I denne første del besøger vi Aabenraas centrum. Hvordan var udviklingen i byen. På  hoved-strøget overtog butikkerne efterhånden håndværksvirksomhederne
og købmandsgårdene. Det ”sociale – bolig- skel” forsvandt efterhånden. De fine boede inde i centrum, og på Store Torv boede de helt fine. Vi besøger Ramsherred, Storegade, Lille – og Store Pottergade, Slotsgade, Nygade m.m. Desuden aflægger vi nogle gamle virksomheder et besøg.

 

Fornemme gårde og fattigdom

I årene 1878 – 82 udvandrede over 1.000 personer – især unge folk. Turen gik til Amerika, Flensborg, Hamborg og Danmark. Det paradoksale var, at købmændene i byen kunne bygge fornemme gårde til sig selv, mens fattigdom og arbejdsløshed herskede i sidegaderne.

Efter 1864 så den tysksindede købmandsstand positiv på fremtiden. Fra 1897 blev den smalsporede jernbane tilknyttet byen. Det trak landbefolkningen til. I årene 1895 til 1905 voksede
den preussiske administration .

 

Industri til byen

Omkring år 1900 opstod der en del industri i byen uafhængig af købmandsstanden Aabenraa blev centrum for administrativ og anden service samt en – gros og butikshandel. Byen oplevede pludselig en stor indvandring. Det var af  embedsmænd og arbejdere.

Der skete også en forandring af bygningerne og huse i Aabenraa. I 1840 – 50 var byen præget af den første store søfartsperiode fra 1730 – 70. I løbet af 1700 – årene og i begyndelsen af 1800 – årene var det gavlhusene, der var dominerende. Gavlhusene var et typisk håndværkerhus. Ofte var der bygget et mindre sidehus og bagerst på grunden et baghus på tværs, som rummede pakhus, stald eller lignende.

 

Aabenraas bygninger

Disse huse var som regel opført i bindingsværk. Fra midten af 1700 – årene var gavle, karnapper og langsider blevet omsat i grundmur. Gavlhusene var næsten enerådende i Slotsgades
østligste del, i Ramsherred nord for Nørretorv samt i Søndergades nordlige del. Også en del af Storegade samt Fiskergade og dele af Nygade var i høj grad præget af gavlhusene.

De lang-huse, der i løbet af 1700 –  tallet vandt indpas i bybilledet, kan opdeles i fire grupper:

• Købmands – og kaptajnsgårdene
• Embedsmands – gårdene
• Gavlkvisthusene
• Lejehusene

 

Købmands – og kaptajnsgårdene lå for det meste på Storetorv, i den vestlige del af Skibbrogade og på et stykke af Storegade. Men de kunne også findes spredt langs Storegade og Ramsherred.  Der var ikke så mange embedsmandsgårde. Typisk for disse var de store haver. De lå især i en klynge i Slotsgades vestlige del.

Efter 1730 opstod gavlkvisthuset. De lå typisk i de mindre centrale områder i håndværkerkvartererne som Nybro, Nygade, nord for Pottergade og Slotsgades vestligste del.

 

Lejehusene

Da det gik fremad i 1700 årene skulle søfolk og skibstømrer have husly i byen. Det betød at Lejehusene i en eller to etager opstod. Det kom til at præge Sønderport og Gildegade. Men også Slotsgade og Nygade fik sin del.

Her var mange flotte eksempler på  god byggekunst. Det kunne måske skyldes, at de havde samme byggeherre som de højborgerlige gårde.

 

Det sociale niveau

Husenes størrelse udtrykte borgerens økonomiske formåen og pladsbehov. Ja man kunne stort set se den fortløbende rangfølge fra centrum ud mod periferien. Det sociale niveau var tydelig.  Handelens placering ved torv og hoved-strøg skyldtes i høj grad nødvendigheden at være der, hvor oplandets beboere kom forbi. Håndværkerhusene har nok ikke haft samme formål.

Nu kunne de højborgerlige personer også  godt bo i de mindre gader. Her har husets størrelse sikkert haft større betydning end afstanden til centrum.  Området omkring Storetorv var tillagt stor prestige. Mindst prestige havde yderområderne.

 

Forandringer i Købmandsgården

Købmandens forhold havde i perioden efter 1840 stor indflydelse på byens økonomi. Købmandens familie samt en del af hans ansatte levede si samme husstand. I anden halvdel
af 1800 årene specialiserede købmændene sig mere og mere.  Købmandsgården fik udvidet sin butiksvirksomhed. Man fik intensiveret oplandsbetjening, engros – handel med stationsbyerne m.m. Man fik hjælp af bogholdere, kommiser, karle, kuske og piger m.m.

 

Bankkrak

Men der skulle en stor omsætning til for at kunne lønne et stort personale. Og det var ikke alle, der kunne klare dette. I perioden 1850 – 1900 blev der af  byens 40 købmænd cirka 24 fattige eller de gik direkte konkurs. En del af forklaringen kunne skyldes et bankkrak.

I tiden 1900 – 1910 var der en stor udskiftning af købmandsslægter i Aabenraa. Købmænds-sønner, der ønskede at gå handelsvejen, søgte lærerplads andre steder, ofte i andre byer.  Den første bank blev grundlagt i Aabenraa i 1872. De næste banker kom i 1890erne.

 

Voetmann

En af de store købmandsfamilier var Voetmann. Siden 1850erne havde de været blandt byens førende. Man beskæftigede sig med tømmerhandel fra Finland. Dette tømmer solgte man videre til hovedsagelig vester-egnen, marsken og Tønder.
Hans Riis

Jeg husker også fra min tid i Aabenraa, Hans Riis Købmandsgård, Nørreport 30. Den blev liggende på hoved-strøget indtil dens lukning i 1977. Den har alene været baseret på oplandshandel. Siden opførelsen i 1880 var et gæstgiveri i købmandsgården ophørt. Så sent som i 1965 blev der bygget en silo til købmandsgården.

 

Byggeri ved havnen

Først omkring 1920erne forsvandt de fleste købmandsgårde fra hoved-strøget. En del af de tidligere pakhuse blev indrettet som lejligheder. I lighed med Voetmann, der i 1880erne byggede tømmerpladser og savværker ved havnen, byggede et par andre købmænd lagre og pakhuse ved havnen.

 

Nye forretninger på hoved-strøget

Alt dette gav plads til nye forretninger på hoved-strøget. Specialforretninger, service – og bankvirksomheder opstod. I perioden opstod fire banker, en lægebolig og et advokatfirma på steder, der før havde rummet en købmandsgård.

 

Området stagnerede

Søndergade og Søndertorv var fra 1700tallet et vigtigt mødested for dem, der kom syd fra. Her lå postgården fra ca. 1770 – 1870. Her lå også en del gæstgiverier og 6 – 7 mindre købmandsgårde. Men efter 1864 var det som om dette kvarter stagnerede.

 

Borgerskabet forsvandt

I Storegade dominerede de højborgerlige grupper indtil ca. 1914. De handlende udgjorde ca. 40 pct. af strøgets husejere. Storegade og Storetorv udgjorde også hotel, forlystelsesstedet Colosseum, Apotek og Rådhus.

De større handlende havde efterhånden forladt hoved-strøget. Desuden kom der også andre lejere ind i lejlighederne. Borgerskabet var efterhånden forsvundet.

 

Håndværksvirksomheder

De største håndværksvirksomheder lå  efterhånden i Ramsherred, Storegade, Søndergade og Vestergade. Her havde man over en ansat pr. mester. Længere nede kom håndværkere i Skibbrogade og Slotsgade. Her var der en ansat for hver tredje mester.

På Klinkbjerg, i Nygade og Pottergade var der kun en ansat for hver fjerde mester. Længst nede lå Sønderport og Gildegade.

Efterhånden blev håndværksvirksomhederne på hoved-strøget afløst af butikshandel. I det gamle Colosseum blev der oprettet et Magazin.

 

Kurtzweil

En af de gamle butikker, som jeg husker, er Kurtzweil. Man startede i 1856 som et blikkenslagerværksted. I 1877 var det nærmest tale om klejnsmed. Der blev produceret kagekasser og mælkejunger. I 1883 blev der i Ramsherred 43 indrettet en butik og startet en produktion af petroleumslamper. Der blev også eksperimenteret med fotoapparater og cykler.

Mellem 1905 og 1910 kom sønnen med i firmaet. Nu var det nærmest tale om elektrisk installation. Dette blev dog senere opgivet. Så satsede man på lædervarer, radioer og gaveartikler. Senere var det kun lædervarer og gaveartikler.

Fra 1910 – 1921 var der tale om tre generationer af familien under samme tag. Eksemplet afspejler faktisk, hvor god man har været til at tilpasse sig kundernes krav. Sidst jeg husker butikken, ja så lå den på Ramsherred 34.

 

Callesens Motorfabrik

Af gamle industrivirksomheder husker jeg også Callesens Maskinfabrik. Vi var på rundvisning, og jeg var ganske imponeret. Den blev startet i 1899 af Heinrich Callesen. Omkring år 1900 beskæftigede man 3 svende og 10 lærlinge. Man specialiserede sig i Motorlokomobile, Bootsmotore og Stationäre Motore.  Fabriksbygningen fik en speciel udformning. Det var et traditionelt gavlhus med bolig mod gaden og fabrik bagved.

‘Fabrikantens bolig og kontor var udformet som villa i tyrolerstil med udskårne vindskeder og smedejernsbalkoner. På gavlen mod gaden var der sat en plade, hvor der stod:

• Men jeg og mit Hus Vi ville tjene Herren.

Fabrikken ophørte i Aabenraa men fortsatte i Kiskelund. Her det hvis nok mest tysk arbejdskraft. Virksomheden blev hvis nok opkøbt.

 

Farver Jacobsen

Byens to farvere holdt til i gamle købmandsgårde. Farver Jacobsen havde en gård på Ramsherred. Han gik mere og mere over til butikshandel. I 1910 byggede han en forretningsejendom
på stedet.

Farver Ries holdt til i Vestergade. Her blev der udviklet en form for mindre industri. Farveriet ophørte dog i 1920.

 

Vestergade – kvarteret

Vestergade var omkring 1850 nok det mest udprægede håndværkerstrøg i Aabenraa. Gæstgivere og vognmænd havde ligeledes slået sig ned her. Her boede også bagere, slagtere, kobbersmed m.fl. Et par store håndværksgårde bidrog til en hvis stabilitet indtil år 1900. Herefter var det som om kvarteret ikke kunne finde ud af, hvad det ville udvikle sig til.

En af gæstgiverierne blev til Stadt – Theater også kaldet Salon Thalia. To andre gæstgiverier specialiserede i opstaldning i forbindelse med markeder.  To håndværkergårde blev nedrevet omkring 1900 for at give plads til Peter Clausens privatpalæ. Håndværkerkvarteret var forsvundet, men det var ikke entydigt afløst af et andet.

 

Pottergade

Dele af Vollesgyde samt Store – og Lille Pottergade var fra gammel tid bebygget med små boder. Omkring 1700tallet var de ejet af beboerne selv. Omkring 1835 var hele området et udpræget småhåndværkerkvarter. Allerede omkring 1845 – 55 ændrede kvarteret karakter. Antallet af arbejdere og skibstømrer steg kraftigt. Det skete på håndværkernes bekostning. En befolkningstilvækst skete også. Man kunne se det, for mange steder blev der tilført en ekstra etage.

Efter 1860 faldt antallet af husstande noget. Enlige kvinder søgte til området. Omkring 1900 var Pottergade igen et arbejderkvarter.

 

Slotsgade

Slotsgade og Nygade var endnu i 1860 udprægede håndværkerkvarterer . I Slotsgade var hoved-massen af bygningerne fra 1700 – årene, ja nogle var endda ældre. Her havde der ikke været behov for fornyelse. Tidligere ubeboede rum som værksteder, lofter og stalde blev beboede. Ligeledes blev der til side –  og baghuse føjet etager og kviste til.

Fra 1885 – 90 begyndte der at optræde flere familienavne af tysk og polsk oprindelse i kvarteret.

 

Nygade

Nygades udvikling fulgte Slotsgades. Men i den sydlige del blev der i 1860 bygget nogle nyere ejendomme. I denne del formåede den borgerlige del af befolkningen at holde skansen til lidt efter 1920. Også her fulgte eksempler på  småbebyggelser i side – og baghuse, mens husene ud til gaden stort set forblev uforandret.

Vores vandring rundt i Aabenraa fortsætter i en senere artikel

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Aabenraa 1800 – 1850
• Aabenraas poetiske gågade
• Dagligliv i Aabenraa – dengang
• Flere skibe fra Aabenraa
• Fra det gamle Aabenraa
• Mennesker i Aabenraa
• Flere ture i Aabenraa og mange flere artikler 

Redigeret 23. – 11. 2021