Ture i Tønder 1.

Vi skal en tur til Zeppelin – museet, Ribe Landevej, Carstensgade, Langs Vidåen, Slotsbanken, Strucks Alle, Leos Alle og Østergade. Vi kigger på Liebestempel, Poul Schlüters og undertegnedes børnehave, samt undertegnedes fødested. Læs også om det Tønder, som turisterne ikke kender.

Hvad ville jeg vise min kæreste, mine venner og andre interesserede, når jeg vendte tilbage til Tønder? Ja, det er faktisk det, jeg beskriver i denne artikel. Indrømmes skal det dog, at det er et stykke tid siden, jeg har gået disse turer, så visse erindringsforskydninger, kan forekomme. Det bedste er, at tage
turene til fods. Måske kniber det lidt med at nå Soldaterskoven/Zeppelinmuseet til fods. Ja efterhånden er det blevet til 4 artikler i denne serie. Og de blev skrevet i 2007.

Tur 1:Leos Alle, Soldaterskoven, Ribe Landevej, Carstensgade, Langs Vidåen.

Kære læsere, denne tur tager du bedst på cykel ind til du kommer til Vidåen, så træk cyklen på ådiget.

Leos Alle.

Vi starter i Popsensgade, og kigger på Tønder Statsskole, der er bygget i 1920. så går/cykler vi over baneoverskæringen. Til venstre ser vi Leos Plejehjem, opført
i 1939 – 1940. Nu er vi på Leos Alle, et flot og bevaringsværdigt kulturmiljø. Dette miljø fortsætter hen til Nygade.

Egentlig startede det hele som en markvej, der forbandt byen med Tønder Garnisons første hjemsted ved Dragonvej/Ryttervej. Men vejen forbandt også byen til landsbyen Tved og gårdene nord for Tønder (blandt andet Rosinfeld).

En flot  lindealle blev anlagt. I 1956 blev der anlagt regnvandsledninger, og her blev træerne desværre nedlagt. Nu vil beboerne have disse træer genetableret. Vi passerer også Lærkevej. Sidst jeg var her så det meget dødt ud. Men dengang var der masser af liv fra morgen til aften. Men det har vi beskrevet i andre artikler. Og det gamle stadion har vi også beskrevet i andre artikler.

 

Zeppelin – Museet/Soldaterskoven

Vi  kører nordpå, cirka 4 kilometer fra Tønder til Soldaterskoven. Ja, man tror det næppe, men her har ligget en luftskibsbase, som det Tyske marineministerium lod opføre i 1915. Her blev opført tre luftskibshaller, en gasstation, funktionærbygninger m.m. Tosca var den største hal. Den kunne rumme to luftskibe, og var 243 meter lang, 71 meter bred og 42 meter høj. Dengang var den Nordens største bygningsværk.

Der findes ikke noget tilsvarende, hverken i Danmark eller Tyskland, eftersom alle militære anlæg i det tyske rige blev helt fjernet. Kun fordi basen kom til Danmark efter grænsedragningen, kan vi se en lille smule af dette gigantiske anlæg.

Selve gasanlægget er bevaret i sin ydre skal, det samme er tilfældet med funktionærboligerne. Port-huset ved indkørslen til gasværket er helt intakt. Det samme gælder flyhangaren.

Men for at lokalisere de tre luftskibshaller, ja så kræver det lidt forhåndsviden. Gasværket blev benyttet som gymnastiksal for garnisonen indtil udgangen af 2002. Anlæggene kræver dog penge til en snarlig istandsættelse. En flok historisk interesserede under ledelse af Manfred, min gamle chauffør fra de glade dage hos Arnolds Bageri driver et lille museum på stedet. ja sådan så det ud i 2007. Manfred er ikke mere herude. Og nu er det i den grad store planer. På vores side har vi skrevet ca. 5 artikler om historien om alt dette.

I 1922 blev det meste revet ned, der blev holdt aktioner over inventaret. En del af dette har man fundet rundt omkring på egnens gårde.

Læs mere i vores artikler om Tønders historie

 

Ribe Landevej

De fleste ejendomme er opført efter 1940. Når vejen skal nævnes her, er det fordi vejen repræsenterer et velbevaret kulturmiljø.. Det er strækningen fra  Dragonvej til Carstensgade, der er interessant. Oprindelig var vejen en markvej, der førte til Abild. Bebyggelsen startede omkring 1900.

Undtagelsen er  Schweizerhalle og den bagved liggende Schützenhalle på venstre hånd, når man kommer ind ude fra byen. Jeg husker endnu de store parader
når de tyske skyttebrødre kom gennem byen. En af mine onkler var skyttebroder. Så på den baggrund var vi altid velkommen, når der var fest. Jeg har da også skudt fra Schützenhalle. Men jeg mindes da også, at der var Tivoli lige bag Schweizerhalle.

Senere har jeg været til masser af musik her, og en overgang opererede musikklubben  Downtown på lokaliteterne.. I en af omklædningsrummene indrettede vi et studie, da vi startede Tønder Båndamatørklub. Det var med spolebåndoptagere, hvor vi lærte at lave lydeffekter. Her indspillede vi også blindebånd. Engang optog vi julemusik indspillet af familien Schultze, som stadig er aktive musikere.  Det var bl.a. med gruppen Arrows,

Men det hele begyndte i 1861 som en landevejskro. Ja det var vel nærmest et forlystelsessted, for der blev indrettet både keglebane, skydebane, ringriderplads og meget mere. Det hele blev anbragt på en kæmpe jordvold, så tankerne kunne godt henledes til en kæmpe alpehytte. Det blev et sandt udflugtsmål
om søndagen.

I 1908 brændte hele herligheden, men børnene kunne bruge den store jordvold som en udmærket kælkebakke.  Under branden, mens man ventede på mere vand, spenderede indehaveren en cognac til de svedige brandfolk. En tilstedeværende politimænd greb ind:

• Ich verbitte mich jeden Alkoholgenuss bei der Löscharbeit.

Hvorpå en af brandmændene svarede:

• Do ska heler int ha.

Lidt nordligere blev et nyt Schweizerhalle indviet den 7. april 1909.

I 1951 overtager det tyske mindretal ejendommen, der fungerer som forsamlingshus helt til 1979. Senere bliver det omsorgscenter og så vidt vides er det nu kulturhus. Det var stort, da jeg her holdt foredrag Å æ Sproch om Tønders historie.

Lidt længere henne ligger en flot bygning, opført i 1914. I en meget kort overgang fungerede som landbrugsskole. Her har også været kasserne og bygningen tilhørte også en gang Hede-selskabet.

De herskabelige villaer på vejen må have set godt ud med alle elmetræer, som for længst er blevet fældet. Cirka 20 ejendomme på strækningen har en såkaldt SAVE – karakter mellem 2 og 5. Mange af villaerne tilhørte læger fra Tønder Sygehus, der ligger lige i nærheden.

 

Carstensgade/ Langs Vidåen

Vi drejer nu til venstre af Carstensgade. Lige i begyndelsen til venstre ligger sygehuset og helt ude for enden ligger den nedlagte kasserne. Sygehusets hovedbygning er fra 1925 og en markant bygning. Selve kulturmiljøet slutter ved Carstensgade 87. Byens gamle kirkegård fra 1914 er også et besøg værd. Gravstenene fortæller deres egen historie.

Her ved indgangen lå også byens rettersted, efter at det var flyttet fra byens torv. Galgen hang her antagelig til år 1800 til skræk og advarsel for besøgende. De
flotte villaer på Carstensgade blev påbegyndt omkring år 1900.

Selve vejen er ældgammel. Man skulle helt  over til vadestedet Solvig cirka 9 kilometer øst for Tønder, for at kommer over åerne. Samtidig lå der nogle store
moseområder nord for Tønder. (Kongens Mose, Sølsted Mose og Vennemose).

Gaden eller vejen hed fra gammel til Løgumklostervej. Fra det tyske mindretals side var det et ønske om, at gaden skulle opkaldes efter en af byens store sønner, provst Erik Carstens.

Vi går nu lidt tilbage, og går ned af Provst Petersens vej. Denne Provst Balthasar Petersen var provst fra 1746 til 1786. Det var ham, der startede Tønder Seminarium i 1788, og testamenterede sin formue til uddannelse af lærere.

Jamen, hvad skal vi på den lukkede vej. Vi drejer til venstre nede for enden, og kommer ind på en sti. Pludselig befinder vi os på et å-dige, og Vidåen åbenbarer
sig for os. Til venstre er åen på vej ud af byen, mens den til højre er på vej ind i byen. Vi passerer jernbanebroen, der bærer sporene fra Tønder – Tinglev banen.

Det er nok de færreste, der kender denne vej. Her var i gamle dage også en badeanstalt, men vi fortsætter langs å-diget ind til byen. Ja, det minder nærmest om et fransk flodlandskab. Her er ikke mange turister.

Til venstre for os passerer vi det nedlagte seminarium, byens idræts-anlæg og fortsætter vi helt ud til Søndergade, ja så passerer vi også byens friluftsbad, og svømmehal, samt de imponerende tre idrætshaller. Bag ved dem igen, ligger byens campingplads På venstre side ser vi en del af det gamle seminarium, som nu er øvelsesskole.

Det er også på venstre side vi ser de idylliske kolonihaver, der går helt ned til åen. I min barndom havde vi adgang til sådan en have. Det glemme man aldrig. Det er ved Vidågade. Her lugtede af gamle dage både af kaffe og noget knap så behageligt.

Det var også her man på til Sankt Hans havde kæmpe lysfester på denne meget idylliske strækning af Vidåen.

Vi passerer nu Søndergade og har Vidåen på vores højre side. I mange år var der et springvand midt i åen. Jeg ved ikke engang, om det stadig er der. Her fra Kongevejen har vi også et godt blik ud til marsken.

Vores første tur stopper ved Bachmanns Vandmølle.. Den har i de sidste mange år dannet ramme for mange fantastiske musikoplevelser i forbindelse med Tønder festivalen.

Møllen er nok den ældste industrivirksomhed i byen. Den bliver nævnt i 1436, den var kornmølle for Tønderhus. I 1799 fik C.N. Bachmann møllen i forpagtning, og siden har møllen været drevet af slægten. Den nyere del af møllen brændte i 1893, men blev genopbygget. Indtil 1955 var den i brug som vandkraftsleverandør. Også denne har vi beskrevet i en artikel.

Lige bag ved har vi Botshaus, som vi indgående har beskrevet i andre artikler. Og over åen ligger den danske roklub. I gamle dage var det mulighed for at ro helt ud til Rudbøl sø. Om disse muligheder stadig eksisterer, vides ikke.

 

Tur 2: Slotsbanken, Jernbanegade, Strucksalle

Vi starter vores tur ved den gamle godsbanegård. Da der ikke mere var pakker at hente her i lokalerne, brugte mange af byens popgrupperne, dem som øve-sted. Kigger vi nu mod syd, har vi en lille vej, der kaldes Papegøjevejen. Hvorfor den hedder det, ja det kan du læse i artiklerne om Tønders historie. Her skød den gamle skytteklub . Nej, det var ikke fordi der var papegøjer i Tønder.

Har man tid burde man gå et stykke ud af denne vej. Det er lidt af en naturoplevelse.

Kig nu ned på pladsen bag ved Slotsbanken eller Slotsbjerget, som det også blev kaldt. Her kan du tydelig se en forhøjning. Det var her, det oprindelig slot Tønderhus lå. En 80 meter slotsbro gik over til fastlandet.

Pladsen bliver brugt til ringridning og til Tønder Festival. Her har vi tilbragt mange fornøjelige timer. Det var nok også her de store skibe lå dengang og ventede på “Flod” så de igen kunne sejle ud til Vesterhavet.

Tønder Gasværk blev opført på Slotsbanken i 1864. Og vandtårnet kom til i 1902. I 1910 kom der også et elektricitetsværk. Det var Matthias Lorentzen, der styrede det hele. Det var også ham, der forhindrede en truende kedeleksplosion på Viktoriabryggeriet på Strucksalle.

Området ved Slotsbanken var omkring 1900 ofte oversvømmet ved vestenstorm, når slusen ved Højer var lukket. Slotsbanken er i dag fredet område. Engang imellem ved udgravning dukker nye minder fra byens fortid op her. Den bevarede port-bygning til Tønder Slot, den bygning, der danner indgangsparti til Tønder Muesum er også fredet. Bygningen er fra 1500 – tallet. Det var også det gamle fængsel.

Tønderhus var oprindelig anlagt mellem 1260 og 1270. Fra 1588 kendes Tønder Slot med voldgrav, vindebro, forsvarsanlæg og tårne. Men længe før den tid, er
der også historikere der peger på, at der har været en vikingeborg på stedet. Også dette har vi beskrevet nærmere i artikler.

Vi går lidt længere ned af Jernbanegade, og kommer til Banegården. I 1880`erne anlagde man banestrækningen fra Tønder til Ribe. Få år senere kom denne bane til Højer Sluse over Møgeltønder. Mens man brutalt rev Tønder Øst ned, har man renoveret Tønder Banegård, Tønder H eller Marschbahnhof. Og her rykker Tønder Musikfestival og Tønder Lokalarkiv ind.

Tønder Øst blev opført i 1867. Herfra udgik forbindelsen til Tinglev.

Det var også til Marchbahnhof de rige tyskere kom, når de skulle på kurophold på Sild. Inden togforbindelsen til Højer, gik det med hestevogn fra Tønder. Det var storhedstid for hotellerne i byen, på grund af de tyske kurgæster, der via Højer Sluse tog til Sild.

Min far har indgående beskrevet, hvordan kupeerne så ud. Hvad han har lavet i de togvogne, vil jeg helst ikke vide

Egentlig lå banegården lidt nordligere, omkring Jernbanegade 8. Det var den privatanlagte Marskbane fra Heide over Tønder, til grænsebyen Hviding. Bygningerne blev under anden verdenskrig ramt af bomber.

To gange under krigen, blev de samme bygninger ramt af engelske fly. Cirka 15 tøndringer mistede livet. På Jernbanegade 30 ligger byens brandstation. Den blev indviet i 1955. Det frivillige brandværn i Tønder fortjener deres egen historie. Det har vi også senere beskrevet og brandstationen ligger nu på Nordre Landevej.

En markant bygning er den tidligere Rigsdagsbygning. Den blev i 1927 overtaget af af Toldmyndighederne. Men i 1976 var dette slut.

For enden af Jernbanegade ligger byens imponerende posthus, opført i 1899. Det gamle posthus lå i Richsensgade.

Bag ved posthuset lå Schützenhof. Den var opført på byens vestligste blegeplads. I 1873 fik stedet navneforandring, det hed egentlig Die Westerbleiche.
Her afviklede skyttekorpset alle deres arrangementer, indtil de nye skydebaner stod færdige ved Scweizerhalle i 1922.

Men det var her på Skyttegården, at der var Tivoli, Cirkus og Ringridning. Vi har her på hjemmesiden haft henvendelse fra oldebarnet til en af de markante gæstgivere på stedet Hans Harboe Stehr. I 1950 købte Post – og Telegrafvæsnet stedet og nedlagde det.

Nu havde vi næsten glemt Hagges Hotel. Det ligger lige på hjørnet af Vestergade og Jernbanegade, men indgangen var vel fra Kongevej. Det var den vi brugte, dengang vi skulle have slukket tørsten. I 1888 lod den initiativrige Andresen stedet opføre. Det var også ham, der organiserede transporten mellem Tønder og Højer for kurgæsterne. Men det ophørte brat i 1892, da togforbindelsen til Højer blev etableret. I 1907 købte Hans Hagge stedet. I 1988 overtog Tønder Festivalens Venner stedet, og omdøbte det til Postgården. Men i folkemunde hed det ikke andet en Hagges, så i dag hedder det Hagges Musik Pub.

Vi drejer nu til venstre og befinder os nu i Vest-byen. En af de første og største bygninger lå mellem Skolegade og Plantagevej på den anden side, nemlig Victoriabryggeriet. Det blev grundlagt i 1888, og havde vel gode vilkår. Tønder havde fået et ry som de tørstiges by. I Tønder Amt var der næsten 900
hoteller og gæstgiverier. Men man fik ikke rigtig gang i den.

Ikke engang til det andet konkurrerende bryggeri, Actien Brauerei i Østergade. I 1902 gik selskabet konkurs, men Creditbank videreførte det med henblik på salg. Et forsøg med konserves og dyrkning af champignon blev et stort flop. I 1927 blev bryggeriet overtaget af et kreditinstitution for en krone.

Senere blev det overtaget til korn og foderstoffer. Når vi unger skulle skyde genvej til Markgade, jamen så gik det lige forbi disse bygninger.

Jeg boede på hjørnet af Strucksalle og Skolegade i fem år. Ved næste hjørne boede Poul Schlüter også i mange år. Vi gik i samme børnehave (Vestre Børnehave) i Viddingherredsgade – men dog ikke på samme tid. Børnehaven kan ses fra Banegården.

Når vi nu er herude så skal vi ikke glemme Hans Peters Kro, Strucksalle 4,. Her har jeg langt senere fået stillet min tørst

Købmand Lassen lå lidt længere henne, på de anden side. Her hang der altid jagtbytter ude på en krog i gamle dage, kaniner, fasaner m.m. Det var altid dejligt at komme herhen som barn. Her er det nu blomsterbutik, som Hans Christian Lassen fører videre. Ja så havde jeg vistnok en kæreste, der hed Ingelise. jeg var dengang 6-7 år.

Men overfor os boede bager Wraamann. For et stykke tid siden ringede bager Wraamnns søn til undertegnede. det er så efterhånden mange år siden. Hans far havde læst afsnittet, hvor min far cykler direkte ind i bageriet med brækket ben. Det er altid hyggelig med sådanne tilkendegivelser. Episoden må være cirka 65 år gammel.

Der var en slagter og et mælkeriudsalg. Og hende i mælkeriudsalget kan jeg godt huske. Mange år senere, da vi kørte på ikke helt lovlige knallerter, og lige skulle hvile os foran, fik vi en kæmpe skideballe af hende, fordi vi larmede.

Bebyggelsen i Strucks Alle minder mere om preussisk byggestil. Ejendommene var bygget til flere familier, og ikke villaer som på Ribe Landevej, Leos Alle og Carstensgade. Det hele var beregnet som lejeboliger og ikke ejeboliger. Bebyggelsen på Viddingherredsgade og Markvej er fra omkring 1890.

Den Preussiske byggelov fra 1867 overlod ikke så meget til fantasien. Alle tegninger og beregninger skulle godkendes af myndighederne. Kun de færreste lokale bygmestre kunne påtage sig disse opgaver. Man købte færdige byggeløsninger i Tyskland.

I folkemunde hed bydelen Das Heidentum, fordi man ikke opfattede kvarteret som hørende til byen. Vestre Børnehave var også byens første børnehave, hvor der ikke nødvendigvis gik forældreløse børn.

Strucksalle blev opkaldt efter Peter Struck, der havde testamenteret indtægterne fra sine store jordlods i Ny Frederikskog til fattige børn. Men Tønder borgerne kaldte i mange år gaden for Møltynne Skase. Heller ikke Viingherredsgade faldt i borgernes smag. Den kaldte man for Avntaut Skase.

 

Tur 3: Østergade

Vi starter nu turen inde i Tønder, ved en byport, der er gengivet utallige gange. Også på mit qsl – kort, jeg fik fremstillet hos bogtrykker Rhode. Hvad er et qsl
– kort? Jamen, det er noget som radioamatører ved noget om. Det er en kvittering for en samtale.

Byporten her ved Østerport var den sidste port, der blev revet ned i 1872.

Tænk, at vi nu går ind i en by, hvor der er mindst 66 fredede huse. Og det som vi heller ikke skal glemme, er alle de grønne områder, der forstærker indtrykket
af denne by. Der er tale om en udbrudt række af anlæg, fra Nørre Alle på bymidtens nordside over Anlægget ved Seminariet øst for centrum, langs Vidåen til Mølleparken, syd for bymidten. Vi har allerede været på en del af de grønne områder.

Her ved Østergade laver vi lige en lille afstikker til højre ind i noget grønt. Her kommer vi til Liebestempel. Michael Falch synger om stedet, i sangen Kærlighedens Lysthus. Der findes nok ikke en rigtig tøndring, som ikke kender stedet. det var også stort, da jeg sad i Danmarks Radio og præsenterede min tredje bog. Her kunne jeg så ønske musikken og selvfølgelig var det den første, jeg valgte.

Jeg selv, husker den sidst fra en tropenat under Tønder Festival. Men herfra har der udspillet sig mange musikarrangementer.

Det var borgmester Carsten Richtsen, der forærede dette anlæg i år 1800 til borgerne, og egentlig var der to pavilloner.

Vi vender nu om og går tilbage til udgangspunktet. Til højre ser vi retsbygningen med fængsel og til venstre Kongevejen. Her på Kongevejen er det slut med bevarelse af de kulturhistoriske klenodier. Det var her i nærheden at man rev Tønder Øst ned. Men lige her var byens ”voldgrave” Laurentiusstrømmen
meget bred. Også Galgestrømmen og Vidåen dannede beskyttelse mod fjenden. Ja byen havde sågar en trævold på et tidspunkt.

Østergade 73 rummer et ældre hospital. Det var fysikus F:F: Ulrich, der ville forbedre byens sygepleje. det var ham, der blev stenet ud af byen i 1864 af tysksindede. Ja nogle af dem var hans patienter.

På venstre hånd ser vi det gamle vajsenhus og hospital. En smuk toetagers rødstensbygning med murranke og en lille tagrytter med urværk. Bygningen er opført i begyndelsen af 1730erne af en rig kniplingshandler og anvendtes gennem 200 år, blandt andet som hjem for forældreløse børn. Men bygningerne rummede også meget andet. Vi henviser til andre artikler her på siden

Vi passerer seminariet, der har en meget broget historie. Her har både været dansk og tysk seminarium. Her har været latinskole, og stedet har huset tropper fra adskillige lande. Se artiklerne om Tønder Statsseminariets historie.

Østergade 56 er en tidligere købmandsgård og kro med indskriften Soli deo gloria (Gud alene æren). Huset er egentlig opført i 1729. Første gang den optræder
som kro er i 1750. Indimellem er det også hue – og strømpefabrik samt præste-  og lærebolig. I 1948 var det sidste gang, der var kro i bygningen.. Den var også Skolecentral på et tidspunkt.

I naboejendommen i nummer 58 var der også beværtning, Hamburger Herberge. Bygningen er tilbage fra begyndelsen af 1700 – tallet. Men der har ikke været kro i bygningen i 150 år.

Minsandten var det også kro i nr. 62. det er opført efter den store brand i 1725. Men først omkring 1840 hører man om, at der skulle være beværtning i huset.. I de gamle papirer kan man også se, at der til ejendommen var en stald. I 1930erne blev kroen nedlagt.

Lige på hjørnet ned til Vidågade lå Vidåkroen, som senere blev til Carl Skomar. Da der i min barndom var købmandsbutik her, ja da var jeg bydreng her. Men der har faktisk været tobaksfabrik her indtil år 1840. I 1867 blev der indrettet en brødfabrik i huset. Men huset stammer oprindelig fra cirka 1700.

Ved siden af, i nr. 59 finder vi et gammelt pakhus, sikkert for nabohuset i nr. 61. Huset er oprindelig opført i 1730. Antagelig også efter den store brand.

I nr. 49 var Søstjernen i 20erne kendt for sin gode gastronomi. Som genbo til Aktie – bryggeriet var der altid mulighed for frisk fadøl. Østergade 46  indeholdt
fra 1861 en privat realskole med tre klasser. Huset kan føres tilbage til 1744.

I 1771 opførtes Østergade 40 som en fabriksbygning. Det var en kniplingstråds-fabrik, og endnu i 1814 blev den benævnt som trådfabrik.

Den nuværende bygning på Østergade 39 er opført i 1854. I 1870erne blev det indrettet som svendehjem Herberge zur Heimat. I 1921 blev huset omdannet til hjem for ældre kvinder.

Vi skal selvfølgelig også lige havde det hus med, hvor jeg er født. Det er godt nok ikke fredet, men stammer tilbage fra midten af 1600 – tallet. Det er i nummer 31. For mange år siden, da jeg var forbi, stod der en sofa, der hvor jeg blev født. Det var ikke til minde om undertegnede. men der var indrettet en møbelbutik på stedet.

Østergade 25 er restaureret af Nationalmuseet. Her er et forhus, der fylder næsten hele grunden, og et smallere baghus, hvor der er plads til et gårdrum. Her blev der i 1830 indrettet et bogtrykkeri, hvor man blandt andet fremstillede, Wöchentliches Tondernsches Intelligenzblatt. Ja dette blads historie har vi også skrevet om. 

Vi passerer Østergade 19, det såkaldte skomagerhus. Det nuværende langhus er opført mellem 1774 og 1784.

Stadt – Theater lå i Østergade nr. 16. Her blev der opført teater på plattysk. I 1895 bliver en ny teatersal taget i brug. I 1920 købte Brdr. Roost hele bygningen, og indrettede det til Auto – og Maskinforretning.

Østergade 15 er opført i 1784, som forplejningshus for de fattige på foranledning af byens fysikus dr. Joh. Gottfr. Krischauff. Det afløste et andet hus på grunden. I 1826 overgik forplejningsanstalten til fattigkassen, og indrettedes til arbejdsanstalt. I 1835 blev huset indrettet som privatbolig, idet borgmester Poul Sibberts købte ejendommen.

Østergade 13 er nok en af de smukkeste bygninger. På facaden står det, at den er opført i 1668. Det har været indrettet som farveri, og er en af de talrige huse, der er fredet på Østergade.

Vi kunne have valgt mange huse her fra Østergade, men vi slutter med Apoteket.

I dag rummer det firmaet Det gamle Apotek. Hvis du vil i julehumør, skal du bare kigge derind. Østergade 1 er opført omkring 1671 – 73 for borgmester Johann Preuss. Han gik desværre konkurs, så det fornemme hus blev solgt til Peter Langheim, der indrettede det til apotek og vinstue.

Foran er der to løver. Min far påstod både over for os børn, samt tyske turister, at hver gang, der kom en jomfru forbi, så ville de brøle. Han har aldrig hørt dem
brøle, og det har vi børn heller ikke.

De to løver er sandsynligvis en senere tilføjelse, og det er Rokokogadedøren også. Den stammer fra 1760 – 1770.

• Kære læsere, det var vores første tur gennem Tønder. Du er velkommen til at følge med i næste afsnit.

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder ligger 283 artikler