Tønder Statsseminarium – igen på danske hænder

Tønder Statsseminarium skulle fortsætte efter 1920. Forstander Albech bød velkommen. En ny seminarielov. Staten overtog en masse bygninger. Nyt fag: ”Seksuel Hygiejne”. Forstanderen dør efter langt sygeleje. Mange tøndringer savnede ”den gode gamle tid”. ”Den ene Forstander var værre end den anden” Sådan blev det sagt, da den ny forstander blev budt velkommen. En forstanderbolig med 30 rum. Skulle man aflyse 150-års jubilæet grundet den politiske situation? De tysksindede fejrede deres egen fest.  Den tyske avis fordrejer historien. To hjemmetyskere var kilde til avisen. Tønder havde nazistisk besøg syd fra. 9. april 1940 var som en ”grøn flod”. Ballade om seminariets hagekorsflag. På seminariet fortsatte man undervisningen. Pedel Frandsen var en god forhandler. En forkert melodi kunne have haft følger. En elev meldte sig til ”Værnemagten”. Stor tilslutning til seminariet. Bombe i Jernbanegade. Den første sabotage i Tønder. Elever går under jorden.

 

Tønder Statsseminarium skulle fortsætte efter 1920

Selvfølgelig skulle de store bygninger ved Vidåen fortsætte som seminarium efter 1920, mente man i Tønder. Men så lige til, var det nu ikke. Tønder seminarium havde mistet langt den største del af sit opland. De fleste elever havde været hjemmehørende i Nordfrisland og Ditmarsken havde søgt andre steder hen.

Der var kommet nye seminarier. Når man nu alligevel i København gik med til at bevare seminariet skyldtes det delvis den ældgamle tradition og et hensyn til Tønder købstad, der havde mistet halvdelen af sit økonomiske opland. Man bøjede sig også over for nødvendigheden at skabe et dansk pædagogisk og kulturelt midtpunkt i grænsebyen.

 

Forstander Albech bød velkommen

Den 31. august 1920 blev Tønder Seminarium genåbnet som dansk seminarium. Dagen efter begyndte Øvelsesskolen, en dansk folkeskole for Tønder købstad.

I åbningstalen knyttede forstander Pastor Albeck bånd til den 7. januar 1858, da forstander Kühnel havde åbnet det rent danske lærerseminarium samme sted. Nu var begyndelsen beskeden. Forstanderboligen og den største del af seminariets bygninger var under verdenskrigen blevet benyttet som lazaret. Seminariet var dernæst brugt af engelske besættelsestropper. Dernæst var den kaserne for danske tropper. Det havde i den grad efterladt sig spor.

Først i løbet af det første undervisnings-år begyndte istandsættelsen. I løbet af fire år nåede seminariet op på det normale antal på 83 elever i seminarieklasserne og 36 i præparandklassen.

 

En ny seminarielov

Som følge af den ny seminarielov af 15. april 1930, fandtes der fra 1934 fire klasser. Der måtte også efter denne lov oprettes nye faglokaler. Men også tilgangen af nye elever til Øvelsesskolen kom til at betyde noget. Børnetallet på Øvelsesskolen steg fra 130 til 247 fordelt i 8 klasser, da der ved ministeriets tilladelse den 1. april 1921 indrettedes et 8. skoleår. Allerede i 1932 nåede skolen op på 400 elever.

 

Staten overtog en masse bygninger

I 1920 overtog Staten følgende bygninger:

• Forstanderbolig (opført 1860)’
• Den gamle Øvelsesskole med festsal og to lærerboliger (opført 1874-75)
• Seminariet (opført 1905)
• Gymnastiksalen (opført 1874)

I foråret 1921 overtog Staten den ny Øvelsesskole (opført 1916), der indtil da  blev ejet af Tønder Kommune. I 1922 opførtes en ny gymnastiksal og et smukt elevhjem ril 20 kvindelige elever. Samme år blev den ene lærerbolig inddraget til skolebrug

 

Nyt fag ”Seksuel hygiejne”

1931/32 opførtes en nybygning med fire klasselokaler, skolekøkken, lægeværelse og faglokaler. I 1938 tog man forberedelse til opførelse af en gymnastiksal mere.

Som noget nyt blev der indført et fag, der hed ”Seksuel Hygiejne”. Og det blev givet af amtslæge dr. Lausten Thomsen. Og så har det også været samariterkursus med afsluttende prøve.

De fleste elever var for nedsat medlemsbidrag medlem af Tønder Læse – og Ungdomsforening. Så kunne de deltage i foredrags, Teater og koncertarrangementer.

 

Forstanderen dør efter langt sygeleje

Det kom som en overraskelse for mange, at kongen i 1920 udnævnte en forholdsvis ukendt københavnsk sognepræst til seminarieforstander i Tønder. Men han havde i mange år interesseret sig for Sønderjyllands historie. Fra 1905 til 1920 havde Albeck været præst ved mariendalskirken på Frederiksberg.

I 1937 blev han pensioneret og blev ved den lejlighed udnævnt til kommandør af Dannebrog, På sin 68-års fødselsdag døde han efter et langt og tungt sygeleje.

 

Mange tøndringer savnede ”den gode gamle tid”

Dr. Lausten Thomas blev fast skolelæge og en skoletandlæge fik man også i 1937. Pigerne i de øverste klasser fik nu skolekøkkenundervisning mens drengene havde sløjd-undervisning. I skoleåret 1938/1939 oprettede man en eksamensfri mellemskole.

Mange tøndringer savnede ”den gode gamle tid”, da seminaristerne ligesom var festligere og mere dominerende i gadebilledet. De kom i nærmere kontakt med borgerhjemmene , hvor de ikke blot boede men også fik deres forplejning og forlovede sig med døtrene.

 

Den ene forstander var værre end den anden

Med kort varsel måtte Morten Bredsdorff bryde op fra Silkeborg Seminarium. Han måtte tage af sted uden familie, da forstanderboligen var under renovering. Velkomsten var meget uformel og foregik på lærerværelset ved den første frokost. Det var Claus Eskildsen, der bød velkommen:

• Nu har jeg været lærer på Tønder Statsseminarium under fem forstandere, den ene værre end den anden. Nu skal vi se, hvordan denne mand bliver. Velkommen.

Dermed var isen brudt.

 

En bolig med 30 rum

Den ny forstanders familie kunne endelig rykke til Tønder. Og dette forskrækkede i den grad forstanderens kone. Der var hele 30 rum, de 8 befandt sig dog i kælderen.

Et hjemmetysk ægtepar fejrede guldbryllup. De blev kørt i Landauer gennem Østergade, hvor alle både dansk – og tysksindede havde lys i vinduet. Og forstanderen og familie var med til aftenfesten i Tonhalle, hvor den muntre komedie ”Der verschriebene Vetter” blev opført. Og den handlede jo netop også om seminarister i Tønder.

 

Skulle man holde 150 års fest?

Snart måtte man ansøge om udvidelse og indretning af dobbeltklasser. Man kunne også på seminariet mærke den propagandaombruste nationalsocialisme. En fanatisk pastor Peperkorn råbte op om ”den blødende grænse” ved Kruså. Den skulle flyttes ”bis an die Königsau”.

Den 24. september 1938 skulle der holdes 150 års jubilæumsfest. Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid, der opholdt sig på Gråsten Slot, ville deltage. Amtmand grev O.D. Schack skulle holde festtalen.

Der indtraf dog nogle begivenheder i Europa, der satte spørgsmålstegn ved, om man skulle afholde festen. Men både ministerium og amtmand mente at festen skulle gennemføres.

 

De tysksindede ville holde deres egen jubilæumsfest

Men man kunne i Nordschleswigsche Zeitung læse, at den tyske lærerforening ville fejre begivenheden for sig selv på Restaurant Skyttegården i Tønder den 10. september.

Fra seminariets side inviterede man formanden for den tyske lærerforening, skolekonsulent Elholm. Han mødte op hos Morten Bredsdorff og bad om lov til at nedlægge kranse ved seminariets mindestene for stifteren Balthasar Petersen og de faldne for Verdenskrigen. Han spurgte derefter om at det kunne tillades de tyske gæster sydfra at hilse på monumentet med ”den tyske hilsen”.

På seminariet ville man for enhver pris undgå et gjaldende ”Heil Hitler” i seminariegården. Og forstandere gav tilladelse til hilsenen uden at nævne ”en fremmed statsoverhoveders navn”. Elholm lovede at det ville ske i tavshed. Man ville heller ikke synge eller på anden måde demonstrere.

En ordre til pedellen om at fjerne den visne, tyske krans fik nogle ubehagelige følger. Det vender vi tilbage til.

 

Den tyske avis fordrejede historien

Jubilæumsfesten i festsalen blev transmitteret af statsradiofonien, som ikke var så almindeligt dengang. Mange tidligere Tønderelever fra hele landet var mødt frem.

Men pludselig kunne man i Nordschleswigsche Zeitung se et meget skarpt indlæg mod seminariet og dets forstander. Man var dybt forarget over det, man kaldte ”gravskændsel” ved at fjerne den Slesvig – Holstenske lærerforenings krans fra provst Petersens mindesten. Det var en grov fornærmelse mod den tyske befolkning og måtte medføre alvorlig klage til ministeren.

Samtidig blev det oplyst at seminariets nye ledelse havde gjort sig skyldig i en anden grov udfordring, idet en ”jødisk rabbiner” fornyelig havde holdt foredrag for seminariets elever og det endda i undervisningstimen. Den slags ”Unfug” skulle man ikke længere finde sig i.

 

To hjemmetyskere var kilde til avisen

”Rabbineren” var en tåbelig misforståelse- Det hang sammen med nazismens uhyggelige antisemitisme. Sandheden var, at det var en af forstanderens gode venner, der på den tid var katolsk præst i Esbjerg, der fortalte om digteren Johannes Jørgensen. Bagefter var det Kaj Munk, der førte ordet. Det var i forbindelse med ”nogle frie litterære dansktimer”.

Morten Bredsdorff diskuterede sagen med Claus Eskildsen. De var enige om, at bladets kilde måtte være to elever i tredje klasse, der begge tilhørte det tyske mindretal.

Forstanderen kaldte de to elever ned på sit kontor og fortalte dem, at de havde givet bladet fordrejede oplysninger. De burde selv kunne se, at kransen efter to uger var vissen og grim. Den var blevet fjernet for at give plads for undervisningsministeriets friske krans. De to elever nægtede ikke. Og med besked om, at de ville blive bortvist, såfremt bladet ikke indstillede deres kampagne, blev de sendt afsted til det tyske blads redaktion.

Efter brummende vredesudbrud ebbede sagen ud i de følgende dage.

 

Tønder havde besøg af nazister syd fra

Søgningen til seminariet var stor. På Schackenborg Slot diskuterede man, hvad man skulle gøre. Amtmanden, Grev Schack fin sin vilje. Man skulle optage 60 i stedet for de sædvanlige 25 – 30 nye elever.

Kort efter nytår 1940 var stemningen i Tønder meget anspændt. Militæret i byen var i beredskab. Sent på efteråret var elever fra en holstensk ”Fahnenjunkerskole” i Tønder i flere dage. De hagekorsuniformerede ynglinge optrådte meget udfordrende. Da et dansk teaterselskab en aften skulle opføre Kaj Munks drama ”Han sidder ved smeltediglen” var de unge nazister posteret ved teatrets indgang og kom med truende tilråb. Nu voksede uroen igen.

 

9. april 1940 – som en grøn flod

Den 9. april 1940 var det som en grøn flod, der fyldte gaden fra mur til mur. De væltede frem mod Ribelandevej. De sang og skrålede. Langs fortovet ved seminariet så man enkelte sort uniformerede soldater med opadvendte bøssepiber. Og himlen var fuld af sorte flyvemaskiner.

 

Balladen om seminariets hagekorsflag

Kl. 8.45 begyndte nogle nazistiske Tønderborgere at hejse et hagekorsflag på seminariets flagstang ud mod Østergade. Forstander Morten Bredsdorff spurgte anfører om hvilke beføjelser de havde til ulovligt at trænge på seminariets grund. Han svarede, at det var efter ordre af ”den tyske kommandør”. Forstanderen bad nu om en skriftlig ordre. Dette blev der svaret meget groft på. Nu henviste vedkommende til politimesteren som skulle have givet tilladelse til dette. Men en henvendelse til politimester Martensen-Larsen resulterede i at denne aldrig havde givet sådan en tilladelse. I enighed blev politimesteren og forstanderen at man tog flaget ned og afleverede til de indtrængende.

Men kl. 9.15 var et nyt flag blevet hejst af de samme herrer. Efter en ny henvendelse til politimesteren blev enige om at lade flaget hænge indtil spørgsmålet om politimesterens myndighed var afklaret. . Kl. 11.30 samme formiddag indfandt politimesteren sig og flaget blev taget ned og afleveret til de folk, der holdt vagt.

 

På seminariet fortsatte man undervisningen

Ved et hastigt indkaldt lærermøde besluttede man at gennemføre seminariets undervisning. Kun halvdelen af Øvelsesskolens børn indfandt sig den dag. De allerfleste blev naturligvis holdt hjemme af forældrene. Man mødtes kort i festsalen, hvor forstanderen orienterede om udviklingen.

Den 12. april fik seminariet endelig kontakt med undervisningsministeriet. Og her fortalte statskonsulenten, at de i København havde fået at vide, at seminariet var blevet bombet og alle var flygtet.

 

Pedel Frandsen var god til at forhandle

Den 20. maj ankom en feldwebel og forlangte et kvarter til 200 mand, formentlig på vej tilbage fra Norge til det nu besatte Frankrig. De krævede klasseværelser, ”skrivestue” m.m. samt anbringelse af nogle ammunitionskasser i kælderen.

Pedel Frandsen, en erfaren frontsoldat fra første verdenskrig viste sine evner til at forhandle. Han bad forstanderen om at blive på sit kontor.

• Die Direktion lehnt es ab! Wir haben königlisches Staatsexam mit ministerielle Zensoren. Das geht nicht.

Tyskerne frafaldt deres krav og nøjedes med at beslaglægge gymnastiksalen og beholde deres ”krudt” i redskabsrummet. Indkvartering og anbringelse af vogne og feltkøkkener voldte en del uro. Men efter henstilling til den kommanderende officer om at de fremmede tropper udelukkende benyttede indgangen fra Østergade samt at skildvagten skulle bortvise alle uvedkommende civilister fra seminariets park, lykkedes det at skabe tålelig ro og orden.

 

En forkert melodi kunne have fået følger

Men det kunne nær være gået galt. Seminariet blev truet med udsmidning og lukket, fordi en klasse for åbne vinduer havde sunget ”Marseillaisen” under en appel i parken. Forstanderen henstillede nu til lærerne at vælge melodier med lidt mere omhu.

Der gik rygter i Tønder om, at selveste rigskansleren med følge skulle dukke op i Tønder omkring den 28. juni. I Vestergade var man parat med middag. I samme anledning var der kommet ekstra politimandskab til Tønder. De opholdt sig i seminariets park og blev bespist i elevhjemmet. Men Rigskansleren kom som bekendt aldrig til Tønder.

 

En elev havde meldt sig til Værnemagten

En sønderjysk elev fra 3. klasse indfandt sig på forstanderens kontor. Han ville udmelde sig øjeblikkelig. Han havde meldt sig til den tyske ”Værnemagt”. Han skulle på grund af et tidligere afgivet løfte øjeblikkelig rejse syd på. Forstanderen syntes det var meget ubetænksomt, og beklagede dybt at han skulle i tysk krigstjeneste. Eleven var temmelig nedslået. Men han fastholdt sit ønske og afrejste samme dag

Fire måneder senere i oktober 1940 kom han pludselig tilbage. Han havde opholdt sig i en træningslejr i Nordtyskland, men det havde været en frygtelig skuffelse. Han egnede sig heller ikke til at være soldat.

Hans faglige standpunkt havde været særdeles gode. Efter nogen betænkelighed fik han lov til at indtræde i sin klasse med et løfte om ikke at have samkvem med fremmede soldater. Hans kammerater modtog ham ”uden sympati, men på henstilling også uden nogen art af demonstrativ uvilje”.

 

Stor tilslutning til seminariet

I sommeren 1940 begyndte nedrivningen af en gammel staldbygning fra 1830erne og af det gamle alderdomshjems fløj ind mod seminariet. I løbet af godt et års tid var den gamle ”Helligåndssal” fra Brorsons tid omdannet til en smuk læsesal og bibliotek.

Seminariet fik en ny overlærerbolig, en pedellejlighed og en praktikklasse, som straks blev taget i brug. Der var nu 60 elever i klasse 1. Det var det højeste antal siden 1920.

 

Tragisk – bombe i Jernbanegade

Da et engelsk bombefly blev skudt ned over Jejsing, var flere af eleverne fra seminariet på sygehuset for at give blod tril de overlevende englændere. En del bygninger blev beskadiget af engelske bomber i Jernbanegade. En lærer mistede sin datter og hustru. Selv blev han alvorlig kvæstet. Flere omkom. Senere under krigen blev et af de samme ejendomme igen ramt.

 

Den første sabotage i Tønder

I maj 1943 indtraf den første sabotage i Tønder. 6 lokomotiver blev alvorlig beskadiget i remissen ved Tønder H. Utvivlsomt fra hjemmetysk side blev politiets opmærksomhed straks henledt på statsseminariet. Der blev foretaget afhøringer og visitationer.

Politiet bad endda forstanderen om at foretage privat afhøringer af mistænkte elever, men det nægtede han. En bestemt elev blev arresteret med kort efter løsladt. Han betroede sig dog til forstanderen under fire øjne at være medansvarlig. Forstanderen anbefalede ham at gå under jorden, da politiet tilsyneladende havde stærke beviser. Men det ønskede han ikke. Kort tid efter blev han igen arresteret. Men dommer Stegmann løslod ham ”på grund af bevisets stilling”.

 

Elever gik under jorden

Han fortsatte derefter på seminariet, indtil en stor arrestationsbølge – efter en sabotagehandling på Tønder Øst – i november 1943 gik over Tønder. Det lykkedes for den omtalte elev at slippe bort, mens 6 andre kammerater blev taget. Forstanderen bevarede dog kontakten til den omtalte elev. Efter befrielsen kunne han vende tilbage og fuldføre uddannelsen.

En tredjedel af seminarieeleverne lejede værelser hos hjemmetyske borgere. Dette pålagde naturligvis alle at udvide stor forsigtighed. Adskillige af disse borgere var skræmt af værnemagtens brutale trusler. De følte sig forpligtet til at melde politiet senere Gestapo enhver mistanke. Adskillige gange måtte de unge mennesker gå under jorden.

• Nej vi er endnu ikke færdig med Tønder Statsseminariums historie – næste kapitel kommer snart

 

Kilde:

• dengang.dk -diverse artikler
• Sønderjyske Årbøger
• Siemonsen: 123 Jahre deutsches Lehrerseminar in Tondern
• Kaftan: Erlebnisse und Beobachtungen
• Tønder Statsseminarium 1788 – 1938 Festskrift
• Carstens: Die Geschichte der Stadt Tondern

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.931 artikler
• Under Tønder finder du 309 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 45 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 48 artikler
• Under Besættelsestiden (før-under-efter) finder du 393 artikler

 

• Tønder Statsseminarium og Prøjsisk modstand
• Det Prøjsiske Statsseminarium 1864-1920
• Tønder Statsseminarium -efter 1848
• Tønder Seminarium – et dannelsessted
• Balthasar Petersen – grundlægger af Seminariet
• Flere minder fra Tønder Statsseminarium
• Tønder Seminarium – en del af historien
• Tønder Statsseminariums historie

 

• Tønder Statsskole – i slutningen af 1920erne
• Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
• Claus Eskildsen-hvem var han?
• Lærer i Burkal
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Tønder Statsskole – dengang
• I skole i Tønder
• Blomst til skilsmissebyen (Parodi af Tønder Kommuneskole)
• Klosterbrødrene