Sønderjylland – en historiebog på 200 sider

En glimrende historiebog om Sønderjylland er udkommet. Og selv for nørder indeholder den nye ting. Vi kommer vidt omkring, begynder tidlig og slutter sent. Illustrationer og kort er fantastisk gengivet. Men indrømmet et par steder skal luppen frem. Det må have været en meget vanskelig opgave at begrænse sig til 227 sider. Således kan man savne nogle kontroversielle ting om Sønderjyllands historie, men da må man kigge i andre kilder. Men vi får en glimrende indføring i landsdelens specielle historie. Den burde jo stå i ethvert hjem – også i Tyskland. Se at få den oversat.

 

Skriv den på tysk

Historisk Samfund for Sønderjylland har fødselsdag. Foreningen blev grundlagt i 1922. Derfor sidder man med en gratis historiebog i hånden – tak for den. Andre kan købe den for 198 kr. Har man for resten tænkt på at oversætte bogen til tysk?

Kan landsdelens både spændende og indviklede historie koges ned på 200 sider. Vi har her på siden foreløbig 227 artikler alene fra Sønderjylland og vi er slet ikke færdige endnu. Det er to af vores mest anerkendte historikere, der har begået bogen. De har mange bøger på samvittigheden.

Her er i stuen har vi flere Sønderjyllands – historier stående. Og nogle af dem har efterhånden en del år på bagen. Her troede den gamle redaktør så at han vidste det meste om Sønderjyllands historie, men nej.

 

Det politiske, nationale og kulturelle

Hovedvægten af indholdet er lagt på det politiske, nationale og kulturelle. Og hvor langt går man så? Ja helt til det sidste kommunalvalg. Formål med bogudgivelsen er for uden at markere fødselsdagen at udbrede kendskabet til Sønderjylland og landsdelens helt særlige historie. Og det er lidt af en præstation at få det hele ned på ca. 200 sider og så få det nyeste med.

 

Bogen burde stå i alle hjem

Der flotte illustrationer og kort med i bogen. Kortene gør det hele mere overskueligt. Egentlig burde den stå i et hvert hjem i Danmark. Ja måske også i dele af Tyskland.

Vi er helt tilbage i stenalderen og beskæftiger os med de nationale modsætninger. Ja som det siges, så begynder Sønderjyllands specielle historie omkring 1200. Men de begynder langt før. Vi er tilbage allerede 130.000 år før Kristi fødsel.

1232 er et vigtigt årstal i Sønderjyllands historie.

Og det er nok heller ikke mange, der tænker over, at Volden allerede lå der i 500 – tallet.

 

Ribe – brevet ligner en håndfæstning

Fint at man tager stilling til Ribe – brevets betydning. Det lignede en håndfæstning står der. Og det er ingen grund til at gøre et brev eviggyldigt. Men det er så andre det har taget dette brev meget alvorligt

 

Luppen måtte frem

I 1590 udgav den kongelige statholder en tavle med adelsslægter. Der var hele 48 slægter. Disse adelsslægter havde stor betydning og mange af dem havde stor magt.

Kortet på side 52 giver et godt indtryk af, hvor kompliceret områdets historie er. Vi ser Nord og Sydslesvig inddelt efter, hvem der ejer hvad. Men indrømmet den aldrende redaktør måtte lige have en lup frem. Det er rigtigt, som det står, at de forskellige hoffer i residensbyerne trak i tysk retning. Det var både hertugen og kongens folk, der var gode kunder hos guldsmede, købmænd og værtshusholdere.

Luppen måtte også hentes frem på side 66, hvor vi ser et bykort af Tønning. Egentlig en skam for både billeder og kort er fantastisk gengivet.

Ja godsejerne fik birkeret og var ikke underlagt den sædvanlige kontrol.

 

Embedsmænd havde det svært

For embedsmænd kunne det også være svært at begå sig. Tønders provst Stephan Kenckell var at en af de gottorpske embedsmænd. Første gang slap han godt fra det. Men til sidst måtte han bøje sig.

 

Mange konger bøjede sig for eliten

Det er også rigtig beskrevet, at man i 1700 – tallet kaldte sig ”danskere” og mente at deres fædreland var ”Danmark”. Men det skete som regel på tysk. Der knyttede sig ikke en fælles konge, heller ikke sprog kultur til det. Man levede med en stærk regional bevidsthed. Man kunne med nød kalde Slesvig for dansk Holsten. En bonde kunne finde på at sige ”vor konge her i Holsten”.

De danske konger bøjede sig ofte efter eliten og kørte forsigtig frem. Det var den almene befolkning, der kom til at punge ud, hvis, der manglede penge. Men modsat kongeriget blev der ikke indført stavnsbånd for slesvigske bønder.

 

De allerfleste talte dansk – men myndighederne tysk

Der var mange, der undrede sig over, at de fleste i Nordslesvig talte dansk, men at myndighederne talte tysk. Ja og administrations og rets- sproget var tysk.

I 1920 blev Slesvig delt, ja så skal vi da også lige have vildsvinehegnet med.

 

Slesvig og Holstens indbyrdes forhold

Men nu har det også været mange familieintriger og kampe mellem hertuger og konger. Så skal det hele også hele tiden sammenlignes med, hvad der sker i Danmark. Så skal vi også lige have Slesvig og Holstens indbyrdes forhold.

 

Stormagterne pressede Preussen

Det var også England, Frankrig og Rusland, der sammen med Sverige besluttede at den danske helstat skulle bestå. De besluttede også at Preussen skulle gøre en ende på opstanden i Holsten.

Men tag nu endelig ikke fejl af dette. Vi får den nyeste forskning i De Slesvigske Krige. Jo på et tidspunkt var der også nogle, der mente, at vi i Slesvig – Holsten skulle have samme sprog, kultur og endda også historie.

Det er nemlig også rigtigt at fremhæve, at det var russerne, der pressede Preussen til at slutte fred med Danmark i 1850. Nu stod Slesvig – holstenerne selv mod danskerne.

Det var også stormagterne, der bestemte arvefølgen.

Dette afsnit er en af de mere interessante. Er det her, hvor vi kan afspejle noget nationalt overmod (1864)? Ville Danmark i virkelighed bringe stormagterne i spil ved splittelsen af Slesvig?

Selvfølgelig skal vi høre om alle dem, der ville have grænsen ned til Ejderen. Ja bogen beskæftiger sig også med, at selv om man talte dansk så var sproget inden for retsvæsen, kirke og skole tysk.

 

Måske skyldes dette pladsmangel?

Bogen indeholder ikke så meget om den nyeste forskning med et samlet Skandinavien med svensk flag. Der er heller ikke noget med at Bismarck ville samle Skandinavien og Preussen mod en union mod russerne. Dette kunne også løse problemet i grænselandet.

Dette er ikke vi finder på her på siden men er omtalt i bogen ”Undergang eller Union”. Du kan læse mere om disse to emner her på siden.

Fra dansk side var kortene ikke spillet rigtig og det endte så med at nordslesvigerne/sønderjyderne måtte indordne sig preussisk styre fra 1864 – 1920. Og Preussen bliver i bogen præsenteret som en halvdemokratisk stat.

Köllerpolitikken vakte opsigt langt ud over Sønderjyllands grænser. Lidt af samme stil var Den tyske Forening, der forsøgte at knuse alt hvad der var dansk.

 

Et supergodt kort

Kortet på side 137 giver et godt overblik over hvordan afstemningen gik. Her har man farvelagt efter procenter. En meget god ide.

 

Ordet Slesvig skulle hurtig glemmes

En meget sigende overskrift er

• De sønderjyske landsdeles integration i Danmark

Efter den danske regerings ønske kom der visumtvang. Nogle kunne få et specielt grænsepas. Og nord for grænsen skiftede tyske navne nu til dansk. Alt hvad der mindede om det gamle hertugdømme skulle glemmes. Også et navn som Nordslesvig skulle undgås fra dansk side. Derfor fik egnen det lidt mærkelige navn:

• De Sønderjyske landsdele.

Nu kan vi jo ikke undgå at nævne Sydslesvig, når vi skal omtale det danske mindretal syd for grænsen.

 

De to mindretal

Interessant er også at se, hvor mange medlemmer, der var i de to mindretal nord og syd for grænsen. Det danske mindretal syd for grænsen udgjorde ca. 10.000 og var socialt dårlig stillet. På landet var de dansksindede ofte isoleret og udsat for chikane af deres naboer.

Det tyske mindretal nord for grænsen udgjorde 25.000 – 30.000 og var bedre socialt stillet.

Det er som anden halvdel af bogen er mest spændende. Og ja det gik lang tid inden mindretallet syd på fik deres rettigheder, selv om krigen for længst var overstået.

Meget flot fremstillet er H.P. Hanssens kamp. Og Nazi – tiden bliver også belyst over på den anden side. Et andet afsnit handler om besættelsestiden og Det Tyske mindretals samarbejde med besættelsesmagten.

Bogen fortier ikke de dansksindedes reaktion over for mindretallet. Meget udførligt bliver forholdene og udviklingen i mindretallene på begge sider af grænsen beskrevet. Vi får skam også at vide at Det Tyske Mindretal er begyndt at markedsføre begrebet ”Sønderjylland”.

 

Knivsbjerg omtales skam også

Hvem man skal mindes på Knivsbjerg, får vi også at vide. Så er det diskussionen om dobbeltsporede skilte. Spændende er også at på bagsiden ser vi guldhornene fra Gallehus, som nu har fået en plads på Kunstmuseet i Tønder.

Selve tiden under og efter besættelsestiden er godt beskrevet. Vi får også kontroverserne fra Løjt. Det er et godt eksempel. Vi har selv set i arkiverne i Aabenraa (Dibbernhaus – arkiverne), hvordan de unge mennesker i det tyske mindretal blev presset.

 

Nogle ting er ikke med

Det er måske pladsmangel det er årsag til ikke at nævne, at Paludan Müller var på fyringens rand og at De Hvide busser var startet længe inden Folke Bernadotte kom ind i billedet. Ja perioden dengang, da briterne pludselig tilbød Danmark Sydslesvig, er heller ikke med.

Det er rigtigt, det var nazistiske lærere importeret syd fra, der indoktrinerede de unge mennesker. Både Werner Best og Hitler foretrak et roligt Danmark, og den såkaldte Lieferfreude. Vi får beskrivelsen af Fårhusmentaliteten. Ifølge bogen varede den helt til 2010. Det kan altid diskuteres, hvor dybt man vil gå ind i den diskussion. Her på siden har du rig mulighed for at læse om det.

 

Harmonien kom først årtier senere

Det danske mindretal syd for grænsen voksede til 76.000. Det var der grunde til. Måske er det pladsmangel, der er årsag til, at vi ikke lige får de grunde. Det rigtigt som det står, at harmonien mellem flertal – og mindretalsbefolkningen først opstod årtier senere.

Den dansk – tyske sameksistens er godt beskrevet. Det fylder også en del.

Bogen indeholder også interessante temaer. Det er ting, som har været et diskussionsemne i landsdelen. Nogle af diskussionerne er ført for ikke så mange år siden.

Vi har stikordsregister, litteraturlister – her har man selvfølgelig kun tage det nødvendigste med. Men følger vi nu disse lister kan vi måske få svar på nogle, af det ting, vi manglede. Når man kun har 227 sider til rådighed, er det naturligt, at nogle ting skal undlades.

Og så her vi et par sider med hertuglister – meget overskueligt.

 

Forskellen på livet hernede og i Kongeriget

Vi får også en glimrende beskrivelse på forskellen af livet hernede og i Kongeriget. Således skete udskiftningen meget tidligere i hertugdømmet. Bøndernes hoveri stoppede også meget tidligere.

Måske siges det ikke så tydeligt i bogen men slesvigerne orienterede sig mere mod Hamborg end mod København. Derfor havde mange det ekstra svært efter 1920.

Det er en aldeles fin Sønderjyllands – historie, hvor nogle kapitler er mere spændende end andre. Men sådan er det med historiefortællinger. Men det er absolut en anbefalelsesværdig bog. Og det er utroligt at forfatterne er kommet så langt omkring. Vi havde nogle indvendinger, men i sidste ende skyldtes dette sikkert pladsmangel.

Selv om vi nok er nørder inden for Sønderjyllands Historie indeholdt bogen nye ting. Man kan nok ikke forvente at kontroversielle emner bliver taget op til debat. Men vi får en glimrende beskrivelse af Sønderjylland. Og det er tydeligt at landsdelen er speciel.

 

 

Carsten Porskrog Rasmussen, Hans Schultz Hansen: Sønderjylland – en særlig historie/ Historisk Samfund for Sønderjylland

 

Hvis du vil vide mere: Om Sønderjylland

• På dengang.dk finder du 1.895 artikler
• Under Sønderjylland finder du 230 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 147 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske krige finder du 45 artikler
• Under Tønder finder du 301 artikler
• Under Aabenraa finder du 191 artikler
• Under Højer finder du 79 artikler
• Under Padborg, Kruså og Bov finder du 64 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du en masse artikler fra besættelsestiden i Sønderjylland/Sydslesvig

 

• Da vi næsten fik en svensk konge
• Union eller Undergang
• Slesvig Holsten og Bismarck