Det er ikke til at tro, at der i 1920 kun var 47 indbyggere i Padborg. I dag er det antal hundred – dobbelt. 4.500 lastbiler kører dagligt gennem byen. Og 3.000
er beskæftiget inden for speditions – og transporterhvervet. Læs her om den enorme udvikling, og nogle af de kendte firmaer. Men også om da der var masser af husvilde i kommunen. Og kommunen ville ikke stille garanti til oprettelse af en andelsboligforening.

 

Fra 47 til 4.600

Tænk i 1920 var der kun 13 huse og 47 indbyggere i Padborg. I dag er der 4.600 mennesker. Og hver dag ruller 4.500 lastbiler gennem byen. I Danmarks største transportcenter befinder
der sig 47 speditions – og 52 transportvirksomheder. Dertil kommer 27 lager – og 55 servicevirksomheder.

 

3.000 beskæftigede

Og det hele er stadig i udvikling. Siden 1985 er den danske eksport steget med 70 pct, og importen med 50 pct. Den udvikling har man kunnet mærke i grænsebyen. Padborg Transportcenter beskæftiger i dag 3.000 mennesker.

Men man skulle så meget igennem inden det nåede så vidt. Jeg boede i byen i syv år. Så blev jeg mere eller mindre tvunget fra byen.

 

Husvild i Bov Kommune

Fra 1945 til 1990 blev befolkningstallet i Bov Sogn fordoblet. Særlig fra 1955 til 1965 gik det stærkt. I Padborg og Kruså var der ligefrem tale om byggeboom. I 1945 boede kun 40 pct. af sognets beboere i de to byer. I 1970 var der tale om 75 pct.

Det var transportvirksomhed, statslige arbejdspladser og grænsehandel, der var skyld i denne vækst.

Antallet af folk, der var beskæftiget med handel blev fordoblet med handel blev fordoblet fra 1940 til 1965.

Den store tilstrømning skabte problemer. Således var der i 1946 hele 300 familier uden bolig i Bov Sogn. 90 familier var deciderede husvilde. De var anbragt i barakker og på
skoler. Flere gymnastiksale var indrettet som husvilde-boliger.

 

Utålelige boligforhold

Da mekaniker Wind i Bov i 1951 ville nedlægge en lille lejlighed, blev dette nægtet. Da manglede der stadig 85 lejligheder i sognet. Lofter, værelser og sommerhuse måtte endnu i slutningen af 1950erne tages i brug.   Jernbanefolk, der var blevet forflyttet til Padborg måtte tage til takke med et lille værelse uden
nogen bekvemmeligheder. I fridagene tog de hjem til familien. Men efter et par år kom familien til byen. De blev mødt med utålelige boligforhold. Nogle boede i nedlagte busser, andre i togvogne.

 

Kommunen ville ikke garantere

I 1946 forsøgte man, at starte en andelsboligforening. Kommunen ville dog ikke garantere lånet over for staten. I 1949 forsøgte man igen. Det lykkedes. Padborg Andelsboligforening var en realitet. De første huse blev etableret på  Jernbanegade og Ringgade.  I 1961 rummede foreningens boliger en tiendedel af befolkningen. På bare 18 år blev der bygget 189 boliger.

Aabenraa Amts Boligforening kastede sig over Kruså.

 

En bolig for hver anden beboer

Et nyt byggeboom opstod. På bare 10 år blev der bygget 370 boliger i Padborg. Endelig omkring 1970 var boligproblemerne løst. Selv om befolkningstilvæksten stoppede, fortsatte man byggeriet. Fra 1972 til 1990 blev der bygget 1.500 nye boliger i kommunen. Det betød, at der i 1990 var en bolig for hver anden beboer i Bov Kommune. Det må da være Danmarksrekord?

 

Tjent på  besættelsesmagten

Mange vognmænd og speditører havde tjent godt på besættelsesmagten. Der var også masser af transport til Schweiz. Man var glade for de danske landbrugsprodukter. Hjælpepakker til Tjekkoslovakiet blev også klaret fra Padborg.  Transporterne foregik fra Padborg Station, landevejene ved Kruså og fra Oksevejen.

 

Stationen blev større

Byens store jernbanestation blev endnu større. Midt i 1950erne var der ansat 250 mand på stationen. Dengang kørte der dagligt 125 vogne ind på lade-sporene.  Man kunne opleve, at en halv snes lokomotiver futtede tilsyneladende planløst rundt på skinnerne. Men det var skam et formål med galskaben.

 

1950erne: 50 speditører og vognmænd

Hos speditørerne gik det også  stærk. I 1942 var der cirka 40 ansatte hos speditørerne. Tager vi transportfirmaerne med, nåede vi næppe op til mere end 100 ansatte. Men allerede midt i 1950erne var der ca. 50 speditionsfirmaer og vognmænd.   Andreas Andresen var specialist på fødevaretransport. I 1962 byggede firmaet det suverænt største pakhus vest for banen. Tre år senere opførtes et frysehus. Schenker konkurrerede sammen med Andreas Andresen med at være de største.

 

Fra Schenker til Danexim

Efter krigen var Schenkers filial blevet beslaglagt af staten. Niels Christensen, der havde været filialbestyrer købte allerede i 1945 aktiviteterne og rettighederne af staten. Man åbnede under navnet Danexim.  Firmaet var meget engageret i eksport af landbrugsvarer. I den forbindelse blev det første autoriserede frysehus oprettet i 1953 i Padborg. Igennem 1960erne havde firmaet beskæftiget cirka 100 mand.

 

Junker starter selv

Også det andet tyske firma, Vilh. Stave fortsatte i ny skikkelse efter krigen. Det nye navn blev Jarlby og Co. Ledelsen blev overdraget til Kr. Junker. Men denne blev afskediget i 1957. Hvad gør man så. Ja, man fortsætter selv. I 60’erne havde firmaet godt en snes mand ansat.

 

Vognmænd overtager firma i pengenød 

I 1959 startede Padborg Transit. Ja egentlig var det fem vognmænd, der kørte for Berg og Co, som var kommet i økonomiske vanskeligheder, der startede. I 1970 var der 60 ansatte.

Også det store firma, Lehman startede en filial. I 1940erne havde man ellers samarbejdet med de lokale firmaer, Andreas Andreasen, S.A. Jessing og Peter Hansen.  Filialbestyrer hos Samson og Wilson, Erik Halskov Jensen startede i 1953 for sig selv hjemme i sin dagligstue. I 1970 var der 65 ansatte.

Nissen og Petersen havde omkring 1965, 32 ansatte. Den lokale Andreas Nissen havde tidligere været ansat hos Peter Hansen.

 

Prokurister starter selv

I 1966 ville nogle prokurister hos Andreas Andresen starte for sig selv. Det var Brødrene Rebsdorf. I 1970 havde dette firma 25 ansatte.  I 1970 omfattede den samlede speditionsbranche
omtrent 5 – 600 arbejdspladser.

 

Ny grænseovergang

Efter krigen var der mange vognmænd, der prøvede lykken. Men i 1951 aftalte den tyske og danske regering, at kun et begrænset antal koncessionerede lastbiler måtte køre eksport.
Tallet blev i første omgang højst 275 biler. Det steg kun langsom før 1970.

Der var ikke mange store eksportvognmænd i landet, der havde mere end 4 biler. Kun et par stykker havde mere end 10.

Midt i 1970erne kom der større og stærkere lastbiler. Den eksportvognmand, der havde tilladelse til at køre i Tyskland, tjente godt. Hans tilladelse var et guldranet stykke papir.

I 1963 gik der 13 gange så meget gods ud af landet som i 1950.

For Kruså betød den nye udvikling en ny grænseovergang i 1956. Den gamle var alt for smal, og lange køer var hverdagskost.

I Padborg gik forskellige organisationer sammen og etablerede Transitgården.

 

Knud Hansen

Før krigen var der kun en håndfuld eksportvognmænd i Bov – Padborg området. Knud Hansen havde base i København, men etablerede en filial på Krusaagård. I 1960erne udviklede firmaet sig til en stor vognmandsforretning.

 

H.P. Therkelsen

Den største af dem alle var dog H.P. Therkelsen. Firmaet var etableret i Løgumkloster. I 1952 befandt man sig i Kruså. Firmaets store gennembrud kom, da man fik kontrakt med Den danske Brigade i Tyskland. Denne kontrakt bestod fra 1947 og 10 år frem.

H.P. Therkelsen var i mange år den største skatteyder i sognet. Antallet af ansatte steg til 40 i 1970. I dag har man cirka 200 ansatte.

 

De største vognmænd etableret i kommunen

I Bov holdt firmaet Jens Jensen til. Omkring 1970 havde man 10 eksportbiler. Firmaet Peter Hansen specialiserede sig. I løbet af 60erne havde firmaet 40 ansatte.  Problemerne for både speditører og vognmænd var at tyskerne i mange år ikke ville udvide tilladelserne. Derfor var man tvunget til at bruge tyske biler. I 1970erne havde fem af Danmarks største vognmænd etableret sig i kommunen.

 

Bestyrer starter selv

Lehmanns filialbestyrer, Edwad Marker blev selvstændig. Han specialiserede sig i import af tysk øl til Danmark.

Og i 1972 gik tyskerne med til at udvide tilladelserne. Nu var disse ikke mere bundet til den enkelte bil, men til det enkelte firma. Det gav plads til 5 – 600 eksportbiler.

Willy Haustein, der havde været ansat hos H.P. Therkelsen startede et firma, der voksede. Men Haustein måtte opgive i 1982. Hans virksomhed blev overtaget af Brødrene K.E. Og Eigil Christensen.

Firmaet Sv. Aage Barsøe havde solgt halvdelen af firmaet til IAT i Esbjerg. H.P. Therkelsen , der nu for alvor var den største vognmand flyttede til Padborg. Man havde overtaget en del af Padborg Transits aktiviteter, og var nu oppe på 165 ansatte.

 

Det bliver i familien

K.E. Christensen udviklede sig også. I begyndelsen af 1980erne var de en overgang større end H.P. Therkelsen. De havde overtaget firmaet Cargex, som de selv var med til at starte.

Eigil Christensen udviklede E.C. Trail. Han overtog en af de store vognmandsforretninger, Hans Petersen og udvidede medarbejderstaben til 90 i 1993.

Eigil Christensen var svigersøn til Erik Halskov Jensen. Det gjorde ham til svoger til en meget markant person, Carlo Jensen. Han blev også en af de store himmelstormere.

Carlo Jensens firma C.J. Transport blev grundlagt i 1979 med to medarbejdere. I 1990 var der 50 ansatte. Men da begyndte han at flytte aktiviteterne ud af landet.

 

HST starter

Hansen og Søn  havde i 1991 omkring 60 ansatte. Den ene af indehaverne havde sammen med Finn Sørensen grundlagt firmaet HST. Det havde på et tidspunkt 150 ansatte.  Ved siden af de store vognmænd var der yderligere 30 – 40 firmaer i Kruså og Padborg, der havde eksporttilladelse. Andreas Andresen havde overhalet Danexim midt i 1980erne. Man havde opkøbt firmaet Junker og Co. I 1990 var der 120 ansatte.

 

1.300 ansatte i 1990 – 91

I 1990 var N.E. Kock nået op på 40 ansatte. Speditionscentret og Malling gik sammen med Konti – Skan og nåede op på 70 ansatte.

Efter Schenker og Stave kom yderligere to tyske firmaer til, nemlig Otto Ohl samt Kuehne og Nagel. Også det hollandske, Vooruit etablerede sig i Padborg.  Omkring 1990 – 91 havde speditionsbranchen cirka 1.300 ansatte.

 

Motorvej – en fordel for Padborg

Kigger man i Krak fra 1985 kunne man finde ca. 100 firmaer i området, der beskæftigede sig med transport og spedition. Motorvejen blev en stor fordel for Padborg.  Det fælles dansk – tyske toldområde blev en stor succes. Man må tage hatten af for tyskerne, at de ville være med til at etablere dette område et par kilometer inde på dansk grund.

43 aktionærer var med til at starte Padborg Godsregistrering. Primus motor i dette var Erik Halskov Jensen. Overskuddet gik til fælles gavn til det lokale transporterhverv.

Man fik skabt en slags frihavn trods kraftig modstand fra Århus Havn. Dengang blev initiativet dog ikke helt den store succes.

 

Jernbanen i stampe

Jernbanen var sakket bag ud i 60erne og 70erne. Det var ikke meget international godstrafik tilbage. Men så fik man midt i 1980erne det såkaldte veksellad. Ideen var, at bilerne kunne køre vekselladene til centrale terminaler, hvor det så kunne læsses på et tog til de længere distancer. I den forbindelse med etableringen, blev firmaet Kombi – Dan etableret. Men jeg husker det egentlig ikke som den store succes.

 

De gamle centre

En flyveplads blev anlagt. Den gav anledning til meget diskussion. De gamle transportcentre var Padborg station og landevejen ved Kruså I Padborg lå speditionsfirmaerne længe i Jernbanegade, Valdemarsgade og på selve stationsområdet.

I Kruså var det Transitgården lige nordvest for grænseovergangen, der var det store center. Men fra 1962 var det Padborg, der trak. Man etablerede sig mellem den nyanlagte Industrivej
og banen.

 

Guldgraver – stemning

1970erne bød på et langt byggeboom på Frøslev Kådnermark, vest for banen. Næste etape var arealet mellem Omfartsvejen og Motorvejen.  Ja, der var helt guldgraver – mentalitet over det hele.   Udviklingen fortsatte efter mine 7 år i Padborg.

 – Siden denne artikel er skrevet er der sket en ny udvikling som ikke i alle tilfælde har været gavnlig for området. Mange af de nævnte virksomheder eksisterer ikke mere. Det gør min gamle arbejdsplads heller ikke. Men den historiske udvikling kan man ikke se bort fra. Husk denne artikel er fra 2011. 

 

 

Kilde:
–   Litteratur Padborg – Kruså – Bov

 

Hvis du vil vide mere:
–  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf er 63 artikler fra Padborg/Kruså/Bov: 

• Padborg fra begyndelsen
• Padborg i 7 år
• Padborg og nabobyerne og mange flere artikler 

Redigeret 19.-10.-2021