Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønders udvikling 1864 – 1920 (3)

Oktober 18, 2023

Tønders udvikling 1864 – 1920 (3)

Den sidste artikel i denne serie. I ”nødværge” mod Østrig. Prinsen af Augustenborg stod klar. Tønders Magistrat handlede klogt. Hertugdømmets indlemmelse i Preussen. Værst gik udviklingen ud over Tønder. Angsten for den preussiske militærtjeneste. To moderate landrødder. Borgmester Streckenbach var en sand patriot. En meget frisindet mand blev redaktør af Tond. Intell. Blatt. En lille skare af dansksindede. Den danske overklasse holdt sig for sig selv. Et forbud mod dansk teater. Vestslesvigsk Tidende. En ny redaktør. Da ”fremmede” tyskere krævede strengere kurs mod danskerne. Pastor Jacobsen brugte bladet som propaganda – organ. Så skulle Jacobsen være biskop. Udadtil var Tønder en patriotisk by – men ikke indadtil. Tonderne Nachrichten havde en kort levetid. Köller – politikken skabte en opvågning blandt de dansksindede. Landråden kendte ingen danskere. Det tyske borgerskab skulle vækkes. Sturm auf Tondern. Der var lagt op til oprør i Tønder – men så kom krigen. Større fordragelighed i Tønder end andre steder.

 

Den sidste artikel i denne serie

Vi har lavet en lille miniserie om Tønders udvikling fra 1840 – 1920. Dette er så den sidste artikel i denne serie. Det var en ret så turbulent tid. I tilknytning til artiklen har vi samlet en liste over artikler, som vi også har skrevet om den tid.

 

I nødværge mod Østrig

I 1867 må tøndringerne have set lidt mærkelige ud, da man den 28. juni i deres Intelligensblad kunne læse en ”Proklamation fra Kong Wilhelm, hvorefter Preussen desværre i nødværge måtte føre krig mod de Østriger, som man i Tønder havde betragtet som gode venner og befriere.

 

Prinsen af Augustenborg stod klar

Endnu mere forvirrede skulle det virke på dem, at overpræsident von Scheel – Plessen i samme nummer advarede mod et flyveblad fra en vis ”Prins af Augustenborg”, der tillægger sig titlen af Hertug og taler om en ret:

  • Om hvis fuldstændige Uholdbarhed ingen mere nærer nogen Tvivl

 

Tønders Magistrat handlede klogt

I 1866 blev det forbudt at flagre med sort-rød-gyldent. Det var de farver, der ligefrem var hellige for alle tyske demokrater, som arbejde for et enigt stor-tysk rige. Men byens Magistrat handlede klogt i denne situation. Efter slaget ved Königgrätz sendte man en ”Lykønskningsadresse” til Kong Wilhelm og får et takkebrev fra Bismarck.

 

Hertugdømmets indlemmelse i Preussen

Den 12. januar 1867 bekendtgøres:

  • Patentet vedrørende Hertugdømmets Indlemmelse i Preussen

Den 12. februar 1867 holdes der valg til det nordtyske forbunds grundlovgivende forsamling I Tønder bliver stemmerne fordelt således:

  • Dethlefsen (dansk): 78 stemmer
  • Francke (nationalliberal) 206 stemmer
  • Beseler (liberal) 156 stemmer
  • Thomsen (Slesvig-Holst.) 26 stemmer

Det var en stor preussisk sejr over Slesvig – Holstenismen.

 

Værst gik det for Tønder

Så fulgte de store tyske sejre i 1870 og det tyske kejserrigets oprettelse i 1871. Den nye tids morgenrøde som J.C. Todsen havde talt om var brudt frem. Men de første årtier var en skuffelse for tyskerne. Tønder, der var Hertugdømmets næstældste by, havde oprindelig også været den næststørste og næst vigtigste by.

I løbet af århundredet voksede Flensborg de andre over hovedet. Også de andre byer voksede mere end Tønder. I 1860 var Haderslev blevet dobbelt så stor som Tønder og Sønderborg. Efter 1864 stagnerede alle nordslesvigske købstæder. Værst gik det for Tønder.

Alle industrier sov efterhånden ind. Jernbanen førte lige så godt Tønders kunder til Flensborg som nye kunder til Tønder. Ja mange ligefrem udvandrede. Aviserne skrev også om det:

 

Angsten for den preussiske militærtjeneste

  • Angsten for den preussiske militærtjeneste.

I Tonderne Zeitung kunne man læse:

  • Reisst aus, reisst aus, reisst alle aus, da steht ein preussisch` Schilderhaus

 

To moderate Landråder

Der var masser af konkurser og øgede skattebyrder. I avisen kunne man følge de mange klager. På Landrådsstolen sad Bleicken, en liberal Slesvig – Holstener med en forsonlig indstilling over for danskerne. Efterfølgeren – Hof-råd Hansen havde samme indstilling.

 

Borgmester Streckenbach var en sand patriot

Borgmester Streckenbach, der stammede fra Eckernförde, var en stor patriot. Ved det første byrådsvalg efter den nye ”Städteordnung” af 1869 valgtes to udprægede danske borgere, jernstøber Lorentzen og købmand P. Olufsen ind i byrådet. Valgordningen var sådan at et mindretal aldrig kunne blive repræsenteret ved egne kræfter.

 

En meget frisindet mand blev redaktør af Tønder Int. Blatt

Tond. Int. Blatt gik i 1871 fra Forchhammers hånd til J.W. Goos fra Heide. Den førtes videre af ham som Tond. Zeitung. Den nye redaktør var en meget frisindet mand, der åbent kritiserede Bismarck og viste meget forståelse for danskheden, Præster, Jesuitter og Junkere var hans fjender, men danskerne kunne han åbenbart godt lide. Efter at ”Den vestslesvigske Tidende” var stoppet, var hans blad jo også lokalblad for både danskere og tyskere i oplandet,

 

En lille skare af dansksindede

Det var en lille skare af dansksindede, der stadig holdt fanen højt. Det var ret få. De fleste opgav ret hurtig. Men skal vi lige præsentere de dansksindede. Det var:

Advokat Gjessing, Lægerne Dr. Friis og Dr. Jersild, Apotekerne Augsburg og Haastrup, Koginspektør Refslund, Dyrlæge Hage, Købmand P. Olufsen, Farver Diemer, Jernstøber Lorenzen og flere håndværkere.

 

Den danske overklasse holdt sig for sig selv

Egentlige danske organisationer fandtes ikke dengang. De få danske fra overklassen holdt sammen indbyrdes. Men småkårsfolkene måtte passe sig selv. Danske skoler og dansk privatundervisning blev snart forbudt.

 

Et forbud mod dansk teater

Men egentlig var der et rigt dansk kulturliv, idet danske teaterselskaber gæstede Tønder i flere uger hver gang. Således havde Vilhelm Petersens Selskab et ”smukt og forbavsende moderne program”. Forestillingerne strakte sig over 3-4 uger. De var meget godt besøgte. Der kom op til 50 vogne med teatergæster fra hele landet til Tønder.

Tond. Zeitung roste spillet i høje toner, men beklagede at det ene efter andet tyske teaterselskab måtte spille for tomme rækker. Mellem linjerne kunne man læse om dilettantisk spil.

De tyske myndigheder lagde dog efterhånden hindringer i vejen for de danske skuespillere. Men måske provokerede man også lidt op fra scenen med udfoldelse af Dannebrog på scenen. Man opførte ”Elverhøj” med den danske nationalsang og Tordenskjold i Dynekilden.

Det hele endte med, at de danske skuespillere blev udvist og opførelsen af danske skuespil blev forbudt.

 

Vestslesvigsk Tidende

Grunden til at de dansksindede skjulte sig var, at man savnede en energisk fører i byen efter advokat Gjessings tidlige død i 1882. Redaktør Peter Skovrøy overtog dette hverv. Udgivelsen af Vestslesvigsk Tidende i Tønder fik landråd til at udbryde:

  • Hvad – I den danske tid kunne der ikke udkomme nogen dansk avis i Tønder, og nu da vi nu er preussiske, kommer der en.

I 1885 overtog redaktør Jessen ”Flensborg Avis” Skovrøys blad. Bladet blev nu en lokaludgave af Flensborg Avis med Skovrøy som lokalredaktør. Han var skarp i sin pen.

 

Tønder Intel. Blatt fik ny redaktør

I 1889 fik Skovrøy en ny modstander. Den rolige og fornemme J.W. Goos solgte nemlig Tond. Zeit. Til J.H.N. Thamssen fra Wyk på Før. Man så om ham at han var småt begavet. Når han skrev, var der slemme logiske og sproglige fejl. Men bladet skiftede nu helt stil. Den ny redaktør følte sig som tyskhedens vogter i Vestslesvig.

Han rettede personlige angreb med redaktør Jessen, redaktør Nicolai Svendsen og Peter Skovrøy. Sidstnævnte måtte ofte høre for at fik sin uddannelse på et tysk amtsrets-kontor og fortsatte som journalist ved et tysk blad ”Folkebladet” i Haderslev.

Redaktør Jessen måtte flere gange stævne Thamssen for retten og han nåede også at få ham dømt gentagende gange til mindre bøder.

 

De ”fremmede” tyskere krævede strengere kurs mod danskerne

”Fremmede” tyskere kunne ikke forliges med den fredelige atmosfære i Tønder. De krævede en strengere kurs over for danskerne. Blandt disse fremmede var seminarieoverlærer Wendling, der stammede fra Rhinlandet. Og så var der det amtsdommer Dr. Brockschmidt, der i 1886 fra Oste i Hannover var kommet til Tønder. Snart indtog han en ledende plads i Krigsforeningsbevægelsen.

 

Pastor Jacobsen brugte bladet som propagandaorgan

Ja så var det også Pastor Jacobsen fra Skærbæk. Han brugte bl.a. Tond. Zeitung som sit propagandaorgan, hvor hans mange og store gerninger gang på gang blev fremført for offentligheden.

I 1898 førtes der en heftig kamp for at fortrænge amtsråd Bachmann, Haderslev (født i Tønder) som landdagsmedlem for Tønderkredsen og få ham erstattet af pastor Jacobsen. Nu optrådte pastor Jacobsen som Nationalliberal, skønt han ved et Rigsdagsvalg et par måneder i forvejen havde været opstillet som antisemitisk kandidat.

 

Så skulle pastor Jacobsen være biskop

Forsøget strandede trods al propaganda på de vestslesvigske valgmænds besindighed. Året efter ville man skubbe biskop Kaftan til Holsten og anbringe pastor Jacobsen i Slesvigs bispestol. Ved den lejlighed skrev Thamssen:

  • Hvis Kaftan bliver siddende som biskop, ville vi have mistet al tro på, at der endnu kan gennemføres en konsekvent nationalpolitik i Preussen.

Kaftan blev siddende. Få år efter gik alt galt for pastor Jacobsen. I 1903 krakkede hele herligheden i Skærbæk. Thamssen og andre bestyrelsesmedlemmer for banken i Skærbæk kom for Landsretten men de blev mærkelig nok frikendt.

 

Udadtil var Tønder en patriotisk by – men ikke indadtil

De fleste borgere i Tønder fulgte ikke den skarpe kurs. Udadtil var Tønder en meget patriotisk by, der elskede at stille op med store nationale fester og optog, fakkeltog og illumination. Men et egentligt fjendskab mod de danske var det ikke som i 1864. En stor del af Tønders opland var dansk.

 

Tonderne Nachrichten havde kort levetid

Som en modvægt til Thamssens nationalliberale og danskfjendtlige Tondernsche Zeitung oprettedes i 1890 det frisindede og mere danskvenlige Tonderner Nachrichten, der dog aldrig kom ud over svære økonomiske kriser.

Som vi i andre artikler har nævnt fra Skovrøy medlem af Singverein – ja det var Dr. Jersild faktisk også.

 

Køller – politikken skabte en opvågning blandt de dansksindede

Køller – politikken gjorde også sit indhug i Tønder. Men det skabte måske også en opvågning blandt de dansksindede. Det kom til udtryk i dannelser af ungdomsforeninger. Ungdomsbevægelsen spredte sig på egnen til Bylderup, Jejsing, Emmerlev, Møgeltønder m.m.

I 1901 blev Tønder Landmandsbank oprettet. Her blev bankdirektør Rossen en myndig direktør. Unge danske købmænd og håndværkere slog sig ned i byen. Blandt disse var bagermester Thorvald Petersen. Han kom til at præge den nationale udvikling i byen de kommende årtier.

Med utrolig energi gik bagermesteren i gang med at opspore alle dansksindede i Tønder. H.V. Clausen regnede i 1901 ikke Tønder med til Nordslesvig. At Tønder alligevel kom med til Nordslesvig, var ikke mindst Thorvald Petersens fortjeneste. Der kunne måske også nævnes andre bl.a. bankdirektør A. Andresen.

 

Landråden kendte ingen danskere

Landråd Rogge udbrød efter et valg i 1912:

  • 80 danske stemmer. Hvor sidder alle disse danskere? Jeg kender ingen.

Den første danske forening efter 1864 blev stiftet. Det var Tønder Læseforening, som vi har skrevet en artikel om.

I 1904 var landråd Rogge kommet til Tønder. Han var søn af den tyske kejsers hofpræst. Han var en ung, meget dygtig og meget energisk mand, en typisk repræsentant for den skarpe germaniseringskurs.

 

Det tyske borgerskab i Tønder skulle vækkes

Nu skulle også det tyske borgerskab i Tønder vækkes af sin fredelige nationale søvn. Tænk at man i Tønder endnu ikke havde nogen afdeling af:

  • Deutscher Verein für das nördliche Schleswig!”

Det blev dog stiftet i Løgumkloster af amtsdommer Schwartz. Nu havde man fået placeret afdelinger over hele Nordslesvig.

 

Sturm auf Tondern

Men nu skulle Tønder erobres. Det skete den 16. januar 1909 under mottoet:

  • Der Sturm auf Tondern

Ekstra tog fra alle retninger førte hundredvis af mennesker til Tønder. Tonhalles sal var ved at revne af mennesker og spænding. Her var 1.000 mennesker forsamlet. De store danske og tyske blade havde sendt repræsentanter.

Amtsdommer Mangels ledede mødet og landsretsraad Dr. Hahn holdt som foreningens formand hovedtalen, hvori han særlig polemiserede mod Tønder Byråd og mod landdagsmand, landsretsråd Dr. Jürgensen, Husum – en besindig hjemmetysker fra Aabenraa.

Landråd Rogge råbte i sin korte tale:

  • Det hedder ”Stehe fest og ikke ”Trete leise”.

Domæneforpagter Fürsten , Ellehus vendte sig mod danskernes historieforfalskninger. Bortset fra redaktør Thamssen var der ingen borgere fra Tønder, der holdt taler.

Den ny forening i Tønder startede med 260 medlemmer. Et år efter startede Pastor Schmidt Vodder sin ”Fredsforening”. Men denne fik kun ringe tilslutning.

 

Der var lagt op til oprør i fredelige Tønder

Det var i 1910 optræk til et virkeligt nationalt opgør i den tidligere fredelige by Tønder. Men så kom Verdenskrigen efterfulgt af den bevægede afstemningstid. Lykken havde svigtet Thamssen. Han havde oparbejdet sit trykkeri til et stort foretagende som konkurrerede med de største tyske trykkerier. Men han konkurrerede sig ihjel. Han måtte afstå det hele til sin søn. Og selv flyttede han fra byen

Thamssen Jun. Solgte i 1919 Tond. Zeitung til Cornelius Petersen fra Vester Anflod.

 

Større fordragelighed i Tønder – end andre steder

Den nationale kamp har hele tiden været præget af større fordragelighed i Tønder end i andre nordslesvigske købstæder. Besindighed og Tolerance har været fremherskende i byen.

Kejser Wilhelm fik heller ikke lov til at stå på Torvet i Tønder. Indtil 1933 var der vel også national tolerance i byen. Og så er det lige historien om de tosprogede skilte i Tønder,

 

 

 

Kilde: (Hele Serien Tønder 1840 – 1920 – bestående af tre artikler)

  • dengang.dk – diverse artikler
  • dk
  • Geschichte-s-h.de
  • Tondernsche Zeitung (Intell.-Blatt) (Neue Tonderische Zeitung)
  • Sønderjysk Månedsskrift
  • Frans von Jessen: Håndbog i det nordslesvigske spørgsmål
  • Å. Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede
  • Hans Jensen: De danske stænderforsamlingers historie
  • Familiegeschichliche Mitteillungen aus Nordschleswig
  • Henrik Becker Christensen: Det Tyske Mindretal i Nordslesvig
  • Gottlieb Japsen: Den fejlslagne Germanisering
  • Minderheiten in Deutsch – Dänischen Grenzbereich

 

 

  • Hvis du vil vide mere (Tønder 1840 – 1920)

 

  • dengang.dk indeholder 2.061 artikler
  • Under Tønder finder du 339 artikler
  • Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 151 artikler
  • Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 36 artikler

 

  • Tønders udvikling 1840-1851 (1)
  • Tønder 1851 – 1864 (2)
  • Det Prøjsiske Seminarium 1864-1920
  • Luftskibe i Tønder – den 8. historie
  • Endnu flere Zeppeliner
  • Revolution i Tønder
  • Da Kongen besøgte Højer og Tønder i 1920
  • 1864 i Tønder
  • Tønder 1864
  • Dagbog fra Møgeltønder
  • Tønder 1880
  • Tønders Zeppeliner (4)
  • Fysikus Ulrik (1-2)
  • Tønder – egnen 1814 – 1848 (1) (b)
  • Tønder – egnen 1848 – 1852 (2) (b)
  • Købmand Olufsen fra Tønder
  • Minder fra Tønder 1864 – 1920
  • Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
  • Soldat i Tønder 1851
  • En avis i Tønder
  • Danmark havde ikke juridisk adgang til Nordslesvig
  • Slesvig – Holstenisme – et flag og en sang
  • Hvad kan vi lære af 1864?
  • Hvad skete der efter 1864?
  • Slesvig Holsten og Bismarck
  • Ribe – brevet
  • Turen går til Tønder 1862
  • Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
  • En luftskibsbase i Tønder
  • Heimatfest i Tønder 1921
  • Militæret i Tønder 1920 – 1933
  • Handel i Tønder indtil 1864
  • Et jernstøberi i Tønder
  • Tønders Historie efter 1900
  • Tønder – før og efter Genforeningen
  • Tønder Læse- og Ungdomsforening
  • Afstemningsdagen i Tønder 1920 i Tønder
  • Gadenavne og skilte i Tønder
  • Danskheden i Tønder
  • Skovrøy – en populær redaktør fra Tønder
  • Tønder 1880 og mange flere

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder