkring
    år 1800
  • C.F. Hansen og hans bygninger
  • Ture på
    Nørrebro (under Nørrebro)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København