Sønderjyden bag jødelisten

Han forsynede Gestapo med lister over jøder. Han kommunikerede med Werner Best. Lister brugt i 1943. Ingen tegn på anger bagefter. En ledende figur i det tyske mindretal – også efter sit fængselsophold. Han blev idømt seks års fængsel men sad kun et år. Han udstedte arie-attester. Og så skrev han hovedværket i dansk antisemitisme. Han mente at være udsat for justitsmord. Ansat på Der Nordschleswiger. Han forsvarede den preussiske fortysknings-politik  

 

• I tilslutning til denne artikel er der en liste på 33 artikler om det dansk – tyske forhold.

 

Han forsynede Gestapo med lister over jøder

Lorens Christensen, en af de ledende folk i det tyske mindretal forsynede Gestapo med lister over jøder. Han udarbejdede lister over jødiske personer i Danmark og videregav deres navne og aktiviteter til den tyske besættelsesmagt.

 

Lister brugt i oktober 1943

Disse jødeister kom i brug, da 481 af omkring 7.500 danske jøder i oktober 1943 blev arresteret og deporteret til tyske koncentrationslejre.

 

Ingen tegn på anger

Deutsches Museum i Sønderborg mener, at listerne blev sendt direkte til Werner Best. Museet har en stak af breve, som han skrev efter sin løsladelse. Museet har en stak på ca. 5 cm.  De viser ikke tegn på anger.

 

En ledende figur i Det tyske mindretal

Kilder beskriver hans navn som både Lorenzo og Lorenz. Vi bruger det sidste. Fra 1930 var Lorenz Christensen en ledende figur i det tyske mindretal. Han havde en doktorgrad i statskundskab. Han stiftede sammen med Wilhelm Deichgräber – Nordschleswigsche Front i 1933.

 

Han udstedte arie – attester

I 1935 blev han leder af Deutsche Wirtschaftsberatungsstelle i Aabenraa. Her oprettede han et Sippenkanzlei (afstamningskontor), som udstedte arie attester. I 1936 meldte han sig ind i nazistpartiet NSDAP – N. Og i 1939 blev han valgt ind i byrådet i Aabenraa.

 

Hovedværk i dansk antisemitisme

1941 blev han af det tyske gesandtskab i København ansat til at efterforske herboende jøder og udarbejde et personregister. På baggrund af Christensens arbejde var den tyske besættelsesmagt forberedt på deportationen af de danske jøder i oktober 1943.

I 1943 udgav han bogen ”Det tredje Ting” (kan læses på Nettet), hvori han kortlagde jødiske kredse, organisationer og erhvervsinteresser. Bogens påstand var at ved siden af folketinget og landstinget fandtes en usynlig magtfaktor, en jødisk domineret højfinans. Bøgerne (to bind) er blevet beskrevet som dansk – antisemitismens hovedværk.

De blev i uddrag oplæst i dansk radio i marts 1944. Han var blandt andet nået frem til at P.A. Alberti var ”ottendels – jøde”.

 

Løsladt allerede efter et år

Under retsopgøret blev han i Østre Landsret i 1948 idømt seks års fængsel efter straffelovens racismeparagraf af 1939. Men allerede efter et år blev han løsladt.

 

Selv efter dom blev han valgt som en af de ledende

Selv efter dommen blev han af medlemmer af det tyske mindretal i Aabenraa valgt som by-formand. I 1953 blev han medlem af hovedbestyrelsen for Bund Deutscher Nordschleswiger.

 

Han mente at være udsat for justitsmord

Han var meget utilfreds med den danske regering og kæmpede for rehabilitering af de dømte i retsopgøret.

Lorens Christensen mener selv at han var udsat for justitsmord. Han havde været udsat for ordrer, befalinger og instruktioner, påstod han.

Om der er andre folk fra mindretallet, der har været med til jødeforfølgelse, vil Deutsches Museum undersøge.

 

Ansat på Der Nordschleswiger

Fra 1958 til sin død i 1965 var han ansat på mindretallets avis Der Nordschleswiger i Aabenraa, primært som korrekturlæser, men lejlighedsvis også som anmelder og kronikør. Lorens Christensen rejste rundt og holdt foredrag om retsopgøret og et revisionistisk foredrag om Rostockmyten.

 

Han forsvarede den preussiske fortyskningspolitik

Han sidestillede de danske sprogreskripter med den preussiske fortyskningspolitik:

• Danskerne brugte Vold før 1864 og Prøjsernes Fremfærd var derfor de facto til en vis Grad Lige for Lige.

Han forsvarede også Ernst Köllers hårdhændede politik (1898 – 1903).

Adskillige sønderjyder skjulte jøder, bl.a. dem, der lykkedes at flygte over grænsen. Det gik ikke lige godt for alle. Mange måtte gå under jorden eller blev taget af Gestapo og sendt i KZ – lager

 

 

Kilde:

• dengang.dk -diverse artikler
• Jydske Tidende
• Der Nordschleswiger
• Henrik Skov Kristensen: Gerningsmænd eller ofre
• Hvem er Hvem 1940 – 1945
• Sønderjyske Årbøger (1929)
• Lorenz Christensen: Det Tredje Ting bd. 1-2
• wikipedia.org
• Deutsches Museum Nordschleswig – Sønderborg

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.240 artikler
• Under Besættelsestiden (Før, Nu og Efter) finder du 280+150 artikler
• Under Sønderjylland finder du 274 artikler
• Under Tønder finder du 389 artikler
• Under Aabenraa finder du 234 artikler
• Under Højer finder du 97 artikler
• Under Padborg, Kruså og Bov finder du 62 artikler
• Under Grænsen er overskredet finder du 11 artikler

 

• Carl Beuck – en modig pastor fra Mindretallet
• Da Fårhuslejren satte gang i den 1-3
• Hvordan var det at bo i Fårhuslejren?
• Myter om Frøslev- og Fårhuslejren
• De kom tilbage
• Den nationale pligt for fædrelandet
• Anklaget for højforræderi
• Et mindretal under besættelsen
• Besættelsestiden og Det Tyske Mindretal
• Danskerpak og Tyskerpak
• Rostock-mødet -myte eller virkelighed?
• Efter besættelsestiden
• Retsopgøret i Sønderjylland
• Gerningsmænd eller ofre
• I Köllerpolitikkens dage
• Dansk – tyske brydninger i et grænseland
• Da nazismen kom til Sønderjylland
• Jens Møller – folkefører eller folkefører?
• Mindretal i brændpunktet
• Opgøret efter 1945
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Hvorfor var Tønder tysk?
• Tønders tyske sportsforeninger
• Den tyske skole og gymnasium i Aabenraa
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa
• Løjt – mellem dansk og tysk
• ”Galt” tysk og ”tumbe” dansk i Højer
• Dansk og Tysk i Højer
• En sønderjydes liv på godt og ondt
• Bov Sogn – mellem dansk og tysk
• Fårhuslejren
• Var det et hævnmotiv?
• Forord (1) til Grænsen er overskredet