En hel egn er præget af teglværksindustrien. Hele 62 teglværker var det engang omkring Flensborg Fjord. Vi besøger bl.a. Christiansminde og fortæller, hvad disse teglværker betød. 

 

Materialet lå  klar

Teglværksindustrien havde sit hovedsæde på halvøen ved Broager. Et stenfrit, sandblandet ler afgiver et ideelt råmateriale. Og sådan var de naturlige forhold på stedet. Afsætningsforholdene med skib var de allerbedste. I højsæsonen beskæftigede de 50 teglværker omkring fjorden cirka 1.000 arbejdere.

Gennem 300 år var egnen storproducent af tegl.  Det første teglværk blev oprettet i Fiskenæs ved Gråsten i 1603.

Leret lå langs kysten. Og også  tørvene fra moserne udgjorde en del af brændet til ovnene. Det blev kørt til Rønshoved og Sønderhav og udskibet herfra.

 

Ringovne og dampmaskiner

De store byggerier til marinen og Kieler – kanalen medførte at teglværkerne fik råd til anskaffelse af ringovne og dampmaskiner. Men åbningen af kanalen betød større konkurrence fra teglværkerne ved Elben. I 1896 forsøgte man at oprette et fælles salgskontor. Men særlig i 1906 og 1908 løb teglværkerne ind i store vanskeligheder, og efter Genforeningen måtte mange værker lukkes. De nye toldgrænser gjorde det svært for værkerne.

Under første verdenskrig lå driften stille på mange værker, fordi mandskabet var ved fronten.

 

Gang i skibsfarten

Det var et sandt eldorado for småskibsfarten på Flensborg Fjord i 1700 – tallet. De var beskæftiget med tørvesejlads til teglværkerne og tegleksport fra teglværkerne. I 1800 – tallet blev skibene lidt større. Der blev også købt fladbundede skibe fra vadehavs kysten.

På et tidspunkt havde Egernsund en af de største handelsflåder herhjemme.  Fra 1950erne gik det stærkt tilbage for skibsfarten. DSB og lastbiler havde overtaget fragten.

 

Cathrinesminde – et industriminde

I 2007 blev Cathrinesminde Teglværk udnævnt som et af de 25 nationale industriminder. Og netop her er der en enestående mulighed for at studere dansk teglværkshistorie og sønderjysk industrihistorie.

Et beskæftigelsesprojekt fra 1986 til 1993 gjorde det muligt at restaurere de forfaldne bygninger.

 

Et levende museum

Den faste udstilling illustrerer teglproduktion gennem århundreder og teglsten fra forskellige tider og steder. Her er både ringovn, tørrelader, lergrave, æltemølle, valseværk, strengpresse.

Her er også afskibningsmole, og der er mulighed for at se de gamle arbejderboliger. Tankeværende er det, at den sidste beboer fraflyttede så sent som i 1981. Ellers var indkvarteringsforholdende meget beskedne.

Mange af arbejderne kom fra Ærø, Sverige, Posen og Lippe – Demold. Mange af disse blev på egnen.

 

Familieejet gennem generationer

Teglværket i Cathrinesminde var i funktion fra 1732 til 1968. De første 148 var det et bondeteglværk. Siden 1837 var det i familien Hollesens eje. I 1892 fik man tilladelse til at placere den store ringovn. Den blev senere erstattet af den såkaldte tunnelovn.

Ringovnene kunne gøre det muligt at brænde stenene kontinuerligt. Disse ovne blev fyret med kul, som måtte importeres. Men fordelen var at ovnene var meget effektive og sikrede en større produktivitet. I 1920erne gik man fra at have brugt dampmaskiner til at bruge elektricitet som trækkraft.

Langs Flensborg Fjord lå teglværkerne. Det stenfrie ler var særdeles velegnet til teglproduktion. Fra skovene i nærheden fik man brændsel.

Omkring år 1900 lå der endnu 62 teglværker langs Flensborg Fjord. I 1938 var der endnu 12 teglværker tilbage.

 

Huse af mursten

Takket være teglværkerne kunne man nu bygge huse af mursten, og ikke kun af bindingsværk. Det gjorde husene mere brandsikre. Vi så nogle skrækeksempler fra København i 1728 og 1795.

En ny dvd med kultur
– egns og industrihistorie

• Vi har her på dengang.dk fået indleveret en ny dvd af en af hovedmændene bag bevarelsen af kulturen bag teglværkerne, universitetslektor Karsten Biering. Dvd’en er ledsaget af en lille informativ folder på dansk og tysk. Folderen indeholder blandt andet en udvalgt litteraturliste om sønderjyske teglværker, småskibsfart og industrihistorie.
• Vi ser blandt andet Broager Kirke, der egentlig var opført af røde teglsten. I området var der ler-aflejringer helt op til 18 meter. Mange spor i egnen minder om teglværkernes historie. For at hindre unødig konkurrence, oprettedes et fælles salgskontor.

Renbjerg Teglværk var det fornemste teglværk dengang, ejerboligen eksisterer endnu. Mange kunstnere slog sig ned i området efter 1864. Motiverne var enestående.  Byggekunsten er i dag præget af teglværksindustrien. Mange steder kan man beskue flotte murerværker på eksisterende bygninger.

På  dvd’en får vi et indblik i de mange arbejdsprocesser. Og også  i de sanitære forhold, som ikke altid var de bedste. Hele generationer har arbejdet på teglværkerne.

Et stort egnsspil, Teglværksspillet er blevet set af hen ved 10.000. Dette beskriver en del af den omfattende historie omkring teglværkerne, som betød så
meget for livet her på egnen. Fortællingen gjorde et stort indtryk på tilskuerne.

For at bevare det enestående stykke kultur, industri og egnshistorie lykkedes det i sidste øjeblik at redde det for eftertiden. En selvejende institution blev
etableret. Ved hjælp af beskæftigelsesprojekt – penge samt fonde lykkedes det at få  skaffet12 millioner kroner. Men det var ikke lykkes uden en stor folkelig
opbakning.

En støtteforening blev etableret. Og på stedet kan skoler og andre gennemgå  virkeligheden som det så ud –  dengang. En god ide var det, at få  flyttet Teknisk Skole fra Aabenraa til stedet en kort overgang. Resultatet blev, at murerkunsten på fornemste vis kan beskues her på Cathrinemindes Teglværk.

Den 19. august 1993 blev hele herligheden indviet i overværelse af Dronning Ingrid. I dag bliver stedet drevet som en filial af Museet på Sønderborg Slot.
Teglværks – dvd’en kan varmt anbefales og forhandles gennem

Museumstjenesten: Telefon: 86 66 76 66

e– mail: mtj@museumstjenesten.com

Pris: 150,- incl. Moms plus forsendelse

• OBS: Det er en del år siden vi skrevet denne artikel. Om denne DVD stadig fås eller om den kan fås på et andet medier, vides ikke