Statens Ungdomslejre

De unge opfattede lejrene som deportation. Værnemagerproduktion skabte beskæftigelse. Hvad er fup og fakta? De unge stod i fare for de politiske yderfløje. De skulle sættes i opdragelse i sunde landlige omgivelser. Hvad med tysklandsarbejdere? Man blev henvist til 6-12 måneders arbejdslejr. Forsynet med sav, skovl og trillebør. Dagen startede 6.30. Alle 24 timerforsøgte man at besætte. Man kunne få tildelt nattegn. Man frygtede massearbejdsløshed, men det var ubegrundet. Befolkningen tog generelt afstand fra projektet. Katastrofe hvis man blev bortvist. Man tog ”kejtet” på en skovl, spade og plov. Gav undervisningen nu adgang til erhvervslivet? Stort ansvar for forstanderen.  Hvor lå lejrene? Arbejdede i skoven og på heden. Man fastholdt kvinderne i det traditionelle. De unge mente også, at det var en opdragelsesanstalt. Bekymret for at de unge blev demoraliseret. Til sidst virkede det nærmest som en beskæftigelsesanstalt for de ansatte.

 

De unge opfattede lejrene som deportation

De unge opfattede skovl- og trillebør-lejrene på den jyske hede som deportation. Deres modstand forsøgte man at bryde ved at gøre deltagelsen obligatorisk for alle med en vis ledighed. Vægring medførte bortfald af arbejdsløshedsunderstøttelse og socialhjælp.

 

Værnemagerproduktion skabte god beskæftigelse

Under besættelsen oprettedes en række nye lejre. Men da der især på grund af omfattende værnemagerproduktion efterhånden blev opnået en helt ekstraordinært god beskæftigelsessituation, kom de til at stå halvtomme.

Mange unge fik også tilbud om at melde sig som Tysklandsarbejder i stedet for at tage i arbejdslejr og det skete med fagbevægelsens accept.

 

Hvad er fup og fakta?

Man beskyldte dem for at være en kopi af KZ – lejre. Det var nok en stærk overdrivelse. Og så beskyldte man staten for at spærre de unge inde efter tysk forbillede. Men hvad er fup og fakta i den historie?

 

De unge var i fare for de politiske yderfløje

Vi skal tilbage til 1933, hvor socialminister K.K. Steincke bad læserne om at indsende forslag til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Ministeren frygtede, at de unge mennesker ville hænge på gadehjørner og i kaffebarer.

De unge var direkte i fare for at lade sig friste af de politiske yderfløje, kommunister og nazister. Ikke mindst kommunisterne, der i 1932 gjorde deres entre i Folketinget. Socialdemokraterne udtalte, at det var en fremrykkende pest over Europa.

 

De unge skulle sættes i opdragelse i sunde landlige omgivelser

I 1930erne opstod mange gadekampe. Disse lejre skulle holde de ledige unge væk fra gadehjørnerne og sættes under opdragelse i sunde landlige omgivelser.

Jo forbilledet var skam den tyske Reicharbeitsdienst.

 

Hvad med tysklandsarbejderne?

Man frygtede for tysk tvangsudskrivning af dansk arbejdskraft. Men store dele af fagbevægelsen støttede at deres medlemmer kom til at arbejde i Tyskland. Bagefter skulle man så få det indtryk at de rejste frivilligt til Tyskland for at arbejde.

 

Man blev henvist til 6 – 12 måneders arbejdslejr

Allerede i 1939 stod 8 lejre klar. To af dem Vitsbøl Kloster og Møgelkjær var meget praktisk oprettet for ledige håndværkere, der her fremstillede træbarakker og inventar som samlesæt, der blev stillet op i takt med behovet for nye lejre.

Stensbæk var indrettet til at tage imod ufaglærte unge.

Efter sammenlagt 4 måneders ledighed blev man henvist til 6-12 måneders ophold. Nægtede man bortfaldt understøttelsen og anden offentlig hjælp. Arbejdet bestod i plantning af læbælter og nåletræer i plantager, afvanding af moser og enge, tørv-gravning og forefaldende arbejde i nærliggende skove, alt i tæt samarbejde med statsskovvæsenet og Hede-selskabet.

 

Forsynet med sav, skovl og trillebør

Jo det var sandelig med opdragende hensigt at de arbejdsløse blev forsynet med sav, skovl og trillebør. Ved hårdt fysisk arbejde i Guds frie natur ville arbejdsløsheden depressive virkning blive jaget på flugt. Ja og man fuldendte tankegangen ved at sende københavnerne til Jerup og Råbjerg i Vendsyssel. Århusianerne blev sendt til Almingen på Bornholm- Ikke så underligt at de unge følte det som en deportation. Sådan var det egentlig også tænkt.

 

Dagen startede 6.30

Belægningen på Stensbæk var normalt på mellem 50 og 80 mand. På Stensbæk var der som regel 30 – 40 mand. Man blev vækket 6.30 og et par timer senere stod den på praktisk arbejde. Mellem 13 og 17 var der undervisning i dansk, regning og samfundslære efterfulgt af en times gymnastik.

 

Alle 24 timer forsøgte man at besætte

Man fik lommepenge på 25 kr. om ugen, minus 5 kr. hensat på en sparekassebog udleveret ved afrejsen. Man sørgede for 24 timer var besat, lediggang var jo roden til alt ondt og såvel undervisning som underholdning. Ja og man sørgede for at udbuddet af litteratur i biblioteket var aldeles neutralt, så de unge ikke kom på forkerte tanker.

 

Man kunne få tildelt nattegn

Organiseringen var rigelig pædagogisk. Det var lige udfordringen med mødet mellem land og by. Unge mænd sad i rad og række eller på cykel alt imens de med spader og skovle sang.

Opførte man sig pænt kunne man få tildelt nattegn og en cykel. Så måtte man møde op i biografen i Gram eller til bal i Arnum. Og så spillede man fodbold med hold fra nabobyerne.

 

Man frygtede massearbejdsløshed

Men det var et problem med arbejdsandelen. Efter lovens ord og hensigt skulle de unge arbejdsløse oplæres til at kunne træde ind på det normale arbejdsmarked. Men det kneb. Under besættelsen blev vilkårene ændret.

Man frygtede massearbejdsløshed som følge af besættelsen og ikke mindst det engelske marked. Men det viste sig noget overdreven. Allerede i 1941 nåede man det, som man betegner for fuld beskæftigelse. Der var en masse tysklandsarbejdere og mange tog også arbejde i Norge. Alene tørvegravning og bunkersbyggeri ved den jyske vestkyst lagde beslag på ca. 50.000.

Og landbruget mærkede slet ikke den krise som andre erhverv. Her var der også masser af beskæftigelse.

 

Befolkningen tog generelt afstand fra projektet 

Befolkningen tog generel afstand fra projektet. Myndighederne forsøgte gang på gang at overbevise befolkningen om det positive i projektet. Det så ud til at reglerne blev noget strammet i 1940. Nu skulle man kun havde været ledig i 50 dage. Og man lagde meget vægt på, at de unge frivilligt kunne melde sig til lejrene.

 

Katastrofe hvis man blev bortvist

Som vi allerede har nævnt, blev man nægtet understøttelse eller anden social hjælp hvis man nægtede at møde op i lejrene efter anvisning. Det samme skete, hvis man blev bortvist. Det kunne ske på grund af ens opførsel.

Myndighederne erkendte at man ikke kunne sammenligne opholdet i en statslejr med et almindeligt erhvervsliv.

 

Man tog ”kejtet” på en skovl, spade og en plov

Det almindelige ophold i sådan en lejr blev ændret til normalt 9 måneder. Der blev rettet kritik mod at man ikke arbejdede hele tiden i lejren. Som man sagde i lejren så forventede man, at en ung mand, der måske havde stået på en fabrik eller været ansat som bud ville ”tage noget kejtet på en skovl, en spade eller en plov”.

 

Gav dette en ordentlig uddannelse?

Myndighederne forsvarede sig ved at fortælle, at der var 9 timers undervisning om ugen:

• 1 times sang
• 2 timers gymnastik
• 1 times regning
• 1 times dansk (litteratur)
• 1 times samfundskundskab
• 1 times arbejdsregning
• 2 timers arbejdskundskab

Hver 14. dag kan man opleve en foredragsholder. Og så er der mulighed for husflid. En var dette nok til at give en ordentlig uddannelse?

Der var fri rejse til og fra lejrene.

 

Stort ansvar til forstanderen

I hver lejr var der ansat:

• En forstander
• 1-2 lærere
• 4-5 arbejdsledere
• 1 regnskabsfører
• 1 økonoma

Lejrene var indrettet forskelligt. Det var baraklejre og indrettet med forstanderbolig, spisesal, lærerværelse, undervisningslokale, værksteder til husflid m.m., belægningsstuer til 6-8 mand, arbejdslederværelse, gymnastiksal, køkken, sanitetsfløj med bad, centralvarme, elektrisk lys.

 

Hvor lå lejrene?

Men der var også ungdomslejre, der var indrettet i større ejendomme som herregårde. Andre var indrettet i 3 – 4 husmandssteder.

Hvor lå så disse Statsungdomslejre? Ja denne liste er nok ikke komplet.

• Vitsbøl ved Ranum
• Møgelkær ved Horsens
• Rendbæk ved Arrild
• Klosterhede ved Bækmarksbro
• Stensbæk ved Arnum
• Råbjerg ved Aalbæk
• Jerup
• Almindingen ved Aakirkeby
• Snepsgård ved Ribe
• Karsemose ved Frederiksværk
• Brostbølgård ved Tarm
• Bustrup ved Brodal
• Kelltrupgård ved Ingstrup
• Pallisbjerg ved Ulfborg
• Kærgård ved Ribe
• Frederikshåb v ed Randbøl
• Tårupgård ved Viborg
• Mosbjerg ved Jerup
• Audebo ved Holbæk
• Stråsø ved Ulfborg

 

Arbejdede i skovene og på heden

En del af lejrene lå i statsskove, hvor de unge blev beskæftiget med afvandingsarbejder og andre grundforbedringsopgaver, ved stødoptagning, kapring af grene og andre skovarbejder som ellers ikke ville blive udført.

Andre lejrer lå på hede-arealer, hvor de unge blev sat arbejde med diverse ting og sager. Myndighederne svarede kritikerne igen med at de unge skabte værdier for det danske samfund.

 

Man fastholdt kvinderne i det traditionelle

De unge kvinder blev beskæftiget med husgerning, skræddersyning, vask, havearbejde, spædbørnspleje m.m. Husk det var i tiden 1940 – 1945.

Myndighederne påpegede at man ikke måtte tage arbejde fra liberale erhverv.

 

De unge mente også, at det var opdragelsesanstalt

Minister Kjærbøl mente, at de unge tog med glæde imod disse tilbud og han var overrasket over den glæde og energi, de mødte op med. Han erkendte at man brugte mange penge på disse lejre.

Men man skal ikke glemme at mange unge dengang betragtede det som deportation efter tysk forbillede og som en slags opdragelsesanstalt.

 

Bekymret for at de unge blev demoraliseret

Man var virkelig bekymret for at de unge ledige skulle blive demoraliseret fysisk, psykisk og politisk. Nazismen mod syd og i øst manede til eftertanke. Regeringen forsøgte at løse den stigende ungdomsarbejdsløshed ved at sende ungdommen i lejre.

 

Var det beskæftigelse for andre end de unge?

Planlæggernes forudsigelser om en fredskrise med massearbejdsløshed kom ikke til at holde stik. Alligevel opretholdtes lejrene – med loven af 1947- som en art arbejdstekniske skoler for unge arbejdsmænd men kun med få hundrede om året. Men man skulle da tro at bevarelsen af disse lejre var for at sikre beskæftigelse for et stort antal lærere, ungdomsledere og administratorer

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• kristeligt-dagblad.dk
• Arbejderhøjskolen – elevskrift for Esbjerg Arbejderhøjskole og Roskilde Højskole
• Hans Sode-Madsen: Ungdom uden arbejde – Ungdomsforanstaltninger i Danmark 1933-1950
• Hans Sode-Madsen: Farlig ungdom

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.156 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 418 artikler
• Under Sønderjylland finder du 265 artikler
• Under Nørrebro finder du325 artikler

 

• En nazi – lejr i Rejsby
• Gadevold i 1930erne
• Da nazismen kom til Sønderjylland
• Nazistisk ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Var Konservativ Ungdom nazister?
• Militære ungdomsbevægelser -dengang
• Kampen på Blågårds Plads 1935
• Bloddrenge og unge nazister

 

• Tysklandsarbejder – var ikke de bedste elementer
• Fagbevægelsens indflydelse på Tysklandsarbejdere
• Tysklandsarbejder og dansk erhvervsliv
• Min far var fremmedarbejder i Hitlers Tredje Rige