Selv om han ikke var ret høj, var han en markant skikkelse på Nørrebros Runddel. Han sagde sin mening. Og det betød smadrede ruder. Mange ideer havde han, da han blev formand for Nørrebro Handelsforening. Beboerne klagede, når han lavede leverpostej. Har var lavsformand, aktiv her og der og allevegne. I 16 år sad han i Borgerrepræsentationen. Her dannede han en selskabelig forening ”Den Lyserøde Blok”. Læs beretningen om et farverigt menneske.

 

En stor charmør 

Ja man tror det næppe, men Knud Schou er efterhånden blevet et ældre menneske. . Det er altid en fornøjelse, at være i festligt lag med Knud. Men lige så sjov, er det at diskutere politik med ham. Egentlig har han jo altid været en stor charmør. Men egentlig er det en del år siden, at jeg har set ham.

 

Fra fuglekonge til Oldermand

Det er så vanskelig at beskrive alle hans hædersbevisninger gennem årenes løb. Det spænder lige fra Fuglekonge i 1999 hos De Konservative til Oldermand
i Kjøbenhavns Slagterlav. 

Han har desuden været særdeles aktiv i Ældresagen. Han var formand for Centralorganisationen for lokale Handelsforeninger, medlem af menighedsrådet i Simions kirken og medstifter af arbejdsløshedskassen Danske Næringsdrivende (Dana). Han har været medlem af Vanløse lokalråd.

Det er også nogle værre røverhistorier han fortæller om sine 16 år i Borgerrepræsentationen. Ja, så har han også været folketingskandidat for De Konservative.

 

21 år på Runddelen

Men blandt alle hans gøremål kender vi ham bedst med alle hans gøremål på Nørrebro og hans store arbejde for detailhandelen i brokvarteret. I 12 år var
han formand for Nørrebro Handelsforening.

Knud er født på Amager, hvor hans far var slagtermester. Han kom i lære hos slagtermester Corell i Ringsted. Videre gik turen til et slagteri i Sverige. Via arbejde hos far og hos en slagtermester samt militærtjeneste, var tiden inde til at starte selv. Det skete på Frederikssundsvej 113. – i 1954.

Efter 11 år ringede den samme ejendomsformidler, der havde sørget for den første forretning til Knud, at nu var Arbejdernes Kødforsyning på Nørrebros Runddel ledigt. Og det skulle så blive Knuds slagtebutik de næste 21 år.

 

16 år i Borgerrepræsentationen

Det er ikke let, at være selvstændig erhvervsdrivende og have en mening om samfundet. Det er der mange, der har mærket på Nørrebro. Og det gik også ud over Knuds vinduer i slagterforretningen på Runddelen. Og det var ikke alle beboere i ejendommen, der kunne tåle lugten af Knuds hjemmelavede leverpostej, når det blev produceret.

Knud har altid været en lun fætter. Således var han med til at lave en uofficiel blokdannelse på Rådhuset sammen med de to SF`ere, Heinrich Mentz og Bjarne Jensen også kaldet Sølvræven. På skift skulle man servere kaffe og cognac for hinanden. De to SF’er vil kalde blokdannelsen for den røde klub. Men det lykkedes dog for Knud, at få navnet ændret til Den Lyserøde Klub.

Kreativ har Knud altid været.

Ja og det var selveste Per Stig Møller, der i Den Konservative Klub foreslog Knud som fuglekonge i 1999. Hædersmiddagen foregik i Håndværkerforeningen.

 

Mange ideer som formand

I 1972 blev Knud Schou formand. Han efterfulgte Gottlob Andersen. Knud var særdeles kendt på Nørrebro, hvor han drev slagterforretning på Runddelen.
Ved sin tiltrædelse som formand for Nørrebro Handelsforening  havde Knud en handlingsplan klar. Foreningen skulle styrkes ved følgende tiltag

1. Salgskurser for medarbejdere
2. Aftale om hjælp i huslejesager
3. Aftale om fælles advokatbistand
4. Udgivelse af foreningsblad
5. Mulighed for konkurrencer indbyrdes
6. Årlig komsammen – fest med skæg og ballade
7. Årlig kæmpe høstmarked i Nørrebrohallen

Nørrebro skulle opdeles i 10 sektioner, så man kunne holde øje med nye forretningsdrivende og byde dem velkommen.

For at holde gejsten ved lige, kunne alle medlemmer deltage i de årlige konkurrencer:

1. Det bedte julevindue
2. Den handlende, der magter at vende en nedadgående forretning
3. Nyt forretnings-initiativ

Der skulle med øjeblikkelig virkning nedsættes følgende udvalg:

1. Nørrebrogade – trafikalt, hvor står vi henne?
2. Kursus-udvalg
3. Planlægningsudvalg for slagsfremstød
4. Bladudvalg

Jo Knud Schou kom med mange gode ideer. Ikke alle blev dog realiseret.

 

Til kamp for Blågårdsgade

Det var også Knud, der tog initiativ til en henvendelse til Rådhuset i 1972. Årsagen var, at 44 pct. af butikkerne i Blågårdsgade stod tomme. Knud gjorde opmærksom på, at inden saneringen var der 110 aktive forretninger i gaden, der næst efter Nørrebrogade var den mest aktive handelsgade på Nørrebro
dengang.

 

Nej til Nørrebrogade som gågade

Den næste udfordring for Knud og handelsforeningen var, at borgmester Alfred Wessard ville lave dele af Nørrebrogade om til gågade. Der skulle simpelthen
spærres ved Sjællandsgade.

Til kamp med Nørrebro Beboeraktion

Knud Schou gik aktiv ind og støttede den ellers socialistiske Nørrebro Beboeraktion og deltog aktivt i nogle af aktionerne. Således fjernede man vejbommene
ved Blågårdsgade og placerede dem på Rådhuspladsen med tak for lån til overborgmesteren.

Det var derfor ikke så overraskende, at Beboergruppen Røde Rose sendte en invitation til Handelsforeningen. Her skulle aktionsgruppen Solvognen opføre en revy.

 

Nej til Irma

Det var en torn i øjet for Knud, at borgmester Villy Sigurdsson anbefalede, at Irma måtte indrette et supermarked i Colosseum, Jagtvej 63 – 65 (nuværende Aldi). Knud mente at VS – borgmesteren ikke forstod detailhandelens problemer:

• Faktisk er det kun de store kapitalstærke koncerner, der kan overvinde, ja udnytte den nuværende situation.

 

Med overborgmesteren til stormøde

Den 25. september 1979 ledede Knud Schou et møde i Ungdomscentret, Nørrebrogade 159. Her havde foreningen besøg af selveste overborgmesteren Egon Weidekamp. Han blev stillet over for følgende spørgsmål:

• Hvorledes er kommunens planlægning i spørgsmålet om den lille butik, contra lavpris – og supermarkeder?
• Hvor mange flytter fra Nørrebro i de kommende år i forbindelse med saneringen?
• Hvor mange vil der komme, når saneringen er overstået?
• Er det rigtigt, at Nørrebrogade er foreslået som gågade?
• Nørrebro er et folkeligt kvarter, desværre med en del kriminelle og stofmisbrugere. Kan de handlende opnå et større politimandskab, end den nuværende styrke?

 

Saneringen havde kostet ofre

Detailhandelen kunne mærke affolkningen. I 1950 boede der på Nørrebro 132,000 mennesker. I 1980 var der kun 78.000 tilbage. Saneringen havde kostet ofre. Butiksantallet på Nørrebro faldt fra 2.326 i 1958 til 965 i 1981.

 

Medstifter af arbejdsløshedskassen Dana

I 1976 var Knud Schou med til at starte arbejdsløshedskassen Dana for næringsdrivende. Den havde i 1983 rundet 25.000 medlemmer.

 

Sur på
Nørrebro Avis

Efter en BZ – demonstration på  Rådhuspladsen og efterfølgende ballade på Nørrebro udsendte Nørrebro Handelsforening en presse-information underskrevet af Knud Schou:

• Detailhandlende på Nørrebro kan under ingen omstændighed tolerere de metoder, som de unge tager i anvendelse for at markere deres synspunkter. Vi vil ikke længere være passive tilskuer til at en gruppe voldelige unge ødelægger vort kvarter, og gør det livsfarligt, at færdes i for kvarterets beboere.

Knud blev aldeles rasende på Nørrebro Avis, der ikke ville bringe presseinformationen. Desuden havde avisen heller ikke været flinke til at bringe omtale af handelsforeningens arrangementer.

 

Hvorfor lytter politikerne ikke?

I et forord til Nørrebro Telefonbogen
siger Knud Schou blandt andet:

• Det er en særlig stemning
  i kvarteret, og hvis ellers politikerne på
  Københavns Rådhus ville lytte lidt mere til, hvad vi fortæller dem,
  så er jeg sikker på, at området vil blive noget af det bedste,
  vi har i København.

Ja problemet kender Nørrebro Handelsforening også i dag. Politikerne vil ikke lytte. Måske er der hæderlige undtagelser.

 

Detailhandel i krise

Detailhandelen på Nørrebro befandt sig i en krise i begyndelsen af 1980erne. I 1983 udtalte Knud Schou:

• Lavprisvarehusene har ansat såkaldte prispatruljer og leverandørerne sælger til forskellige priser og betingelser. Vi har brug for Monopoltilsynet. Der gives rabatter fra 5 til 20 pct. Disse rabatter er allerede opstået hos leverandørerne. Omsætningen i de resterende butikker på Nørrebro vil dale med 65 millioner kroner de kommende år. Det vil selvsagt betyde endnu mere butiksdød. Først og fremmest er det forbrugerne, der selv var skyld i den stigende butiksdød
• Nøgleordene er service og specialisering. Vi er nødt til hver eneste dag, at behandle vore kunder med omhu. Det er forrykt at møde en vrissen butiksindehaver, der samtidig klager over, at omsætningen går nedad. Et venligt smil og faglig betjening kan supermarkederne ikke hamle op med. Så er det bedøvende lige meget om prisen på en vare til 20 kroner, er 50 øre billigere. Det er en kold tid, vi lever i, og mange mennesker – især de ældre og enlige, som vi har mange af i vore to områder, sætter pris på lidt varme og menneskelighed.

 

Til angreb mod Posten

Knud angreb også postvæsnet i et par artikler. Og i stedet for at stikke halen mellem benene, sørgede postmester Hans Strunge for, at Nørrebro Postkontor
blev medlem, så man kunne fortsætte diskussionen.

 

På  kanotur med de kendte

I sin formandstid var Knud med på den værste. Således deltog han i en kano – og kajak-konkurrence med Mogens Lykketoft, Jytte Andersen, Pelle Jarmer
og Gunna Starck. Hvem der vandt, kan Knud ikke huske.

 

På valgplakaten

I 1997 støtte Nørrebro Handelsforening aktivt to kandidater til kommunevalget. Den ene var Knud Schou som opstillede for de Konservative, og Hans Thomsen, der stillede op for Socialdemokratiet. Knud Schou var på formandsposten blevet afløst af Albert Bodenhoff.

De to kandidater arbejdede for

• at styrke nærmiljøet
• forbedre den kollektive trafik
• styrke nærbutikkerne
• bedre parkeringsforhold

Socialdemokratiet var dog ikke tilfreds med den gratis reklame. Det var i strid med interne partiregler, og det gav en del ballade.

 

Et nej til et storcenter

Spørger man Knud i dag, hvad han anser for den største bedrift. Så fortæller han, at det var at forhindre et storcenter ved den gamle General Motor Fabrik.
Han fik organiseret et protestmøde med foreninger, beboerbestyrelse og andre. Det lykkedes ham, at forhindre, at storcenteret kom til Nørrebro.

Han indrømmer, at han tog fejl m.h.t. supermarkederne. De kom og de blev. Kunderne elskede dem. Man burde have etableret sig i sådan et supermarked, siger Knud. I dag er han ked af situationen på Nørrebro. Mange detailhandlere klager sig, og giver trafikafviklingen skylden:

• Folk kan ikke finde hoved og hale på, hvor de må køre.

 

Farvel til Nørrebro

I 1996 gik Knud Schou ud af Københavns Borgerrepræsentation.

Os, der var med til 70 års receptionen fik ved den lejlighed til at hilse på nogle af Knuds kollegaer fra den tid – og de kom ikke kun fra den borgerlige blok,
skulle vi hilse at sige.

I 1997 solgte han sin forretning på Runddelen. Han var den sidste slagter, der var tilbage på Nørrebrogade. Mange år efter, er der stadig mange, der kan huske Knud.

Kilde:

• Uwe Brodersen: Nørrebro Handelsforening gennem 110 år 
• www.dengang.dk – diverse artikler 
• www.norrebro.dk 
• Litteratur Nørrebro 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.784artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro handelsforenings Historie) finder du 29 artikler 

Redigeret 2. 03. 2022