Vi starter lidt inden besættelsen i 1938. Den fanatiske pastor Peperkorn, forlangte at grænsen blev flyttet

• biss an die Königsau.

Det trak op til storm. Den 15. marts gik Hitler ind i Tjekkoslovakiet  Chamberlain fløj til Berchtesgarten, for at forhandle. Men det fik han ikke meget ud af. Den 29. september forsøgte han igen. Denne gang var Mussolini også med. Men allerede 1. september overfaldt Hitler Polen.

 

Provokation sydfra

I 1939 provokerede en flok SS – aspiranter fra en førerskole i Plön. De deltog aktivt i forskellige nazistiske aktiviteter i Danmark. I Tønder lykkedes det for politiet at pågribe dem, og sende dem tilbage til Plön.

 

Guldbryllup i Østergade

Midt i det hele fejrede et hjemmetysk ægtepar guldbryllup. I Landauer kørte de gennem Østergade, hvor alle danske og tyske borgere havde lys i vinduerne. Aftenfesten på Tonhalle var også åben for dansksindede. Lokale kræfter optrådte med Der vershriebende Vetter, med replikker på tysk, frisisk, sønderjysk og plattysk.

 

Ingen fakler

Ved et vælgermøde i 1939 udtalte dyrlæge Møller:

• Führer mach uns frei.

De tysksindede ville marchere rundt i byen med fakler. Det med faklerne blev dog forbudt, men demonstrationen blev gennemført.

 

Situationen tilspidses

I 1940 blev stormen forstærket. Den 17. februar holdt Göring en tale i radioen. Man kunne fornemme, at en besættelse af Danmark ikke var langt væk. Gennem flere måneder var der observeret store flådestyrker i de tyske Østersøhavne og troppesamlinger i Holsten og Sydslesvig. Rygter ville vide, at der var tropper i skovene uden for Flensborg.

Den 7. april observerede man et stort dansk militærfly, der fløj langs grænsen.  ja nogle påstod, at det havde fløjet der hver dag i en uge.

 

Tyskerne som ”befriere”

I 23 timer fortsatte de tyske tropper nordpå gennem Tønder. Det var som et grønt tæppe, der fyldte gaderne fra mur til mur. Det larmede også fra fly i luften. Nogle nazistiske Tønder – borgere havde rejst hagekors – flaget på Seminariet.

I Sønderport blev de tyske tropper nærmest betragtet som befrier af de tysksindede. Besættelsen var ikke mange timer gammel før der hang nazi – flag overalt i Tønder. Der hang også et fra kirketårnet, men det blev dog hurtig fjernet af en rask betjent. Mens flaget hang i kirketårnet mødtes fra dommer Stegmannn og pastor Magle neden for kirken. Fru Stegmann sagde på sin ligefremme facon:

• Gid Fanden havde nazisterne
• Til denne ikke særlig kristne bemærkning, havde pastor Magle en kort kommentar: Amen.

Masser af Dannebrog

I 1942 blev D.U.G.’s store sommerstævne afviklet i Tønder. Samtlige 2000 deltagere marcherede med foreningsfaner og musik gennem byen.

 

Ikke mange nazistiske stemmer

I marts 1943 var der folketingsvalg. Selv om den sønderjyske nazist Fritz Clausen gjorde alt, hvad han kunne, ja så fik nazisterne kun 1 % af samtlige danskernes stemmer.

 

Lokomotiver sprunget i luften

I maj 1943 blev seks lokomotiver alvorlig beskadiget i remissen ved Tønder under en sabotageaktion.

 

Tønder 700 år

Midt under besættelsen, den 5. august 1943, kunne byen fejre 700 års jubilæum. Overalt var der blomster og flag. Kl. 8.30 red en gammel postrytter gennem byens gader.

Kl. 9 var der festgudstjeneste i Kristkirken. Her sås blandt andet politimester Martensen – Larsen, politimester Brix og museumsdirektør Mackeprang. Sidstnævnte havde været redaktør på bogen, Tønder gennem tiderne. Bogen blev præsenteret ved en reception på Rådhuset kl. 11.

 

En oberst angriber tyskerne

Kl. 12.30 samledes byens spidser til en jubilæumsfrokost på Hotel Tønder. Borgmesteren indledte med en hyldest til kongen, og bagefter synges, Kong Christian. Flere tyskere ser dog lidt mismodige ud under dette. Derefter følger 3 timers indtagning af diverse mad og drikke. Ministre, amtsmænd og andre sønderjyske borgmestre taler klogt, varmt og forsigtig om grænsebyens særlige kår.

Lærer Gläser fortæller om det historiske Tønder på tysk, og også pastor Rühmann holder en tale. Ja det gjorde Claus Eskildsen også.

Alt er fred og fordragelighed indtil oberst Paludan – Møller rejste sig og kom med denne svada.

• Det er meget godt med al den tale om naboskab og fordragelighed. Det er bare det i vejen, at det er ødelagt for de første 200 år af det, der skete
  den 9. april

Ja egentlig havde man slet ikke inviteret ham.

Røde kinder, protester og almindelig uro fulgte. Borgmesteren nåede at sige skål og velbekomme. Det hele blev vist nok klaret under almindelig brændevins-forsononing.

 

Engelsk bombefly skudt ned

Et engelsk bombefly blev skudt ned over Jejsing. De kvæstede englændere blev indlagt på Tønder Sygehus, inden de blev sendt syd på til en krigsfangelejr.

 

Kendte Tønder – borgere anholdes

Søndag den 29. august vågnede Tønder op til strålende solskin. Regeringen var gået og tyskerne havde taget den totale magt. Patruljeringen i Tønders gader var blevet forstærket. Allerede tidlig om morgenen havde tyskerne arresteret den populære lærer og forfatter Claus Eskildsen.

Dommer Stegmann glædede sig til at morgendagen. Da skulle han dømme en hjemmetysker, der havde solgt ulovligt til tyskerne. Senere på dagen fortalte rygterne, at også Dr. Dahl og provst Schülern var blevet arresteret.

 

Undtagelsestilstand

Fra klokken 4 om morgenen var der erklæret undtagelsestilstand. Politimesteren havde været til samtale med Kommandant Onnen, der vistnok var tandlæge i sit civile liv. Politimesteren havde proklameret, at han under ingen omstændigheder ville medvirke til dødsstraf og henholde sig til grundloven. Amtshuset var blevet besat
af 10 mand. Om aftenen skød tyske soldater efter oplyste vinduer i Tønders gader.

 

Elever anholdes

Onsdag den 8. september havde tyske officerer besigtiget hele Statsskolen og erklæret at de vil bruge den. Desuden skulle man også bruge den tyske borgerskole, samt Tonhalle.  7 elever blev arresteret i Østergade, fordi de havde stået og diskuteret en skoleopgave. De blev skubbet og slået af tyske soldater og anbragt på kasernen. En indsamling betalte deres bøde. En anonym borger, der senere viste sig at være borgmesteren havde givet 60 kroner.

 

Heimwehr og nazisterne

Mange hjemmetyskere gik rundt i uniform med et gult armbånd, der bekendtgjorde at de var Heimwehr. De dansksindede kaldte dem for Blindesamfundet
og sendte dem dræberblikke. De var gode til at angive deres medborgere, og skabte en dyb kløft mellem de dansk – og tysksindede.

Allerede i 1933 fik hjemmetyskerne hjælp fra Süderlügum med at danne den første Ortsgruppe for nazister i Danmark. Det var Peter Christian Jürgensen, også kaldet Peter Stürm der blev leder. Denne gruppe var også særdeles aktive under besættelsen.

 

Avisen var med til at forværre forholdet

Rubrikken Unsere Stimme i den tyske avis mente, at det gode forhold mellem dansk og tysk kunne bibeholdes såfremt danskerne underkastede sig de tyske meninger.  Rubrikken var under hele besættelsen medvirkende til at skade forholdet mellem dansk og tysk.

 

Gidslerne frigives

Den 11. september  blev gidslerne, Eskildsen, Dahl og Schülein og andre pludselig frigivet. Ved frigivelsen blev de mødt med ordene:

• Mine herrer, Tyskland har fjender til alle sider, stillingen er vanskelig. Jeg beder Dem gå ud og bidrage til at skabe et bedre forhold mellem os. Vergessen Sie den ersten Tag, meine Herren.

50 bomber

Den 26. september vågnede borgerne i Tønder op med meddelelsen om, at begge jernbanelinjer fra Tønder var sprængt talrige steder i nattens løb.Politiets radiobil ruller gennem gaderne:

• Restaurationslukning klokken 19, spærretid fra 20 til til 6. Alle veje til og fra Tønder om natten er spærret af tyske soldater.

Det var på Christian den 10`s fødselsdag, at 50 bomber sprang på Tønder – Bramminge og Tønder – Tinglev banen. Ja egentlig var der kun 49 bomber. Den sidste blev ”fundet” af overbetjent P. Egebjerg Madsen. Han havde faktisk selv lagt den ud, men af en eller anden grund var den ikke sprængt. Han afleverede ”sit fund” til besættelsesmagten med alle tegn på forargelse over for disse sabotører. Og krudtet, ja det var såmænd gemt i nærheden af Højer.

Kigger man i Frihedsmuseet i København, ja så kan man få det indtryk, at der overhovedet ikke forekom sabotager i det sønderjyske i besættelsesårene. Det er vel nærmest historieforfalskning.

 

Den store jødeforfølgelse

Lørdag en 2. oktober kunne man så høre den officielle meddelelse om hjemsendelse af jøder var indledt. På Tønders skoler kunne man fornemme uro. Man
ville strejke i protest mod overgrebet mod jøderne. Den 7. oktober er stemningen meget dyster. Lærer og ledelse forhindrer dog en større strejke.

 

Skolerne må finde alternativer

I 1945 vokser kravene fra besættelsesmagten. Man ville overtage et større antal bygninger i Tønder. Den 6. marts kommer kravet om at indrette en Fahnenjunkerschule på Seminariet. En oberstløjtnant møder pludselig op på skolen og gør krav på den. I forvejen bliver også Statsskolens elever undervist
her. Man bliver nødt til at flytte.

Fælles morgensang skete i Missionshotellets lokaler. 20 unge piger fra elevhjemmet blev indkvarteret i den danske præstegårds storstue. Ellers blev eleverne fordelt til Hedeselskabets bygning på Ribe Landevej, i DUI’s foreningslokaler ”Falke-reden  på Dragonvej samt i Sygehusets funktionærbygninger.

Restaurant Schweizerhalle, byens danske børnehaver samt et lokale på Luftværnskontoret blev brugt til Statsskolens elever.

 

Krigslazaret

Pludselig annullerede tyskerne beslutningen om, at seminariet skulle bruges som militærskole. Havde truffet beslutning om, at den skulle indrettes som krigslazaret for sårede fra Østfronten.

Forlydender ville vide, at tyskerne nu for alvor ville beslaglægge en række ejendomme. Man ville ikke opgive militærskolen. Borgmester Poulsen og Grev
Schack protesterede kraftigt mod disse planer. Tysker efterkom på en del områder disse protester, og en række tyske officerer måtte pludselig til østfronten. Det var officerer, der ikke have opført sig særlig taktfuld over for borgerne i Tønder.

 

Røde Kors i aktion

Lørdag den 21. april skulle et tog med internerede til Frøslevlejren passere Tønder. Det var ikke muligt at køre på øst-banen. Det var Røde Kors i Tønder der skulle sørge for bespisning, og man drog ikke sultne fra Tønder.

Også de tyske soldater der ledsagede fangerne, blev opvartede. På den måde fik man lov til at tale med de internerede. De havde fået straffe helt op til 10 år.
Andre fortalte, at de havde set deres kammerater blive skudt.

 

Gode rygter

Torsdag den 3. maj: Rygterne havde sviret siden mandags. Kapitulation, opbrud fra Danmark, rigsdagssamling m.m. Klokken 19 var der igen luftalarm. Kl. 20.30 var der mange beboere i Tønder, der hørte Albert Speers besynderlige tale over Flensborg Radio.

Så endelig dagen efter, meddelte BBC om kapitulation i Nordvest. Befolkningen sidder stumme og fatter det ikke.

De første englændere

Lørdag den 5. maj er der gråvejr. Tønders befolkning samles på Torvet. Klokken 13 er der jubel i Sønderport. Et par engelske flyvere ses, viceborgmester Jensen tager imod. De to englændere fortalte, at de var pressefotografer og var fløjet fra Minden i Tyskland. Deres største bekymring var at finde en mark, hvor
de kunne lande uden for mange køer.

 

På vej mod grænsen

Søndag den 6. maj: Tre frihedskæmpere bliver såret ved grænsen. Disse frihedskæmpere myldrer pludselig op af jorden, tilsyneladende meget kampberedte. En hvis kompetence strid opstod mellem de kommunale myndigheder og modstandsbevægelsens by-ledelse.

Mandag den 7. maj: Biler, cykler og tyskere til fods drager sydpå mod grænsen. Også tyske tanks er på vej sydpå. Adskillige skydeklare frihedskæmpere i blå uniformer ligger skydeklare i grøfterne. Et rygte har fortalt, at en sort bil med Hipo – folk er på vej.

Pludselig dukker der to høje motorcyklister op sydfra. På forreste skærm står der RAF. Englænderne er endelig i Danmark.

• Are we in Denmark?

Ja, råber tolderne og ringer glædestrålende til Tønder.

 

Parade på Torvet

Man er lidt usikker på det nye frihedsråd i Tønder, ingen synes at kende personerne

Ved aftenstide kommer en større skare af englændere til byen. Smedegade er fuld af tanks. 26 mand stiller til parade på Torvet. En engelsk officer holder en tale, som man i forvirringen glemmer at oversætte.

 

Offentlig bespottelse

Næste dag går det rigtig løs. Fra tidlig morgen ruller lastbiler gennem byen, udstyret med en politimand og 4 – 5 bevæbnede med rifler. Der bliver arresteret
hjemmetyskere, værnemagere, stikkere m.m.

Det ser drabeligt ud, og minder om nazisterne indtog i østrigske byer før 1939 og om jødeforfølgelse. Da bilerne ankommer til Børsen hujes der grimt og pøbelagtigt.

Samme eftermiddag rykker byens røde postbude ud med stige og brækjern. Under musik og sang, sætter de stigen til gadehjørnerne, og brækker de overflødige tyske gadenavne ned.

 

1.047 bysbørn – dømt

Ommens Hotel, Vestergade 77 var fra 1943 – 1945 Gestapos hovedkvarter i Tønder. De opdagede aldrig det store våbenlager, der befandt sig i kælderen på værtshuset på Skibbroen 7. Og noget af dette blev brugt til at sprænge dele af Hostrups Hotel i luften.

Mange erhvervsdrivende var værnemagere, og deres butikker fik også en tur. I alt blev 1.047 bysbørn dømt efter krigen. De blev udstillet i de lokale aviser.

 

Varulvene huserer

Efter krigen huserede en nazistisk undergrundsbevægelse – Varulvene i Tønder. Tre uger efter krigens afslutning lød der skyderier i byen mellem frihedskæmpere og ukendte snigskytter.

800 flygtninge var indkvarteret i byen, de sidste forlod Tønder i 1947.

 

Mange tøndringer faldt

I oktober 1944 nåede byen op på hele 100 luftalarmer. Og desværre ramte engelske fly det samme hus i Jernbanegade to gange under krigen. Fem dræbte og syv sårede. Men mange borgere måtte lade livet under krigen. Det var blandt andet mange hjemmetyskere der mere eller mindre blev tvunget i tysk krigstjeneste.

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Under Besættelsestiden Før/Nu/Efter finder du 362 artikler 
• Modstand og Fodbold 
• Nolde og Nazisterne 
• Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder 
• Da gadeskiltene blev skiftet i Tønder 
• Besættelse og Befrielse ved Grænsen 
• Krigsårene i Tønder 1940 – 1945 
• En Frihedskæmper fra Tønder 
• De dødsdømte fra Tønder 
• Tønder og Omegn 9. april 1945 
• Tønder – efter krigen 
• Tønder – Marskens Hovedstad 
• Flygtninge i Tønder 
• Sabotage i Tønder 
• Nazister i Tønder
• Da tyskerne kom til Tønder
• Obersten fra Tønder 

 

Redigeret 16. – 04. 2022