Tønder-Erindringer 2024 (25) – Forsøg på anmeldelse

I jubilæumsheftet kan du læse 6 vidt forskellige artikler. Vi er både i Emmerske, Lydersholm, Tønder Statsskole, Tønder Kirkegård, Norsk Hydro og i Carstensgade. Det er som altid fornøjelig læsning. Og alt efter interesse har vi vores favorit – artikler. Det har vi også denne gang. En god julegave.

 

Konger, fyrster og prominente mennesker skrives der meget om, men i Tønder – erindringer berettes der om en dagligdag, de steder og de begivenheder, vi kan nikke genkendende til, og som gør, at vores tanker tager på vandring tilbage til en svunden tid.

Ja sådan står det i et ledsager-brev fra Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Gl. Tønder Kommune.

I forordet bliver vi igen mindet om at det er 25 år siden det første årshefte med titlen ”Tønder – erindringer” blev udsendt. Det var den aktive skribent Viggo Møballe, der tog initiativet. Dengang gik man rundt med en båndoptager under armen for at lade helt almindelige borgere fortælle om deres erindringer.

Om det er helt almindelige mennesker i dette års udgave, kan nok diskuteres for nogles vedkommende.

 

Tidl. Kommunaldirektør Hans Holt, Løgumkloster: Tønder Statsskole og lektor Aage Rosenkjærs Mindefond

Her på siden er det ikke længe siden vi lagde en artikel ind om netop Aage Rosenkjær. Men i denne artikel beskriver Hans Holt bl.a. om hans første erfaringer med Tønder Statsskole. Som husmandssøn skulle han i 1. real være sammen med det bedre borgerskabs børn fra Tønder.

Enkelte elever valgte at gå ud af realklassen her på statsskolen for at komme i realafdelingen på Tønder Kommuneskole. Ja her gik undertegnede også. Artiklens forfatter valgte at blive og kæmpe.

Tysklæreren hed Carmen Sørensen og Else Fanø til matematik. Sidstnævnte var Hans glad for, men desværre fik hendes mand Knud Fanø job som rektor på Duborg Skolen i Flensborg. Men så kom Karlo Christensen i stedet.

Vi får nævnt alle lærerne, men den mest populære var Christian Kastberg Nielsen.

I 1965 blev den sidste lejr afholdt i ”Tønderkahytten”. Det var et initiativ Aage Rosenkjær startede. Sang og musik blev ekstra sjovt med Karlo Christensen. De skiftende lærere betød meget for Tønder Boldklub senere Tønder Sportsforening.

Rosenkjær var formand for Tønder Amts Idrætsforening. Han deltog i hele byens og egnens kulturelle liv med holdninger. Han var også målmand på førsteholdet. Statsskolen havde også et succesrig fodboldhold på Hans´ tid. Gymnastikken dyrkede man også ihærdigt.

Vi får også historien om Rosenkjær, der blev taget af tyskerne og så døde i KZ – Ausenlager Husum- Schwesing. Der blev etableret et legatfond ”Lektor Aage Rosenkjærs Mindefond”. Der blev indsamlet 20.000 kr., som var mange penge dengang. I 2012 blev de sidste portioner uddelt. 123 personer fik uddelt i alt 202.700 kr.

En ganske underholdende artikel

 

Tidl. Socialkonsulent Jytte Ultang, Tønder: Min tidlige barndom i Carstensgade

Faderen var murersvend Anker Ultang Larsen. Under krigen blev han af A – kassen sendt ud til jyske vestkyst for at bygge for tyskerne. Og dette blev betalt af den danske stat.

I perioden efter krigen var det svært at finde bolig i Tønder, så efter giftermål i 1946, boede de hos bedsteforældrene i stationsmesterboligen ved Daler station.

I artiklen får vi også at vide, hvad de nærmeste naboer hedder. Ofte blev vores hovedperson sat på bussen i Smedegade. Chaufføren fik at vide, at aflevere Jytte ved Stationsvejen i Daler. Der stod farmor og schæferhunden Bamse og ventede.

Der blev købt stof hos Orbesen. Mor syede alt tøj selv. Dueringe og hønseringe blev købt hos M.C. Christiansen. Tidlig var Jytte vant til at komme på biblioteket. Hendes far læste meget.

En gang om ugen var der radio for børn. Det var Inge Aasted, der var vært. Jo det kan undertegnede også huske, da vi sad i Strucksalle og lyttede til hende.

Det daglige indkøb foregik hos købmand Meyer. Ved mælkeudsalget på hjørnet af Carstensgade og Provst Petersensvej blev der købt brød og slagtervarer hos slagter Harck i Østergade. Mælken blev stillet på trappen hver morgen af mælkemanden.

Hele Marskkvarteret var endnu ikke bygget og nede ad Carstensgade havde Bendixen stadig sit landbrug. Jytte blev advaret om ikke at gå ned til Vidåen. Det var meget farligt.

Bag haverne var der en græsmark, hvor der var bure til høns og kyllinger. Der, hvor Lærkevej nu ligger, købte forældrene en kolonihave.

Skønne erindringer uden TV og uden PC. Og noget af det kan undertegnede også huske selv om han er 4 år yngre. Den 1. september 1953 flyttede familien til Horupsgade.

 

Tidl. Forstanderpar på Emmerske Efterskole, Mette og Niels Johansen, Tønder: Lidt om 15 år på Emmerske Efterskole

Bedehuset ligner nærmest en gård. I 1940erne kom der en gymnastiksal og et sløjdlokale til.  I 1974 blev skolen nedlagt som folkeskole. Kirkesalen fortsatte som kirke for sognets beboere. Her fortsatte alle kirkelige handlinger bortset fra begravelser.

I august 1978 begyndte der her en efterskole for ordblinde med 42 elever fordelt på 21 værelser.  Allerede i 1980 blev der bygget en ny fløj og elevtallet blev udvidet til 55. Emmerske Efterskole er for normaltbegavede unge med læse-og stavevanskeligheder.

Eleverne får flere dansktimer med specialuddannet personale. Inden 2011, hvor forstanderparret holdt op, var elevtallet vokset til 84. Hele tiden var der udvidelser på skolen.

Forstanderparret fortæller at de har mødt op til 1.000 unge, der fik mere mod på livet efter at have gået her på skolen. Her var der tid til den enkelte elev.

Ganske spændende læsning. Min afdøde kone lavede en gang en film til TV-syd om ordblinde.

 

Tidl. Kirkegårdsleder Jørn Skov, Tønder: Tønder Kirkegård fra 2004 til 2023.

Forfatteren havde inden han søgte stillingen på Tønder Kirkegård været leder af tre planteskoler. Inden da havde han drevet planteskole, der både producerede skovplanter og havde et havecenter.

Da han startede i Tønder var der gået ti år med mange udskiftninger på ledelsesplan. Dette havde medført stor mistillid mellem medarbejdere og menighedsråd. En femtedel af kirkegården blev ikke mere passet. Omlægninger og renoveringer var ikke blevet gennemført.

Vi får i artiklen en gennemgang af den historiske udvikling for gravsteder. Der var over 4.000 kistegravpladser. Det reelle behov var på 800 – 1.000.

Der blev lavet en udviklingsplan for kirkegården. En masse planter blev udskiftet. På den nye kirkegård blev der etableret tre skovøer.

I 1869 blev det første kapel bygget på Tønder Kirkegård. Det nuværende kapel blev bygget i 1976.

For mange er valg af et gravsted det første møde med kirkegården. Personalet har strammet proceduren omkring valg af gravsted op. Der er sket meget på kirkegården og mange er blevet inspireret af udviklingen. Således har forfatteren været ude og holde foredrag om dette.

Kirkegårde skal være åbne og imødekommende, afspejlende og respekterende.

 

Direktør Jens Sandahl Sørensen: Norsk Hydro – et industrieventyr i Tønder

Norsk Hydro har rødder tilbage til 1905. Og da Hydro besluttede sig for at placere et aluminiumspresværk i Tønder var det sikkert ikke nogen, der havde forudset, hvor stor en betydning, det ville få både for Tønder og Norsk Hydro.

Og det er sikkert borgmester Svend Kirchheiner man kan takke for, at virksomheden kom til Tønder. Han var en driftig mand, der startede sit eget el – firma i 1946. I midten af 1970erne havde han 50 mand ansat. Jo han fløj skam sammen med daværende kommunal direktør Egon Nielsen til Hydros hovedkvarter i Oslo. Sven Kirchheiner nåede aldrig at se sit industrieventyr. Han døde i en alder af 54 år i 1973.

To år efter stod fabrikken Hydro Aluminium Tønder færdig.

Mange biler brugte tyndvæggede aluminiumsrør. Således blev Hydro Aluminium i Tønder leverandør til den tyske bilindustri. Man fandt ud af at rørene skulle Have en tynd nylonbelægning. I begyndelsen var der ingen interesse. Men pludselig var Porsche og Mercedes interesseret. Dette betød at Hydro i 1994 opførte en ny fabrik i Løgumkloster.

I 1990 havde man besluttet at dele fabrikken i Tønder i to afdelinger. Den nye afdeling fik navnet Heat Transfer Tønder A/S. Senere blev navnet ændret til Hydro Precision Turbing Tønder. I dag har denne fabrik også afdelinger i Bredebro, Løgumkloster og Bedsted.

Og der sker stadig en udvikling hos Hydro. Precision Turbing Tønder er i dag stadig Europas største producent af tyndvæggede runde og flade rør til bl.a. varmevekslere i bilindustrien. Desuden er der en rivende udvikling inden for strukturdele til bilindustrien samt højspændingskabler ril elbiler, som vil vokse endnu mere i kommende år.

Det er ikke uden grund at Tønder bliver kaldt Danmarks ”Aluminiums-hovedstad”. Tønder har gennem årene udviklet sig til at blive en af de største Hydro – virksomheder uden for Norges grænser.

Og det takket være engagerede medarbejdere og den daværende borgmester, slutter artiklens forfatter.

 

Lærer Friedrich Wilhelm (Villy) Leick (1898-1992) Lydersholm: Tilbageblik over de 25 første år i Lydersholm

Vi har på vores side ofte brugt Leick som kilde, når vi skulle beskrive Grøngård og Lydersholm.

Leick følte sig sat 50 år tilbage i tiden, da han i 1920 kom til Lydersholm. I det første halve årspiste han skiftevis to dage i hvert hjem. På den måde lærte han folk og deres forhold at kende.

Det overraskede ham, så mange, man selv lavede på gårdene. Der var 10 familier, der var tysksindede og 5 dansksindede familier. Smedjen og de tre største landejendomme stod tomme.

Efter 1920 var der flyttet 30 grænsegendarmer til, hvoraf kun få var gift og havde børn.

Skolestuen var på 5 x 6,5 meter. Børnene sad ved tremandsborde. Og der var vel plads til 30 børn. Katederet stod på en forhøjning. Til gudstjenester eller gudelige møder i skolelokalet tjente møblet som prædikestol.

Der var en god men gammel fysiksamling. Men den forsvandt på en mystisk måde i den første sommerferie. Her var også mange landkort og billedmateriale til undervisningsbrug.

Jo det er en herlig ironisk tone i Heicks erindringer, som jeg har læst tidligere.

Efter påsken 1928 startede en tysk privatskole. Ja og så får vi også historien om Danmarks mindste forsamlingshus. Elevtallet i den danske skole var efterhånden vokset til 60, hvorfor der blev bygget en forskole. Hovedskolens undervisningslokaler var blevet dobbelt så stor.

Det var tilbagegang for de tyske elever. Men det hjalp kreditselskabet Vogelgesang med. Tre nye tyske smågårde blev forpagtet ud til børnerige familier. De havde i alt 22 børn, hvoraf de 8 var skolesøgende. Det fik den daværende lærerinde ved privatskolen til at skrive i Nordschleswigsche Zeitung;

• Der Deutschtum in Lüdersholm geht mit Riesenschritten vorwärts.

Heick skriver også at i tiden efter 1933blev forholdet mellem de dansksindede og tysksindede trukket skarpere op.

Det er V. Leicks søn, skoleinspektør Adser Leick, der har samlet og omskrevet optegnelserne.

 

Fortegnelse over artikler gennem 25 år

Som sædvanlig er der en samlet oversigt over alle artiklerne – nu Tønder – erindringer gennem 25 år. Og som sædvanlig er der artikler, som man bedre kan lide end andre. Det har nok noget at gøre med, hvor ens interesse ligger.

 

Er du ikke medlem, ja så kan heftet købes i Bog & ide, på Tønder Folkebibliotek eller på Arkivet.

 

• Tønder – erindringer 25

 

• Dette var artikel nr. 2.000 på dengang.dk

 

• Under Tønder kan du se 375 artikler