Skyttelauget og Pinsen
Dette er en lille kort historie om den gang da Aabenraa fik en pietistisk præst. Dette skabte problemer for Skyttelauget. Foreningen blev dannet i 1734. Man gik på skydebanen. Forbudt at spilde øl. Ingen specielle regler – andre havde lignede regler. En pietistisk præst klager sin nød fra prædikestolen. Skyttelauget klager til kongen. Provsten mente at Skyttelauget optrådte ”ugudeligt”. Gildebrødrene følte sig krænket. Kongen afviste Skyttelaugets klage. Provsten fik også en henstilling fra kongen. Ingen problemer siden hen med at skyde 3. pinsedag. Ingen internationale skel.
Skyttelaug dannet i 1734
Det var i 1734 at en kreds af borgere og håndværkere i Aabenraa dannede et Skyttelaug. Formålet var at øve sig i skydning med bøsser og fremme venskab og fred og velmenende kristelig samdrægtighed, som det sømmer sig for gode naboer.
Man gik til skydebanen
Om festligholdelsen af den årlige skiveskydning hedder det, at deltagerne samles ved rådhuset første hverdag efter pinse kl. 9. I ordentlig procession drager man så ud til skydebanen.
Forbudt at spille øl
Under skydningen er det forbudt at spille terninger og andet spil. Derimod står det ikke noget om, at det er forbudt laugs-brødrene at bekæmpe tørsten. Det forudsættes næsten at der drikkes øl. Der er således fastsat bøder for den, der spilder mere øl, end han kan skjule med foden. Der er sandelig også bøder til den, som smider øllet i hovedet på sin gildebroder.
Ingen specielle regler
Det var ikke fordi dette var specielle regler eller adskilte sig fra andre i diverse håndværkergilder. Der var heller ingen indsigelser, da disse regler blev vedtaget den 6. august 1734. Heller ikke kongen havde indsigelser, da han skrev under.
En pietist bliver præst
I 1736 døde provst Christian Gottlieb Koch. Han blev efterfulgt af pietisten Johannes Schmidt. Den nye provst var vækkelsens mand. Det var ham en torn i øjet at disse stolte og glade gildebrødre dragede afsted om morgenen- Endnu værre var det at høre dem komme hjem igen. Et sammenstød var uundgåeligt.
Skyttelauget klager til kongen
Den 4. juli 1740 indsætte skyttelaugets to oldermænd og de to skaffere en klage til til kongen. Provsten anklagede provsten skyttelauget offentlig fra prædikestolen. Han skældte ud. Provsten havde ladet forstå at gildet skulle være ugudeligt. Lauget skulle holde inde med deres skyderi.
Klagen gik fra kongen videre til overkonsistoriet, der indhentede en udtalelse fra provst Schmidt og hvis man tror at denne nu ydmygt bad om forladelse, tror man fejl. Tværtimod tog han bladet fra munden og læste lauget teksten.
Provsten mente, at Skyttelauget optrådte ugudeligt
Først gendrev han dog et par af advokatens påstande, idet han nægtede at have nævnt lauget fra prædikestolen og han havde mente at lauget optrådte ugudeligt.
Der var dansen til langt ud på natten og der var ”sværmen” rundt i byens gader med musik.
Gildebrødrene følte sig krænket
Gildebrødrene følte sig krænkede over provstens beskyldninger. Men provsten forlangte at gildebrødrene skulle gå til alters. Men de måtte ikke gå til alters før de var værdige til det. Man mente at provst Schmidt havde handlet ret. Klagen var gildebrødrene var ubegrundet. Både skyttelauget som advokaten fik en alvorlig påmindelsen.
Kongen afviste skyttelaugets klage
Den 9. januar 1741 forelå kongens afgørelse. Ingen vandt sagen. Begge parter tabte. Kongen afviste skyttelaugets klage og henstillede til ro og orden. Han indskærpede til oldermand og skaffere, at de skulle påse, at der ikke i fremtiden forgik strafværdige og uanstændige tildragelser i skyttelauget.
Provsten fik også en henstilling
Provsten fik samtidig en henstilling om ved afstraffelsen af lasterne at bruge mere teologisk kløgt og beherskelse og undgå sårende udtryk, der kunne anstifte forbitrelse og splid i menigheden.
Derimod blev han fritaget for fra prædikestolen at bekendtgøre skydningen. Og således endte da sagen uden noget egentlig resultat.
Ingen problemer frem over for at skyde 3. pinsedag
Siden har der dog ikke været problemer med at skyde 3. pinsedag. Laugets medlemmer mødes med faste mellemrum til forsamlinger eller skydninger til møje fastsatte regler.
Og altid den 3. pinsedag mødes laugets medlemmer i kjole og hvidt. Man bliver modtaget på Aabenraas gamle rådhus og kl. 9 marcheres der gennem byen til Skyttegården på Hjelmalle med musik. Efter indtagelse af en traditionel frokost gennemføres kongeskydningen efter et fast skydereglement og dagens bedste skytte kåres efterfølgende som laugets skyttekonge for det kommende år, ved en festlig middag.
Traditionerne holdes ved lige. Og der må aldrig være mere end 100 medlemmer.
Ingen nationale skel
Fra 1959 har lauget generelt været en af de få foreninger i grænselandet, som i stedet for at vælge side i nationalpolitisk spørgsmål, har været åben for begge kulturer, der samles i et godt kammeratskab på tværs af politiske og nationale skel.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- aabenraaskskyttelaug.dk/
- Sønderjysk Månedsskrift
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.216 artikler
- Under Aabenraa finder du 230 artikler
- Aabenraa Skyttelaug – dengang.