Vajsenhuset i Tønder – endnu mere

Vajsenhuset havde stor kulturel betydning for Tønder. Og ikke mindst for pietismens udbredelse. Det blev ril det bedst drevne Vajsenhus i Sønderjylland. Og det var Peter Struck og pastor Schrader, vi kan takke for dette. Købmand Matzen troede Magistraten ikke på. Ja amtmand, bypræsident von Holstein gjorde også en masse for Vajsenhuset. Endelig lykkedes det, at få testamentet fra von Roepsdorff. Men en kogsinspektør ville efter en konkurs ikke af med pengene. Først i 1735 var pengeforholdene i orden. Der var kun 8 børn i begyndelsen. En storbrand i 1725 ødelagde planerne. Vajsenhuset havde stor overskud, grundet trykkeri og en flittig person ved navn Rakebrandt.

 

Hvorfor hedder det Strucksalle og Schradersvej?

Ja det er måske nogle af de unge i Tønder, der ikke kan svare på. Men her i artiklen kan man måske få en indigt i, hvorfor disse personer skal æres. Da undertegnede boede i Tønder, var det også noget, der hed Det Struckse Børnehjem.

 

Stor betydning for byen

Dette er så anden del af historien om Vajsenhuset i Tønder, som vi skrev for et par år siden. Vajsenhuset i Tønder havde stor kulturel betydning for byen. Ja Vajsenhuset fik også stor betydning for pietismen.

Vajsenhuse eller stiftelser for forældreløse børn kendtes allerede i det gamle Rom. Efter reformationen blev der oprettet Vajsenhuse i Holland og Tyskland. Men først under pietismen kom der for alvor gang i disse huse.

 

Vajsenhus i København

I Danmark skænkede Frederik den Fjerde i 1720 selv 2.000 rigsdaler til et kommende Vajsenhus i København. Men det blev dog først åbnet i 1727. På den tid var der allerede gang i den i Sønderjylland. Der var oprettet Vajsenhuse i Slesvig og Flensborg uden kongens og øvrighedens foranledning.

Senere kom der Vajsenhuse i Tønder, Tønning og Husum.

 

Det bedst drevne

Vajsenhuset i Tønder blev indviet fredag den 24. juni 1735. Det blev nok det bedst drevne af samtlige Vajsenhuse. Ja det blev allerede sikret i 1710 takket være storkøbmand Peter Strucks og Hustru’ s testamente. Det var oprettet i taknemlighed over et helt usædvanlig levnedsløb.

 

Peter Struck

Legatstifteren Struck fødtes midt under svenskerkrigen i 1659. Han blev født i hjemmet i Aabenraa den 25. april. Kun tre uger i forvejen var hans far, der ligeledes hed Peter Struck død af Sprinckeln (tyfus) kun 38 år gammel. En af hans faddere Carsten Detleffsen, havde mistet sin hustru, Margrete Struck, den 23. marts.

Faderen betegnes i kirkebogen som en god kristelig og beskeden mand. Den 9. nov. 1654 havde han i Åbenrå indgået ægteskab med Marine, datter af sel. Margr. Boisens, hvilket kunne tyde på, at hun var født uden for ægteskab.

Fremtiden tegnede sig ingenlunde blid for den lille åbenråer. Hans mor fødte ham ”under den største kummer, og vaskede ham i de to første trange år bestandigt i sit tårevand”.

Da han var 12 år gammel, sørgede ”gode hjerter”, bl.a. by – fogeden for, at han kom i lære i Hamborg hos fornemme folk.

 

Startede tidlig en forretning

Ikke engang fyldt 19 år startede han i 1678 sin egen forretning i Tønder med de 600 mark, som hans arvepart efter faderen. Den udviklede sig hurtig. Han importerede vin fra Hamborg og kolonialvarer fra Holland. Og så eksporterede han Tønderkniplinger.

Men selv om han havde økonomisk fremgang slap han ikke for sorger. Således mistede han allerede i 1686 hans hustru, Anna Christine efter kun 3 ½ års ægteskab.

 

Stor anseelse

I de følgende fem år påtog han sig en række offentlige hverv. Først blev han valgt til borgerrepræsentant og kæmner. Siden valgtes han til rådmand efter amtmandens indstilling. Overalt blev han anerkendt for sin dygtighed og anseelse.

I 1691 giftede han sig igen, denne gang med Beate Maria, som tre år efter fødte ham en datter, Anna Christine.

Denne datter blev gift allerede som 16 – årig med den 20 år ældre gottorpske embedsmand, Joh. Ad. Roepstorff, som døde i 1719. Men da var begge hendes forældre døde.

 

Fattigskat i Tønder

Peter Struck havde under sit arbejde i Tønder set meget fattigdom. Han havde også hørt beretninger om Vajsenhuse i Halle og Hamburg.

I 1705 var hospitalet i Tønder blevet restaureret og udvidet for at skaffe ophold til værdigt trængende borgere. Pengene dertil – 2.318 mark 10 skilling – var skaffet til veje ved en husindsamling, forestået af Struck.

På foranledning af Struck blev der ugentlig indført en fattigskat. En borger i hver af byens fire kvarterer skulle samle ind. Hver lørdag eftermiddag efter en andagt i nærværelse af provsten, de fire opkrævere og Struck eller en anden rådmand, blev beløbet fordelt mellem de fremmødte fattige.

 

Pater Struck’ s testamente

I den kollektbog, som Struck gennem årene havde ført over indsamlingen til hospitalet har Struck og hans hustru uden dato, men sandsynligvis i 1710 efter datterens bryllup, indført deres testamentariske bestemmelser angående et vajsenhus for 12 forældreløse drenge fra Tønder, Åbenrå, Hellevad og de 5 sogne fra Viddingherred: Rødenæs, Klangsbøl, Horsbøl, Emmelsbøl og Nykirke.

At netop disse steder havde ægtefællernes bevågenhed, skyldes formodentlig at Struck og hans to hustruer gennem deres slægt havde tilknytning der. Således antages, at Strucks fader har været lærer i Hellevad. Men det er rigtig lykkedes at finde beviser herfor.

Struck havde i kollektbogen lagt en kuvert og forseglet den med følgende påskrift:

• Denne forseglede bog må kun åbnes af mig, Peter Struck, eller min kære ægtehustru, Beate Maris Struck, og efter vor død af borgmester og råd.

 

Ingen kendte til testamentet

Tilsyneladende har ægteparret intet fortalt om deres legat ikke engang til svigersønnen, som heller ikke brød forseglingen, selv om han havde kuverten i forvaring efter sin hustrus død. Men han var hele tiden på rejse med hertug Carl Friedrich.

Imens blev hans arv forvaltet af koginspektør Andreas Joachim Heinemann og herredsfoged de Behr. Og da han efter stormfloderne i 1717 0g 1721 skulle udrede 525 mark til udbedring af digerne, solgte han ca. 13 demant kogsjord uden at kende til svigerforældrenes legat til Vajsenhuset.

 

Magistraten havde ikke tillid til Matzen

Fra anden side havde der også været interesse for at få oprettet et vajsenhus i Tønder. Købmand Jens Matzen var interesseret i et Vajsenhus i Tønder og flere havde også givet tilskud.  Matzen havde tænkt på, at oprette et uldfabrik og beskæftige 20 børn ved siden af, at de skulle undervises.

I 1728 var Matzen nået så vidt, at han hos Magistraten og regeringen ansøgte om koncession til at starte en klædefabrik og et Vajsenhus i Tønder for at afhjælpe fattigdommen. Men han fik afslag, da byens fædre stillede sig skeptisk over for ham og hans planer. De henviste til, at Man i Tønder havde en kniplingsfabrik, hvormed al armod med lyst til at arbejde kunne finde beskæftigelse og tjene til sit underhold.

Det samme skete, da han i 1741 ville indrette et uldspinderi med en fattig – og krøblingeskole.

 

Tønder’ s store ildebrand 1725

I mellemtiden var Tønder den 16. oktober 1725 blevet ramt af en stor ildebrand, som lagde en stor del af byen, bl.a. hospitalets bygninger i aske. Nu skulle man både genopbygge hospitalet og skaffe boliger i stedet for de nedbrændte også hjælpe de brandlidte, fattige og forældreløse.

 

Holsteins forgæves arbejde

Under disse forhandlinger kom rygtet om Strucks Vajsenhus på tale. Amtmanden, statsminister Joh. Georg Holstein som i overgangen efter 1721 tillige var bypræsident i Tønder, rettede straks en forespørgsel til sin fortrolige medarbejder, provst Samuel Reimarus, en betydelig og pietistisk personlighed, som nøje kender forholdene i den gottorpske tid og havde stået købmand Struck nær.

 

Holsteins brev

Da Reimars svar var indløbet, sendte Holstein den 23. marts 1726 Reimarus et brev, hvori det hed:

• Deres skrivelse af 8 ds. Har behaget mig overordentligt, eftersom den giver mig lys og håb om at kunne udføre mit forsæt med et forønsket resultat.

 

De tilsendte oplysninger angående det kenckelske legat er tilstrækkelige og beder jeg om at give mig lige så udførlige efterretninger om det struckse testamente, og kan Deres hørærværdighed være forvisset om, at jeg, hvis Gud giver mig liv og sundhed, at yderste evne skal anstrenge mig for, at den salige testators gode og prislige hensigt skal blive ført ud i livet.

 

Forinden glæder det mig at høre, hvilke rosværdige foranstaltninger til de fattige børns underhold og undervisning er bleven truffet af Dem på egen hånd, og opmuntrer det mig så meget mere til med glæde og eftertryk at tage fat på denne gode sag, som den netop kunne virkeliggøres ved at få det struckse legat udbetalt og anvendt. Jeg skal nok også ved lejlighed sørge for at få skaffet nogle straffebøder til veje dertil bl.a. de 100 rdl. som rådmand Giese har fået i mulkt.

 

Måske skal det lige nævnes, at det kenckelse legat stammer fra den velhavende provst Kenckel, der døde i 1751. Han skrev en del pietistiske bøger.

 

Endnu et svar

Et kvart år derefter den 18. juni hedder det videre i et brev fra Holstein til Reimarus:

• Sagen ang. Det struckse og det kenckelske testamente foruroliger mig, fordi jeg ikke kommer videre dermed, skønt jeg så gerne ville sørge for de fattige, og da nu en fattig andenpræst (Maercatus) under Guds velsignelse har oprettet et Vajsenhus i Slesvig med 24 – 25 børn, som får klæder, mad og undervisning, og nu desuden efter at have overdraget den tidligere fattigskole lader 300 fattige børn undervise, så kan jeg ikke nægte, at jeg derved er bleven meget opmuntret til med Deres medvirken at begynde noget lignende i Tønder, såfremt Gud gier mig liv og sundhed dertil. Og med hvilken glæde ville jeg ikke arbejde derpå!

 

En energisk efterfølger ved navn, Schrader

Imidlertid lykkedes det ikke Holstein at komme sagen nærmere i forbindelse med provst Reimarus iden han afgik ved døden den 15. september 1727. Men hans efterfølger var Johann Hermann Schrader, som havde været hans huslærer, inden han i 9 år blev lærer for prinsesse Charlotte Amalie og derpå præst i Oldesloe.

Schrader var ikke blot en betydelig prædikant, som blev redskab for en pietistisk vækkelse, men tillige en energisk og initiativrig mand, som hensynsløst greb ind overfor alskens overgreb og slendrian. Det var også ham, der fik ansat to pietistiske præster ved siden af sig i Tønder: Joh. Joachim Arens og Hans Adolph Brorson.

 

Testamentet fra von Roepstorff

Kort efter sin ansættelse den 20. marts 1728 fik Schrader vel på foranledning af Holstein, Magistraten til at skrive til daværende amtmand i Reinbeck, von Roepstorff. Han fik det svar, at det forseglede testamente var udbrudt i dennes besiddelse.

Efter en del forhandlinger udleverede von Roepstorff det til koginspektør Heinemann, der havde forvaltet de struckse landerier for ham.

Ved et møde på Tønder Rådhus den 21. juni 1730 kunne sidstnævnte så endelig overrække originalen til provst Schrader og Magistraten, hvorpå seglet blev åbnet og testamentet blev oplæst.

 

Store planer

Legatet omfattede 91 demant marksjord i Frederikskogen. Forpagtningsoverskuddet skulle i første omgang komme 12 forældreløse drenge til gode. De skulle anbringes i hospitalet, forplejes, opdrages og undervises til de blev 14 år. Det skulle være af en skolemester, der var kristelig, gudfrygtig, from, ærlig, flittig og ufortrøden. Han skulle desuden undervise 38 andre fattige børn fra byen. For dette skulle han have 820 mark som vederlag.

Hver degn i de 5 vestslesvigske sogne, som vi tidligere har nævnt, skulle undervise 20. Degnen i Aabenraa 12 og degnen i Hellevad 24 fattige børn uden herfor at forlange skolepenge. Men de skulle herfor modtage en godtgørelse på 30 mark hver.

Hvis det var muligt skulle de resterende midler bruges til at de 12 forældreløse drenge hvert år skulle kunne få et nyt sæt tøj. Hos landsherren skulle der søges om skattefrihed for legatets jorder. De, der skulle have tilsyn og aflægge regnskab, skulle have et årligt honorar.

 

Schrader gik i gang

Da der til sidst fandtes en bestemmelse om at testamentet skulle træde i kraft et år efter stifterens død, måtte der nu afregnes. Og det lykkedes endda at undgå tab, selv om Heinemann gik konkurs i 1739.

Trods bystyrets betænkeligheder straks efter testamentets åbning i 1730 gik Schrader i gang med at bygge en ny hospitalsbygning med et Vajsenhus og et tugthus (arbejdshus). Samtidig lod han foretage en indsamling i byen. Den indbragte 200 mark.

 

Indbringende indsamling

Gennem sine kontakter, foretog Schrader også en indsamling. Christian den Sjette og dronningen ydede store bidrag. Holstein gav 300 mark ligesom kongen og grev Zinzendorf gav 87 mark. Denne Zinzendorf kender vi fra Christiansfelds oprindelse.

Schrader var heller ikke bange for at ofre af egen lomme. For både at gavne Vajsenhuset og udbrede pietismen gennem udsendelse af egnede skrifter indrettede han i et rum af Vajsenhuset et eget trykkeri, hvorfra han i januar 1731 kunne udsende sin egen salmebog, ”Vollständiges Gesang – Buch” med 1.157 salmer, forlagt og trykt for det ”daselbst zu erbauenden Hospital – und Waysenhauses”.

 

Først i 1735 var pengeforholdene i orden

Efterhånden kunne man begynde med hospitalets og tugthusets drift, men endnu stod selve Vajsenhuset tomt, idet man ikke kunne få penge vristet ud af den konkursramte Heinemann. Først i 1735 var pengeforholdene i sådan en orden – især ved hjælp af kniplingshandler Jurgen Krögers legat – at man kunne begynde på at udføre legatfondens bestemmelser i stifterens ånd.

 

Kun 8 børn i begyndelsen

Skt. Hansdag blev det så endelig indviet hele 22 år efter Peter Strucks død. Der var kun 8 drenge i stedet for de påbudte 12.

Til at undervise de fattige og forældreløse børn havde Schrader tilkaldt Henneberg fra Flensborg. Men denne døde allerede i november 1730. Så denne kom aldrig til at virke i Vajsenhuset.

 

En flittig person – Rakebrandt

Men det gjorde August Jacob Rakebrandt, født i Løgumkloster i 1699. Efter at have studeret teologi fra 1721 og virket Preetz fik han i 1731 opfordring til at overtage degneembedet i sin hjemby, og han indrettede her en lille latinskole, indtil dette blev ham forbudt.

Fan tiltrådte straks ved Vajsenshusets åbning som lærer og informator med 150 mark i årlig lø. En fru Schramm fungerede som Vajsenmutter med en økonomi på 400 mark. Men fra 1738 til sin død i 1771 virkede Rakebrandt som både økonom og lærer.

 

Stort overskud

Samtidig forestod han salget og udsendelsen af forlagets bøger. Ved sin tiltrædelse opstillede han en udførlig inventarfortegnelse, som endnu er bevaret.

I de første 15 år blev der solgt en ret anseelig antal:

• Af Tondernsche Bibel 294 eksemplarer
• Af Tyske katekismer 4.858 eksemplarer
• Af danske katekismer 3.300 eksemplarer
• Af Allgemeines Gesang – Buch 6.910 eksemplarer

Rakebrandt fik ikke meget for sit store arbejde, så overskuddet blev forholdsvist stort.

 

 

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• Sønderjyske Årbøger
• Carstens: Die Stadt Tondern
• Ludwig Andresen: 200 Jahre Waisenhaus in Tondern
• Claus Eskildsen: Tønder 1243 – 1943
• Tønder gennem tiderne (1943)
• Petersen: Tønder Statsseminarium 1788 – 1938

 

 

Hvis du vil vide mere: Se her på www.dengang.dk:

• Vajsenhuset i Tønder
• Sygdom og andre lidelser i Tønder
• Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
• Tønder Kristkirke
• Åndens Folk i Tønder
• Fattige i Tønder
• En af Tønders patrioter
• En berømt mand fra Øster Højst og mange andre