Tønder Læse- og Ungdomsforening

Det var tidligt en dansk læserkreds i Tønder. Man tog også på udflugt, gik til bal og bespisning. Et beskedent medlemstal. H.V. Clausen og H.P. Hanssen var ikke klar over at sådan noget fandtes i Tønder. Man kunne leje danske bøger hos købmanden. På et tidspunkt opgav man at udsende bøger. Fortyskningen var i gang. Der kom flere danskere til Tønder. Skovroy forærede sin bogsamling til foreningen. Læsestue i Tønder Landmandsbanks baglokaler. Men selvfølgelig mente prøjserne, at det var ulovligt at mødes her – Vinduerne var 5 cm for korte! Fik Læserkredsen betydning for Tønders skæbne? I 1920 var der 23 pct. danske stemmer i Tønder.

 

Det var tidligt en dansk læsekreds i Tønder

Den 12. januar 1912 blev Tønder Læse- og Ungdomsforening dannet. Men allerede mellem de Slesvigske Krige startede der en dansk læsekreds i Tønder.

Det kan vi bl.a. læse i Carstens: ”Die Stadt Tondern”, som blev udgivet i 1861.  Godsforvalter Falle Vogt fra Schackenborg overtog læserkredsen i 1886 efter koginspektør H.C. Refslund.

 

Udflugter, bal og bespisning

Man kan se at læserkredsen ikke bare lod dansk litteratur cirkulere De mødtes også selskabeligt. Således var der skovture i Gallehus i 1889 og 1881, hvor man havde besøg af københavnske studentersangere.

I december 1881 inviterede kogs – inspektør refslund til ”The dansant” i gæstgiver H. Stehrs lokale på ”Schutzenhof”. Dette begreb oversatte tøndringerne med ordene

• Nemlig spisning med efterfølgende Dands.

Nej det er ikke en stavefejl. Sådan blev det stavet dengang.

 

Et beskedent medlemstal

Medlemstallet varierede i disse år fra 32 til 26. Men de fleste medlemmer var nu fra Tønders opland. Det var kun 11 navne fra selve Tønder by. Det var bl.a.:

• Jersild, advokat Gjessing, gæstgiver Hage fra Humlekærren og boghandler Drôhse, som leverede bøgerne. Drohses Boghandel var beliggende Storegade 14.

 

H.V. Clausen og H.P. Hanssen var ikke klar over dette

I 1888 skrev Skovroy til foreningens formand, godsforvalter Falle Vogt og fortalte ham, at H.V. Clausen ville hjælpe til med udbredelsen af danske bøger i Nordslesvig. Samtidig mente Skovroy, at man burde kunne hæve læsekredsens antal af medlemmer.

Godsforvalteren var beæret over, at man måske kunne få leveret bøger til nedsat pris, men han gjorde dog Skovroy opmærksom på, at foreningen på generalforsamlingen havde lovet at støtte Drôhses Boghandel.

H.V. Clausen der som bekendt var lektor på Frederiksberg og en ivrig fortaler for de dansksindede i hovedstaden skrev 2. pinsedag 1888 til H.P. Hanssen. Han mente, at der skulle oprettes diverse læserkredse i de nordslesvigske byer herunder også blandt ungdommen.

Men H.P. Hanssen mente nu ikke at det var nødvendigt med læserkredse. Han mente, at der var romalæsning nok at få i de ”Danske Lejebiblioteker”. Han mente ikke at man skulle gå boghandlerne for nær.

Men det så ud som om at både H-V. Clausen og H.P. Hanssen var uvidende om at der allerede var en Læserkreds i Tønder.

 

Lej danske bøger hos købmanden

I en annonce i ”Tønder Intelligensblad” i 1862 ses det, at der fandtes et lejebibliotek i byen. Det havde hele 8.000 bind tysk, dansk og engelsk litteratur. Man kunne også låne hos købmand J.P. Petersen, Frigrunden 3 for 2 mark i 3 måneder. Et års abonnement kostede 2 daler.

 

Man opgav at udsende bøger

Den danske læserkreds i Tønder var nok lidt anderledes end det som H.V. Clausen tænkte på. På et tidspunkt opgav man at udsende bøger. Men endnu i 1914 cirkulerede en læsemappe med Klodshans. Hver 8. dag var der også et novellemagasin.

 

Fortyskningen var i gang

Fortyskningen af Nordslesvig var for længst sat i gang. Det skete bl.a. med ”Deutscher Verein fûr das nördliche Schleswig”. Danskheden i Tønder var nede i en bølgedal. Stemmetallene ved det tyske rigsdagsvalg i 1890 viste 513 tyske og kun 19 danske stemmer.

Men ved århundredeskiftet skete der en vending. ”Tønder Landmandsbank” blev oprettet med direktørerne R.P. Rossen og P. Andresen. Det var Tønder Læseforenings første formand.

 

Der kom flere danskere til Tønder

I de følgende år kom der flere unge danskere øst fra til byen. Stemmetallet voksede i 1907 til 40.  Og det blev fordoblet i 1912 til 80 – det var 9 pct. af den stemmeberettigede del af Tønder bys danske befolkning.

 

Skovroy forærede sin bogsamling til foreningen

Som følge af denne ”valgsejr” fik 12 danske mænd mod og lyst til at oprette ”Tønder Læseforening” den 12. januar 1912.

1. Skovroy skænkede foreningen sin romansamling på 500 bind. Venner i København sendte 50 bøger. Sprogforeningen støttede den nyoprettede forening med boggaver. Med denne bogsamling støttedes udlånet ikke blot til foreningens 30 medlemmer, men ifølge vedtægterne også til ikke-medlemmer.

Hermed har det nok været tænkt på ”optanterne”, som ikke vovede at blive medlemmer af en dansk forening.

 

Læsestue i Tønder Landmandsbanks baglokale

Der blev oprettet en læsestue i ”Tønder Landmandsbanks” bagbygning. Den tiltrak hurtigt de tyske myndigheders bevågenhed. Det ses af en politimeddelelse til ”Rossen und Genossen”. Heri fastslog man at vinduerne var 5 cm for smalle.

 

Fik læsekredsen betydning for Tønders skæbne?

Læsestuen var åben hver aften fra 19 til 21. Ti mand skiftedes med at føre tilsyn. Det gennemsnitlige besøg pr. aften var i de første år 4 inkl. evt., lånere og den vagthavende.

Så småt startede det – og den lille begyndelse fik en afgørende indflydelse på Tønder bys skæbne.

Landdagsmand nis Nissen, Viby, som var medlem af fredskonferencen i Paris i 1919, hvor afstemningen blev forberedt, har fortalt, at det ikke var vanskeligt for den danske delegation at fastholde at Tønder kom med i 1. zone.

• I Tønder havde I en dansk forening med kulturelt formål, selvom den var lille. I havde et dansk samlingssted, selvom den var beskeden.
• I var med i hele det folkelige arbejde, som strakte sig fra Emmerlev til Kegnæs, og dertil kom, at I i 1919 ved byrådsvalget fik valgt 3 danske. Det var heller ikke store tal, I kunne møde med, men hovedsagen var, at vi kunne sige, at der var en dansk byrådsgruppe i Tønder.

 

I 1920 var der 23 pct. danske stemmer

Afstemningsresultatet i Tønder i 1920 var som bekendt 23 pct. danske stemmer. Hvordan ville det have set ud for Tønder, hvis vi ikke var kommet med i Første zone.

• Tønder Læseforenings ringe start fik stor indflydelse på Tønder bys skæbne – og hvad den nuværende Tønder Læse – og Ungdomsforening har betydet for Tønder gennem alle årene kan ikke måles og hvis det kunne, ville det være en helt anden historie.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• Litteratur Tønder
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.839 artikler
• Under Tønder finder du 295 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 143 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 36 artikler

 

• Tønder Bibliotek i begyndelsen
• Tønder i 1930’erne (set fra Biblioteket)
• Det dansk – tyske i Tønder 1920 – 1933
• Afstemningsdagen 1920 i Tønder
• Da Kongen besøgte Tønder og Højer i 1920
• Tønder 1932-1933
• Tønder Statsskole i slutningen af 1930erne
• Heimatfest i Tønder 1921
• Drengestreger i Tønder fra 1920
• Tønder før og efter ”Genforeningen”
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Købmandsslægten Olufsen fra Tønder
• Tønder, marsken og Afvandingen
• Tønder, Marskens Hovedstad
• Militæret i Tønder 1920 – 1923
• Trafik i Tønder – dengang
• Tønder omkring 1930
  Socialdemokrat i Tønder dengang
• Hvorfor fik Tønder først en dansk borgmester i 1937? og mange flere