Tønders Udvikling 1840 – 1851 (1)

Vi har allerede skrevet en del om Sønderjylland og Tønder i tidsrummet 1840 – 1920. I en række nye artikler vil vi nu atter kigge på udviklingen. En historiker sammenligner Aabenraa med Tønder. Og så var det en avis i Tønder, der gennem tiden fik andre navne. Men den holdt i over 100 år. I 1840 skiftede de over til Slesvig – Holstenismen. De allerfleste, der aflagde borgered i Tønder inden for de sidste 200 år, var danskere. Og på gaden talte man dansk og sønderjysk. Vi kigger på Tønders mægtigske mand. Og så var det datteren, der nærmest fik et tysk ”kampnavn”. Og Tønders Lokalavis citerede Ribe – brevet fra 1460. I Tønder var borgerskabet imod, at man talte dansk i stænderforsamlingen. Man kaldte ligefrem dansk for et fremmedsprog. Også i Tønder kom der borgerforeninger. Modstanden mod Slesvig – Holstenismen i Tønder voksede ganske langsom. Rektor Bahnsen ville ikke have tyske soldater løbende på seminariet i 1848. Hvad skete der i Tønder under Treårskrigen?

 

Vi vil følge udviklingen frem til 1920

Vi vil hermed beskrive Tønders udvikling fra De Slesvigske Krige, over den prøjsiske besættelse helt frem til 1920. Vi går måske lidt videre. Noget tysk materiale er det også blevet til. Nej det ville være for stor en mundfuld at rumme det i en artikel. Vi vil forsøge at opdele det hele i mindre og tilgængelige artikler.

Du kan allerede nu læse en del artikler om den tid. For Tønder var det en meget forvirrende tid.

 

En beskrivelse af Tønder – dengang

P, Lauritsen beskrev udviklingen i Tønder således:

• I sproglig, national og økonomisk henseende lignede Aabenraa søsterbyen Tønder, der levede af sine kvægmarkeder som Aabenraa af sine skibe, der ligeledes havde gennemgået den gottorpske udsondring og vænnet sig til tysk sprog- og kulturtvang.
• Begge bekymrede sig såre lidt om den øvrige verden og begge husede en national sløj eller ligegyldig befolkning, der lå til afhentning for den første den bedste missionær, der kunne få tag i den.
• Frederik Fischers betydning måles bedst ved at se på, hvad der foregik i Tønder. Denne dansktalende by erobrede advokat Beseler i en håndevending, fordi der i borgerskabet ikke fandtes nogen, der kunne vække befolkningen. Men besselers veltalende og hidsige fælle, advokat Gülich. Forløftede sig ganske på Aabenraa, fordi torsoen Fischer forstod at kalde byens borgere under ”Åndeligt gevær”.

 

Bladet med de mange navne

Rektor Forchhammers enke fik i 1813 kongeligt privilegium til at udgive et ugeblad for Tønder. Det første nummer udkom den 30. september 1813 med titlen Wöchentliches Tondernsches Intelligenzblatt. Bladet blev senere redigeret af sønnen, Heinrich Forchhammer. I vores nye mini – serie skal vi høre nærmere om dette blad, der skiftede navn et par gange. Det endte med over 100 år.

Vi har lavet en særskilt artikel om denne avis

 

De fleste var danskere

Af 2.500 mænd, der fra 1700 til 1869 aflagde borgered i Tønder var 83,7 pct. Hjemmehørende på dansktalende område. Kun 8,7 stammede fra Holsten og Tyskland. Kun 8.7 pct stammede fra Holsten eller Tyskland. Trods dette var det tysk kultur, der dominerede. Men det pudsigt at se, hvilke rådmænd, der blev afskediget i 1851 Hanquist, som vi skal høre mere fra, var søn af en svensker fra Småland. Radoor var søn af en fynbo, Nis Jürgensen var fra Haderslev, Formand for Deputeret-kollegiet var søn af en mand fra Vedersø. Stifteren af en af de mest danskfjendtlige foreninger ”Singverein” og ”Kampfgenossenverein” hed Niels Jensen Petersen.

 

Dansk eller Sønderjysk

Dansk var sproget i byen var gammel tid. Den 4. august 1841 kunne man i ”Kiøbenhavnsposten” læse:

• Som enhver, der blot kender en smule til forholdene i Tønder ved, er dansk det daglige omgangssprog i Tønder og Omegn.

 

I 1840 skiftede avisen politisk holdning

Tond. Int. Blatt går nu over til den Slesvig Holstenske holdning. Og det skete den 20. august 1840:

• Vort blad som indtil nu har syået fremmed over for vor tids politiske bevægelse, begynder nu også at løfte sin stemme.

Denne stemme var afgjort og skarpt Slesvig – Holstensk.

 

Tønders ”mægtige” mand

Ravsted blev dengang kaldt ”Det Lille Tyskland”. Det skyldtes den indflydelsesrige sogneformand og stænder-deputeret Thies Steenholdt.

I Tønder hed den mægtigste mand dengang Johannes Christian Todsen. Han var fra en vidtforgrenet slægt. Hans bedstefar havde været skomager og garver i Tønder. Hans far var købmand og det var han også selv. Han var dybt grebet af nye liberale og demokratiske tanker. Han var en god og lidenskabelig taler. Han skrev i avisen og udgav også i 1844 et skrift som indlæg i den hårde strid:

• Beitrag zur Beurtheilung der jezigen Zustände der Herzogthümer Schleswig und Holstein

Todsen rejste rundt som talerør for Tønder:

• Hellere dø end slaver. Lad os holde fast ved vore helligste interesser, vore rettigheder, vort sprog, vores penge og vort gods.

 

Datteren fik nærmest et ”kampnavn”

Det var ham, der fik øje på Tønder købstads repræsentant i Stænderforsamlingen, den unge advokat Beseler fra Slesvig. Og Todsens bror, Thomas Andreas Todsen lod sin datter døbe med navnene ”Germania Viktoria Liberta”

Det var mange, der troede at Tysklands sejr betød frihed. Det var ikke tænkt på en national befrielse. I 1840’erne kan man fra år til år følge hvordan borgerskabet i Tønder får det til at se ud som om, at Tønder er en rendyrket tysk-selesvig – holstensk by.

 

Avisen beskrev ”Ribe – brevet”

I den lokale avis aftrykkes privilegierne fra 1460 med de berømmelige ”Landesrechte” (Ribe-brevet). I Tønder vender Borgerskabet sig mod provst Claus Harms, der trådte i skranken for det danske sprogs ret.

I en særskilt artikel har vi beskrevet ”Ribe – brevet”, som også historikere vurderer forskelligt.

 

I Tønder var Borgerskaben imod at man talte dansk i Stænderforsamlingen

Den 11. november 1842 sendte 208 borgere og indbyggere fra Tønder et brev til Stænderforsamlingen:

• Med beklagelse har vi hørt at forsøget på at skaffe indpas i Stænderforsamlingen for et fremmed og i Deres forsamling hidtil ikke anvendt sprog har forstyrret ”Endrægtigheden”. Vi har med uvilje hørt om dette forkastelige forsøg”.

 

Også i Tønder fik man Borgerforeninger

I Tønder fulgte man også moden med at oprette borgerforeninger. I 1841 oprettedes der en Læseforening. I 1842 kom der en Singverein og i 1848 en Bürgerverein. Syd fra kom kravet om en Borgervæbning, som alene skulle bringe det skønne frie borgernavn ”ære og anseelse igen”.

 

Modstand mod Slesvig – Holstenismen voksede i Tønder

Tilsyneladende var Tønder By i 1840’erne helt i Slesvig – Holstenernes vold. Men der voksede sig dog en modstand mod dette. Der fandtes stadig en stærk gruppe som i lige grad afviste nye tanker både nord og syd fra. Man holdt fast på de gamle helstatstanker. En af disse repræsentanter var Drøhse men også professor Bahnsen – forstanderen på Tønder Seminarium. Han ville sandelig ikke have at kultursproget på hans gymnasium blev dansk. Han bekæmpede også de løsrivelsestendenser, der kom syd fra.

 

Rektor Bahnsen var imod tyske soldater på seminariet

Men Bahnsen var også imod at tyske soldater i 1848 skulle færdes i Seminariets bygninger. Da han i 1864 i Eckernförde lå på sit dødsleje demonstrerede hans elever mod, at han var så dansksindet.

Nej Tønder var ikke 100 pct. Slesvig – Holstensk.

 

Tønder – under Treårskrigen

Så kom 1848 og lidenskaberne nåede højdepunktet. Hvad skete der i Tønder?

23. marts

Rygtet om oprøret i Kiel og Rendsborg nåede Tønder. Om aftenen holdtes et borgemøde.  J.C. Todsen holdt en kraftfuld tale om at fjenden står foran porten og at der snarest burde dannes en Borgervæbning. Han sluttede med:

• Vor Gud han er så fast en borg

Folkemængden sang ”Schleswig – Holstein”

 

24. marts

Todsen og stadskræmmer Rehhoff blev sendt til Aabenraa for at undersøge, hvordan man skulle forholde sig til det nye. De kom hjem dagen efter den 25, marts og meddelte, at der i Kiel var dannet en provisorisk regering med Beseler i spidsen. Aabenraa Byråd havde allerede vedtaget at anerkende denne regering, De havde allerede sendt en deputation med anerkendelsen til Rendsborg.

Todsen holdt en ny tale:

• En ny tids morgenrøde bryder frem

Borgmester Knudsen meddelte fra råhusets vindue til folkemængden på Torvet, at byrådet vil anerkende den provisoriske regering, dog ikke før, at man blev anmodet om det.

 

26. marts

Dagen efter kom med posten opfordringen fra den provisoriske regering om anerkendelse. I Tond. Int. Bl. Den 11. maj 1848 hedder det:

• Det var ej opsigtighed eller oprør. Det var udelukkende for at forsvare det Slesvig – Holstenske folk og landsherrens rettigheder

Byrådet i Tønder vedtog den 26. marts følgende:

• Da den provisoriske regering iflg. Sin proklamation vil vogte landets og dens retmæssige Hertugs (Kongens) rettigheder, så anerkender byen denne regering.

Åbenbart var Tønder mere forsigtig end Aabenraa. Den følgende dag sættes en sort-rød-gylden fane foran rådhuset.

 

31. marts

Fra Rendsborg ankom 200 gamle geværer og 50 sabler til Borgervæbningen. Købmand Johan Conrad Iwersen blev valgt som chef for Borgergarden i Tønder. Unge mennesker dannede desuden et Frikorps.

 

3. april

Grev Schack kom galoperende fra Møgeltønder og foran Rådhuset stillede han Magistraten to spørgsmål:

1. om Tønder Købstad anerkender Frederik den Syvende?
2. om man var villig til at optage dansk militær?

Man svarer ham, at det første har man aldrig nægtet. Det andet vil man ikke modsætte sig

 

4, april

14 fremtrædende borgere er om natten 3. – 4. april flygtet fra byen deriblandt Borgergardens chef. Henimod middag rykkede 160 mand danske tropper fra Møgeltønder ind i byen.

 

5. april

Friserne sendte et tilbud om at komme og jage de danske tropper ud af byen, men Tønder sagde ”Nej tak”. Det samme gentog sig tre dage senere.

Mellem ”Slaget ved Bov” den 9. april og Påske-slaget ved Slesvig den 23. afvæbner dansk Landstorm fra Ribe og Vestslesvig den tønderske Borgvæbning og fører geværerne til Ribe.

 

26. april

Preussiske tropper rykkede ind i byen. De blev modtaget med illumination. De hentede kanonerne på Schackenborg, som feltherren Hans Schack i 1660 bragte med.

 

28. april

1.400 friskaretropper ankom til Tønder. Om aftenen var der fakkeltog og illumination. Trikoloren vajede fra alle huse. Det samme gentog sig dagen efter. Grev Rantzau, Breitenburg drog med sine friskarer til Møgeltønder og annekterede enklaverne for Hertugdømmerne.

 

2, maj

Der kom en deputation fra Ribe som tilbød at tilbagelevere de Tønderske geværer eller at betale 1.000 Rdl. For dem. Chefen for Borgergarden, købmand Iwersen lod de 3 Ribe-borgere arrestere. Han rejste til Rendsborg for at spørge, hvad han skulle gøre ved dem. Dagen efter kom han tilbage. Folkene fra Ribe fik lov til at vende hjem.

 

20. juli

I anledning af Ærkehertug Johannes valg til tysk rigsforstander holdtes en stor fest på Torvet. Den 29. august sendes en delegation til det tyske forbundsparlament i Frankfurt, hvori det hedder:

• Hertugdømmet Slesvig er et af Gud velsignet land. Indbyggerne er besindig, flittige, velsignet, efter oprindelse, love, borgerlige indretninger, sæder og sædvaner. Sprog og dannelse af tysk stamme. At det danske sprog eller rigtigere sagt en blanding af tysk og dansk er blevet herskende i den nordlige del af Hertugdømmet Slesvig forklares ved beliggenheden ved grænsen, de mange indvandrende jyder, som fra Arilds tid har kastet deres begærlige blik på vort frugtbare land og endelig de daniseringsforsøg, som den danske regering har øvet gennem årene.
• Vi håber, at Tyskland ikke vil slutte fred med det lille Danmark.

Den 15. januar 1849 sendes en lignende skrivelse – denne gang er det en advarsel mod Slesvigs adskillelse fra Holsten og rettet til Rigsudenrigsministeriet, til Frankfurt, hvori der bl.a. var planer om deling af Slesvig:

• Vi vil ikke være danskere, men vil forblive tyskere, som vi hidtil har været det

Tønder sendte sandelig også et lignende brev til Dronning Viktoria af England.

Landet blev i 1849 styret af den fælles regering, som om det var et tysk land.

 

 

• Vi vender snart tilbage med en artikel om Tønder mellem 1851 og 1864

 

 

 

 

 

Kilde: (Hele serien. Tønder 1840-1920)

• dengang.dk – diverse artikler
• trap.lex.dk
• nordscleswiger.dk
• geschichte-s-h.de
• nordschleswiger,dk
• Tonderische Zeitung (intel.-Blatt) (Neue Tondernsche Zeitung)
• Sønderjysk Månedsskrift
• Frans von Jessen: Håndbog i det Nordslesvigske Spørgsmål
• Å. Lauridsen: Da Sønderjylland vaagnede
• Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers historie
• Familiegeschichtliche Mitteilungen aus Nordschleswig
• Henrik Becker Christensen: Det tyske mindretal i Nordslesvig
• Gottlieb Japsen: Den fejlslagne germanisering
• Minderheiten im deutsch-dänischen Grenzbereich

 

Hvis du vil vide mere: (Hele serien Tønder 1840 – 1920)

• dengang indeholder 2.030 artikler
• Under Tønder finder du 329 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 149 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 46 artikler

 

• Tønder Seminarium 1829 – 1848
• Tønder Seminarium efter 1848
• Tønder Seminarium og Prøjsisk Modstand
• Det Prøjsiske Seminarium 1864 – 1920
• Luftskibe i Tønder den 8, historie
• Endnu flere Zeppeliner
• Revolution i Tønder
• Da Kongen besøgte tønder og Højer 1920
• 1864 i Tønder
• Tønder 1864
• Dagbog fra Møgeltønder
• Tønder 1880
• Tønders Zeppeliner (4)
• Fysikus Ulrik (1-2)
• Turen går til Tønder 1862
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• En luftskibsbase i Tønder
• Tønder – egnet 1814-1848 (b) (1)
• Tønder – egnen 1848-1852 (b) (2)
• Købmand Olufsen fra Tønder
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Soldat i Tønder 1851
• En avis i Tønder
• Danmark havde ingen juridisk ret til Nordslesvig
• Slesvig – Holstenisme – et flag og en sang
• Hvad kan vi lære af 1864?
• Hvad skete der egentlig efter 1864?
• Slesvig Holsten og Bismarck
• Ribe – brevet