Skolehistorie fra Aabenraa

Det startede med en tysk ”Realschule” oprettet i 1904. Men det blev til Aabenraa Statsskole efter 1920. Aabenraa havde været præget af mangelfuld og sporadisk danskundervisning. En forvirret skoletid. ”Kreisbahn” gjorde det muligt at børn fra landet kunne modtage bedre undervisning. Grøde i dansk kulturliv dengang. En tredjedel af børnene i den tyske realskole kom fra danske hjem. Aabenraa havde hele fire stationer. Man fik fri, når tyskerne sejrede. Og så blev man drillet af dem fra ”Borgerskolen”.  Rektor meldte sig som frivillig. Eleverne fik en anden lærdom end i Kongeriget.  Man skulle forberede sig til at blive dansker. Vi besøger en kendt boghandel. Eksamen i dansk stil i 1923. Dygtige lærere. Hvad rummede Aabenraa Statsskole, da de startede. Overgangen var uhyre vanskelig. Specielle skole- og sprog-forhold i landsdelen.

 

Sporadisk og mangelfuldt dansk – undervisning

Undervisningssproget i den højere skole i Aabenraa var på tysk undtagen i perioden 1850 – 64. Det bar slet ikke været tradition for latinundervisning. Ja undervisningen i dansk har vel været sporadisk og mangelfuld.

 

En Kongelig Realskole oprettes

I 1904 blev der grundlagt en kongelig realskole. Bygningen i Forstalle blev taget i brug i oktober 1905. i april 1909 kunne skolen dimittere de første 25 fra øverste klasse. I februar 1920 dimitteredes de sidste elever under tysk styre.

I 1913 skulle man først i 1. Vorschulklasse med Rasmus Andersen som klasselærer. Dengang var der tre forskoleklasser og derefter seks realskoleklasser. De blev benævnt fra ”Sextra til Prima”.

 

En forvirret skoletid

Den sidste skoletid i vinteren 1919 – 20 havde været meget forvirret. Skolen i Forstalle var lukket og eleverne blev undervist i den bygning, der blev brugt som ”Mädchen – Mittelschule”. Den lå bag rådhuset. Her fandt eksamen også sted.

Eleverne skulle skrive tysk stil om:

• Die Frauengestalten in Hermann und Dorthea”

Til sidst var der også en mundtlig prøve. Men denne blev halvdelen af klassen fritaget for.

 

Efter ”Revolutionen” blev det til en ”Statslig” Realskole

Da det var sidste skoledag, fik eleverne udleveret eksamensbeviset. Øverst oppe på dokumentet stod der:

• Königliche Realschule Apenrade

Men ordet ”Königliche” var blevet overstreget. Det var underskrevet af dr. Harting. Han havde været skolens leder siden 1904. Straks efter ”Revolutionen” i Aabenraa, blev skolens navn ændret til

• Staatliche Realschule zu Apenrade

 

”Kreisbahn” gjorde muligt for flere at få god undervisning

Allerede ca. 10 år før realskolen i Aabenraa var blevet oprettet, var der bygget en ”Kreisbahn” fra Gråsten til Aabenraa. Dette betød, at skolebørn fra landet havde mulighed for at besøge den højere skole i byen.

 

Lærer Stuhr fra Felsted reklamerer for skolen i Aabenraa

I Felsted havde lærer Stuhr reklameret for denne skole. Han havde talt med forældrene om det. Han havde hele året før givet privatundervisning. Eleverne fra Felsted var til optagelsesprøve på Realskolen og de bestod alle sammen. De kom både fra danske og tyske hjem.

 

Grøde i det danske liv i Nordslesvig

A.P. Hansen skriver i sine erindringer, at han havde problemer med sine øjne. Han skulle opereres og det eneste sted, man kunne gøre det var hos læge Stöwe. Det skulle foregå på Franziskushospitalet i Flensborg. Det var lige sin sag at komme fra Felsted til Flensborg. Man kunne på en eller anden måde tage til Tørsbøl og derfra med den eksisterende bane til Flensborg. Man kunne også tage toget til Aabenraa og så Rødekro og så igen omstigning til Flensborg – toget. Det var i hvert fald tale om heldagsture.

Det var dengang, at der var grøde i det danske liv i Nordslesvig i årene op til første verdenskrig. Man havde Den blå Sangbog og holdt Flensborg Avis og Hejmdal. Og så fik man Sprogforeningens Almanak. Man kunne også dele med den dansksindede nabo.

Ja så holdt man også Hjemmet og Familie Journal. Men disse to ugeblade blev forbudt. . Det var fordi at disse to blade indeholdt en del om krigen, som ikke var til fordel for tyskerne.

 

Toget kunne næsten ikke komme op ad bakken

Det var dengang man kunne sejle med Dampskib til Kegnæs. På Flensborg Fjord sejlede fjordbåde. På emaljeskilte blev der bekendtgjort at

• Damen mit unbedeckten Hutnadelspitzen haben keinen Zutritt zu den Salons.

Realskolen var en ren drengeskole. Først efter 1920 blev skolen en blandet skole. Fra Lundsbjerg kunne toget nemt klare turen ned ad bakken til fjorden.  Til gengæld kneb det med at komme op ad bakken.

 

En tredjedel af eleverne var fra danske hjem

Det var vel ca. 30 drenge der fulgtes ad i skoletiden. Mindre end en tredjedel kom fra danske hjem. I skolen beskæftigede man sig ikke med nationale ting. De mere fanatiske lærere var mere eller mindre hjemmetyske lærere fra Nordslesvig, der af og til råbte ”Deutsch sprechen” til eleverne. Det gjorde de også i skolegården, når eleverne snakkede sønderjysk med hinanden.

Men det var ikke rigtig nogen, der tog dette alvorligt. Rektor Mogensen skrev i Jubilæumsskriftet, at der ikke var nogle lærere tilbage stammende syd fra.

 

Aabenraa havde hele fire stationer

De lever, som vi her følger stod præcis på ved Felsted Station kl. 7.15 og stod af ved station Sønderport. Det var den ene af byens i alt fire stationer. De andre var Nørreport og to hovedstationer.

 

Skolens indretning

Alle elever samledes foran skolebygningens hovedindgang. Det var under træerne. Først op under kl. 8 åbnede pedel Schaltz hoveddøren. Så skyndte man sig ind i klasserne. 1. Vorschule til venstre for hovedindgangen. Sextra helt nede til venstre. Quintra til højre for hovedindgangen.  Og så opefter til Prima. Det var den eneste klasse oppe på samme etage som aulaen, sangværelset og tegneværelset. Efter 1920 blev der her indrettet naturhistorie – værelse.

 

Man fik fri, når tyskerne sejrede

I sangværelset var det at sanglærer Damman blandt andet ”indøvede” Die Wacht am Rhein”. Og så spillede han eins, vier, eins, drei på flyglet. Dette kaldte man også ”Der Kai-ser kommt – signalet. Sådan lød kajser Wilhelms automobilhorn, når han kørte gennem Berlin. Ja sådan fortalte Dammann.

De dansksindede elever begyndte at spekulere på om man kunne blive forenet med Danmark, da krigen startede. Men det startede med tyske sejre. Og det glædede selv de dansksindede for det gav fridage. Det første var Tannenberg – slaget, så var det slaget ved Jylland, baron Richthofens sejre i luften osv.

Endnu i 1914 kom den tyske landråd Dr. Simon op på skolen for i aulaen for at overvære den årlige Sedan – fest den 2. september.

 

Man blev drillet af dem fra Borgerskolen

Snart måtte eleverne undvære nogle af deres lærere. Mobiliserings-ordren var kommet. Der var ingen orlov de første to år. . I løn fik man hver måned 6,60 M.

Når man fra Realschule mødte dem fra ”Bürgerschule” så var sidstnævnte ikke sent med at råbe:

• Æ bynner fra æ la’n mæ æ katforsta’n

 

Rektor meldte sig som frivillig

Krigen gik sin gang. Og dr. Herting meldte sig som frivillig. Men han var allerede tilbage efter sommeren 1916. Det er bemærkelsesværdigt at den højere skole i Forstalle fra starten i 1904 kun har haft tre ledere – Herting, Mogensen og Buchreitz.

Man kunne godt mærke krigen i byerne. Der var knappe madrationer. Så havde man det bedre på landet.

 

Man fik en anden ”lærdom”

Jo lærerne kunne finde på at sige:

• Skal jeg fortælle din far, at du nærmer dig nul og du måske skal gå dette år om

Eleverne brugte ”Neubauer: Lehrbusch der Geschichte”. Og heri kunne man læse at beboerne i Nordslesvig under det danske styre led meget inden preusserne kom.

 

Man skulle forberede sig på at blive dansker

I Aabenraa var der gået en lang interessant tid med forberedelser til at blive dansker.  Der var bl.a. dannet et spejderkorps. På en lejr i Hindsgavl i sommeren 1919 var de sønderjyske spejdere nok dem, der havde mest travlt. De skulle aflægge en masse spejder-prøver på rekordtid.

 

De kreative lærere

Og så kunne man ellers begynde i 1G. Dette førte så til en eksamen i 3G i 1923. Adjunkt Brøndsted skulle lære de stakkels elever latin og engelsk. Den tidligere Esbjerg – rektor skulle lære eleverne fransk. Lektor Gudme klarede tysk og oldtidskundskab. Men det var et problem. Han kunne ikke få eleverne til at lære tysk efter danske remser. Så det opgav han.

Så var det Rosent, der var en glimrende spejderleder men også religionslærer. Kjeldsen var matematiklærer. Maltbæk forsøgte at lære de stakkels elever gymnastik. Lektor Wang, der boede i tidligere Kreisartz dr. Knuths store ejendom i Storegade var en højt begavet naturhistorielærer.

Så var det også mulighed for foredrags – og oplæsningsaftener på Folkehjem.

 

I en kendt boghandel

I den tyske tid blev skolebøgerne købt hos Wohlenberg. Hans boghandel lå meget praktisk på vej til Gråsten – banen.

Efter indlemmelsen i Danmark skiftede man så til den nystartede boghandel, Harald Bo Bojesen. Og det gik ganske godt for boghandleren. Og som det vil være de flittigste læsere bekendt, så arbejdede undertegnede her i 15 – 16 år – mange år senere.

 

Eksamen i dansk stil

Onsdag den 27. juni var det eksamen i dansk stil. Der var følgende at vælge imellem:

• Virkelighedsskildring i den Danske Litteratur 1820’erne
• Frihandel og Beskyttelse
• Vore Næringsstoffer og deres forskelligartede Betydning for vort Legeme

 

Dygtige lærere

Så var det tid til at få ”Æ Mütz” på. Fra den tyske tid havde hver klasse sin egen ”Mütze”. Men nu var man blevet danske studenter. Rektor indbød til sammenkomst i rektorboligen.

Eleverne dengang mærkede overgangen fra tysk til dansk med særdeles dygtige lærere, der med begejstring gik til opgaven.

 

Hvad rummede Aabenraa Statsskole?

Vi har kigget på Statsskolens Årbog fra 1921. Her fremgår det, at skolen består af en nysproglig gymnasieafdeling på 3 klasser, en realklasse og en mellemskoleafdeling. Der drives også en underskole som privatskole med statsstøtte.

Endvidere findes der på skolen en tysk afdeling. Den tyske afdeling bestod af 215 elever. Den skal kun bestå i overgangsperioden.

I Overskolen såvel den tyske som den danske betales der skoleafgift efter skatteindtægten. I Underskolen betales der 8 – 10 kr.

 

Overgangen var meget vanskelig

Man erkender fra skolens side at overgangen har været vanskelig. Blandt de største vanskeligheder har det været at sammenarbejde Eleverne til Klasseenheder og Skoleenhed. Elever med mange forskellige forudsætninger blev optaget i skolen

• Fra Danske og Tyske Skoler
• Fra Drenge – skoler, Fra Pige – Skoler og Fællesskoler
• Elever, der havde nydt regelmæssig Skoleundervisning
• Elever, hvis Skolegang havde været præget af Krigstidens og Opløsningstidens Uro
• Elever, der talte Dialekt og Elever, der talte Rigsmål
• Elever, der havde vanskeligt ved at udtrykke sig på og ved at forstå Dansk og på den anden side elever, der havde vanskeligt at følge med i Tyskundervisningen
• Elever, der stort set ikke ved noget om Danmark

 

Specielle forhold i landsdelen

Der har også været specielle forhold i landsdelen i spillet mellem dansk og tysk. Og det var særlig i tiden mellem 1815 og 1920. Fra dansk side kom der nærmest et diktat. Og fra tysk side blev de endnu værre. Her brugte man også skolen i fortysknings – politikken. Og det var særlig i tiden fra 1864 – 1920. På den måde fik de nordslesvigske elever en helt anden Danmarkshistorie end elever i kongeriget.

Men artiklen ville blive for lang, hvis vi skulle fortsætte. Så vi laver en speciel artikel om dette problem – så hold endelig øje med vores side.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• Sønderjysk Skolemuseum – Årsskrift
• Sønderjyllands Historie 1-2
• Aabenraa Statsskole Årbog 1921
• Aabenraa Statsskole 1920 – 45 (Skolens 25-års Jubilæum)
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.794 artikler
• Under Aabenraa finder du 171 artikler
• I skole i Aabenraa
• Aabenraa under Preussisk/Østrigsk styre