Helt tilbage fra oldtiden har der været trafik i Vadehavet. Her sejlede vikingerne på vej til deres mange togter. Her var der kvægtransport til Holland og England.

 

Vadehavet er gennem hele historien op til vores tid blevet brugt som ”transportvej” Ved kysten indenfor Lister Dyb har man fundet spor af havnesteder fra den ældre bronzealder. Der er fundet ret omfangsrig kystbebyggelse ved Ballum, Hjerpsted og Emmerlev.

 

Aktiviteter gennem historien

I Bronzealderen, hvor marsken ikke var dannet, i det mindste ikke i ret stort omfang, har der været havnepladser ved Daler og Møgeltønder. Allerede i Oldtiden har der været livlig skibstrafik i egnen omkring Højer og Tønder.

Angiveligt tog Angel-sachserne på deres togt til England i ca. 450 ud fra Tønder og Wendingstedt. Forskere mener at sidstnævnte sted blev ødelagt samme år som handelsstedet Rungholt ved Nordstrand i 1362.

 

Saltproduktion ved vadehavet

Saltproduktionen i Vadehavet har også bevirket stor trafik på Vadehavet. Saxo omtaler denne produktion i 1151. I Valdemar Sers Jordebog fra 1231 omtaltes det, at udvindingsstederne
i Frisland tilhørte de tre fjerdedele kongen, og den ene fjerdedel hertugdømmet. Denne saltproduktion er af meget ældre dato. Og måske er denne produktion årsagen til navnet Tønder (Se nærmere i artiklen ”De Første mennesker i Tønder).

 

De frisiske øer var landfaste

De frisiske øer menes at være landfaste og kun adskilt af Vidåens udmunding. Første gang at Sild benævnes som ø er i 1141.

Friserne brugte Vadehavet. Og de anlagde også byer langs floderne og ved kysterne. Og Tønder havde allerede omkring år 1000 en livlig samhandel med London ifølge historikeren Pontoppidan. Der er dog ikke se skriftlige beviser på disse påstande

 

Studeeksport

I Tønder var der en stor eksport af kvæg. Det var i begyndelsen kun borgerne og de adelige, der måtte udføre studene. Det var forbudt for bønderne. Men de rige bønder på Tønder – egnen trodsede dette forbud. Der foreligger dog ikke noget skriftlig materiale om, at dette i 1500 – tallet er foregået af søvejen. Dette sker først omkring år 1600.

Både fra Ballum og Højer udgik der flere gange om året studeskibe i hele flåder til Holland. Fra kystegnene mellem Møgeltønder og Ballum skal 94 skibe have været i fart med stude. Det var svenskerkrigene der ødelagde kvægeventyret for Tønders vedkommende.

 

Kysten har ændret sig

Kystens udseende afveg meget fra det nuværende udseende. En stor bue gik ind mellem det højere land omkring Møgeltønder mod nord og Vidding Herred mod syd. Dette herred var dengang en ø, adskilt fra fastlandet ved en gren af vadehavet, hvis sidste rester er Gudskog – søen. Denne bugt til Tønder blev inddiget i 1553 – 55, ved diget fra Lægan til Humdrup, mens den øvrige del af Vadehavsbugten blev inddiget i 1562 – 66.

 

Tønders udehavne

Egnene omkring Lister Dyb spillede også en stor rolle for skibsfarten i Vadehavet. Tønders rolle som søfartsby udspillede sig ganske vist i slutningen af 1600 – tallet. Men den vedblev faktisk til at være en ikke ubetydelig søfartsby med dens udehavne ved Vidåens udmunding Rudbøl og Højer.

Lister Dyb havde en dybde på ca. 35 meter. Den gik over i Højer Dyb, som på det dybeste sted var ca. 20 meter.

 

Kirkespir som sømærke

I 1628 blev tårnet på Møgeltønder Kirke ødelagt ved en storm, hvorved den tabte spiret. I en præsteberetning for Ribe Stift hedder det sig:

• ved 15 Alen af sin Højde, som forhen var til stor Nytte for Søfarende, saa det kunne ses langt ude i Vestersøen og rette Sejl derefter, særlig naar de skulde gennem det farlige Lister Gab.

De hollandske kaptajner havde tilbudt at betale en tredjedel af udgifterne ved dets genopførelse på betingelse af, at tårnet blev opført i sin gamle højde. Det var vigtigt at bevare dette tårn som sømærke.

Tidligere havde både Løgumkloster Kirkes og Tønder Kirkes tårne fungeret som sømærker. Men også Hvidding Kirkes to spir var indtil kort før 1500 gode sømærker.

 

Gamle søkort

Man kunne være særdeles sø-kyndig og stedkendt for at kunne besejle Vadehavet. Og uden søkort gik det slet ikke. En af de bedste kort, der blev grundlaget for mange andre var et, udarbejdet af Johannes Meyer i 1643. Han kortlagde hele strækningen fra Tønder til Varde på tre måneder. Men på grund af datidens mangel på tekniske hjælpemidler vil det næppe kunne anvendes i dag.

Men allerede i 1640 havde officer Johannes Wittemack, der var digegreve i Bredstedt ”tegnet et kort over det frisiske landskab” Dette overdrog han til Christian den Fjerde. Nordgrænsen gik lige nord for Lister Dyb.

 

Brug lods, når du skal til Tønder

Men den ældste beskrivelse over Lister Dyb finder man hos hollandske Waghenaer fra 1585. Og han giver et godt råd:

• Wilt ghy op na Lutke Tondern, so neemt een lootsmann

Eller sagt på dansk. Hvis du vil mod Tønder, så tag en lods. Der var tale om, at der var lodser ved Føhr i 1644, men det første egentlige lodseri blev først oprettet i Danmark i 1686.

 

Mange pirathavne

Nu fandtes der nok flere havne, end der egentlig var på et søkort. Der fandtes en del pirathavne ved Marsken i det 16. århundrede. Man handlede direkte med bønderne uden at betale diverse afgifter, som man skulle i de obligatoriske havne. En udtalelse fra dengang:

• jede Sieltiefe in den Marschen, jede Grube am Prielende, jede Münding einer Au diente als Hafen.

 

Kæmpe flåde i Sydvestjylland

Hvor mange både var der dengang? Ja man ved, hvad der i 1648 – 1649 havde passeret List Strømtold. Tog man de både der var hjemmehørende i Tønder, Højer, Rudbøl, Møgeltønder, Sejerslev, Emmerlev og Hjerpsted, ja så udgjorde flåden 60 skibe på i alt 1561 læster. En anseelig størrelse.

De største skibe var St. Anna af Højer på 116 læster og  Den Hvide Due af Møgeltønder på  114 læster.

 

Planer måtte opgives

I første halvdel af det 17. århundrede havde både gottorpske Hertug Frederik den Tredje og den danske Kong Christian den Fjerde tænkt på at anlægge en større havn ved Vidåens munding og ved Ballum. Ingen af forslagene blev dog til noget.

 

I 1652 kun småskibe til Tønder

Tønders udehavn var i en længere periode ved Rudbøl samt ved Højer. Kun både samt småskibe hvis mast kunne lægges ned, kunne passere igennem sluserne op til Tønder. 1652 hedder det hos Dancwerth om havneforholdene ved Tønder:

• Allhie hat es zween Häfen, zu Rutebûll und zu Hoyer. Zu Rütebüll können die Schiffe, wann´s sehr stürmet, nicht sicher liegen. Hoyer ist gleichsam der Stadt Tondern Hafen.

 

Havnen ved Højer gror til

Skibene gik gerne til slusen i dæmningen nord for Rudbøl Kog (Nordslusen) eller til Højer. På det sidste sted var skibenes anlægsplads der, hvor Sejersbækken strømmede ud gennem Højer – Rudbøl diget. Stedet lå lige ved banegården, hvor en mindesten blev rejst til erindring om, at det var her Kong Frederik den Sjette gik i land her i 1825, efter et besøg på de stormflodshærgede Halliger.

Havnen ved Højer groede mere og mere til. Skibe der indtil 1640 kunne gå hertil, måtte blive ved kysten. Emmerlev og Ballum måtte på et tidspunkt fungere som nødhavn for Højer.

 

Flyvesand ved Emmerlev

Kyststrækningen har hele tiden ændret sig. Ved Højer lå kysten i 1805 1,5 km længere mod øst.

Stormfloderne ændrede hele tiden besejlingsforholdene langs Vadehavet. Opskylning af sand var betydelig. Således også ved den store stormflod i 1825. Mange ”gode jorde” mellem Emmerlev og Højer blev dækket af så tykt lag sand og grus, at man frygtede for begyndende ”flyvesandsdannelse”.

 

Dige-byggeri ved Ballum

Da man byggede diget fra Ballum til Astrup under verdenskrigen ved hjælp af krigsfangere ændrede besejlingsforholdene sig. Bredeås udmunding blev flyttet tre kilometer sydligere. Der blev nu færgeoverfart fra Ballum Sluse til det nordlige Rømø. Fra Ballum var der livlig sejlads. I 1851 – 52 var der dampskibsforbindelse til England. Hvis skibene var for dybtgående ankrede de først op ved Havneby på Rømø og lodsede en del for derefter at tage til Ballum.

Da man anlagde diget over Bredeå-lavningen i 1915 – 1917 kom mange af materialerne af søvejen. Skibene, der bragte disse materialer var ofte tremastede jernskonnerter, som lagde til ved Rømø Dybs stejle kanter, hvorefter man lagde skinner ud til dem og lossede pr. tipvogn.

 

Færgeforbindelse fra Højer

I 1822 anlagdes en lille havn i Keitum, hvorfra der gik færgeforbindelse til Højer. Men denne forbindelse måtte forlægges til Munkemarch. Man havde store problemer med at holde en rende fri, således at den lille damper, der besørgede overfarten kunne komme ind.

I årene 1850 – 59 forsøgte man flere gange at etablere en dampskibsrute fra Husum til Højer. Selv om damperne ikke havde en dybdegang på mere end 2 fod, blev de hele tiden siddende fast i slikken.

 

Kanalen sander til

Der var også problemer med Højer Kanal, der var anlagt i 1799. I 1855 – 61 kunne både med en dybde på 6 – 7 fod komme ind med ordinær flod. Men senere sandede kanalen til, så fartøjer med en dybde på mere end 4 fod havde problemer.

 

Ny havn ved Højer

I 1844 havde man nye planer klar til en ny havn ved Højer. Opsamlingsbassinet skulle ligge i Sejerbæk lavningen øst for Højer og ladepladsen ved kanalen til Vidåen.

 

En middelmådig havn ved Højer

En unormal lav vandstand kunne forhindre ind – og udsejling i længere tid. I august 1851 måtte ”kreaturudførselsdamperen ”Jylland” blive liggende i Højer i 8 dage med kreaturerne ombord.

Den danske Lods 1850 var en slags haneguide, der inddelte havnene i forskellige klasser. Ingen af havnene ved vestkysten kom ind på klasse 1. Men Rømø Havn betegnes som sommerhavn af anden klasse, hvilket betød, at de havde en dybde på 18 fod. Højer blev betegnet som vinterhavn af 5. klasse.

 

Uddybning af skibskanal

Et forslag fra Otto Kier i 1857 gik ud på at man ved den påtænkte ind-digning af Ny Frederikskog ikke byggede sluser ved Højer, men derimod byggede en åben skibskanal til Tønder. Den skulle flankeres af dæmninger på begge sider for at beskytte de lavtliggende marskegne mod flodvandet. Kier håbede at både Tønder og Højer blev Flensborgs vestkysthavne.

 

Sejlads til Norge, Sverige og England opgives

Fra 1855 – 61 foretog man en uddybning af havnen, så skibe med en dybde på 6 – 7 fod kunne anløbe Højer.

Masser af planer gik forbi Højer. Men tyskerne havde ikke opgivet tanken om en tysk nordsøhavn i Sønderjylland. Besejlingsforholdene ved Højer var meget dårlige. Man kunne ikke få skibe med 8 fods dybde til at anlægge Højer, så sejladsen mod England, Norge og Sverige måtte efterhånden ophøre. Der kostede både mere tid og forhøjede fragter, når man skulle lodse
”udenfor Barren”.

I en klage til Rigsdagen i Berlin, klagede 66 kaptajner fra Sild over forholdene både på Sild og ved Højer.

 

Emmerlev var ikke optimal

Det eneste sted, der kunne losses og lades var ved Emmerlev, selv om forholdene ikke var gunstige. Badestedet på Sild blomstrede op, og det gav anledning til større persontrafik. Ved ugunstigt vejr var det umuligt at landsætte passagerer og gods. Lodsningen og lastningen måtte foretages med vogn.

Da Tønder – Højer banen var en realitet ville man forlænge den til Emmerlev. Her ville man anlægge en havn og lave en rende ud til Højer Dyb. Men denne plan måtte opgives.

Man havde også planer om, at lave en dæmning ud til Højer Dyb. Den skulle have været på 5 kilometer. Også den plan blev opgivet.

 

Kalkudvinding

En ikke uvæsentlig produktion af kalk foregik langs Vadehavet. Det var muslingeskaller der blev samlet og forarbejdet. Der fandtes bl.a. kalkværker i Tønder og i 1860 blev der grundlagt et kalkbrænderi i Højer. Ved stormfloden i 1894 tilsandede mundingen, så den blev helt ufarbar ved lav flod. Derfor måtte færgen Sild – Højer flere gange omdirigeres til Emmerlev.

 

Dæmningerne havde store konsekvenser

Landindvindingsarbejderne har i betydelig grad ændret for betingelserne for sejladsen i Vadehavet. Hindenburgdæmningen har umuliggjort kystfarten i væsentlige dele af Vadehavet. Og det samme kan man sige om Rømødæmningen. Sidste år inden Hindenburgdæmningen omsatte Højer Havn 10.354 tons. Året efter var der kun 565 ton. Nedgangen skyldtes blandt andet at færgefarten til Munkmarsch blev indstillet.

I 1934 befordrede jernbanen Tønder – Højer en del gods, mens en del blev befordret med lastbil.

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
  
• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Højer 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

• Hvis du vil vide mere:
• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 

Redigeret 8.- 12. – 2021