Spøgelsestogene på Padborg Station

Stor hjælp til kvinderne. Lidelser af dimensioner. Udhungrede, mishandlede og syge. Kastede sig over alt spiseligt. Der var døde imellem. Kvinderne havde alskens sygdomme. Et nyt tog på Padborg station – dagen efter. Livlig allieret aktivitet. Her kom kvinderne fra Ravensbrück. 132.000 kvinder havde været gennem lejren. Slavearbejde i lejren. Tilintetgørelse var hovedformålet. Direkte i krematoriet hvis man ikke var arisk. Over 45.000 kvinder i en lejr beregnet til 6 – 7. 000. Op til tre kvinder i en seng. Dagen startede kl. 4 om morgenen. Mange appeller i løbet af dagen. En arbejdsdag på 10-11 timer. De fleste havde problemer med maven. Skandinaviske fanger havde særstatus. Man udvalgte 50 fanger ad gangen. Lejr-personalet krævede gasning. 90.000 fanger døde i Ravensbrück. En tysk officer havde bare dirigeret toget til Padborg.

 

Stor hjælp til kvinderne

TV – syd har lige bragt nogle programmer om et spøgelsestog – men faktisk var der tale om to tog, der ankom både den 2. og den 3. maj 1945. Det var et storstilet stykke hjælpearbejde der blev iværksat. De to tog var slet ikke ventet. Flere virksomheder hjalp til med at brødføde de mange kvinder fra KZ – Ravensbrück

Og det var ikke mindst sygeplejerskerne fra Karantænestationerne, der trådte i funktion. Man havde ellers besluttet sig at lukke karantænestationerne ned på det tidspunkt, men pludselig fik man voldsom travlt.

 

Lidelser af dimensioner

Blandt de 17.300 var der de mange tusinder, der kom med de to tog til Padborg. Det var masser af sygeplejerstuderende fra Aarhus Universitet, der havde deltaget i kurser, så de kunne arbejde på karantænestationerne i Kruså og Padborg.

Det første tog havde 4.300 kvinder med – fordelt i 53 godsvogne. Det var en kæmpe arbejdsbyrde at skulle stå med disse rent psykisk. Man blev konfronteret med menneskelige lidelser af dimensioner

 

Udhungrede, mishandlede og syge

De kvinder, der kom fra Ravensbrück var udhungrede, mishandlede og syge hele 7.000 ankom til Padborg. De havde været undervejs i 11 timer uden mad og drikkevarer. De var udhungrede, mishandlede og syge.

Ud af alle åbninger stak menneskearme, der vred sig ud. Ud humpede, krøb og løb de syge kvinder. De var i forvejen svage.  De gravede læg-kartofler op i de omkringliggende haver og spiste dem på stedet. De sloges om skraldeposer og vandposter. De satte sig midt på perronen. Til sidt fik man skaffet grød til dem alle sammen.

 

Kastede sig over alt spiseligt

De for ud af godsvognene og stormede affaldsspande på banegården og haver på Jernbanegade. De kastede sig over alt spiseligt. Efterhånden fandt man ud af at lukke dem ind i hold for at undgå tumult. Der opstod masser af slåskampe.

Nogle af kinderne var halvnøgne hylende af sult. De kastede sig over alt, der kunne mistænkes at væres spiseligt – ja selv græs.

 

Der var også døde imellem

De var samlet i godsvogne og sendt nordpå

Ikke alle kvinder var i stand til at røre sig. Der var også døde i mellem. Kort før ankomst fik man at vide at toget ville komme kl. 2 om natten. Men det kom først kl. 5 om morgenen. I ventesalen havde DKB været parat med brød og mælk i lang tid. Der var ikke plads til alle kvinderne på karantænestationerne så man måtte i hast skaffe togvogne til kvinderne.

Mange af dem blev straks efter bespisningen sendt videre nord på.

 

Kvinderne havde alskens sygdomme

Da mange af dem senere blev tilbudt bad, var de bange. De var bange for at det var en fælde og deres sidste time var kommet. Man forsøgte også at give dem lægekonsultation; mange gange var det kun mulighed for at give dem trøst.

Kvinderne havde alskens sygdomme. De havde også voldsomme sår efter hundebid. Selv om de var kommet til endnu en lejr, befandt de fleste sig godt, at de ikke ville afsted, da de skulle videre til Sverige. Personalet måtte lede barakkerne igennem for at finde dem, der havde gemt sig for at kunne blive i Danmark.

 

Et nyt tog holdt på Padborg Station

Mens man planlagde afskedsfest og nedlukning af stationerne, kom der pludselig melding om at nu holdt der yderligere et tog med 3.000 kvinder på Padborg Station. Man måtte i første omgang nøjes med at give dem knækbrød.

De fleste syge Ravensbrück – kvinder blev kørt til Kruså – lejren. Men arbejdet blev vanskeliggjort, da man kun havde en ambulance til rådighed.

 

Livlig allieret aktivitet

Og så var der ellers luftkampe og strømsvigt den aften. Syv unge hollændere hjalp med registreringen. Klokken 11 blev alle kvinder samlet ude for barakken, Da var der madpakke til dem.  Toget afgik kl. 17. Det næste tog blev afsendt 18.30 nord på.

De togstammer som skulle sørge for den videre transport, var ikke ankommet til den lovende tid, angiveligt på grund af sabotageaktioner.

Den allierede flyaktivitet var blevet stærkere. Man var bange for at jernbanen omkring Padborg ville blive angrebet. Til alles lettelse kom togvognene. Kvinderne var blevet mætte og faldet til ro. Og endelig var der afgang mod Sverige.

 

Hvor kom kvinderne fra – Ravensbrück

Men hvor kom disse kvinder fra?

• Ravensbrück blev opført i 1938 – ca. 80 km nor for Berlin – primært for kvinder
• 18 barakker, gaskammer, krematorium og fabrikker drevet af Siemens
• Fanger: I alt blev 120.000 kvinder og børn, 20.000 mænd og 1.200 unge registreret i lejren
• Forhold: Tvangsarbejde, medicinske eksperimenter og drab var dagligdag
• Befrielse: Lejren blev befriet af sovjetiske styrker i april 1945 – kun 2.000 syge fanger tilbage.

 

132.000 kvinder havde været gennem lejren

Lejren bestod af en hovedlejr med et beboelses- og industriområde, omkranset af en tre meter høj mur med elektrisk pigtrådshegn øverst. Desuden var her Jugendlager Uckermark samt en gruppe arbejdslejre og en mindre lejr for mænd.

Hovedlejren var den største kvindelejr nogensinde. Fra åbningen i foråret 1939 til løsladelsen af fangere i slutningen af april 1945 havde mindst 132.000 kvinder og et ukendt antal spæde om unge været gennem lejren.

 

Slavearbejde i lejren

Da den tyske krigsindustri manglede arbejdskraft, var hovedformålet med straffen først og fremmest slavearbejde. Nogle af fangerne udførte slavearbejde i en nærliggende ammunitionsfabrik. Andre byggede kondensatorer i en Siemens-fabrik i lejren.

Hårdt udendørsarbejde, f.eks. at bygge veje og bære kornsække fra både i en nærliggende flod – Havel op til lejren – hørte også til dagens orden.

 

Tilintetgørelse var hovedformålet

De unyttige, altså uarbejdsdygtige var en byrde for lejrpersonalet. Efterhånden fik lejrens ældre, svage, syge og små børn og spæde ingen chance. Tilintetgørelsen blev med tiden lejrens hovedformål.

Fangerne havde en lang arbejdsdag og fik meget lidt ernæring i betragtning af deres hårde fysiske arbejde.

 

Direkte i Krematoriet

Mange af lejrens indsatte blev tvangssteriliseret uden lokalbedøvelse. Fangerne blev brugt som forsøgskaniner i medicinske eksperimenter under opsyn af Tysklands førende forskere og videnskabsmænd.

Mange af de ikke ariske blev sendt direkte i døden uden at deres arbejdskraft blev udnyttet. Lejren var træningslejr for SS-kvinder. Den var bemandet af Allgemiene SS og med brutale og sadistiske over-fanger.

 

Over 45.000 kvinder – beregnet til 6 – 7.000

Disse såkaldte ”Aufseherinner” bar sorte kåber og arrige hunde og pisk og stok i hånden. De pryglede de fanger, der var så uheldige at komme i nærheden af. Og så talte de ikke til fangerne – de råbte og skreg.

Den 31. december 1945 var der registreret 45.637 fanger i lejren, der var beregnet til 6-7.000 kvinder. Lejrens forfatning var blevet endnu værre.

 

Op til tre kvinder i en seng

11 kvinder sov i tre senge i tre – etagers køjer. Sengen var 170 cm lang og 70 cm bred. Der var 40 cm mellem den øverste køje og loft. Madrasserne var beskidte stråsække. Man var nødt til at sove med sine få ejendele gemt under hovedet. Alting blev stjålet. Der var ingen plads mellem sengene. Man havde hverken tæpper eller nattøj. Man sov med det, man havde på om dagen.

Når man skulle forrette sin nødtørft, måtte man sætte sig på en spand i barakgaden.

 

Dagen startede kl. 4 om morgenen

Barakkens kvinder blev vækket kl. 4 om morgenen. Man skulle stå til appel en halv time enere. I denne tid skulle man nå at vaske sig, hvis man blandt de heldige, der kunne få noget af den sparsomme vand. Man skulle redde sengen og nå at drikke et halvkrus surrogat kaffe, som var den eneste morgenkaffe som man fik.

Der var pladsmangel. Derfor måtte man tage deres måltider stående. De delte deres krus og ske med dem, der ikke havde nogen.

Madrasserne, hvis man kunne kalde dem det, var snavsede og behængt med utøj.

 

Mange appeller i løbet af dagen

Dagens første appel af mange varede en til to timer. Ude i mørket stod lejrens kvinder i rækker af fem for at blive talt. Det var så koldt at det næsten ikke kunne beskrives. Det var forbudt at bevæge sig eller pudse næse. Stampen var også forbudt.

Der var straffeappeller, der godt kunne tage mange timer. Engang manglede der en. Hun lå inde i barakken og var død. Der var en appel, der varede 8 timer.

 

En arbejdsdag på 10 – 11 timer

Arbejdsdagen varede 10 – 11 timer afbrudt af en halv times middagspause. Fangerne fik i begyndelsen tre kartofler til middag. Senere blev det kun til et krus suppe. Inden arbejdet igen gik i gang, var der igen appel. Sidst på dagen var der igen appel. Så fik man igen suppe. Så hylede sirenen og så skulle der være nattero

 

De fleste havde problemer med maven

De fleste var syge og havde problemer med maven. Man kunne ikke undgå at få Dysenteri. Afføringen rendte fra fangerne. Man turde ikke beholde benklæderne på om natten. Man var bange for at svine dem til. Men det kunne være en kold fornøjelse

 

Skandinaviske fanger have særstatus

Røde Kors – pakkerne, som næsten alle skandinaviske fanger fik, gav dem en særstatus blandt fangerne. Om det så lykkedes de enkelte fanger, at få deres pakker er en anden sag. Ofte fik de kun en mindre del af pakken efter at SS og overfangere havde taget deres del.

Lejrens overbefolkning, umenneskelige arbejdsvilkår, underernæring, utøj og ubeskrivelige forhold samt straffene og torturen gjorde, at sygelejligheden i lejren var næsten 100 pct.

 

Man udvalgte 50 fanger ad gangen

Vejen til tilintetgørelsen kom gradvis, først prøvede SS at udvælge 50 fanger ad gangen, skyde dem og brænde ligene i krematoriet. Dette skabte dog flere store problemer.

Tyske soldater ved fronterne manglede ammunition og SS blev pålagt at spare på ammunitionen. Desuden ringede præsten i Fürstenberg bykirke med kirkeklokkerne hver gang, han hørte de 50 skud for, han hørte de 50 skud for at få menigheden til at bede. Sidst men ikke mindst var skydning for langsom en måde, når man tog antallet af fanger, der skulle dræbes i betragtning.

 

Lejr-personalet krævede gasning

Lejrpersonalet krævede gasning som en billig og nem hurtig løsning. To husvogne blev brugt til formålet indtil lejrens permanente gaskamre var færdige i december 1944. Dertil kom endnu et problem. Alle KZ – lejrene øst på blev tømt efterhånden som den sovjetiske hær nærmede sig.

 

90.000 fanger døde i Ravensbrück

Mindst 90.000 fanger døde i Ravensbrück som følge af sult, sygdom, mishandling, tvangsarbejde eller henrettelse.

Mange døde også kort efter deres befrielse.

 

En tysk officer dirigerede toget til Padborg

I TV-Syd fik at vide, at de døde og dødeligt syge på togtransporterne ofte blev smidt omkring Flensborg.

Det var en SS- officer, der hed Franz Göring, der bestemte at toget skulle nord på uden at informere nogen som helst. Efterfølgende blev han efterretningsofficer. Om denne også arrangerede det næste tog – den næste dag vides ikke

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• TV – Syd (Gry Scavenius Berthelsen)
• Kaj Kjærulf Nielsen: Siden de kom hjem
• Johannes Holm: Sandheden om de hvide busser
• Susanne Madsen: Kærligheden er et hjerte – Søster Benedict Ramsing
• Sygeplejersken – Tidsskriftet for Sygepleje
• Dagbogen for holdet af sygeplejersker/ Dansk Sygeplejehistoriske Museum DSR
• Holocaust Enclydopedia
• Sønderjyske Årbøger

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.243 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 431 artikler
• Under Padborg finder du 63 artikler

 

• De hvide busser – nok engang
• Myten om de hvide busser
• Sandheden om de hvide busser
• Karantænestationerne ved grænsebyen
• Sandheden om karantænestationen
• Hos os i Auschwitz
• Auschwitz – en udryddelseslejr
• Auschwitz og Thalidomid – skandalen
• Chelmo – en udryddelseslejr
• Holocaust – fornægteren fra Kollund’
• Jagten på det perfekte menneske
• Sort Jord – Holocaust
• I ondskabens skygge af Holocaust
• Holocaust – aldrig igen
• Ladelund – og beskyttelse af forbrydere
• Ladelund- hvorfor og hvordan
• Sydslesvig den 9. og 10. november 1938
• Dødsmarch
• De danske Hjælpepakker til KZ – fanger
• Albert Eichmann – manden bag jødernes død
• Buchenwald – lægen Værnet er stadig aktuelt
• Buchenwald – rædsler og lidelser
• Værnet – lægen man lod flygte
• Danske jøder i Theresienstadt
• Skal ældre krigsforbrydere ikke straffes?
• De asociale skulle i KZ – lejre
• Josef Mengele – dødens engel
• Bag KZ – Lejrens pigtråd
• KZ – Udelejr Husum Schwesing (Svesing)
• Død over Babi Jar
• Hvad skete der i Barbruisk?
• SS – absurde grusomheder
• Tvangsarbejde i Det Tredje Rige og mange andre artikler