Werner Best retfærdiggjorde sig selv
Vi kigger atter engang på Werner Best. Medierne var ellevilde. Scavenius roste Werner Bests erindringer. Duckwitz og Svenningsen er også med. Herskerfilosofi. Flere halve og hele usandheder. Duckwitz benægter. Best var udset til at gennemføre den nazistiske revolution. Det var Best, der var udset til den nazistiske revolution. Det var også ham der oprettede Schalburgkorpset og foranstaltede modterror. Han holder sig dækket ind bag herskerteorier. Han blev kaldt ”Skrivebordsmoderen”. I Danmark blev han benådet til 12 års fængsel. Han blev mentalundersøgt. Gode venner med Jens Møller. De lokale mente, at familien Best holdt overdådige fester. Han var bitter og frustreret over behandlingen i Danmark. Han viste ingen tegn på skyld eller ansvar. Et anklageskrift blev præsenteret for ham i 1989 – skyld i 8.000 menneskers død.
Vi kigger atter engang på Werner Best
Vi har skam tidligere beskæftiget os med Werner Best og hans familie. Og så har vi anmeldt en udmærket bog om Werner Best tidligere. Ja og så mødte vi familien i en af flygtningelejrene.
Da vi arbejdede med vores bog ”Grænsen er overskredet” fandt vi to villaer i Kollund Skov, der var blevet overdraget til familien Best. Her skulle vores hovedperson i bogen, Asmus Jensen angiveligt have arbejdet som gartner. Efter krigen fungerede disse to villaer som base for det engelske efterretningsvæsen.
Vi har nu atter engang kigget på Siegfred Matlok’ s bog: Danmark i Hitlers hånd.
Medierne var ellevilde
Det var i november 1988. De danske medier var ellevilde. Nu kom Werner Bests erindringer fra sin tid i Danmark. Siegfried Matlok, dengang chefredaktør på der Nordschleswiger stod for udgivelsen, redaktion og forord. De store blade forsøgte at overgå hinanden med ting og sager fra bogen.
Men reaktionerne var overvejende negative. Historikere frakendte beretningen større værdi. De fleste anmeldere opfattede det som at renvaske en gammel nazist.
Et år efter kom bogen i en dansk billigudgave. Men da havde røret lagt sig. Ja det var næsten upåagtet, men udgaven bragte byt stof fra Bests brevarkiver.
En blandet landhandel
”Dänemark in Hitlers Hand” – med Best’s manglende situationsfornemmelse “Dänemark in meiner Hand” er en blandet landhandel. Erindringerne fylder ca. en tredjedel. En anden tredjedel er en dokumentsamling. De fleste er aktstykker fra Den parlamentariske Kommission. Tillægget er fjernet i udgaven fra 1988.
Den sidste tredjedel er en række statements fremført af Best i samtaler med Matlok over en ti – årig periode. Men egentlig er det ikke noget nyt i dette. Vi finder også nogle portrætter af nogle nazi – koryfæer udarbejdet i 1949 under Best’ s fængselsophold.
Scavenius roste Werner Bests erindringer
Best’ s beretning har været kendt siden 1970’erne. Dengang forkastede historikerne den som værdiløs. Men bogen er egentlig et fascinerende indblik i selvforståelsen hos den mand som Hitler i november 1942 sendte som statholder til Danmark.
Meget ejendommelig så sendte Werner Best manuskriptet til Scavenius for at få hans kommentarer. Ja de to fortsatte med at sende breve til hinanden til Scavenius død i 1962.
Scavenius roste manuskriptet for at være nøgterne og saglig. Han foreslog enkelte rettelser, som Best tog ad notam. Ja Scavenius skrev også forordet, et forord, der trak paralleller til hans egen forhandlingspolitik under besættelsen. Han fremhævede ”Bests bestræbelser for at modsatte sig Hitlers krav, hvad der var til gavn for vort land”.
Man kan måske undre sig over, at Scavenius accepterede Bests fremstilling, for det var nu ikke alt, der var lige korrekt.
Duckwitz og Svenningsen er også med
Beretningen vandrer videre til Best’ s personlige rådgiver Georg Ferdinand Duckwitz, der sad som vesttysk ambassadør i København. Han nåede også store poster under Willy Brandt. Skønt denne Duckwitz var antinazist, så var han en stor beundrer af Willy Brandt. Han forsvarede ham under krigsprocessen.
Vi kan også henvise til den udmærkede bog af Hans Kirchhoff om denne, selv om nogle af erindringerne nok er blevet konstrueret med det formål at vaske lidt smuds af sig.
Så er det selvfølgelig også udenrigsministeriets direktør Niels Svenningsen, der er med i Best’ s erindring.
Herskerfilosofi
Werner Best’ s beretning er bygget op over hans herskerfilosofi og hans juridiske og bureaukratiske tænkemåde. Vi får hele tiden at vide, at det var en ”fredsbesættelse”, men Best erkender, at tyskerne brød aftalen flere gange.
Den brede befolkning accepterede forholdene. Men det var en lille klikke af ”tenorister”, der ikke gjorde det. Ifølge Best var de styret af englænderne. De brugte dem kynisk i deres hemmelige spil.
Han mente ikke, at den tyske tortur var værre end i andre lande. Han mente også, at dansk politi brugte ”tortur”, da den ”kommunistiske modstandsregering” efter befrielsen kastede sig over sine tidligere fjender. Et simpelt regnestykke vil da også vise at terroren vejede tungest i Frihedsrådets vægtskål end i besættelsesmagtens, når antallet af sabotager og drab på tyske soldater og sympatisører gøres op. Ja sådan så Best på det.
Han mente selv at leve op til 9. april – traktaten og dens garantier for dansk suverænitet. Og så kommer ellers en redegørelse for alt det gode, han gjorde for Danmark.
Han modsatte sig bl.a. Jødeaktionen ved at torpedere den via Duckwitz. I krigens sidste uger gik han ind for en fredelig kapitulation på Nordfronten. Han stoppede generalernes ønske om at slå det sidste slag på dansk jord.
Flere halve og hele usandheder
Men kigger man lidt nærmere på de mange påstande Werner Best kommer med, så indeholder de en række diskutable påstande og endnu flere halve og hele usandheder.
Det er ikke korrekt at 9 – april – ordningen havde traktatmæssig karakter. Dette protesterede Scavenius også imod. Og Fredsbesættelsen fortsatte udover 29. august 1943.
Det moralsk forkastelige i at en stormagt overfalder en småstat og påtrykker den et forbryderisk regime ligger uden for Best’ s problemstilling. Han forholder sig heller aldrig konkret til de mange tyske løftebrud.
Duckwitz benægter
Nu er det nok ubestrideligt at Best forhindrede det, der var værre. Men hans fremstilling af dette forbryder sig med sandheden. Nu er det nok for meget at gå ind på alle eksempler. Han hævder således, at han havde beordret Duckwitz til at lække informationen om jødeforfølgelsen. Men det har Duckwitz selv flere gange dementeret.
Han roste sig af det frie valg i 1943, men valget var stækket og manipuleret.
Og så skulle han have saboteret Hitlers krav om en modterror i forholdet 1 til 5, men et sådant krav er aldrig blevet dokumenteret.
Best var udset til at gennemføre den nazistiske revolution
Best taler om en legal dansk regering. Men Best glemmer at fortælle, at Hitler med ”den endelige ordning” forstod en indlemmelse af Danmark i ”Das Reich”. Og Best var udset til at gennemføre den nazistiske revolution, men med ”legale” midler, som det var sket i Tyskland i 1933.
I Danmark sorterede den rigsfuldbemægtigede under udenrigsminister von Ribbentrop. Men som SS’ er var han i endnu højere grad Himmlers mand – selv om kontakten med rigsføreren forløb mere i det skjulte.
Når Best i 1943 sendte Frits Clausen og hans mænd ud i kulden var det således ikke kun for at tækkes den danske regering men også fordi han fandt de danske nazister for ubrugelige.
Det var Best, der oprettede Schalburgkorpset
I stedet skabte han Schalburg – korpset som en fremtidig SS – bastion for germaniserings – og nazificeringsprocessen i Danmark. En SS – patrulje fik han også hentet hjem fra Polen som husmagt og som modvægt til modstandsbevægelsen og det tyske militær. Den blev første gang sat ind i augustoprøret i 1943.
Best skriver skånsomst, at Himmler i september sendte nyt politi til Danmark – hvor politiet ikke havde eksekutive beføjelser før. Men han undlader at fortælle at det var ham der siden den 29. august bombarderede Berlin med telegrammer om at få Gestapo og kriminalpolitiet herop.
Måske var jødeaktionen ikke et mål i sig selv, men Best’ s middel til at skaffe sig et politiapparat i kampen om magten i Danmark. Jødeaktionen var måske alligevel kommet på et eller andet tidspunkt.
Han dækker sig ind bag herskerteorier
For Best var regimets notoriske forbrydelser et spørgsmål om en håndfuld personers onde genius, den ”rasende profet” Hitler, ”skolemesteren” Himmler, og ”dæmonen” Heydrich.
Han dækker sig ind bag juraen og sine herskerteorier når det gælder den nazistiske imperialisme, således kryber han i skjul bag den professionelle rolle når det gælder forholdet til nazismen som regime.
Han blev kaldt ”Skrivebordsmoderen”
Werner Best blev egentlig kaldt for skrivebordsmorderen. Han troede i den grad på den nazistiske ideologi og var rede til at gå hele vejen. Han var velbegavet, havde politisk tæft til at agere pragmatisk og opportunistisk, hvis han kunne tjene det højeste ideologiske mål med dette.
Fra sin tidligste ungdom var Werner Best højreradikal med udpræget antisemitiske og antidemokratiske synspunkter. Som 20 – årig var han modstandsaktivist og sabotør i det fransk besatte Ruhr-område. I 1930 blev han medlem af det tyske nazistparti NSDAP. Og i slutningen af 1931 blev han medlem af SS.
Bests løbebane inden for SS
Best studerede jura og indleverede i 1927 sin doktorafhandling. I 1929 blev han retsassessor, men has lovende juridiske løbebane blev afbrudt i 1931, da han blev kendt for de såkaldte Boxheimer – dokumenter, som var en udførlig plan for NSDAP’ s magtovertagelsesplaner. Heri indgik også likvideringen af politiske modstandere.
Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 var vejen inden for retsvæsnet igen åbnet for Best. Han var således politichef i Hessen. I 1935 fik han en ledende position i Gestapo. Og han sørgede for, at det tyske retsvæsen ikke fik noget at vide om de tidlige KZ – lejre.
I 1935 udformede Best nogle meget restriktive jøde – love. Det var også ham, der formede Gestapos ideologiske grundlag.
Efter den tyske besættelse i Frankrig blev Best en central aktør. Han spillede en central rolle for 350.000 franske jøders fremtid.
I juni 1942 kom han til det tyske udenrigsministerium. Og i november 1942 afløste han Renthe-Fink i Danmark. Hitler ønskede at kursen skulle skærpes i Danmark.
Best ønskede også at maksimere den danske fødevareeksport til Tyskland.
Benådet til 12 års fængsel
Ved befrielsen blev Best interneret og senere dømt for krigsforbrydelser. Han blev dømt til døden men senere ved Højesteret blev dette nedsat til 12 års fængsel. Han afsonede dog kun de seks år. I 1951 blev han benådet og udvist. I Tyskland fik han dog en succesrig karriere som privatpraktiserende advokat, hvor han bl.a. gav juridisk bistand til en række tidligere SS . kollegaer.
Han blev mentalundersøgt
Da han skulle afsone sin straf, blev han mentalundersøgt:
- Højt begavet, men noget ensidig og umoden i sin intellektuelle udvikling. I fængslet har han udviklet paranoia. Han har været nærtagen og sensitiv. Han var egocentrisk og selvmedlidende samt fortrængende. Han må dog anses for straffeegnet.
Han hævdede hele tiden, at han ville det bedste for Danmark.
Gode venner med Jens Møller
Allerede efter 5 dage på sin post mødte Werner Best lederen af det tyske Mindretal, Jens Møller. Dette udviklede sig til et varmt venskab mellem de to familier. Ja efter besættelsen bad politimester Brix Mimi Møller om ikke mere at skrive breve til Hilde Best. Men det var hun nu lige glad med. Hun fortsatte med at skrive breve.
Det var da også Werner Best, der gjorde sin indflydelse gældende for at Jens Møller kunne få en dyrlægestilling i Gråsten.
De lokale mente, at familien Best holdt overdådige fester
De lokale kunne berette om overdådige fester hos Familien Best inde i de to villaer i Kollund Østerskov. Problemet var bare, at på det tidspunkt befandt Werner Best sig i fængsel og Hilde Best og hendes børn og barnepige var interneret i Oksbøl – lejren. Herholdt hun sig mest for sig selv og beklagede at hun skulle ydmyges på denne måde. Hun havde også anmeldt tyveri fra villaerne i Kollund.
Men se efter besættelsen opholdt det engelske efterretningsvæsen sig i villaerne. Kan det være dem de lokale forvekslede familien Best og kammeraterne.
Ja Jens Møller gik i Der Nordschleswiger og forsvarede Familien Best.
Den tætte forbindelse til familien Best blev bevaret efter besættelsen, således var en af sønnerne Uwe Møller, der havde overtaget praksissen i Gråsten på besøg hos familien Best i 1976.
Bitter og frustreret over behandlingen i Danmark
I hele hans efterkrigsliv var Werner Best bitter og frustreret over den behandling, som han havde fået i Danmark. Måske havde han med sine erindringer håbet på en form for oprejsning. Han føler selv, at han blev ydmyget og krænket. Og denne bitterhed var ikke kun facade. Nu var han en stor skuespiller, men han var også en stor selvbedrager. Han forstod aldrig, hvorfor han var hadet i Danmark, som han havde reddet fra Hitlers hånd – på bekostning af sin karriere.
En af de få danskere, der forstod Werner Best, var Erik Scavenius – også et menneske som krigen havde spoleret.
Werner Best viste ingen skyld og ansvar
Matlok konfronterede Werner Best med den kritik som hans erindringer havde fået i Danmark. Og svaret er vel typisk for Werner Best’ s fortrængningsmekanisme. Han dækker sig bag ”volkische” principper – uden at ville eller kunne se de katastrofale konsekvenser for nazismens forbrydelser. Han fordømmer godt nok massemordene på jøderne, men han sørger så for at inddrage andre folkemord. Og man finder ingen afstandtagen til nationalsocialismen – ingen skyld og intet ansvar.
Et anklageskrift mod Werner Best
Endelig den 5, juli 1989 udsendte statsadvokaten i Düsseldorf et anklageskrift vedr. mord på 8.723. Men kort tid efter døde Werner Best. Det var i 1990, hvor han var 86 år gammel. Han nåede aldrig i Tyskland at udstå sin straf for sine krigsforbrydelser.
Kilde:
- Siegfred Matlok: Danmark i Hitlers hånd
- tidsskrift.dk
- danmarkshistorien.dk
- Carsten Due Nielsen: Konflikt og samarbejde – festskrift til Carl-Axel Gemzell (Hans Kirchhoff: Best – Scavenius – alliancen, et skæbnefællesskab
- Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
- Niels Birger Danielsen: Werner Best, Tysk Rigsfuldbemægtiget 1942 – 1945
- Artikel: Werner Best på dengang.dk
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.498 artikler, heraf 297 artikler fra besættelsestiden (Før/Nu/Efter) herunder:
- Werner Best
- I Kollund Østerskov lå to villaer
- Duckwitz: Den gode tysker
- Erik Scavenius – hvem var han
- Scavenius – samarbejdets kunst eller forræder
- Jens Møller – Folkefører eller Folkeforfører
- Lige syd for grænsen 1940 – 1949
- Militære efterretninger i Grænselandet
- Anklaget for højforræderi