Her blev Thomas, vores ældste både døbt og konfirmeret. Dåben skete en uge før han blev konfirmeret. Og det skete i forbindelse med en ungdomsgudstjeneste. De unge havde selv valgt musikken. Det var virkelig en oplevelse. Jo Pastor Levin forstod at engagere de unge mennesker.

 

Indviklet historie

Stakkels de skolebørn, der skal lære Aabenraas historie at kende, for den er ret så indviklet.

Aabenraa har siden Valdemar Sejr været købstad. Den nævnes dog ikke i hans jordebog fra 1231. Byretten stammer fra 1335, men inden har stedet i århundreder været handelsplads.

Første gang byen nævnes er i et kongeligt privilegium for Løgumkloster i 1257. her fremgår det, at byen hører under kongen. Allerede 1259 pantsættes den til bisp Niels af Slesvig.

Middelalderen igennem tilhører byen forskellige herrer. I 1335 og 1366 nævnes den sønderjyske hertug. Inden sin død tilhørte byen dog Valdemar (den Fjerde) Atterdag, men derefter hørte den ind til 1404 igen de holstenske grever.

Samme år fik Dronning Margrethe den i sin besiddelse. Efter en belejring og en erobring i 1429 vendte byen tilbage til de holstenske grever. Ved delingen i 1490 blev byen en kongelig del. Da borgerskabet forblev tro mod Christian den Anden, blev byen i 1524 indtaget og plyndret af Frederiks lejetropper.

 

Aabenraas kirker

Det middelalderlige Aabenraa havde to kirker, Sct. Knud og Sct. Nicolai. I byens nærhed lå Sct. Andreas kapel og Sct. Jørgensgård.  Sct. Jørgens-kirke
skal vi senere beskæftige os med.

Og Kirken på Søndertorv tilhører Sct. Hedwig Søstrene. Den blev opført i 1937, tårnet kom først på i 1957 – 58. Dem vender vi tilbage til i en selvstændig artikel.  Artiklen her er skrevet mange år tilbage. Vi har senere skrevet om stedet som sygehus, behandlingssted og kloster.

 

Sct. Knuds Kirke

Aabenraas første kirke lå antagelig der, hvor ejendommen Skibbrogade 7 nu ligger. Denne kirke er sandsynligvis brændt i 1247, da store dele af Aabenraa blev hærget af brand i kampen mellem brødrene kong Erik Plovpenning og hertug Abel.

Dengang hed gaden Østergade. I 1700 tallet fandt man skeletrester i området, hvilket tyder på, at her har ligget en kirkegård omkring Sct. Knuds Kirke.

Det ældste Aabenraa er antagelig opstået ved Mølleåens udløb i Aabenraa fjord. Og det var her i nærheden, at der blev opført en lille kirke. Men denne kirke har ikke eksisteret i mange år, og om den var viet til Sct. Knud er også usikker.

 

Sct. Andreas Kapel

Kapellet lå syd for byen på en høj, der senere blev kaldt Kapelbjerg. Kapellet var viet til fiskernes patron. Den var meget lille og bygget af træ. Der vides ikke meget om dette sted, omkring reformationen blev bygningen revet ned. Det kunne måske have været byens første kirke og bygget mens stedet endnu kun var
fiskerleje.

 

Sct. Jørgensgård

Sct. Jørgensgård lå nord for byen. Det er sandsynligvis identisk med det hospital i Aabenraa, der betænkes i Knud Snubbes testamente (1279 – 83). Hospitalet rummede et kapel, der synes at have været i brug til ca. 1592. Stiftelsen, der ejede en del jordegods tjente i den sidste tid som fattiggård, men forlenedes fra 1546 til fyrstelige betjente.

Omkring 1596 lagdes jordegodset under slottet og omkring år 1600 blev det tidligere kapel nedrevet.

 

Sct. Nicolai

Efter katastrofen i 1247 gik man i gang med at genopbygge byen. Byen fik en erstatning fra kongen. Byens retsområde blev udvidet og kirke og gejstlighed fik tilkendt jorden ved den daværende by-grav og nordpå til æ Pytgye.

Aabenraas nye sognekirke blev viet til de søfarendes skytsengel Sct. Nicolaus. Og dog – måske var det også en anerkendelse til biskop Niels (Nicolaus)
i Slesvig, der bidrog meget til byens udvikling.

Den nye kirke blev ikke placeret samme sted, men nord for byen på toppen af morænelers-bakken. Måske havde man allerede dengang øje for at byen ville vokse. Men hele middelalderen lå den enkle en-skibede korskirke uden for selve byen.

Første gang vi hørte om kirken fra skriftlige kilder skete omkring 1360. I begyndelsen var det en meget lille kirke.

 

Beviser for en vold

Udgravninger under Mutter Stallbohms hus, der indtil 1949 stod på hjørnet af Store Pottegade og byens hovedgade, gav beviser for, at der har været en vold og en grav nord for kirken. Det er sandsynligt, at kirken i ældre tid har været befæstet.

Sandsynligt er det også, at der har ligget en kongs-borg på stedet, måske bygget af Valdemarerne.

Opførslen af kirken er begyndt omkring 1250 og er sket i to omgange. I 1641 er der sket en udvidelse af kirken.

Antagelig er en del af kirken brændt i 1610, hvor det meste af Aabenraa brændte. I 1908 skete der en større restaurering på kirken. Og det samme var tilfældet i 1949 – 1956.

Kirken har haft flere tilbygninger, bl.a. et ben-hus på vest-skibets sydside. Ifølge Dansk Atlas skal dette ben-hus have haft indskriften:

• Hier ist der Herr und Knecht geleich. Gott – helff uns all ins Himmelreich

Foran vest-skibets syddør har der været et våbenhus, kaldet Karn-hus.

 

Prædikestol fra 1565

Orglet er selvfølgelig fremstillet af det lokale Marcussen & Søn. Prædikestolen er fra 1565 men udvidet i 1641. Lydhimmelen er udført i 1626. Det fremgår af en indskrift på topstykket. To af felterne bærer slægterne Sehesteds og Rantzaus våben.

Altertavlen er fra 1642. Under et lem i koret findes et gravkammer med indskrifter fra 1684.

Standuret i sakristiet er bygget i 1744 af den lokale urmager Peter Green.

I kirken findes en mindetavle over 295 mænd fra Aabenraa, der faldt i krigen i 1914 – 1918.  I kirkens tagrytter hænger tre klokker. Den ældste er fra 1613. de to andre er ophængt i 1921 til erstatning for de klokker, som i 1917 måtte afleveres til omsmeltning, så metallet kunne anvendes til krigsbrug.

Døbefonden har en granitkumme og hviler på en med dyrefigurer ornamenteret senromantisk fod som menes at stamme fra den før reformationen nedrevne kirke i Bjerndrup.

 

Marianer 

Præsterne ved Sct. Nikolai kaldtes efter jomfru Maria for marianer De havde et calender-hus, det vil sige et mødested. I dette hus modtog de bispen, når han var på besøg. Her har præsterne rådslået om kirkens sager. Her har de også dømt i ægteskabssager, den såkaldte tamber – ret. Præsterne har også plejet deres broderskab.

Der var i alt syv præster tilsluttet dette Marianer – samfund. En for hver alter i kirken. De har haft en ret anselig position. Hver af dem havde således sin egen præstegård.

 

Den første evangeliske præst

Reformationen gennemførtes i Aabenraa ti år tidligere and i kongeriget, nemlig i 1526. Den første evangeliske præst kom til byen i 1540. Han kom fra Brandenburg og hed Johannes Bruhn. Hoved-præste-boligen var endnu beboet af sin katolske indehaver. Johannes Bruhn viste så meget hensyn, at han indrettede en ny bolig i Kolstrup.

Ved delingen i 1544 var Aabenraa tilfaldet Gottorperne, under hvem byen lå til 1713. Det meste af byen brændte i 1610. Her blev kirken også ramt. I 1612 bygges et nyt klokketårn

 

Calender-huset

Calender-huset blev nu gildehus, med andre ord forsamlingshus for Sct. Knuds-gildet. Dette gilde bestod sikkert af byens rigeste mand. Det var også dem,
der stod for byens styre, inden der kom rigtigt bystyre. Det gamle calender-hus brændte i 1610.

 

Kirkebog bevaret

I 1631 begyndte provst Hübschmann at føre kirkebogen. Og denne er bevaret. Den giver et godt indblik i bylivet i Aabenraa. Sct. Nicolai kirke blev udvidet, og på et kort af Johannes Mejer ses det tydeligt, at Slotsgade var en selvstændig enhed.

Både i 1641 og 1758 blev kirken forlænget.

 

Kirkegården på toppen

Siden middelalderen lå kirken, Sct. Nicolai Kirke på toppen af By-bakken. Og kirkegården lå rundt om kirken. Men i begyndelsen af 1800 – årene var der ikke mere plads. Man måtte finde en ny kirkegård.

Længe efter kunne man dog se gravsteder fra de gamle Aabenraa – slægter omkring kirken. Endnu efter anden verdenskrig kunne man se enkelte jerngitre som værnede om de gamle gravstene. Men de sidste forsvandt efter at kirken blev restaureret i 1952.

Mange af disse håndplukkede gravminder er i dag forsvundet. Mange blev hugget i stykker og blev brugt rundt omkring i byen blandt andet som trappesten. Ituslående gravsten blev tidligere anvendt som kantsten på kirkepladsen.

Aabenraas nye kirkegård blev placeret vest for byen ved vejen til Søst. Den blev indviet den 27. august 1826. Den var inddelt i fire kvarterer. Den blev udvidet mod nord i 1870, i 1902 og endelig i 1945, da den nordligste halvcirkulære del af kirkegården med de tyske flygtningegrave blev taget i brug.

Herude på Forstallé er der også mindetavler for de faldne under treårskrigen og et britisk mindesmærke. Her ligger de sønderjyske førere J.P. Junggreen (død 1886) og H.P. Hanssen (død 1936). Og her ligger også kaptajn F.J. Hagermann – Lindencrone, der faldt i slaget ved Bov den 9. april 1848.

 

Sct. Jørgens Kirke

Ja, der findes folk, der mener, at denne frimenighedskirke kun blev bygget for at genere prøjserne. Det har nok en hvis form for sandhed i sig. Et samlingssted, hvor guds ord kunne forkyndes på ens modersmål, kunne bruges i den nationale kamp.

Det hele begyndte, da frimenighedspræst Rasmus Thomsen indledte en række møder på Hotel Fønix, i 1895 som var danskernes samlingssted. Men uregelmæssige mellemrum fortsatte dette til kirkens indvielse i 1904.

 

Vanskelige møder

Møderne skulle anmeldes over for myndighederne. Og man så aldeles ikke med velvilje på grundtvigianeres fremtrængen. Man forsøgte med meget kreativitet at forhindre mødernes afholdelse. Således skulle politisergent Carl Matzen overvære møderne og indgive beretning. Matzen fortsatte med dette helt frem til 1908, da den nye forsamlingslov trådte i kraft. I Aabenraa sagde man dengang: Politi – Matzen vil gerne i kirke.

Det var nu ikke mange der mødte op, oftest 30 – 40. De meget bevidste danskere udgjorde et flertal. Det var svært at få lov til at afholde møderne. Hoteller blev truet med at få frataget deres bevillinger. Det hjalp, da Folkehjem blev købt af Sprogforeningen.

 

Grundtvigsk menighed

Den 2. april 1900 dannedes efter forbillede fra Haderslev – Kirkeligt Samfund for Aabenraa og Omegn. Derved kan der siges, at være dannet en grundtvigsk menighed i byen. Bestyrelsen kom til at bestå af gårdejerne Nis Callesen, Lerskov og Jacob Michelsen i Kolstrup samt agent Salomon Refslund.

 

Indsamling

Hvornår man helt nøjagtig begyndte byggeriet vides ikke. Men i et brev fra 1901 gives der gode råd fra pastor Thomsen til kaptajn Fischer om, hvordan man kan lave en indsamling. Man fik indsamlet 5.000 mark. Fra Kongeriget fik man desuden 15.000.

 

Indvielse i 1904

Den 15. april 1904 blev kirken indviet under overværelse af 300 mennesker. Det var frimenighedspræst Poulsen fra Bovlund, der foretog indvielsen. Den ordinære præst var blevet syg. I et halvt års tid efter indvielsen blev der ikke afholdt gudstjenester i kirken på grund af pastor Thomsens sygdom. Først da efterfølgeren Thade Petersen var ordineret, blev der igen afholdt ordinære møder. Pastoren kom cyklende fra Haderslev.

Også Knud Rosendal kom til at fungere som præst.

I 1913 var 63 familier tilknyttet menigheden. I årene 1909 – 1913 blev i alt 24 børn døbt i kirken. Da Genforeningen nærmede sig, trængte frimenighedens fremtidsudsigter sig på. Frimenigheden der aldrig formelt var blevet dannet, opløstes.

Gudstjenesterne fortsatte dog hver anden søndag. Først og fremmest var det Provst Nielsen fra Ensted, der prædikede.

 

Overdraget til menighedsrådet

I 1948 fandt man ud af at tiden var inde til en nyordning. Kirken blev overdraget til menighedsrådet og præsteboligen blev solgt til samme. Efter april 1948 fungerede Sct. Jørgens Kirke som en annekskirke til Sct. Nikolaj Kirke. Men mange brugte den som en selvstændig sognekirke for det nordlige Aabenraa. Men der er stadig lidt grundtvigske holdninger i Sct. Jørgens Kirke.

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 

Redigeret 24. – 01. 2022