Første verdenskrig blev udkæmpet på Vesterbro. Det var en mærkelig klam lugt i husene dengang. Og mærkelig var også svømmeundervisningen. Vi skal også høre om en berømt skrivelærer, og politiets gadepatrulje, der blev bestukket med sprut. Og Krølle Charles var socialist. Jo og så var der lopper og lus og varm mælk til maden. Rullemutter Amanda havde en papegøje.

 

Rullemutter med papegøje

På hjørnet ved Istedgade boede rullemutter Amanda. Hun havde en papegøje, der råbte hver gang klokken lød:

 

       Ja´r Amanda, jør det gå´t

 

Hun var svensker. Det var godt at kende hende. For hun kunne rulle dugen, så den så ny ud, inden den skulle på lånekontoret. Det kneb altid sidst på måneden.

 

Meget at få – for to øre

Dengang kunne børnene tjene en to øre eller en fem øre, for at gå i byen for folk. De blev investeret hos bageren i kagekrummer. De bestod af enderne af wienerbrød, brødstænger, rosenbrød, kringler og flødeskumskager, der var gået i stykker.

 

For to øre kunne man også få en dejlig sukkerkringle eller slikkepind.

 

Varm mælk til maden

På Asylet i Valdemarsgade fik ungerne varm mælk til maden. Og der skulle man også sove til middag. Det foregik ved, at man lagde hænderne op på bordet over kors, og hovedet hvilende derpå.

 

Biffen lå i Dannebrogsgade. To bør kunne komme ind for 25 øre. Der var korte film med Olga Svendsen og Stribolt. De lavede sjove løjer. Ja så var det også Chaplin og andre komikere.

 

Lopper og lus

Lopperne var næsten ikke til at holde nede I gamle huse holdt de til i sprækker i gulve og vægge. Dengang blev der ikke ferniseret og malet så meget. Det var der ikke råd til. Lus var der ofte. Så var det bare ned på apoteket og købe for 25 øre cippedillefrø. Og så skulle man gennemgå eb større renselsesproces. Frøene blev opløst i eddike. Det var noget, der sved, især når det kom i øjnene. Og bagefter skulle det hele gennem tættekam. Og så røg der ofte et par totter hår af ved samme lejlighed.

 

Ambulancen dengang var en lille lukket vogn med en hest foran. En mand stod bagpå. Han kunne kigge gennem en rude og holde øje med patienten.

 

Heste – handel

På Gasværksvej helt nede ved Vesterbrogade var der en hestehandel. Det var en lang gård med en hel del hestestalde. Her kom folk og købte heste, som skulle bruges til køreheste. Nogen gange ville køberne se, hvordan hestene opførte sig på brostenene. Så var det med at komme væk, for man vidste aldrig, om hestene ville løbe løbsk.

 

Krølle – Charles

Det var altid sjov i gaden, når der var værtshus – slagsmål. Og når Krølle – Charles kom, så var der opløb. Man sagde om ham, at han var socialist. Han kritiserede Christian den Tiende, kongehuset og regeringen. Som regel kom der et par pansere og fjernede ham.

 

Basserne fyldte meget

Og sådanne pansere, de fyldte godt op i landskabet dengang. De var tykmavede med lange frakker. De havde hjelme på hovedet og læderbælte omkring deres fyldige vom. Men kunne godt blive helt væk under sådanne to pansere.

 

De rige frøkener

Over på hjørnet af Platanvej lå en anseelig rødstensvilla. Her boede to ældre frøkener. De havde stald med to fine heste og kusk. På en bestemt tid hver dag kørte vognen frem. Som regel var det en åben forspænder. Kusken havde høj hat og det hele. De to frøkener blev hjulpet til rette af deres tjenestepige, der var iført forklæde og kappe. Turen gik ud ad Vesterbro og varede sjældent mere end en time.

 

Politiets Gadepatrulje

Ved siden af den fornemme villa lå Sorte Hest. Det var en forholdsvis lav 2 – etagers bygning. Det var gæstgivergård med stald, vognport og hølager m.m.

Om sagen var her ret så fredelig. Men ud på aftenen var freden forbi. Politiet havde ret så meget arbejde med fuldrigger herfra.

 

Men værtshusene havde dengang et fint forhold til politiet. Man sørgede altid for at det var et glas øl til Politiets Gadepatrulje. Om vinteren var det som regel 1 sort. Og hvad var det? Det var et kop kaffe med en rom eller snaps. Havde man lukket, var det altid en aftale med patruljen, hvor de kunne finde en bajer.

 

Ladegårds – lemmerne

Trækvogne blev flittig benyttet, men også cyklen kom efterhånden ind i gadebilledet. Det var dog ikke let på de glatte brosten. 

Og tænk Halmtorvet blev fejet af Ladegårds – lemmerne. De mødte op med deres riskoste under armen, eskorteret af en kontrolmand med kasket.

 

Vandet gik ind til Sønder Boulevard

På Halmtorvet og Sønder Boulevard lå først kvægtorvet, dernæst slagteriet og så Vestre Gasværk. Her var også masser af oplagspladser. Man kunne også se rester af den gamle jernbanedæmning. Ja og vandet gik næsten helt ind til Sønder Boulevard.

 

Rewentlovsgade begyndte oppe ved Vesterbrogade og endte ved Ny Vestergade, i dag Tietgensgade.

 

Mand med rødt flag

Der hvor hovedbanegården i dag ligger, var der oplagspladser og brændepladser. I Berntoftsgade var der jernbanespor, så man kunne køre ned til havnen. For at køre derned, måtte toget køre over Vesterbrogade lige ved Frihedsstøtten. Her var dengang en lysmast, der var indrettet således, at der kunne sættes en laterne op, hvor der stod STOP.

Samtidig gik der en mand foran toget med et rødt flag og en klokke. Samtidig ringede en klokke også på lokomotivet.

 

Ny Vestergade (Tietgensgade) gik fra Vester Boulevard til Kvægtorvsgade. På hjørnet af Bernstofsgade lå elektricitetsværket. Derefter kom Ny Vestergades Hospital, der senere blev omdøbt til Rudolf Bergs Hospital.

 

 

Et druknehus

Den nuværende Ingerslevgade eksisterede ikke dengang. Her var vand. Skibene kunne gå lige ind til Vestre Gasværk for at læsse kul. Ligeledes kunne kreaturer udlæses til Kvægtorvet.

 

Havnen ved Gasværket lå inde i en bugt. Bolværket gik skråt ud, og fortsatte lige forbi Tømrergraven, hvor der gik en bro over. Her lå også det gamle Druknehus. Hertil blev bragt de mennesker, der blev fundet druknet i havnen.

 

En lang træbro

Gik man lidt længere hen, passerede man et stykke af den gamle Vester Vold. Så kom man efterhånden til den gamle Langebro. Det var en lang træbro, der lå lige ud for Vester Voldgade. Denne bro blev omkring 1902 afløst af en ny svingbro. 

 

Første verdenskrig på Vesterbro

Første verdenskrig kunne også mærkes på Vesterbro, når rødderne fra Gasværksvej var i krig med Viktoriagade. Der blev brugt kæppe og kosteskafter. De første kampe blev udkæmpet i august 1914 i Istedgade.

 

For to ører lunge

Hos slagtemester Clemensen på Enghave Plads kunne man købe lunge for to øre til kattene. Det vil sige, at det blev kogt, inden kattene fik det. Og kattene kunne holde rotterne væk.

 

Smidt ud

Kvarteret var fattig. Ofte så man møbler stillet ude foran husene. Her sad stakkels familiemedlemmer og frøs, overvåget af betjente. Men det skabte ikke opløb. Det var som om beboerne var vant til, at folk blev smidt ud af deres lejligheder.

 

En mærkelig lugt

Det var en mærkelig lugt i opgangene. Det var en blanding af petroleum, kaffe og urenlighed og ikke at forglemme, retiraderne.

Det kneb med den personlige renlighed. Og såfremt der var bademuligheder i kvarteret, ja så blev det ikke brugt så meget af de lokale.

 

De gratis glæder

En af de gratis glæder var at sidde på bænkene foran Tivoli og kigge på løjerne. Der var mange bænke dengang, og de var næsten altid optaget.

 

Hr. Nellermann

Her lå også Matthæusgades Skole. Det var en velordnet og godt organiseret kommunal skole. Man var næsten kommet bort fra den korporlige afstraffelse. Eneste undtagelse derfra var gymnastiklærer Hr. Nellermann. Han var altid iført jaket og kasket. Han havde et skæg lige som en hvalros og en tydelig kommandostemme. Han var som så mange andre gymnastiklærer dengang, tidligere befalingsmand.

Han kunne virkelig med sit spanskrør sætte gang i folk.

 

Svømmeundervisning

Om sommeren, når vejret tillod det blev man i samlet flok ført til den kommunale badeanstalt. Her forsøgte man at lære poderne svømning. Det lykkedes dog ikke helt.

Ved hjælp af en bøjlestang skulle poderne tage svømmetag. Gjorde de det ikke tilfredsstillende, stak gymnastiklæreren stangen så langt ned, han kunne. De gode elever kunne så vriste sig ud af bøjlen og selv klare resten.

 

Den berømte skrivelærer

Og på Vester Voldgades Skole havde skrivelæren udgivet en skrivebog. På omslaget stod hans fulde navn P.M.S. Brandt. Det fik eleverne hurtig omdøbt til

 

       På Måsen slår Brandt.

 

En lussing fra lægen

Skulle man have fjernet mandler eller polypper dengang, ja så foregik det uden bedøvelse. Hvis børnene ikke kunne sidde stille på grund af smerterne, ja så stak lægen bare en lussing. 

Ja og lungebetændelse blev dengang behandlet med varme omslag. Det var en hyppig dødsårsag.

 

En religiøs vækkelse

De fleste arbejder – børn blev konfirmeret dengang. Men arbejdere og præster havde det ikke så godt sammen. Og når et barn skulle konfirmeres skulle man lægge et offer. Og det afhang af, hvor meget man tjente.

 

Omkring 1904 opstod der i København en religiøs vækkelse. Den var foranlediget af præsterne Firbiger og With fra Maria Kirkesal på Vesterbrogade. Lokalet havde været dansesal før. Det hed hvis nok Valkyrien. Men der blev også holdt vækkelsesmøder i det lokale Figaro.

 

Her sluttede Vesterbro

Da dansesalonen Figaro blev nedlagt, blev det overtaget af biografkæden Royal. Dengang måtte der ikke danses på almindelige restauranter. Det kunne man så i de to dansesaloner Kæden og Figaro. Men det kostede 10 øre pr. dans. Og  snyde for det, ja det kunne man ikke. Der var ansat store kraftkarle som udsmidere. De tog ikke med fløjlshandsker på synderen.

 

Det var her på Enghave Plads, at Vesterbro sluttede. Derefter var der marker, grøfter og kolonihaver.

 

Kilde: Se

Litteratur København (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Om Vesterbro: Læs

       Et sted på Vesterbro

       Forlystelser i København

       På Vesterbro

       Tivoli

       Tog til København

       Vesterbro – den fjerde tur

       Vesterbro – en historisk vandretur