Svenske tropper gæstede Tønder hele tre gange. De var ikke særlig velkomne. De stjal og røvede det hele. De efterlod Tønder forgældet og fattige. En ung mand fra Ballum blev krigshelt. Og Chr. den 4. sejrede i Vadehavet. 800 hollændere blev begravet på Jordsand. Desværre for Ballum, blev den ikke købstad.

 

Danskerne fik klø 

I 1422 ville en dansk hær under ledelse af adelsmanden Tønne Rønnow erobre slottet. Slottet var kommet i holstenernes eje. Først forholdt de sig afventende. Det så ud som om ingen ville gøre modstand. Danskerne trængte sig frem. De overskred volden, satte murbrækkere og stormstiger til, og klatrede op af muren. De ventede på ingen tid at kunne indtage slottet.

Men så kom holstenerne frem. De løsnede de store bjælker, der var anbragt på murkanterne. 346 danskere blev dræbt, deriblandt Tonne Rønnov. Mange af dem, der tog flugten på vejene og i skovende blev også dræbt.

Slottet var en vigtig forsvarsklippe. Dem der var herre på slottet, havde også herredømmet over de herreder, der hørte under Tønderhus.

 

En krigshelt fra Ballum

Tredveårskrigens tropper satte deres præg på Tønder. Christian den fjerde havde kastet sig i et blodigt opgør mellem katolikker og protestanter. Men han kom galt af sted. Ved et ulykkeligt slag ved Lutter an Barenberg i 1626 måtte han tage flugten. Hesten under ham, blev dræbt. Men sønderjyden Peter Brandt stillede sin egen hest til rådighed, og det lykkedes kongen, at redde livet.

Den tapre riddersvend blev belønnet med en gård i Ballum.  Kongens flygtende hær blev fulgt af Wallensteins lejetropper.

 

Tønder oplever 5 krige

Fra 1627 til 1713 oplevede Tønder ikke mindre end 5 krige. Følgen var indkvarteringer af fremmede tropper.

 

Forsvar af Tønder forberedes

Dag og nat var der vagter ved portene. Hertugen havde bebudet gode og stærke slagbomme, og Laurentiusstrømmet blev uddybet. Skanser var anlagt, men det
var ikke de bedste soldater, der var sat til hvervet. En kontrol fandt dem sovende på deres vagt. De fik frataget deres våben og smidt i Vidåen.

Der blev købt ammunition. Borgerne fik besked på at forsyne sig rigelig med brød og øl.

 

Svenskerne kom uden sværdslag

Men uden sværdslag rykkede Wallensteins tropper den 16. oktober 1627 ind i byen. 300 mand skulle pludselig indkvarteres. Og nogle englebørn var de bestemt ikke. De tog godt for sig af retterne, og foretog masser af plyndringer.

Amtet måtte stå for indkvartering af hele seks kompagnier. Med befalingsmændene fulgte også en stab af tjenere, samt kvinder og børn. De rige borgere måtte forlade deres huse, for at give husly til svenskerne.

Ingen skat

Amtmanden skrev på daværende tidspunkt:

• Det er umuligt, at de stakkels undersåtter kan holde ud længere, da mange ikke har en ko endnu mindre et stykke brød i huset. Jeg har gjort mig flid til at inddrive skatten, men jeg har ikke fået eneste skilling. Det er kendt for Gud og hvermand, hvilken nød, der hersker i landet.

 

Gud er alene mit skjold

En ung mand i Tønder skrev til sin barndomsven i Tyskland og senere provst i sin fødeby:

• Jeg ville hellere være hos dig i Rostock end hos os i Tønder. Alt rasler og larmer af våben. Alt ødelægges. Undersåtterne berøves deres ejendele. Gud alene er mit skjold.

Prøvelse for befolkningen

Fra marts 1628 forbød Wallenstein udførsel af korn og kvæg. Det ramte Tønder meget hårdt, men Wallenstein ville være sikker på, at der var mad nok. Med hertugens hjælp blev dette forbud dog senere ophævet.

Selv om Tønder ikke oplevede krigens værste gru, var det dog en prøvelse for befolkningen.

En flok soldater hentede alle kreaturerne i Hajstrup, hvor herredsfogeden boede og lod dem jage til Tønder. Det var en straf, fordi befolkningen i Slogs Herred ikke efterkom deres forpligtigelser.

 

Ingen seng i Raved

Fra Raved forlød det, at alt var blevet stjålet. Kister og skabe var blevet åbnet. Ved soldaternes bortrejse fandtes ikke en eneste seng i sognet.  En borger i Tønder havde mistet 41 okser. Lensmanden på Møgeltønderhus var kommet af med hele sin besætning.

Besættelsen varede i 2 år, og blev faktisk kaldet Kejserkrigen. Tønder var kommet i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Man skrev, at den gæld som byen var kommet i vil hverken vi eller vore børn kunne afdrage.

Da svenskerne endelig var væk kom der et lettelsessuk fra beboerne

• Gud være evig tak, vor by er blevet overladt os alene.

Under anførelse af den engelske general Morgan besatte kongelige tropper vesterhavsøerne. I maj 1629 kom de til Tønder.

 

Det kneb med moralen

Tønder var efterhånden en gældsbunden stad et fattigt og splidagtigt borgerskab.

Letfærdige og utugtige horer var løbet bort med soldaterne. Og det kneb gevaldig med moralen. Således måtte byfogeden og 8 andre borgere foretage husvisitationer for at få bugt med “løse og unyttig Gesindel”, der havde sneget sig ind uden rådets tilladelse.

Hertugdømmet udsendte i 1631 en erklæring om, at der i byen befandt sig “ledige Bürsche, som ikke befilter sig med andet end Drik og Lediggang”.

 

Atter engang – svenskere

I december 1643 rykkede højst uventet den svenske general Thorsteinsson uventet ind i Holsten. Hertugen havde knyttet et hemmeligt forbund med Sverige. Hans datter var blevet gift med svenskerkongen, Karl Gustav.

Den berygtede general satte kurset nordpå.. I kirkebogen i Døstrup skrev præsten:

• Samme nytår (1644) var bedrøveligt. Thi svenskerne er indfalden i Kloster, Tønder og Højer.

 

Atter engang plyndringer

I rekordfart havde svenskerne indtaget Jylland. Selv om man ville skåne kirker og præstegårde, ja så forlød det fra Tinglev, at man havde slået kirkens vinduer i
stykker, og stjålet messehagelen og vokslysene. Soldaterne havde stjålet 13 rigsdaler fra præsten og endda dræbt hans svigersøn.

Der var rapporter om brand og ødelæggelser fra Bylderup, Burkal, Øster Højst, Ravsted, Randerup og Hjerpsted.

Præsten fra Højrup skrev:

• Hesten er mig af fjende fratagne såvel som det bedste af alt andet, jag havde, så de gjorde mig til an fattig mand.

Præsten i Vodder udbrød:

• Fordi de fattige folk blev af fjenden fordærvet og mistede både kvæg og korn og næsten alt det, de havde, fik jeg de efterfølgende år ikke meget tiende.

Fra Emmerlev forlød det, at svenskerne kun havde efterladt en halt hest og en syg ko.

 

Forræderi på Rømø

Kongen havde overladt det til den engelskfødte general White at forsvare Rømø, man han udøvede forræderi, idet han overgav skibene til svenskerne. Herfra kunne de nu overfalde de danske handelsskibe og havde tættere kontakt med den hollandske hjælpeflåde.

Efter halvanden måned generobrede danskerne dog øen. Generalen blev sendt til Glückstadt, hvor han blev hængt, anklaget for forræderi.

 

Slaget ved Rudbøl

Ved Rudbøl kom der også til en træfning. Man havde bygget en skanse for at beskytte de skibe, der lå der. Svenskerne blev slået på flugt. Men på deres tilbagetrækning brændte de avlsbygningerne på slottet i Møgeltønder.

 

Kanoner ved Højer

Og på dette sted må vi igen berette om Slaget ved Lister Dyb. Christian den Fjerde tog alene med sit skib Trefoldigheden kampen op med de 24 skibe fra den hollandske flåde. Først efter to timer fik kongen hjælp af 8 danske skibe. Kanontordenen kunne tydelig høres inde i Højer.

Fjenden fik et tab på 800 mand. Disse blev alle begravet på den lille ø Jordsand lige uden for Højer.

Denne bedrift samt en anden i Kielerbugten fik i øvrigt Johannes Ewald til at skrive Kong Christian stod ved højen mast. Johannes Ewalds far var præst i Øster Højst.

 

Synd for Ballum

Krigen kom meget ubelejligt for Ballum. Kongen havde planlagt at bygge en købstad her, med en fæstning til en havn. Kongen havde skrevet til rigshofmesteren, at han skulle sørge for tømmer og pæle i Norge. Men landet var svækket af krigen og kongen var efterhånden en aldrende mand.

 

Suk fra Tønder

Raadet i Tønder sendte i 1652 en ansøgning om nedsættelse af plovtallet (skat) med følgende hjertesuk:

• Vore Forfædre har haft god formue, statelige Skibsfart og Handel. Vi derimod har i mange år siddet uden Næring, tykkedes desuden af de tunge Dige-byrder og mangfoldige ulykkelige Begivenheder. Vi er ganske udtømt og nedsunket i Gælde.

 

Svenskere for tredje gang

Fra 1658 – 60 var der svenske tropper i Tønder. De blev senere afløst af polske, brandenborgske og kejserlige tropper, der kom Danmark til hjælp.

 

Borgmesteren ville forlade sin by

Borgmester Heinrich von Hatten søgte om tilladelse til at forlade byen. Han havde ofte besøg af officerer, der opførte sig uforskammet.

 

Skattefrihed

Mange smitsomme sygdomme fulgte med krigene. Dødsfald og misvækst og dårlig økonomi var årsag til at mange gårde lå øde hen i mange år. Afbrændte gårde blev dog efterhånden igen opført. Flere blev lovet skattefrihed i fire – fem år.

I 1662 var Tønder blevet belagt med “militær ekscution”, grundet skatterestancer, så det var ikke alle skadeslidte, der fik skattefrihed.

Den store nordiske krig kom ikke til at berøre egnen på en særlig følelig måde. Dog lå der ude i Vadehavet svenske kapere. Og beboerne blev pålagt ekstra skatter og indkvarteringer. Men det var ret kortvarigt.

 

Kongeligt besøg

Den 12. september 1721 gæstede Frederik den Fjerde Tønder. Det var en historisk dag. Lidelserne var væk. Betydningsfulde personer strømmede til. Ja, man sagde, at der var 450 personer, der gæstede “Ratskeller”.

 

Kilder: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 

 

• Søslaget ved Højer.
• Færge mellem Ballum og Rømø 

Redigeret 5. 04. 2022