Læs om de store stormfloder i 1362,1532, 1593 og 1634. Beboere skrev om hjælp hos Hertugen. Saltvand ødelagde konstant jordene. Hertugen brugte ”spade – landsretten”. 500 mennesker i livsfare ved Højer Sluse. Over 6.000 mennesker druknet på Strand. 19 dige-arbejdere druknet ved Rejsby. Masser af problemer i kogene.

 

Minder om stormflod

Os, der er vokset op langs vestkysten kender udmærket til problemerne med stormflod. Som Walkie Talkie nørd blev vi engang kaldt ind for at hjælpe. Telegraftroppernes radionet brød sammen. Onkel Pulle havde sit ulovlige materiel koblet til hos politiet i Tønder.  Vi kan også huske Radio Syds ekstraudsendelser.

Og stærk i erindringen står også  en episode, hvor store dele af Tønders befolkning skulle evakueres. Jeg befandt mig dengang i Aabenraa. Jeg ringede hjem. Min mor var overhovedet ikke klar til at blive evakueret.

• Vinden har vendt sig. Jeg har kigget på Dres vejrhane. Så det med evakuering kan de godt spare sig.

Dres boede skråt over for. Han havde en lillebil – forretning på Lærkevej, og havde påmonteret en vejrhane på skorstenen. Hun havde lært nået, at hendes far. Han kunne se på skyernes sammensætning, hvornår der var optræk til noget alvorligt. Ofte arbejdede min morfar (Opa) som fungerende slusemester ved Højer.

 

Hvor rammer stormfloden?

Stormfloderne i Nordsøen rammer især de lavvandede områder i Vadehavet, Tyske Bugt og langs den hollandske kyst, dvs. Nordsøens sydøstligste hjørne. Dette skyldes, at de kraftigste storme har vindretninger mellem vest og nord.

 

Stormvejr i Ny Frederikskog

To gange har jeg oplevet aftener, hvor der var optræk til stormflod siddende under stearinlys og lyttende til Blåvands Radio på en transistorradio ude i Ny Frederikskog. Det var som om, at min Opa havde styr på situationen. Han var også altid meget påpasselig med at fortælle, hvornår der var ebbe og flod, når vi bevægede os ud over den gamle dige – ud på forlandet.

En meget berømt roman fra den nordtyske vestkyst omhandler også det med skyer og stormflod. Her kender enhver Der Schimmelreiter.  Skrevet af Theodor Storm fra Husum.

 

Langt fra Højer til København

I København hvor de politiske beslutninger blev taget, havde man ikke den store forståelse for borgernes frygt ved Vadehavet. Det varede uhyggelige mange år, inden den fremskudte dige blev bygget. Politikerne kunne godt have kigget efter i historiebøger. Katastrofer havde der været mange af.

 

Gamle kort fortæller historie

På de ældste kort fra Sønderjyllands syd-vestligste egne findes der navne på byer, skove og kirker, som ikke længere eksisterer. Vaderne har engang været beboet land. Vilde dyr har også levet her. Der er fundet hjortegevirer og vildsvinetænder. Går vi tilbage i krønikerne nord og syd for grænsen, fortæller de om alle de ulykker, stormfloderne har anrettet.

 

Januar – floden 1362

Januar – floden 1362 bar store isflager og isbjerge ind over landet. Kronikører fra dengang beretter om 200.000 druknede mellem Elben og Kongeåen. Biskoppen i Ribe mistede 50 kirker her på vestkysten. Men disse tal er nok overdrevne.

Selv om gårdene lå på værfter var man ikke i sikkerhed. Mange huse blev revet bort. Det var også her at Vester Anflod Kirke, der lå på et stort værft, blev revet bort. Den sagnomspunden handelsby Rungholt blev også havets bytte under denne stormflod.

 

Dæmninger skyllet væk 

I omtrent 200 år måtte området undvære diger. Der kendes store stormfloder fra årene 1511, 1513 og 1532.

Dæmningen fra Rudbøl til Kehrewieder blev skyllet væk i 1511. Efter at have arbejdet med en ny dæmning, blev denne også skyllet væk i 1513.

 

Tønder – under vand

Omtrent tyve år senere, natten mellem den 1. og  2. november 1532 fremkaldte en storm fra sydvest, efter en forudgående total måneformørkelse en af de højeste stormfloder, man nogensinde har set. Man kaldte den for Allehelgens-floden. I Ejderstedt druknede 1.100 mennesker, på Nordstrand 1.500.

I Tønder stod vandet tre alen højt om Laurentiuskirken. Længe mindede en streg på kirkemuren om begivenheden. Da vinden havde lagt sig, blev der meget stille. Ved denne begivenhed bad Peter Hinriksen i Møgeltønder. Sådan siger den mundtlige beretning. Efter bønnen sank vandet. Peter Hinriksen blev 127 år. I Møgeltønder Kirke kan man se et maleri om denne begivenhed.

 

Julefloden 1593

I 1593 berettes igen om en stor stormflod. Det var en juleflod. Floden forårsagede store ødelæggelser i de lave områder i Viddingherred, Gudskog og omkring Højer og Tønder.  I Viddingherred druknede 96 mennesker. I Rickelsbøl Sogn ødelagde floden den nye kirkegårdsmur og blottede henimod 30 kister.

Diget fra Højer over Rudbøl til Grelsbøl blev gennembrudt. I Rudbøl blev det gennembrudt ved slusen. Ved Højerdiget opstod der så store huller, at to store skibe blev drevet trekvart
mil ind i marsken.

 

Vand til Tønder Slots vinduer

Den 1. november 1615 brød floden uventet ind. 280 mennesker druknede. I Tønder stod vandet så højt, at man kunne sejle i gaderne ved Torvet. På Tønder Slot nåede vandet helt op til vinduerne. Ved Østerport stod vandet tre alen højt.

 

Oktober – floden 1634

Endnu værre var oktober-floden 1634. Det var natten mellem den 11. og 12. oktober. Indtil om eftermiddagen havde vejret været godt. En storm havde rejst sig fra sydvest. Om aftenen
sprang vinden om i nordvest og voksede til en regulær orkan. Den frygtelige flod spredte elendighed over vestkysten.

De frygtelige elementer omringede boligerne. Hvert øjeblik kunne vandet stige. Taget kunne rives af. Ved sådanne natlige stormfloder var enhver flugt umulig.  Højer Kog og hele den lave del af sognet stod under vand.

I Rudbøl var diget så beskadiget, at det ikke mere blev genopført. Der måtte bygges et nyt længere mod øst. De truede huse var prisgivet havet.

Præstegården i Højer mistede 23 demant land. I Tønder stod vandet halvanden alen høj. På bymarken druknede en masse kvæg.

I Ribe Domkirke stod vandet højt på gulvet. På en af domkirkens mure er højvandet markeret.

 

Mange druknede

Præsten i Døstrup kunne fortælle:

• Om natten mellem den 11. og 12. oktober var en skrækkelig stor vandflod, som kom meget hastelig om midnats tider på os og druknede mange mennesker af omliggende sogne.

På kirkegården begravede præsten 19 mennesker. I hans præstegård var der heller ikke for hyggelig. Han fortalte, at

–Vandet stod mindst to alen i mit hus i alle stuer, bås og lader.

Præsten i Skærbæk måtte begrave 44 mennesker fra Misthusum. Hele byen var skyllet bort. I Brøns Sogn druknede 21 mennesker. I Rejsby Sogn 50, og i Vester Vedsted 22.

Lidt længere nordpå i Farup Sogn mellem Nipsåens og Kongeåens udløb druknede 295 mennesker.

 

Strand– forsvundet

Værst gik det dog ud over den flade ø, Strand og de u-inddigede småøer Halligerne nord for Ejdersted. Den blev totalt overskyllet. Med beboerne på Halligerne omkom 6.400 mennesker. 26 kirker forsvandt eller blev hårdt beskadiget. Kun tre af kirkerne blev repareret og igen taget i brug.

Vandet stod ind af 44 huller i digerne. 30 møller, 50.000 dyr og 1.300 huse blev havets bytte.  Det nøjagtige tal på katastrofens omfang kendes ikke.

 

Brev til Hertugen

Nøden var stor efter denne stormflod. Befolkningen sendte et brev til Hertug Frederik på Gottorp:

• Deres Højhed, Højvelbårne Fyrste, Nådige Herre. Det er uden tvivl underdanigst blevet meddelt Deres Fyrstelige Nåde, i hvor høj grad de omliggende marskkroge i Tønder Amt har lidt under den sidste store, skrækkelige vandflod, hvorved diger og dæmninger er blevet ødelagt, mange veje bortskyllet. Der er sket så mange skader, at det er en ynk. Blandt andet er Tønder Kogs gamle dige mellem Højer og Rudbøl, som hidtil har været i god stand, nu på flere steder ødelagt og revet op. Vi arme folk, som længe har boet i læ af diget, har derved lidt stor skade, og vort landbrug er ødelagt af slik og sand. Hvis ikke snart digerne snart bliver gjort i stand, vil vi i fremtiden ikke kunne så så meget som en håndfuld korn og vi vil derved være afskåret fra vor næring og al velfærd hvad Gud i sin godhed forhindre.

 

• Derfor sender vi i Guds navn vor allerunderdanigste bøn til Deres Fyrstelige Nåde, at Deres Fyrstelige Nåde allernådigst alvorligt vil påbyde samtlige dige-fogeder og dige-dommere samt alle jordejere i den gamle Tønder Kog, at de straks og ufortøvet og uden nogen forsinkelse ved påskud eller udflugter, med 500 thr. I bøde og straf på liv og gods til de forsømmelige, først lader de omtalte veler mellem Højer og Rudbøl opfylde i henhold til spadelandsrettens og kogens bestemmelser, og at derefter enhver jordejer i samme kog genopbygger sin andel af diget samme sted, hvor der før har stået, forstærker det med gode, lange pæle og siden holder det i god stand, så vi, Deres fyrstelige nådes arme, elendige, sorgfulde undersåtter igen kan opretholde vor næring og få vort daglige brød osv.

 

• Deres Fyrstelige Nådes underdanige
  og lydige indbyggere ved havdiget i Rudbøl og ved Gaden.

 

Spadelandsret

Hertugen besøgte egnen og satte forskellige ting i værk. Han gjorde brug af den ældgamle spadelandsret. Den siger ganske enkelt.

• Den som ikke vil dige – må vige.

Det betød, at den, som ikke ville bevare
og beskytte sit land, havde fortabt retten til det. Den som tog spaden
op og gik i gang, vandt retten til landet.

 

Mange stormfloder

I 1660 brød vandet igennem ved Højers havdige. Vandet havde lavet 9 – 10 alen store huller. Ifølge lokale arkiver kom der ingen hjælp. Landbruget måtte overlades til fremmede, som derefter satte digerne i stand.  I den gamle kirkebog i Højer kan man læse følgende:

• Tirsdag før pinse, den 14. maj 1678, har vandet under en stormflod stået så  højt i havet, at der er sket store skader på  tre sluser.
• Natten før 2. juledag 1681 har der været et meget slemt uvejr, hvorved havets bølger anrettede store skader på vore diger.
• Mandag efter 23. søndag efter trinitatis, den 20. november 1682, har der været en meget stor flod, hvorved vore diger og dæmninger har lidt stor skade.

Endvidere har der omkring Mikkelsdag i årene 1698 og 1700 været store ind – og gennembrud i Højers Havdige. Dige-skaderne blev udbedret for en sum af 1.300 mark. Men pengene gik tabt ved nye indbrud i 1701.

• Desuden har vi ikke set os i stand til i to år at avle græs eller korn og har derfor måttet bringe vort hornkvæg til græsning andre steder.

Problemerne ved de talrige gennembrud var også, at saltvand ødelagde landbrugsjorden.

 

Julefloden 1717

Julefloden 1717, samt stormfloderne de følgende år skabte nød og elendighed. Allerede nogle dage før jul i 1717 havde der været en vedholdende blæst fra sydvest. Men den 24. december satte det i med voldsom regn, der varede fra klokken 9 til 14, mens det blæste heftigt.  Det var højvande klokken 20. men da det ikke var særlig højt, følte man sig sikker. Klokken 2 om natten skulle det være lavvande.

Men pludselig kom havet tilbage med sådan en kraft, som man aldrig havde oplevet. Vinden sprang fra sydvest til nordvest. Det blev til en frygtelig og vedholdene storm. Allerede klokken 3 stod markerne under vand.

 

Jorde ødelagt af salt

Man havde knap udbedret disse skader, da en is-flod opstod den 25. februar 1718. Alt land var fyldt af havvand og isen lå hist og her over to meter højt.

Den 31. december 1720 trængte en stormflod der var en til to meter højere end den i 1717 over landet.

I 1721 klager beboerne i Rudbøl over den krigsskat, som de skal betale. De pointerer at deres jorde er ødelagt af saltvand. Desuden er dele af sognet konstant under vand. Frederikskogs
mellem-dige var blevet helt ødelagt. Risikoen for, at der ville trænge mere saltvand til Rudbøl, var stor.

 

Problemer ved Emmerlev

En stormflod den 11. september 1751 anrettede store ulykker. Denne gang trængte vandet ind mellem Højer og Emmerlev. Tidligere havde en række sandklitter dannet et naturligt værn. Men i tidens løb, var det blevet gennembrudt.

Hele Højer Kog blev oversvømmet. Vandet havde været oppe i to alens højde.

Den 20. januar 1756 trængte havet atter ind mellem Højer og Emmerlev. Højer og Møgeltønder Kog blev oversvømmet. Højer Kogs havdige var i fare.

 

Et skib oven på diget

Natten mellem den 3. og 4. februar 1825 opstod der en storm fra sydvest. Den drejede om i nord. Resultatet blev en meget stor stormflod. Også dengang opstod der brud mellem Højer og Emmerlev. De højeste dele af Højer, Emmerlev, Skast og Ballum Sogne lå som øer helt omgivet af vand. I Mjolden druknede tre. I Præstegården stod vandet så højt, at pastor Kochs
datter, som dengang var otte år, sejlede omkring i stuen i hendes seng. Familien søgte tilflugt på loftet.

Dagen efter kunne man konstatere, at diget fra Højer til Rudbøl havde lidt stor skade. En reparation ville koste 5 – 6.000 rthr.

Vandet var steget så højt, at det var gået over diget. Ved Rudbølkogs nordre sluse var et stort skib kommet til at sidde oven på diget.

Et mindre skib var slået i stykker. Floden havde skyllet en del af Emmerlev Klev væk. Et par landejendomme var derved kommet så tæt på skrænten, at de måtte nedrives. Flere gode landejendomme havde fået deres marker dækket af så meget sand og grus, at man tvivlede på, at der nogensinde igen kunne dyrkes noget på markerne.

 

Store ødelæggelser

I Rudbølkog druknede 100 får. I Højer blev to huse ødelagt af floden. Den ene var Fattighuset. For at redde de fattige og de gamle, der boede der, måtte man ride derhen. Flere plankeværker og porte var ødelagt i Højer. Mange møbler og redskaber var ødelagt og skyllet væk. Vandet var trængt ind i mange huse.

I hele den vestlige del af Højer var brøndene fyldt med saltvand.

På Kiers Gård havde man lukket alle udvendige døre for at der ikke skulle trænge vand ind. Men indgangsdøren var blevet knust og vandet trængte ind i gården.

I et hus, hvor der boede en højgravid kvinde, løb vandet også ind og ødelagde meget. Kvinden fødte næste dag, men mistede sin forstand.

I Randerup omkom tre mennesker. Længere mod syd var ødelæggelserne katastrofale. Præsten Biernatzki har skildret katastrofen i en novelle, der hedder Die Hallig. Han fortæller om en kvinde, som af bølgerne føres på en høstak til det fjerneste værft. Undervejs bragtes en datter til verden.

 

Frederik den Sjette på  besøg 

Saltvandet anrettede betydelige skader. Men det var også skyld i sygdomme og dødsfald. I 1825 døde 38 og i 1826 var dødsfaldet oppe på 51 i sognet.

I sommeren 1825 besøgte Kong Frederik den Sjette de hjemsøgte egne. Han landede på den gamle ladeplads. En mindesten blev opsat på diget bag ved Hotel Sylt. Den er dog senere blevet flyttet. Han måtte selv søge tilflugt på Hooge, efter en sommerstormflod.

For at vandet ikke mere skulle løbe ind i Højer Kog, blev der anlagt et dige, som man kaldte Snuromdige. En stormflod omtales også i 1881

 

Kritisk situation ved Højer Sluse

Den 5. – 6. november 1911 ramte en ny stormflod vestkysten. Bølgerne nåede helt op på kronen af det høje stærke Frederikskog – dige. Situationen ved Højer Sluse var meget kritisk. To løsrevne både blev kastet ind mod diget syd for slusen og lavet huller i det. Snart var hullerne vældig store. Det var kun et spørgsmål om tid, inden vandet ville fosse igennem.

 

Havdiget holdt

Fra Tønder kom et tog med sandsække som blev lagt i hullerne. Det var et meget vanskeligt arbejde. To broer og flere bygninger ved slusen blev ødelagt. Fra Halligerne flød en masse vraggods i land. Og det lave dige mellem Højer og Emmerlev kunne ikke holde stand. Det blev gennembrudt og vandet nåede helt ind til den højtliggende landevej mellem Højer og Ballum. Redningsbåden fra List bjergede to personer fra en Østersø – kutter.

En båd fra Munkmarsk bjergede en meget forkommen fisker, skipperen var druknet.

Ved Højer Sluse stod vandet natten til mandag 6,60 meter over normal nul. I 1881 var den på 6,30 meter. Havde havdiget ved Frederikskog ikke været så stærk, havde det fået katastrofale følger.

 

Problemer for ”Badedamperne” 

En stærk sydvestenvind drev den 30. august 1923 vandmasserne ind mod kysten. Henimod kl. 16 tiltog vinden i fuld styrke og voksede mellem kl. 17 og 18 til en brølende orkan.  Klokken 14 var badedamperen gået planmæssigt ud fra Munkmarsk. Da var havet endnu roligt. Henimod kl. 16 ankom den i storm til Højer. Det var damperen Freya.
Det lykkedes med stort besvær at lægge til. Men de stærke fortøjningspæle knækkede som rådne lægter. Damperen gik ind over anlægsbroen, der allerede stod under vand, og drev nordpå knap 100 meter fra diget. Det var ikke muligt for kaptajn Christiansen at landsætte passagerer. Han stak derfor atter til søs.

De badegæster , der var ankommet med toget til Højer kl. 14.30 gik om bord i den anden damper Frisia. Det viste sig dog snart, at den ikke kunne komme afsted. Her var det umuligt at landsætte passagererne. De stakkels passagerer måtte tilbringe natten om bord på damperen. Først næste morgen kunne den afgå.

 

Masser af vraggods

Mange fiskebåde og tre motorbåde lå  ved foden af diget. Det samme gjaldt flere pramme fra dige-byggeriet ved Klangsbøl. En masse vraggods lå overalt. Inde i Højer var en masse huse blevet ødelagt. Diget holdt og slusens stormporte var blevet lukket i tide.

 

Freya lå ved Jordsand

Damperen Freya som havde måttet tilbringe hele natten på det åbne hav Den ankom igen om morgenen  til Højer Sluse efter en hård og farefuld sejlads. Der var 250 passagerer om bord,
deriblandt 40 børn. Damperen havde kastet anker bag Jordsand, hvor den lå om natten.

 

19 digearbejdere omkom

Ved Rejsby var 19 dige-arbejdere omkommet. De var i gang med at bygge Christian den Tiendes dige fra Vester Vedsted og syd på. Da stormen kom, standsede arbejdet ved gravemaskinen. Arbejderne søgte hen til deres træbarakker. De lave bygninger ramlede dog snart sammen. Man forsøgte at lave nogle flåder, men de 19 mand nåede aldrig land.

Efter at diget var færdig, blev der i juni 1925 afsløret en mindesten for de 19, der omkom under stormfloden. I sin tale sagde amtmand, lensgreve O.D. Schack:

• Hvorfor skulle denne storm slippes løs på en årstid, hvor den ellers er bunden. Hvorfor skulle havet stik mod al beregning stige højere og højere efter flodtid, for at narre og fange mennesker? Var det ikke, som om døden, som i middelalderens dødedans, havde fået skikkelse og vilje, var kommet ridende ind med stormens kast på de frådende bølger for at fange sit bytte. Hvem kan give svaret. Ikke den grå himmel over det salte vand, der langsomt siver tilbage til havet igen og efterlader ødelæggelser i sit spor. 

 

Katastrofe i Holland

Et digebrud i Holland den 1. februar 1953 forårsagede 2.000 døde. Ved Esbjerg nåede vandet dog kun 2,19 over daglig vande. Efter denne katastrofe iværksatte man flere steder i Europa
forskellige projekter, der skulle gøre det muligt at varsle en stormflod.

 

Orkanen 1981

Den 24. november 1981 nåede vandet 4.33 meter over normalen ved Esbjerg. Det var den højest registrerede vandstand de sidste 100 år. Esbjerg Havn blev totalt oversvømmet. Mange skove blev alvorlig hærget af orkanen.

 

December 1999

Vandstanden nåede 3,98 ved Esbjerg, men var betydelig højere ved Højer. Heldigvis kom denne stormflod ved lavvande. Var den kommet sammen med højvande, kunne det have givet væsentlig flere gener.

 

Kilde:

• Litteratur Højer
• Litteratur Sønderjylland
• www.dengang.dk – div. artikler

Hvis du vil vide mere:

–www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler – heraf  71 artikler fra Højer 

• Bådfolket i Rudbøl
• Højer – stormflod og diger
• Vadehavet ved Højer
• Rudbøls historie
• Højer – før i tiden
• Dengang i Højer
• Højer – som havneby

– Under Tønder (283 artikler): 

• Dige-byggeri  i Tøndermarsken
  
• Hertugen af Tønder 
• Tøndermarsken 
• Tøndermarsken – under vand 
• Tøndermarsken 2 (under Tønder)
• Tønder, Marsken og Afvandingen

Redigeret 14,-10. – 2021