Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

I Sønderjylland siger vi Mojn

Maj 26, 2009

På Tønder Kommuneskole måtte vi
ikke tale sønderjysk i timerne. Det er en skam. Det er vigtigt at bevare
dialekterne. I Sønderjylland og Slesvig Holsten findes et utal af sprog
og dialekter. Der findes 8 – 9 frisiske dialekter. Og sønderjysk består
også af et utal af dialekter. Og så er det ikke altid at sprog og
sindelag følges ad.
 

Mojn siger vi morgen, middag og aften
i Sønderjylland. Vi bruger det også som en hilsen i forbifarten. Syd
på bruges hilsnen også men nok mest som Mojn Mojn.
Det staves dog på en lidt anden måde nemlig Moin.  

Mojn og Moin

De to ord Mojn og
Moin stammer fra den tyske hilsen Morgen.
I tiden efter 1900 begyndte håndværkere, handelsfolk og værnepligtige
at tage hilsnen med hjem til landsdelen.

Efter 1920 opfattede en del danskere
i Sønderjylland denne hilsen som en fortyskning af det danske sprog,
og ville have Mojn forbudt. Men i dag er ordet indbegrebet på
et folkeligt symbol på sønderjysk identitet. Jeg elsker at bruge ordet
på Nørrebro, når jeg møder sønderjyder.

Desværre er ordet i stærk konkurrence
med Hej, der stammer fra Sverige. I Slesvig – Holsten har ordet
Moin
aldrig været forbundet med nationale følelser. Det er en
regional hilsen.  

En radiostation og et ugeblad

Jeg talte en gang i Aabenraa om at lave
en piratradiostation oppe fra Galgebakken sammen med Steen. Det blev
ikke til noget. Men Steen etablerede en lovlig radiostation, der selvfølgelig
kom til at hedde Radio Mojn.
Og nede i Flensborg eksisterer der et ugeblad, der hedder Moin Moin.  

Sindelag og sprog følges ikke altid

Er du taget til Tønder
og tager bare 15 kilometer syd på, kan du risikere at løbe ind i 7
– 8 forskellige dialekter. Hernede er en mangfoldighed af dialekter,
som vil kunne glæde en hver sprogforsker. Utrolig er bare, hvad forskerne
får ud af dette. Man tror åbenbart, at sproget er identisk med sindelag.
Men sådan er det ikke altid.

Man kan ikke uden videre sætte lighedstegn
mellem sprog og national bevidsthed. Efter 1945 sluttede mange sig til
den danske bevægelse uden at kunne tale og forstå dansk. Det danske
mindretal gør meget ud af at man i det daglige bruger det danske sprog.
Men man kan godt være en god dansker uden at kunne tale ret meget dansk.

Og man kan ikke uden videre gå ud fra
at folk, der i egnen syd for Tønder, der taler dansk eller sønderjysk
til daglig er dansksindede.  

Jo, det er rigtig. Der hersker mærkelige
sproglige forhold i mange egne. Forældrene kan tale plattysk indbyrdes,
men højtysk med børnene. Man kan tale sønderjysk med sine bedsteforældre,
plattysk med sin far og højtysk med sin mor. Og det er heller ikke
unaturligt at tre personer taler sammen og udmærket forstår hinanden,
når den ene taler plattysk, den anden højtysk og den tredje sønderjysk.  

Tale på tre sprog

Engang kom min kone og mig i unåde i
det tyske mindretal, da vi havde skrevet en kronik om hvordan vi mente,
at mindretallet skulle forvalte kulturlivet. Vi blev inviteret til at
holde et indlæg på Nachschule i Tinglev.

Jeg provokerede ved at holde mit indlæg
på dansk, tysk og sønderjysk.  

Historieforskning ødelagt

Desværre er der mange historikere, der
har tillagt sproget en større betydning, end den egentlig havde. Det
er så gået ud over historieforskningen. Når man ser på Tønders
historie, ja så går man efter de samme kilder. Og her er så opstået
nogle kontroverser, som er beskrevet i andre artikler. Vigtige historiske
kilder er på den måde gået tabt, fordi man med vold og magt har villet
påvise, at sprog og sindelag havde en væsentlig betydning.  

De fem største sprog i Grænselandet

De mest anvendte sprog i Sønderjylland
og Slesvig Holsten er dansk, tysk, sønderjysk, plattysk og frisisk.
Og inden for disse kategorier er det så igen et hav af nuancer.

Når man taler om tysk, så bruger man
begrebet højtysk og nordslesvigtysk,
som er tysk præget af dansk.  

Sønderjysk med mange dialekter

Og det sønderjyske sprog har også mange
dialekter. For os sønderjyder er det tydeligt, at høre forskel på
østsønderjysk og vestsønderjysk. Og så er der igen forskel på det
man taler i Sønderborg og i Aabenraa. Dengang jeg boede i Tønder,
kunne jeg tydelig høre når folk kom fra Højer.  

Da jeg for et par måneder siden i
Æ Synnejysk Ambassade
holdt et foredrag om Sønderjyllands Wild
West
på sønderjysk, kom en person fra Sønderborg hen til mig
og fortalte, at han lige skulle omstille sig til vestsønderjysk.  

Tynne – plat

I Tønder var det endnu flere dialekter.
Min far beherskede dialekten Tynne – plat,
som var en mærkelig blanding af tysk, dansk, sønderjysk og plat.  

Frisisk

Det nordfrisiske sprog består af hele
ni forskellige dialekter.

Friserne er bosat på vestkysten fra
den tysk – danske grænse i nord til Bredsted i
syd og på øerne Sild, Før, Amrum, Helgoland
og på Halligerne. Sproget kom til området fra sydvest med indvandrere
for omkring 800 år siden. Man taler om 5 fastlandsdialekter og 3 ødialekter.
Der er så store forskelle, at man vanskelig kan forstå hinanden. Og
hver dialekt har sin egen skrivemåde. 

Flensborg – Petuh

I Flensborg eksisterer der et uddøende
sprog, der hedder Petuh Det er en sær blanding af dansk, tysk,
plattysk og sønderjysk. Sproget blev brugt af Petuhtanterne,
som ikke eksisterer mere.

Petuhtanterne fik deres navn efter det
partoutkort de købte, for at kunne sejle med damperne på Flensborg
Fjord.

Det højere borgerskab i Flensborg talte
højtysk, de øvrige plattysk og specielt i byens nordlige og vestlige
udkant blev der talt sønderjysk. Rigsdansk forekom også, som et lev
fra dansk som skolesprog midt i 1800 – tallet.  

Ikke sønderjysk på Tønder Kommuneskole

I Europarådets Sprogpagt er dansk, tysk
og nordfrisisk anerkendt som mindretalssprog og plattysk som et regionalt
sprog.

Tønder Kommuneskole
måtte vi ikke tale sønderjysk i timerne. Og det er jo en skam. Skolerne
burde være med til at fastholde dialekter. Det er ikke noget, der er
bedre at opleve en sønderjyde udtale sig i TV på ægte synnejysk.
Så ægte, at man må have tekst nedenunder.  

Plattysk

Plattysk blev også kaldt nedertysk.
Det var et officielt sprog indtil 1650. Derefter fik det status som
dialekt, men mange fortsatte med at skrive på plattysk. Der findes
litteratur på plattysk og tv – stationen NDR bruger flittigt sproget
i magasinprogrammer.

Sproget er i tilbagegang. Kun få børn
bruger det i dag som modersmål. I skoler syd på indgår sproget som
valgfrit fag.

Plattysk fortrængte det sønderjyske
syd på. Det fik en højere status og blev brugt af de rige, som også
bestemte. Men efterhånden bliver det plattyske fortrængt af det højtyske.  

Sydslesvigsk

Sydslesvigsk har høj status blandt det
danske mindretal syd for grænsen. Sproget er knyttet til deres identitet.
Jeg lagde mærke til, i min tid i Padborg, at mange dansksindede syd
for grænsen ikke sagde Mojn. De foretrak det kedelige Farvel.

Det danske mindretal bruger også rigsdansk
og tysk. Den dansksprogede avis Flensborg Avis
har også tyske sider.

I dag lærer kun meget få sønderjysk
i Sydslesvig.   

Stigende interesse for dansk

Men interessen for dansk er stigende
i Sydslesvig. Flere og flere politikere, embedsmænd og erhvervsfolk
tilegner sig dansk via nettet eller på kurser. I skoler, gymnasier
og de erhvervsfaglige uddannelser er dansk et valgfag. Men der er dog
stadig mere interesse for fransk frem for sønderjysk.  

Sønderjysk har mange dialekter

Sønderjysk er ikke en dialekt i sig
selv, som mange rigsdanske tror. Det er en betegnelse for en række
dialekter. Desværre bliver mange ord efterhånden erstattet af rigsdanske
vendinger. Folk flytter rundt og bliver påvirket af det rigsdanske.
Og det rigsdanske stammer fra København, hvor politiske og økonomiske
beslutninger bliver taget.  

Forældrene vælger desværre dialekten
fra og taler efterhånden rigsdansk med deres børn. De der lærer en
sønderjysk dialekt derhjemme, er både fra flertalsbefolkningen og
det tyske mindretal. Senere tilegner de sig rigsdansk i dansk børnehave
og folkeskolen, eller tysk og rigsdansk i det tyske mindretals institutioner.
De bliver på den måde tosprogede.  

Hjemme hos os

Hjemme hos os i Tønder talte vi sønderjysk.
Vi fik det tyske mindretalsblad Der Nordschleswiger.
Og det kan da godt være at vore omgivelser betragtede os som hjemmetyskere.
Men da min kusine Christel valgte statsskolen i Tønder frem
for Deutches Gymnaisium i Aabenraa, blandede den tyske præst
i Tønder sig. Det fik man far til at gå i spåner. Han skiftede
der Nordschleswiger
ud med Sønderjyden.

Tre af os blev tysk døbt, mens de sidste
tre blev dansk døbt. Det vidner navnene faktisk også om Karl Edlef,
Uwe, Erwin, Jan, Tommy, Berit Carina.

Vi talte aldrig tysk derhjemme. Men da
jeg startede i lære i Andersen & Nissens Boghandel
fik jeg at vide, at jeg skulle tiltale alle fra det tyske mindretal
på tysk, for det havde jeg jo lært hjemmefra.  

Bevarelse af dialekten

Når man bor nord for linien Genner
– Gelså
, bruger man a for jeg. Syd for denne linie bruger
man æ

Endnu er der også forskel på udtalen
af langt e, ø og o i for eksempel ben, køre og god.

På Als er udtalen ie, ye, ue
men i al anden sønderjysk ei, øy, ou,
for eksempel bien over for bein.
Og sådan er der en del forskelle. 

Sønderjysk bruges meget i dilettantkomedier,
lokalrevyer, fortællinger og sange. Og så kan du få sønderjysk ordbog.
Foreninger som Æ Synnejysk Forening, Æ Synnejysk Ambassade og Alsingergildet
gør en stor indsats for at bevare dialekten.  

Nordslesvigtysk og højtysk

I Sønderjylland er tysk det tyske mindretals
officielle sprog. Det kan både være højtysk og nordslesvigtysk, som
er tysk påvirket af det danske.

Holdningen til tysk som fremmedsprog
har forandret sig meget. Da det tyske styre ophørte i 1920 og dansk
blev administrations – skole – og kirkesprog, begyndte mange sønderjyde
at betragte tysk som fremmedsprog. Selv om de var tosprogede, holdt
de op med at tale tysk. Sprogtvang førte til sprogtab. En tilsvarende
negativ holdning til tysk, blev udbredt under den tyske besættelse
i 1940 – 45.  

Tysk TV er skyld i, at mange sønderjyske
børn fik tysk ind af sidebenene. Dertil kom at tysk som fremmedsprog
blev obligatorisk i skolen. Siden er tysk blevet et valgfag. Det er
som om at tysk er ved at blive slået af det engelske.  

Borgerskabet talte tysk

Hertugdømmet Sønderjylland blev regnet
for en af kongens tyske lande. Man holdt prædiken på tysk og skolesproget
var også tysk. Ja kirkesproget var i lang tid plattysk men derhjemme
talte man dansk eller sønderjysk.

Overklassen regnede ikke det danske sprog.
Det var ikke fint nok. Adelen, gejstligheden og landsfyrsterne brugte
det tyske sprog.   

Gammel dansk

Stednavne var dog på dansk, det samme
var tilfældet i Mellemslesvig
og Angel. By – og herregårde endte på -by, -rup, -strup.
-bøl, -balle, -toft -lund, -mark, -holm og – gaard.

Den gamle runesten i Øster Løgum
bærer også en dansk indskrift.  

Slesvig Stift
hørte under ærkebispesædet i Lund er ikke uden betydning for
sproghistorien.  I Saxo kan man også læse om danskheden ligesom
Erik af Pommern
såkaldte Folkevidnesbyrd
fra 1421 vidner om, at Sønderjylland
er gammelt dansk land, der brugte dansk lov og ret. Har danske særrettigheder
og dansk sprog.  

Bevar det sønderjyske sprog

Når man en sjælden gang hører Waldemar
Rasmussen synge Mojn til Tynne, Mojn til åll de stoe bynde…
i Giro 413, bliver man helt varm om hjertet.  

     te åll de gjern vil snak æ sproch skal
    lye et stoe Mojn.
     

Kilde:

    – Se
    litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse) 

Hvis du vil vide mere: Se

    – Langs
    Grænsen

    – Fra
    Lærkevej til Æ Synnejysk Ambassade

    – Friserne
    – syd for Tønder

    Glimt fra Tønders Historie 1700
    – 1900

    – Hvorfor
    var Tønder tysk?

    – Lov
    og ret i Tønder

    – Åndens
    folk i Tønder

    – Genforeningen
    i Bov Sogn

    – Aabenraa
    1864

    – Højer
    1935 – 1945

    – Øerne
    syd for Højer


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland