Visby – den næste tur

Herredsfogeden flyttede til Visby. Men hurtig fik man en ny og populær herredsfoged. Han blev ny amtsdommer. Frk Lindberg blev udvist. Tinghus endte som forsamlingshus. Ingen skolegang for drenge over 11 år om sommeren. Visbys tredje skolebygning blev bygget. Ny lærer nægtede at bruge lærerbygningen. Ny form for fattighjælp. Nærmest nødretstilstand i Visby. Andre tegn på fattigdom. En brugsforening oprettet i 1870. Pastor Sonne fra Møgeltønder oprettede Danmarks første brugs i Thisted. Høyberg var en stor hjælp. Ikke alle var tilfredse med ”uddeleren”. Man forsøgte sig med blandet held med en handelsuddannet. Nu solgte man også brændevin. Omsætningen steg til det 10 – dobbelte i løbet af 14 år. Salen i Brugsforeningen blev brugt til foredrag. En grundtvigiansk bevægelse opstod i Visby. En huslærer tager ophold på det forfaldne slot. En pastor tager afsked efter 40 år. Efterfølgeren er Niels Møller. Man forventede sig meget af den ny præst. Man kaldte ham ”Pastor Blomkål”. En afstemning førte ikke til noget. Præsten lod sig pensionere. De flyttede ind i et lille hus i parken. Han døde kun 50 år gammel. En tragisk skæbne. Bredebro kommune forsømte pasningen af parken, men så tog beboerne fat.

 

Herredsfogeden flytter til Visby

Så befinder vi os atter i Visby – nord for Tønder.

Herredsfogeden for Lø Herred og Møgeltønder og Ballum Birker (Enklaverne) havde tidligere boet i Brede Sogn, flyttede 1851 til Visby. Det blev tingsted til 1871. Tinghuset blev bygget i 1851.

Herredsfoged Jacob Thorup købte Jacob Nielsens halvgård og kniplingshandler Fedder Mathiesens hus. Han lod ud imod den frie plads mod syd opføre et anseeligt stuehus. Det blev senere købmand Tingleff’ s butik.

 

En ny populær herredsfoged

Thorup flyttede dog allerede i 1857 og købmand Niels Peter Jacobsen købte hans ejendom. Den nye herredsfoged Ernst Sarauw boede tre år til leje i huset. Men i 1858 byggede han en herskabelig bolig nord for byen. Der var kælder med hvælvet loft under hele huset. Stuehuset havde 7 store, høje og lyse værelser. Mod syd var der anlagt en have med læ plantning og frugttræer og en lille hollandsk vindmølle.

I modsætning til de fleste danske embedsmænd, der i 1867 nægtede at aflægge troskabseden til den prøjsiske konge og derfor tog deres afsked, blev herredsfoged Sarauw i sit embede til glæde for egnens befolkning. De satte stor pris på ham.

 

Herredsfoged blev amtsdommer

Efter krigen 1870 – 71 indførtes prøjsisk retsordning, hvorved retsvæsnet blev skilt fra forvaltningen. Saraw blev da som amtsdommer i Visby, mens politisagerne kom under herredsfoged Grünfeld i Tønder.

 

Frk. Lindberg blev udvist

I slutningen af 1870erne blev der igen ændret på tingene. Det betød at Løgumkloster skulle være sæde for den nye amtsret. Sarauw måtte sælge sin smukke ejendom. Jorden blev købt af gårdejer A.P. Møller og huset af frk. Lindberg. Det var hendes tanke, at der skulle oprettes en skole for unge piger. Skolen kom også i gang men fik kun lov til at bestå i få år. Den blev lukket af de prøjsiske magthavere og frk. Lindberg blev udvist.

 

Tinghus endte som forsamlingshus

Efter 1864 var Visbys glanstid forbi. Det skyldtes at de unge var udvandret. Et tinghus var det heller ikke mere brug for. Men den solide bygning fik lov til at blive stående. Den blev reddet af Doktor Krüger fra Skærbæk. Han brugte ejendommen som læge. Senere blev huset brugt som dansk forsamlingshus og som hyggelig kirkesal for frimenigheden.

 

Ingen skolegang for børn over 11 år om sommeren

I 1845 blev der bygget en ny lærerbolig og 1855 et nyt skolehus i Visby. Lærerboligen var sandsynligvis bygget til bolig for degnen. I skolestuen var der kampestensgulv og borde og bænke, der var anbragt på nedrammede pæle. Alle børnene store som små blev undervist af den samme lærer. Om sommeren var der ingen skolegang for børn over 11 år. Pigerne forsømte skolen fire dage om ugen for at gå i knipleskole.

 

Visbys tredje skolebygning bliver bygget

I 1855 måtte der gøres noget med hensyn til skolevæsnet. Der var omtrent 140 børn. Det gamle skolehus blev revet ned og Visbys tredje skolehus blev bygget. Men nu kom der hele to skolestuer. Og der blev antaget en vinterlærer til at undervise de små børn. Man tog en husmand fra sognet. Og ham brugte man i 28 år.

 

Ny lærer nægtede at bruge lærerbygningen

I 1907 blev der så bygget en ny skole i Visby. Da en ny lærer i 1844 ankom til Visby, nægtede han at bruge lærerboligen. Den var så forfalden, at den ny lærer måttetage bolig på kroen. Og kroen blev ejet af amtmand Neergaard, der havde kaldt læreren til. Han sørgede for at der i 1845 blev bygget en ny lærerbolig.

 

Ny form for fattighjælp

Neergaard havde startet nogle foretagender på Hedegård. Og de blev så fortsat af Knudsen. Det trak nye folk til. Men efterhånden kneb det for Fattigforvaltningen at forsørge de mange fattige. Mange af de nye folk havde bygget hus og stiftet familie. Men man sagde dengang, at de førte et uordentligt liv og sank hen i fattigdom.

Sogneforstanderskabet måtte nødtvungen finde en eller anden form for fattighjælp. Udgifterne voksede år efter år. Kravene til fattigkassen blev næsten for store. Ikke så få arbejdsdygtige måtte understøttes, fordi de ingen bolig havde.

 

Nærmest nødretstilstand i Visby

Derfor besluttede Sogneforstanderskabet at bygge en fattiggård. Til dette brug købtes en lille gård i Nørby. Her blev fattiggården indrettet i 1868. Det gamle stuehus blev indrettet til stald. Da fattiggården blev åbnet, blev den befolket af 28 fattige, mænd, kvinder og børn.

Men der var også andre, der blev hjulpet. Det var et ikke ringe antal familier eller enkeltpersoner som boede i deres egne huse. De fik en forholdsvis lille understøttelse, husleje, brændselshjælp eller pengehjælp.

Der var på den tid indtrådt en nødstilstand i Visby. De fejlslagende spekulationer på Hedegård havde voldt mange beboere fortræd og for mange år påført bønderne store fattigudgifter.

De stærke og arbejdsdygtige mænd kom til at begynde med tilbage til fattiggården om vinteren. Men da de blev holdt til arbejde på fattiggården og ikke længere, som det havde været skik før, blev sat i kost for 3 danske mark daglig, forlangte de ingen understøttelse mere.

Ved år 1900 stod Fattiggården nærmest tomt. Bedre forhold havde indfundet sig i Visby.

 

Andre tegn på fattigdom i Visby

Men mange børn gik i pjaltede klæder og blev af forældrene sendt ud på tiggeri.  Flere koner gik også ud og tiggede – ikke kun til jul og påske. Fra skolen kom der klager over at børne havde utøj. Undertiden var det fnat og det, der var værre.

Forældrenes ligegyldighed omkring skolebesøg kunne også godt skyldes fattigdom. Drikkeriet omkring 1860erne gik stærkt blandt arbejdere og bønder i 1860erne. Og det var nok medhjulpet af brænderiet på Hedegård. Der var jævnligt slagsmål på kroen og larm på gaden i Visby.

 

En brugsforening oprettet i 1870

Det kan måske overraske, at der omkring år 1900 fandtes en stor brugsforening i Visby. Den var allerede blevet oprettet i 1870. Det er Frederik Høyberg som var fader til denne. Han mødte mejeriforpagter Burchardi som er født på Grøngård. Denne var meget optaget af Arbejder – Forbrugsforening. Ideen havde han fået af pastor Sonne, der året i forvejen havde oprettet Danmarks første brugsforening i Thisted.

 

Pastor Sonne fra Møgeltønder – manden bag den første Brugs i Danmark

Pastor Sonne havde i en snes år været præst i Møgeltønder. I 1864 havde krigen fordrevet ham til Thisted. Her var han kommet til at stå blandt en fattig arbejderbefolkning. Det gjorde ondt på ham at han aldrig så arbejdere i kirken. Han ville hjælpe dem økonomisk. Han havde hørt om væverne i Rochdale i England. I 1866 lykkedes det ham at oprette en Brugsforening i Thisted.

 

Høyberg oprettede Brugs i Visby

Høyberg kunne ikke glemme tanken. Da han kom hjem og overtog driften af Nørmark fik han støtte af brødrene Knudsen på Trøjborg og fik oprettet en arbejder-forbrugsforening i Visby. Det startede med 40 indtegnede medlemmer. I årenes løb voksede det til 67.

 

Ikke alle var tilfredse med ”uddeleren”

Varerne til Forbrugsforeningen blev købt kontant i Tønder eller Højer. Kaysen overlod vedlagersfrit et rum i hans hus som udstillingslokale. Medlemmerne skulle dog selv indrette dette rum. Og det blev langt dyrere end forventet. Der måtte optages et driftslån på 200 Rigsdaler. De to brødre Knudsen stillede kaution for dette.

Man skulle have en sælger. Man valgte vinterlærer Johannes Bondesen, foreløbig for et halvt år. Han fik en løn på 3 mark (1 kr.) om dagen. Men allerede efter den første månedlige generalforsamling kom det frem, at der var ualmindelig utilfredshed med ham. Der opstod gang på gang regnefejl.

 

Man forsøgte sig med blandet held med en handelsuddannet

Men da han var en redelig person med samvittigheden i orden, blev man enige om at beholde ham. Han blev dog kun til efteråret 1870. Så blev det Peder A. Jepsen også kaldet Todsen, der blev udesælger. Han var det indtil 1879 med en pause på fire måneder. I disse fire måneder gjorde man et forsøg med en handelskyndig uddeler. Men det faldt ikke ud til nogens tilfredshed.

 

Nu solgte de også brændevin

Brændevin var en vigtig artikel i en købmandsforretning dengang. Men oprindelig var det slet ikke meningen at Brugsforeningen skulle føre denne vare. Men kr. Knudsen og Kaysen foreslog at man skulle også føre denne artikel. Når man gik hen efter brændevin hos høkeren, købte man også andre varer.

 

Omsætningen steg til det 10 – dobbelte på 14 år

Da foreningen havde bestået i 14 år, var omsætningen steget til det tidobbelte. Med den stigende omsætning blev lokalet i Kaysens hus snart for lille. Tilslutningen til at bygge nyt, syntes at være ringe. Bestyrelsen truede med at trække sig.

 

Salen brugt til foredrag

Men i 1873 var der flertal for nybyggeri. Man lejede også lokaler ud til Sparekassen. I lokalerne var der også plads til et mødelokale, hvor der blev afholdt interessante foredrag. Men salen blev snart taget i brug af forretningen. I en snes år var alt folkeoplysende arbejde så godt som standset. Men sådan var det overalt i landsdelen.

Først da forsamlingshuset i 1894 var købt til forsamlingshus kom der igen gang i mødeaktiviteten.

 

En grundtvigiansk bevægelse i Visby

Da familien Knudsen i 1853 kom til Visby forplantede den grundtvigske bevægelse til sognet. Men den fik dog ikke her samme stærke tag som i befolkningen som i Forballum, Mjolden og Randerup.

Pastor Seeger har sikkert ret, når han i sin kronik flere gange hævder, at ”Grundtvigianerne” slet ingen betydning havde for sognet i almindelighed.

 

En huslærer tog ophold på det forfaldne slot

En populær person dengang var Familien Knudsen´ s (Trøjborg) huslærer Sigfred Ley. Han var 46 år gammel – lang og ranglet, pebersvend med et mægtigt skæg og et langt filtret hår.

Mens Knudsen med familie tog ophold på Hedegård, valgte denne huslærer at tage bolig på det skumle, forfaldne og ubeboede Trøjborg til bopæl for sig selv. Egnens folk så ham vanke rundt i de tomme sale med et flakkende lys. Det vakte en vis gysen. Hver dag selv ved vintertid tog han sit bad i Sejersbækken.

 

En pastor tager afsked efter 40 år

I 1908 tog pastor Seeger sin afsked efter 40 års virke. Han var i 1867 kommet syd fra, efter at den danske præst have nægtet at aflægge ed til den preussiske konge. Han var tysksindet og tysksproget. Men han lærte sig hurtig dansk. Nu kunne han bedre begå sig i det rent dansktalende sogn.

Det havde været en stor omvæltning for menigheden med den tyske præst. Med årene var han faldet godt til. Beboerne morede sig dog ofte over hans danske udtalelser. Hans tyske sindelag fornægtede sig dog aldrig.

 

Efterfølgeren var pastor Niels Møller

Hans efterfølger var den unge nordslesviger Niels Møller og hans hustru Christine. De var begge gårdmandsbørn fra Strandelhjørn. Fra barnsben havde de været dansktalende. Han var både uddannet i Tyskland og i København.

Niels Møller var meget kulturel. Han besøgte museer, teater, koncerter m.m. Han ville gerne kende de forskellige kirkelige retninger. Inden han kom til Visby, havde han haft forskellige vikarjobs i Haderslev og Kegnæs.

 

Man forventede sig meget af den ny præst

Det nye præstepar blev modtaget med en vis forventning i Visby. De var sønderjyder og talte dansk. Men desværre lykkedes det aldrig for pastor Møller at få rigtig fat i Visbys beboere. Langsomt blev kirken tømt til gudstjenesterne. Han tog ellers sin præstegerning alvorlig men kontakten til menigheden manglede.

Måske skyldtes dette at en stor del af Visbys dansksindede befolkning samledes i frimenighedens egen kirke i forsamlingshuset. Nogle fra menigheden forsøgte at få ham tvangsforflyttet, men der var ingen, der ville have ham.

 

Fremsynet og fuld af nye ideer

Niels Møller var ellers foretagsom, fremsynet og fuld af nye ideer på det praktiske område. Således lod han installere en stor vandtank på præstegårdens loft. Det blev med motorkraft pumpet videre, så præstegården fik rindende vand.

 

”Pastor Blomkål”

I 1910 købte han et stykke jord ved vejen, der fører ud af byen mod syd. Det var en lang og temmelig smal mark. Den lå åben for vind og vejr. Pastor Møller havde store planer med dette stykke jord. Han begyndte at dyrke blomkål. Det skaffede ham naturligvis øgenavnet ”Pastor Blomkål”. Folk i Visby var temmelig skeptiske over for alt det nye, han fandt på.

Men initiativet skaffede mange Visby-knægte et job med at hakke og luge mellem grøntsagerne og de nye sjældne buske og træer. Gennem årene var det en indbringende forretning for ham at sende større ladninger af kål og andre grøntsager syd på. Det skete bl.a. fra Visby Station og til for eksempel Hamborg. De penge han tjente ved dette, blev brugt til indkøb af nye planter til haven.

 

En afstemning førte ikke til noget

Der blev anlagt flere gangstier rundt i haven, der var græsplæner med smukke blomsterbede. Midt i haven anlagde han en forhøjning, hvor der blev opstillet tre statuer. Omkring 1920 var hans have færdig.

Der blev lavet en afstemning om præsten skulle forblive i sognet. Og denne endte 146 – 146. Pastor Møller bad om at blive pensioneret. Han mente ikke, at menigheden ville falde til ro, hvis han forblev i embedet. Han vedlagde også en lægeerklæring, der viste at han led af kronisk næse-og halskatar, der volte ham meget besvær.

 

Præsteparret flyttede ind i et beskedent hus i parken

Allerede samme år blev han pensioneret og byggede et lille beskedent træhus i den nordlige ende af hans park. Efterfølgende blev huset pudset med cement. Her flyttede parret ind efter at de havde forladt præstegården.

Efterhånden blev det lille hus forsynet med elektriske apparater. Ja han byggede også radioer til sig selv og andre. Men desværre fik de ikke så mange år sammen. Fru Møller var i længere tid syg af lungebetændelse og døde i 1924. Han lod hende begrave i den sydlige ende af parken.

 

Døde kun 50 år gammel

Han forblev en enspænder og var ensom. De sidste år blev han angrebet af en kræftsygdom, der påførte ham store lidelser og lange hospitalsophold på sygehuset i Tønder. Da han døde i 1931, blev han begravet i haven ved siden af sin hustru. Han var kun 50 år, da han døde.

 

En tragisk skikkelse

Egentlig var Pastor Møller en tragisk skikkelse. Han havde den bedste vilje for sin menighed. Måske var han langt forud for sin tid. Deres klædedragt vakte også opsigt, hvor de kom. Man morede sig ofte over dem i det lille sogn. Visby var ikke parat til dem.

De kom som et frisk pust med deres moderne livsstil. Derved opstod der en distance, som de aldrig overvandt.

Ægteskabet var barnløst. Ret tidligt blev det besluttet at testamentere haven og huset til Visby Kommune. Kommunen vedgik arv og gæld. Haven blev passet og gæster havde fri adgang.

 

Bredebro Kommune forsømte pasningen

Ved kommunalreformen i 1970 kom Visby under Bredebro Kommune som overtog pasningen af pastor Møllers have. Den blev dog misligholdt af kommunen og forfaldt. Da der var tale om, at det lille hus skulle rives ned, vågnede beboerne i Visby op. Der blev indgivet en klage til Bredebro. Langt om længe besluttede kommunen at bøje sig for beboernes ønsker.

Hvordan situationen er i dag vides ikke. Det er godt nok lang tid siden undertegnede har været i Visby. Men efter sigende er det Tønder Kommune, der passer græset og frivillige, der ellers passer haven.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Festskrift til H.P. Hanssen
• Sønderjyske Årbøger
• Feddersen-Jensen: Visby sognekrønikke

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang,dk indeholder 2.015 artikler
• Under Tønder finder du 325 artikler

 

• Visby Kirke og et par præster
• En Kvindehøjskole i Visby
• En præstefamilie fra Visby
• Visby – nord for Tønder
• Trøjborg Slot -nord for Tønder
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
• Trøjborg – den fjerde historie