Det hele startede med papegøjeskydning. Men lavet er udsprunget fra middelalderens gildevæsen. Skyttekongen fik senere et helt års skattefrihed. Skyttelavet var præget af nationale splittelser. I mange år måtte man ikke bruge Rådhuset. Mange kongelig har i tidens løb
deltaget i festlighederne. Reglerne fortæller, at man ikke må hælde øl over en ”broder”. 

Første gang jeg så dem komme gående på Gågaden, spurgte jeg boghandler Koch, om det var Aabenraa` s specielle udgave af Rotary. De kom gående i sort og hvidt med trægeværer og så meget stolte ud. Sammenligningen med Rotary er nok ikke helt ved siden af. Og tænk min tidligere gode ven, Franz Gregersen
opnåede at blive skyttekonge i en alder af 82 år. Flot klaret Franz!

 

Bærere af kultur

Da borgmester Tove Larsen i 2007 holdt tale for Skyttelavet, sagde hun blandt andet:

• Skyttelavets medlemmer er alle vigtige bærere af vores kultur, gennem jeres sammenhold og gode humør.

Borgmesteren kunne selv mindes fra hendes barndom, hvor Tivoli, luftgynger og skydetelte fulgte skyttebrødrenes indtog på pinsefestpladsen ved Hjelm Skov. Men hvem er disse skyttebrødre?

 

Papegøjen

Når der var pinse, kunne man i datidens købstæder se en broget skare drage af sted for at skyde papegøjen. Den var placeret på byens skydeplads. Papegøjen var placeret på en høj solid stang.

Den der kunne skyde papegøjen ned, blev skyttekonge. Nogle steder havde man placeret en skydeskive i stedet. I Tønder har man ligefrem opkaldt en vej efter begivenheden – Papegøjevej. Den ligger syd for banegården.

 

Gensidig hjælp og beskyttelse

Skyttegilder og skyttelav er udsprunget fra middelalderens gildevæsen. Fra Aabenraa kendes også Skt. Knuds Gilde. Et sådant gilde sikrede medlemmerne gensidig hjælp og beskyttelse.

Allerede fra midten af 1300’ tallet skød man i Skt. Knuds Gildet til måls efter papegøjen. På en hvis måde var det også for selskabets skyld, man indmeldte sig i det bedre borgerskabs forening. Men gildets formål var faktisk også at forsvare byen. Det første våben var armbrøsten. Senere fulgte bøssen. Samfundet overtog senere selve forsvaret af byen.

 

Det første skyttelaug

Allerede i 1596 blev der oprettet et specielt skyttegilde i Tønder.

I 1706 tog den meget rige amtmand over Aabenraa og Løgumkloster amter, Claus von Ahlefeldt initiativ til en brand – og skyttelav i Aabenraa.

I tilfælde af brand hos en gildebroder, skulle hvert medlem erlægge 4 mark til den skadeslidte. I tilfælde af anden nød, som for eksempel arm – eller benbrud, skulle der betales efter omstændighederne.

Men gildets videre skæbne er lidt uklart. Fra 1713 blev Aabenraa involveret i den store nordiske krig, og Claus von Ahlefeldt måtte forlade byen.

 

Mange gilder

I 1728 udstedte Frederik den Fjerde privilegier for Skt. Knuds gilder. Man ansøgte om at et sølvbæger, som skulle udgøre førstepræmien, skulle betales af byen. Men dette blev afslået.

Kun Nicolai – gildet, Aabenraa ’s fornemste, kunne opnå dette privilegium. Man havde yderligere et gilde, der hed Skt. Johannes Gildet. Dette gildes fornemste opgave var at træne medlemmerne til militære formål. For alle gilder gjaldt det dog, at man var forpligtet til at bære de døde kammerater til deres sidste hvilested.

 

Et nyt skyttelav

I Tønder havde man i 1693 udarbejdet et regelsæt for et skyttelav. I 1731 opnåede man det privilegium, at skyttekongen fik skattefrihed. Christian den Sjette
stadfæstede dette.

En række håndværksmestre i Aabenraa tog i 1733 initiativ til at få oprettet et nyt skyttelav. Den kom til at bestå af jævne håndværksmestre. Man tog udgangspunkt i vedtægterne fra Skt. Nicolai Skrå i Flensborg. Disse vedtægter stammer tilbage fra 1583.

Ifølge lavssvedtægterne måtte der ikke bandes og terningespil var forbudt under sammenkomsterne..

Den som spildte mere øl end en Fodsbred, som ville overhælde en broder med øl, eller som forsætlig knuste et glas, skulle straffes med bøde til de fattige og gildet. Det samme gjaldt den, der brækkede sig. Ja, og støttede man også de brødre, der kom i fattigdom.

Skydningen foregik i Hjelm Skov. Efter skydningen var der aftenmåltid og det var ret så lystigt.

 

Skattefrihed til skyttekongen

Magistraten i Aabenraa godkendte lavene, dog ikke på et væsentligt punkt. Man ville ikke give skyttekongen skattefrihed. Men skyttelaven gik til statholderen. Man vidste, at han var fætter til Christian den Sjette.

Statholderen argumenterede godt for sagen, med det resultat, at kongen påbød Magistraten at skyttekongen skulle have skattefrihed ligesom man hvert år skulle udbetale 10 Mark til et sølvbæger til skyttekongen.

 

Den forkerte konge

Magistraten var ikke glad for skattefriheden, men kongen afviste alle indvendinger.

Men ak og ve. Det ulykkelige skete, at skrædder Johan Küster fra Slotsgade blev konge. Og da han boede i Slotsgade betalte han skat til Staten. Resultatet blev, at han måtte udtræde af Skyttelavet.

Provsten var utilfreds med festlighederne

Skipper Chr. Lorentzen ville i 1785 ikke have, at Skyttelavet brugte hans grundstykke i Hjelm Skov til skydningen. Derfor klagede Skyttelavet til Magistraten. Det blev bedre efter 1790, da kommunen overtog jorden.

Men der var ikke alle, der var lige begejstret for lavets gøren og laden. Provst Johannes Schmidt mente, at lavets fester stred mod Guds ord.  Da krigen mod England var i gang, skulle Aabenraa stille med et frivilligt korps af våbenføre mænd. 58 mænd meldte sig, men det gjorde Skyttelavets medlemmer ikke. De ville kun melde sig, hvis det blev befalet.

Alle borgere kunne optages

Årets højdepunkt var Pinseskydningen. Kl. 9 skulle man samles ved Rådhuset. I samlet flok med fane, musik og trommeslager marcherede brødrene af mod Hjelm Skov. Efter skydningen gik det tilbage mod Rådhuset, hvor der var middag. Og då blev der danset til den lyse morgen. Men fra 1806 var det slut med at bruge Rådhuset.

Fattigdommen i Danmark prægede også medlemstallet. I 1825 var der således kun 13 medlemmer. Oldermand og officerer skulle vælges ved stemmeflertal. Denne vigtige tilføjelse blev indført i vedtægterne af borgmester Schow i 1831.

En anden vigtig ting blev vedtaget. Hidtil kunne kun lavshåndværkere optages. Men nu hed det sig, at alle borgere med et uplettet levned kunne optages. En magtkamp mellem de herrer Tyroll og Kruhl udspillede sig. Det var ikke så godt for lavet.

Nationale stemninger præger Lavet

Ved jubilæet i 1834 var byen udsmykket om aftenen, og der var middag på Rådhuset for 190 personer. I 1835 modtog man en ny fane, hvorpå der stod:

• Im Bunde Gleichheit und Einigkeit

De nye strømninger fra 1830 til 1858 satte sig fast i Aabenraa. Byen blev kaldt en ægte Slesvig – Holstensk by. Som modsætning forkyndte Frederik Fischer et dansk – nationalistisk synspunkt. Skyttelavet repræsenterede et regeringstro, Slesvig – Holstensk og kongetro sindelag. Men de nationale spændinger kunne ikke undgå at ramme lavet.

 

Svært at holde geleddet

Det kunne være svært at holde sig i geleddet, når man festede hele dagen. Eksempler på bøder til dem, der ikke kunne overholde reglerne, er det da også mange af. Man måtte heller ikke smide frakken:

• Hellere svede med anstand end overtræde anstændighedens snævre grænser.

De dansksindede overtager

Under de nationale modsætninger i slutningen af 40’erne gik aktiviteterne i Skyttelavet i stå. I 1851 efter to års pause meldte 25 nye medlemmer sig ind i Skyttelavet. Nu havde også byens spidser meldt sig.

Tilstrømningen kunne skyldes, at byens førende danske forening Frederiksklubben var blevet dannet. Nu kunne lavet også selv bestemme om protokollen skulle skrives på dansk eller tysk.

De dansksindede sejrede efterhånden i lavet. 25 tysksindede udtrådte i protest.

På Frederik den Syvendes fødselsdag, blev der afholdt kødskydning. Den dansksindede holdning betød medlemsfremgang. I 1863 var der således 53 medlemmer.

 

De tysksindede overtager

Efter 1864 overtog de tysksindede lavet. Mange dansksindede i Aabenraa fælte en tåre, da udmarchen til Hjelm Skov skete til tonerne af Schleswig
– Holstein mehr umschlungen.

Som en protest arrangerede Frederiksklubben en pinseskydning.

Ved 150 års jubilæet modtog lavet en fane af Kejser Wilhelm. I 1909 til næste jubilæumsfest berettede Flensborg Avis:

• I Aftes var der Fakkeltog gennem Byens Gader. For at det skulle virke imponerende, havde man fået fat i et større antal Drenge til at være Fakkelbægere.

Den lokale danske avis fejrede Skyttelavets fest med absolut tavshed. I 1874 mistede lavet deres skattefrihed. I 1880 ændredes vedtægterne.

 

Kun borgerskabet kunne optages

Man erkendte at embedsmændene havde en hvis indflydelse vedrørende medlemmer. Så nu hed det sig, at der kun kunne optages medlemmer fra borgerstanden.  Under 1. verdenskrig gik Skyttelavet i dvale. Skydebanen blev brugt af den lokale Landstabsbataljon.

Da Aabenraa igen blev dansk, nægtede borgmester Holger Fink at deltage. Han betragtede stadig lavet som tysk. Amtmand Refslund Thomsen mødte dog op.

På den ny fane fra 1922 stod der:

• In Treue fest, festhalten am alten.

Det tyske borgerskab

Det var ingen tvivl om, at den tyske grundholdning var dominerende. Således kunne man i Heimdal i 1934 læse at Pinsefesten blev indledt med Alte Kamaraden.

Man besluttede, at foreningen kun måtte rumme 100 medlemmer.

Store dele af Aabenraa’ s tyske borgerskab dominerede Skyttelavet. Den tiltagende nazificering fra omkring 1933 påvirkede også dette borgerskab og derfor også Skyttelavet.

Den tyske avis Nordschleswiger Zeitung priste allerede fra 1933 Hitlers regime.

Ballade var der også, da man skulle fremstille et jubilæums-skrift i anledning af lavets 200 år. Byrådet trak et tilsagn om 500 kroner tilbage. De syntes, at indholdet i skriftet var for nationalsocialistisk.

Og 200 års dagen var præget af de nationale modsætninger. Men den almindelige borger i Aabenraa morede sig uden hensyn til dette. Festen var et oplivende moment i hverdagen.

Den 9. april 1940 blev skydetilladelsen inddraget og geværerne beslaglagt. Skyttegården, der var lavets tilholdssted, blev optaget af værnemagtens tropper.
Skydetilladelsen og geværerne blev senere givet tilbage til medlemmerne. De store bespisninger måtte begrænses. Mange af Skyttelavets medlemmer blev efter krigen  indsat i Fårhuslejren.

 

Stor tilgang af dansksindede

På generalforsamlingen i 1947 kom der et forslag om, at der skulle være ligeberettigelse mellem dansk og tysk. Skydningen blev genoptaget, dog uden march gennem byen. Den dansksindede Farver Jacobsen blev overraskende valgt som lavets oldermand.

Men der var stadig mange spændinger og holdningen til Magistraten var stadig negativ. Ingen af byens spidser ønskede at deltage i Skyttelavets aktiviteter.

På generalforsamlingen i 1955 lykkedes det dog at få optaget 4 fremtrædende Aabenraaske forretningsfolk. En stor tilgang af dansksindede fulgte derefter. Endelig i 1959 sagde Magistraten ja til, at man igen måtte bruge Rådhuset. Borgmesteren var dengang en af brødrene, nemlig købmand Erik Jessen.

 

Kongen på besøg

En ny fane så dagens lys i 225 – året. Konge Frederik den Niende deltog i festlighederne. Lavet var nu atter en borgerforening, hvor danske og tyske kunne mødes i fælles samvær.

En tradition opstod, at man skulle samles på Brundlund Slot. Det skete i en årrække. Helt ind til 1973 sendte lavet indbydelser ud på både dansk og tysk.

 

Mange arrangementer

Medlemskabet lå nu konstant på 100. De årlige arrangementer var Januar – forsamlingen, vinterfest, april – forsamlingen, 1. og 2. forskydning, pinseforsamling og pinsefest, 1. efterskydning, juli – forsamling, jubilæumsskydning, kødskydning og oktober – generalforsamling.

Ja og så var man også startet på skat – kursus. Fra 1971 sørgede Aabenraa Brandværnskorps for musikken til pinsefestlighederne.

 

Skyttegården

I 1880 havde man holdt indvielse af Schutzenhof. De forskellige brødre havde bidraget med lån. Men snart skulle det vise sig at være behov for udvidelser. Skyttegården blev bortforpagtet på åremål.

I 1956 foretoges der en større om – og tilbygning. Midlerne slap dog op, men skibsredder Jebsen trådte til med et større lån.

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• Under www.dengang.dk finder du 1.783 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler

Redigeret 3.02.2022