På Tønder Statsskole fra slutningen af 1920erne

Fordel at kunne tale tysk i Tønder. Masser af sportsmuligheder. Tag nu realklassen inden gymnasiet. Tønders Forenede Boldklubber. Nazismen pressede. En dansk skole med plads til tysksindede. Man gik ikke hjem til tysksindede skolekammerater. Der var en afholdt tysklærer Pludselig forsvandt det gode forhold. Det kom som et chok for de dansksindede elever.

Fordel at kunne tale tysk

Det kunne være svært at begå sig i Tønder, når man kom fra landet uden at kunne et ord tysk. Halvdelen af folk på gaden i Tønder talte tysk på gaden. Der stod tyske navne på bygninger i byen. Gaderne havde både danske og tysk navneskilt.

Masser af sportsmuligheder

Man havde tysk på statsskolen, og det var ikke godt når man ikke rigtig kunne det. Så kunne man jo altid gå til gymnastik, håndbold og fodbold i fritiden. Så kunne man jo hævde sig her. Der var masser af muligheder dengang i Tønder.

Tag Realklassen inden gymnasiet

Vi er i slutningen af 1920erne på Tønder Statsskole. Det var godt at lektor Randrup så kunne foreslå, at man først gik i en realklasse inden man søgte ind på gymnasiet. Og det var skønt, for nu kom der en række praktisk betonede fag som samfundslære, bankregning og andre fornuftige fag.

Efter at havde bestået realeksamen blev man uden vanskeligheder optaget i gymnasiet. Og så var det heldig, når man så modtog flidspræmie. Og det var sandelig P. Lauridsens bog: ”Da Sønderjylland vågnede”.

Tønders Forenede Boldklubber

I 1933 holdt ”Det Unge Grænseværn” et stort stævne.

Ja og så havde man Tønder Forenede Boldklubber. Det var en sammensmeltning af en dansk og en tysk klub efter Genforeningen. Klublivet fungerede fint. Man talte tysk indbyrdes, men altid dansk (sønderjysk) til de dansksindede, der så aldrig talte tysk til dem. Det lød ganske pudsigt med det sprogvirvar i kampens hede for fremmede ører.

Der var også en udvekslingsklub i Heide i Holsten. Men det holdt nu brat op, da det tyske hold trådte an og heilede. De tyske kammerater i klubben holdt sig langt borte fra nazismen. Ingen af disse gik ind i Waffen SS, selv om der var masser af pression.

Nazismen pressede

Der var gode og idealistiske lærere på statsskolen. De brugte også meget tid til at anspore til sport. Ned til Vidåen havde eleverne bygget en hytte. Den blev under krigen brændt ned som en form for antisabotage.

Det var en krævende og spændende tid med nazismens pres mod vor grænse. Efterhånden var der meget nazistisk aktivitet i Tønder.

En morgen op til kommunalvalget i 1935 var et 30 – 40 meter langt banner spændt ud tværs over Torvet:

• Deutsche Einwohner in Tondern wählet Burgemeister Thomsen

De dansksindede spurgte sig selv: “Er det her en dansk eller tysk by?

Det blev nu også Thomsens sidste periode, for i 1939 fandt de danske partier endelig sammen om at vælge en dansk borgmester, hvortil de efterhånden havde opnået et klart flertal.

En dansk skole med plads til tysksindede

Statsskolens rektor A.J. West og senere J. Randrup holdt sammen med lærerstaben altid en stilfærdig og klar dansk linje, der ikke lod nogen tvivl om, at der nu i Tønder befandt sig en dansk gymnasieskole.

Samtidig var skolen imødekommende over for både tyske og hjemmetyske elever, som der altid var nogen af i klasserne. En hel del af dem kom dog først ind i gymnasiet fra de tyske realskoler i amtet.

Langt de fleste følte sig godt tilpas i det danske miljø, som skole udgjorde.

Man gik ikke hjem til tysksindede skolekammerater

Man var gode kammerater uanset sindelaget. Man forstod at undgå kontroversielle emner og hvis det ikke var helt muligt, var man timelige mod hinanden.

Tyske vendinger benyttede vi os ofte af og især de spøgefulde, men altid kun på skolens grund. Det var en uskreven lov, at de dansksindede statsskoleelever aldrig talte et ord tysk på gaden, ligesom tyske og danske kammerater ikke besøgte hinandens hjem. Det kan lyde hårdt, men situationen var ikke til andet dengang i 1930erne.

En afholdt tysklærer

Adjunkt, senere lektor dr. Felix Arndt var lærer i tysk. Han var fra Mark Brandenburg og gik i 1920 med over i den danske skole. Et dannet menneske og en stor humanist, der førte eleverne ind i den tyske litteratur og gav smagsprøver på de tyske filosoffer, ikke mindst Kant, som han værdsatte meget. I Tønder lærte man sandelig ikke ”københavnertysk”.

Det gode forhold forsvandt

I gymnasiet var der også en hyggelig fyr fra et bevidst hjemmetysk hjem, der spillede violin. Han var en meget gemytlig fyr, der spillede violin og lærte de andre mange tyske sange.

Men pludselig en dag fortalte han, at han nu var blevet Hitler Jugend Führer i sin hjemby. Det vil sige, hjemmetyskerne brugte en anden betegnelse. Det hed ”Jungenschaft”. Nu var det gode forhold forbi. Det blev nu kun til ”Go`morn” og ikke mere.

Et chok for kammeraterne

Hos ”Papa Arndt” blev der undertiden holdt foredrag på tysk. Den ny nazi-kammerat valgte, da man var kommet op i 3.g at tale om ”Das Memelgebiet”

Under den efterfølgende diskussion forløb han sig og truede dr. Arndt:

• Wenn Nordschleswig wieder deutsch wird.

Eleverne kom sig aldrig over dette chok. Man kunne ikke engang stable en studenterfest på benene så stærkt var bruddet på god ånd og tone.

Men denne ubehagelige oplevelse skal nu ikke fortone det gode solide billede af fordragelighed mellem danske og tyske elever på Tønder Statsskole

Kilde:

• Sønderjysk Almanak

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 241 artikler om Det Gamle Tønder herunder:

• Livet på Seminariet i Tønder
• Tønder Seminarium – en del af historien
• Tønder Statsseminariums historie
• Vajsenhuset i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder – endnu mere
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• I skole i Tønder
• Lærer i Burkal
• Da gadeskiltene blev skiftet i Tønder
• Heimatfest i Tønder 1921
• Socialdemokrat i Tønder – dengang
• Tønder omkring 1930
• Tønders tyske sportsforeninger
• Tønder før og efter Genforeningen og mange flere