Hvorfor udvandrede så mange fra Tønder og resten af Sønderjylland? Ofte var myndighederne glade for at fattiglemmerne tog af sted. Vi følger en rejse over Atlanten – dengang. Desuden kigger vi på, hvordan sønderjyderne blev modtaget \”over there\”

 

I første del hørte vi om, at Anna Cathrine Sørensen fra Ubjerg fik et lån på 240 rigsdaler fra Fattigkassen til at udvandre til Australien. Ligeledes hørte vi, at en arbejderenke fra Højer udvandrede i 1885 sammen med hendes to børn til Amerika.  I første del kan du også se, hvor mange der udvandrede fra Tønder kreds.

 

Billigere at sende \”Fattiglemmerne\”
af sted

Det lyder i dag besynderligt, at kommunerne støttede en sådan immigration. Hvor mange af de 300.000, der udvandrede fra sidste halvdel af 1800tallet til første verdenskrig, vides ikke.

Måske var logikken klar nok. Et giftermål mellem fattiglemmer, ville belaste kommunens budget. Og måske ville de børn, der kom ud af det, også gøre det.

Også banker spekulerede i lån til dem, der ville udvandre. Og breve fra udvandrere, der havde oplevet lykken i det forjættede land gik på omgang i sognene. Så var det jo meget passende, at dampskibsselskaberne lokkede med gode tilbud til dem, der ville prøve lykken.

 

I den preussiske hær

For befolkningen i Sønderjylland betød Wienerfreden i 1864, at 150.000 mennesker både i tanke og tale skulle underlægge sig de nye overherrer, Preusserne.

De dansksindede måtte underlægge sig en tre årige tjenestepligt i den preussiske hær. Derefter skulle man forpligtige sig til 4 år i reserven.

 

Masseudvandringen startede i Sønderjylland

Godt nok nåede man til en overenskomst i 1869, at udvandrende kunne vende tilbage og tage ophold som udenlandske statsborgere. Men de blev mødt med mange chikanerier, ligesom der lagdes hindringer i vejen for undervisning og mødevirksomhed på dansk.

Resultatet udeblev heller ikke. Masseudvandringen startede i Slesvig. Og myndighederne lagde ingen hindringer i vejen. På den måde, slap man af med de besværlige dansksindede. Unge mellem 17 og 25 år skulle ansøge om “Entlassung aus dem Untertanenverband” for ikke at blive udråbt som desertører. Regeringspræsidenten godkendte kun ansøgningen såfremt der ikke var indvendinger fra militære eller civile myndigheder.

 

Mange årsager til udvandring

Men retfærdigvis skal der også nævnes andre årsager til den store udvandring:

• Kornpriserne faldt dramatisk, det betød lavere priser til landbruget og derved fattigdom
• En liberal økonomisk politik i USA gjorde det lettere at etablere sig, og arealer til opdyrkning blev foræret væk
• Fra omkring 1850 blev rejserne til Amerika hurtigere, billigere og mere sikker for udvandrerne
• Mange drømte om at starte som tallerkenvasker og ende som millionær

Af de 150.000 sønderjyder/nordslesvigere der var, boede i landsdelen dengang, udvandrede omkring 54.000. En del tog til Danmark, men en meget stor del tog til det forjættede land.

Den store udvandring fra Europa tog sin begyndelse omkring 1815. frem til 1. verdenskrig udvandrede omkring 50 millioner europæer.  Fra øerne Før, Amrum, Femern og Langeland var udvandringen meget stor.

 

Sørejsen startede i Hamburg

Fra Danmark og Sønderjylland tog udvandringen for alvor fart efter 1864, og nåede sit højdepunkt i 1880erne. Det foregik med dampskibe dels direkte fra København, dels via Liverpool, Hamburg og Bremen.

Den nystiftede Thingvalla – Linje var alene om ruten over Atlanterhavet. Men selskabet blev ramt af forlis og konkurrence. I 1898 blev selskabet købt af DFDS.

Langt den overvejende del fra Tønder og fra det øvrige Sønderjylland tog via Hamburg til det forjættede land. Enten tog man den besværlige rejse med vogn eller gik til fods til Hamborg.  Da jernbaneforbindelsen kom, gik det så i fjerde klasses kupeer til havnebyen.

Ofte måtte man overnatte i en af de mange logihuse bag St. Pauli. Her måtte man dele af pladsen med talrige andre emigranter.

 

Om bord

Tidlig næste morgen begyndte man at drage mod Elben. I logihuset havde man for en Reichsmark forsynet sig med blikting til måltiderne ombord samt stråsække til at hvile sig på om natten. Belæsset med alle disse ting, gik man nu til dampskibet. Man var lidt betænkelig, da man gik ombord.

Man sejlede til Stade, og lagde sig på siden af en ordentlig kolos. Det var selve udvandrerdamperen, der ikke kunne gå helt til kajen på grund af dens dybdegang.

Hver enkelt emigrants papirer blev gået igennem, og alle ansigter blev nøje gennemgået af det nøjagtige tyske politi. En del forvirring opstod. Man kunne ikke finde sine ting og sine slægtninge I en labyrint af gange kunne det være uhyggelig svært at finde hinanden.

 

Familie-dækket

For fuld kraft gik det nu ud i rum sø. Skumsprøjtet bag ud pegede mod den gamle verden, som man havde sagt farvel til.

Meget hurtig tilpassede emigranterne sig. Sprogvanskeligheder blev klaret med fingersprog og mimik. Det gik ikke mange timer før man havde fundet den rette disciplin.

De gifte mænd og kvinder med deres børn blev anvist et dæk for sig selv. Det var ikke unormalt at et ægtepar havde ti småfolk med sig. Man kunne godt forstille sig den lugt, der fremkom, med et par dage i stormvejr, når lugerne foroven var lukket i. Halv kvalt af den forfærdelige lugt ønskede man at komme ud.

De ugifte og jomfruburet

De ugifte mænd blev anbragt på et andet dæk, hvor der gik livligt til med slagsmål og spektakel. Fjernt derfra, i det allernederste rum, det såkaldte jomfrubur
havde de ugifte kvinder deres plads. Overvågningen blev fortaget af kvinder, og der blev strengt håndhævet at ingen mandlig person indfandt sig under nogen som helst påskud.

 

Elendige forhold

Det var ikke videre komfortabelt. Højt til loftet var det ikke. Køjepladserne var anbragt tre og tre oven på hinanden. På denne trange plads skulle man vaske sig og gøre andet toilette. Når vejret ikke tillod det, så skulle man også her indtage måltiderne. Her var meget lidt plads, meget uorden og dårlig luft.

I sejlskibenes tid var hyppige dødsfald ombord almindelig. De hygiejniske forhold var miserable. Rederierne forsøgte at presse så mange om bord som mulig for at øge profitten.

 

Det kæreste opholdssted

Det øverste dæk var emigranternes kæreste opholdssted, som man kun forlod, når det stormede. Blandt den blandede skare var der mange talenter. En kunne lave kortkunst, en anden var nærmest akrobat, en kunne synge, en kunne lave skuespil.

I første kahyt blev der ofte udgivet en avis, der gik fra hånd til hånd og endte blandt tredje klasses passagerer.

Den kæreste underholdning var dog at danse. Når vejret tillod det, foregik det til langt ud på aftenen. Når man skulle opholde sig fra to til tre uger på et skib, trængte man til motion. Dampskibene var hurtigere. Men dengang med sejlskibe kunne det godt tage seks uger for at krydse Atlanten.

 

Missioneret

Om bord blev der også missioneret. Man kunne være sikker på, at der var mindst fem – seks præster om bord. Unitarer, Baptister og Mormoner. De havde travlt med at hverve sjæle. Dette skete med samtaler i køjerne, dels ved prædikener, påmindelser og bønner.

 

Udskejelser af \”groveste natur\”

Men pludselig kunne der ske vigtigere ting på skibet; man ville more sig. Ja man kunne se udskejelser ofte af den aller groveste natur. For lystigst af dem alle, var de unge piger. Og udskejelser skete, selv om der var et årvågent opsyn.

 

Lodsen kommer ombord

Alt imens dette skete, nærmede skibet sig den amerikanske kyst. Omkring 800 engelske mil fra land så man det første stjernebanner. Det var lodsbåden og lodsen gik om bord, hvilket var en stor begivenhed for passagererne.

Man havde indgået væddemål, om lodsen ville sætte højre eller venstre fod først på båden, om hans øjne var blå eller brune, om han havde skæg eller ikke skæg og så videre. Jo der var sandelig meget underholdning om bord.

Lodserne kendte udmærket til opmærksomheden. Det skete også at de nedlod sig til at hilse på de almindelig dødelige.

 

Land i sigte

Dagen efter lodsens ankomst, så passagerne det første af det forjættede land – Long Island. I horisonten skimtes en lang rødlig stribe. Om bord blev alle febrilske, selv om der endnu var et døgn til New York.

På mellem-dækket herskede der stor travlhed. Halmmadrasserne og bliktingene kastedes i havet. Alle ville op på dækket den sidste nat.

Midt i virvaret blev der udvekslet adresser blandt passagererne. Man takkede også besætningen via underskrifter for en god behandling. Nu hvor man kunne se land, var det lige meget at man under turen følte sig dårlig behandlet.

Den næste morgen mødte der passagerne et fantastisk syn. Udvandrerdamperen gled ind i  Lover Bay, den kolossale bugt, hvis kyster varslede en storhed, som gibbede i emigranterne. Verdens storhed lå foran. Forbi Coney Island, hvor en uhyre træelefant (restaurant) vækkede emigranternes forbavselse. Ind ad Hudson Floden gik det. Forbipasserende færgedamperes plask og piben og lodsernes lange brøl afbrød pludselig stilheden.

 

Grundig undersøgelse

Passagerne blev stillet op på dækket. Andre lodser og sundhedspolitiet kom ned af floden i en lille damper, og alle emigranter blev underkastet en omhyggelig undersøgelse.

Folk, der haltede, lamme, blinde og brystsyge blev sorteret fra. De blev sendt tilbage med den førstkommende båd. Straffede personer, fik samme medfart.

Først efter at det grundige eftersyn var foretaget kunne båden ankre op i Hoboken med sin last af levende sjæle.  En fornyet undersøgelse ventede emigranterne i land. I det såkaldte Barge Office blev de underkastet en ny undersøgelse. Såfremt papirerne var i orden, blev emigranterne i store delinger ført til emigranttogene, der førte dem mod vesten.

 

Alt blev registreret

Alt blev registreret. Navn, alder, bestemmelsessted, og også det pengebeløb, man havde med. Det var også vigtigt for myndighederne at få at vide, om man havde modtaget fattighjælp. Gennemsnitlig kom der dagligt 3 – 4.000 emigranter gennem myndighedernes skarpe øjne.

Var det tvivl om rigtigheden eller om en ældre mand kunne ernære sig selv, eller om det var rigtig at han havde slægtninge i en fjern egn langt vest på, ja så blev man holdt tilbage, indtil forholdene var blevet undersøgt. I løbet af en måned blev 600 af 60.000 indvandrere sendt retur til Europa.

 

Håndværkerne tjente gode penge

Almindelige håndværkere nød stor anerkendelse i Amerika. Her kunne man tjene gode penge.

Indvandrerne blev dog ikke altid på den første sted, men drog videre. Under den amerikanske borgerkrig i begyndelsen af 1860erne gik den oversøiske udvandring noget tilbage. Men da krigen var slut startede den anden store udvandringsbølge.

Det amerikanske børskrak i 1873 betød stigende arbejdsløshed, hvilket igen fik udvandringen til at falde. Men da denne krise var over fortsatte strømmen atter til det forjættede land.

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• Udvandring fra Tønder (1)

Redigeret 30, – 12. 2021