Det er ofte dramatiske fortællinger, der knytter sig til skibsfartens historie i Aabenraa. Efter indbyggertal befandt Danmarks største handelsflåde sig i Aabenraa. Kongerigets største skibsredder, Jørgen Bruhn døde i 1858. Han havde i alt ejet 37 skibe og havde verdens hurtigst sejlskib fra Liverpool til San Francisco. Havde alle søfolkene været fra Aabenraa havde det ikke været plads til erhverv i byen. Så
var det godt, at man kunne hente mandskab fra Løjt Land.

 

Masser af skibe

Allerede i 1748 var der i Aabenraa 115 hjemmehørende skibe. I 1789 – 90 gik mange Aabenraa – skibe til svenske havne.

I 1796 var der registeret 44 skibe i Aabenraa, heraf var de 7 mellem 80 – 99 kmcl. (kommercelæster) og 21 mellem 40 – 79 kmcl. Sønderborgs handelsflåde var især beregnet til kystsejlads.

Når et skib var fra 50 – 100 kmcl. var det efter datidens forhold et ret stort skib. Denne størrelse var nærmest beregnet til sejlads til Vest – og Sydeuropa.

 

Hvad blev det af mandskabet?

Man var også udsat for sørøveri. Således blev Neptunus og St. Johannes i 1798 opbragt af franske skibe.   Rygterne omkring Neptunus går på, at skibet blev taget af en fransk kaper i Vestindien. Hvad der blev af besætningen ved man ikke. Dog vides det at skipperen F.W. Bargum døde den 5. januar 1798.

 

Mandskab fra Løjt

Efter slaget på Rheden blev en del danske skibe opbragt. Det gjaldt også for Aabenraa – skibe. De vendte hjem med ødelagte ladninger. Sejladsen til Sydeuropa var nedadgående efter 1803.

Omkring 1800 havde Aabenraa 2.800 indbyggere. Knap en tredjedel var mænd i aldersgruppen 14 – 60 år. De lidt større skibe krævede en besætning på 8 – 12 mand. De mindre kunne nøjes med 4 – 5 mand.

Det betød, at der skulle være 450 mand til at gøre Aabenraa´ s flåde sejlklar. Skulle alle disse tages fra selve Aabenraa ville det betyde at halvdelen af de erhvervsaktive var ude at sejle. Men sådan var det heller ikke. En stor del af søfolkene kom fra Løjt Land.

 

Mange anpartshavere

Det var en betydelig kapital, der var investeret i Aabenraa – flåden. I andre havnebyer var der stor – reddere, der ejede skibene. Sådan var det ikke i Aabenraa. Det normale var, at hvert skib var opdelt i 10 – 20 anparter. I skibslisterne fra 1789 opgives der ejere af næsten 500 anparter. De største anpartshavere fandtes blandt byens købmænd. Men ofte havde skibenes kaptajner også anparter.

Under rubrikken Redere figurerede dem, som varetog administrationen. I 1788 – 89 figurerede købmændene J.F. Brørsen og M. Jebsen med hver syv skibe. Niels Thomsen figurerede med fem.  Men ofte samarbejdede de på tværs af interesser.

 

Den største handelsflåde

Man kastede sig ud i vovede sejladser syd på, i stedet for småskibsfart til Norge eller de nærliggende Østersø – havne. Fordelt efter indbyggertal havde Aabenraa den største handelsflåde og de mest rige købmænd.

 

Krigsudbruddet 1807 – en katastrofe for Aabenraa

Krigsudbruddet i 1807 blev en katastrofe for Aabenraa. Da myndighederne efter krigen skulle indsende den årlige skibsliste, tilføjede man, hvor de enkelte skibe befandt sig. Flåden bestod af 33 skibe på mindst 30 kmcl. De 9 var beslaglagt af englænderne, 2 var beslaglagt af andre krigsførende lande, 8 lå indespærret i sydeuropæiske havne og 2 i Østersø – havnene. De sidste 12 lå ”stille” i Norge, København og de Slesvig – holstenske havne.

 

En stor skibsreder bliver født

Det gik dog pludselig stærkt tilbage for Aabenraa’ s skibsfart. I 1811 var der kun 13 skibe tilbage. Men takket være Jørgen Bruhn fra Strågård og hans rederi fra 1806 kom der igen gang i skibsfarten i Aabenraa. I 1819 rundede et af hans skibe Cap Horn. Som 15’årig kom han ud at sejle med barkskibet Aeolos. Han gjorde hurtig karriere, og fik allerede i 1806 sit eget skib Flora.

 

Fanget og løsladt

Den 20. juli 1807 afgik Flora fra Christianssted på St. Croix mod København, men den 28. august blev skibet opbragt af en engelsk kanonbåd ud for Isle of Scilly, og derpå ført til Plymouth.

Tusinder af danske søfolk kom i engelsk fangenskab og det samme gjorde besætningen på Flora. Jørgen Bruhns mindste bror, Hans Dethlef Bruhn som var skibsdreng ombord, fik ophold på en engelsk skole. Det var noget, som Jørgen Bruhn sørgede for. Han fik senere udleveret sit borgerbrev og er sandsynligvis derfra rejst til Aabenraa. Hans Bruhn fortæller:

• I to Aar var han i engelsk Fangenskab, men kom saa fri ved hjælp af Bestikkelse. Pengene dertil havde han fået, da de kom i Havn, da havde han nemlig solgt, hvad han kunne fra Skibet.

Med disse penge undslap Jørgen Bruhn fra fangenskabet. Han fik tilladelse til at rejse til London, hvor han bestak lægen, så han kunne blive erklæret for syg og blive indlagt på et hospital. Derfra fik han mulighed for sammen en ven at komme fra England på et preussisk skib, som landsatte dem på Jyllands vestkyst.

Og Flora blev den 14. juli 1808 solgt for 2280 pund ved en auktion. Den ene af køberne var Jørgen Bruhn.

Jørgen Bruhn som sørøver

Senere drev han kaperfart fra Helsingør. Det var en legaliseret form for sørøveri. Skibet Hyænen var forsynet med 2 svingbasser (små kanoner, der kunne drejes hele vejen rundt). Han opbragte sammen med andre kapere det amerikanske skib, Commerce. Dette skib havde benyttet sig af forfalskede papirer,
derfor blev skib og ladning solgt på auktion. Dette indbragte Jørgen Bruhn 6.971 rigsdalere

 

Masser af skibsbyggeri

1811 blev Jørgen Bruhn skipper og eneredder af fregatskibet Anna Maria. I 1818 var Bruhn redder af 3 skibe.

I 1820 forsvandt Aabenraa – fregatten Den Indiske Paquet. Det skete på strækningen fra Batavia til Portsmouth. I meget dårligt vejr forliste skibet. Bruhn fik også fremstillet skibe hos andre værfter i Aabenraa. Fregatskibet Caravane blev bygget hos skibsbygger Jacob Paulsen i 1820. Fregatskibet Creole
blev bygget samme sted i 1825. Fregatskibet Cimber blev bygget i 1827. Og i 1840 blev en stor fregat bygget på T.A. Andersens værft.

Skibene blev stadig større og i 1848 blev fregatskibet Cherusker på 282 kmcl. søsat fra T.A. Andersen’ s værft.

 

Pas på kannibaler

Den 2. august 1825 får Creole udstedt Algerisk sø-pas, og det går fra Aabenraa til Hamborg og derfra videre til Rio de Janeiro med Colons et soldats (med soldater). Fra Rio går det videre til Bahia i ballast den 10. december.

Den 18. september 1829 går det fra Rio hele vejen syd om Kap Horn til Valparaiso i Chile. Den 17. november 1832 sejler Creole til Cap Verdiske Øer. Jo, Creole var langt væk hjemmefra. Hans Bruhn skriver om Creoles forlis:

• som forliste Skibet paa et Coral Rif i China Søen, og maatte Mandskabet at holde Søen i en aaben Baad i 14 Dage, førend de naaede en befaret Plads, og maatte de ved en ubekjendt Øe ligge til for om muligen at faae noget Vand, hvor de bleve overfaldne af de Vilde. Mandskabet naaede Baaden, men Captain Mathiesen blev greben, alle hans Klæder ham berøvet, og havde han kuns at takke, at han var saa mager, thi ellers vilde han være blevet steegt og opspiist med stor Appetit.

 

Hvad er et sø-pas?

De opmærksomme læsere vil sikkert undre sig over, hvad det er for noget med et algerisk sø-pas. Ja det var også noget med et latinsk sø-pas. Det var simpelt hen et krav fra regeringen.

Grunden dertil var, at der gennem 1700 – tallet blev det ene handelsskib efter det andet udplyndret, og hele besætningen kom i fangenskab, hvor mange døde. Dem, der foretog disse plyndringer var de såkaldte barbare-stater i Nordafrika, Algier, Marokko og Tunis. For at få løskøbt allerede tilfangetagende søfolk og fremover undgå, at danske skibe blev taget af disse sørøvere, indgik den danske regering aftaler om løsepenge til de forskellige barbarstater.

Pengene kom bl.a. ind ved at opkræve et beløb for udstedelse af et sø-pas og samtidig med udstedelsen af sø-passet til skipperen og hans skib, blev det øverste af passet klippet af i en bølgekant, hvorefter det blev sendt ned til Nordafrika. Når så skibet mødte et fartøj fra barbarstaterne blev passet sammenlignet med overstykket. Passede de sammen, slap man som regel for videre tiltale.

Den 17. december 1847 købte Bruhn øen Kalvø af to bønder i Genner.

 

En Robinson – historie

Den 17. februar 1852 kunne man læse følgende i lokalavisen for Aabenraa, Freja:

• Skibet ”Aladin”, Møller, fra Antwerpen til Valparaiso Natten til den 18. Septbr. F.A. forliist paa Nytaars – Øerne, ved Sadens Land i nærheden af Cap Horn. Hele Mandskabet frelste sig i Land i Land, men maatte udholde paa Nytaars Øerne indtil 26. October, da de blev opbragt af en Skonnert fra Newyork, som bragte dem til Kysten af Patagonien, hvorfra de med Guanoskibe vilde afgaae til Europa.

En dramatisk Robinson – historie udspillede sig på den fjerntliggende ø for søfolkene fra Aabenraa.  Den stod på Pingvinsuppe og Pingvinsteg i mange uger. Men også fugleæg stod på menuen.. Af vraget byggede man en lille hytte på øen. Mange skibe passerede dem. Men de blev ikke set.

Ja de tændte sågar et bål, for at gøre opmærksom på dem selv. Men uheldigvis bredte ilden sig. Ja i hele tre døgn brændte det. Endelig den 18. oktober blev de observeret af den amerikanske skonnert John Davidson.

De var på vej for at hente syv engelske missionærer fra Ildlandet. Skonnerten fik søfolkene ombord og anløb Picton Island, for at hente missionærerne. Den første missionær blev fundet under en sanddynge, den næste blev fundet med struben skåret over i en båd. Der var ingen spor af de fem andre missionærer.

 

Værfternes store tid

I 1856 var der 48 skibe i Aabenraa men lasteevnen var steget betydeligt.

I løbet af 18oo’tallet blev skibene bygget på byens egne værfter. Byen havde efterhånden seks skibsværfter og beskæftigede 200 – 300 skibstømrere og mange underleverandører til værfterne.

På Kalvø byggede Jørgen Bruhn sit eget værft. En del af arbejderne boede på Løjt. Og for at gøre det lettere for dem, at komme på arbejde, blev der bygget en gangbro mellem Løjt og Kalvø. Men der var ikke just begejstring for Bruhns projekter. Det tog lang tid for at få tilladelserne.

 

Stabelafløbning fra Kalvø

Bruhn tænkte meget på sine arbejdere. Han overvejede at bygge en skole i forbindelse med værftet. Den 6. februar 1852 kunne Aabenraa´ s befolkning læse følgende i Frederik Fischers avis Freja:

• Vort Skibsbyggeri gaar sin stadige Gang og paa de forskjellige herværende Værfter ere flere store Skibe i Bygning. Paa Agent Brughns Værft på
  Calø i Gjennerbugt er begynst paa det største Koffardiskib, der nogensinde har existiteret i Danmark, et Skib paa c. 500 Commercelæster, som skal
  bygges efter den saakaldte Clipperconstruction, hvorefter de nordamerikanske Hurtigseilerne ere udførte. Kjølen er hos dette Skib 190 Fod lang.
  Overtømmerets ydre Brede 40 Fod. Dybden fra Bjælkens Retlinie 23 Fod.

Bruhn inviterede Aabenraa´ s befolkning til stabelafløbning på Kalvø. Det foregik med hans dampskib Kønig Christian den Ottende, som han ejede sammen med senator og købmand Woldsen i Husum.

Og det man skulle se, var det store fregatskib Calcutta på 480 kmcl. Skipperen på denne båd, var en af Bruhn’ s sønner, Jacob Adolph Bruhn. Han ledede en besætning på 31 mand.

 

Forlis ved Læsø

Men ak og ve. Turen blev ikke så lang som forventet. Den 11. oktober 1853 kunne man læse i Freja:

• Læsø, d. 5. Oct. Afvigte Nat grundstødte østen under øen Fregatskibet Calcutta, Capt. Bruhn, i Ballast, Formedelst Stormen har i dag Intet kunne foretages til Skibets Redning, men det staar endnu uskadt.

Redningsforsøget optog Aabenraa’s befolkning, men Freja kunne den 13. oktober fortælle følgende:

• Der gjøres de største Anstrængelser for at faa det ligeledes under Læsø strandede skrønne Fregatskib Calcutta af Aabenraa fra Grunden. 100 Mand fattes i Arbeide med at hive Ballasten. Et Dampskib var indtruffet fra Helsingør og Dykkerkutteren herfra til Læsø for at yde Hjælp. Endnu igaar havde man godt Haab om at redde Skibet, men den haarde Storm i nat og stærke Blæst i dag fra N.O., frygter man for, vil ødelægge Skibet.
• Grunden til Skibets Stranding skal efter Capitainens Udsagn være en Forveksling af Trindelens Fyr med det nye Fyr på Kobbergrunden, da dette i det tykke Vejr i Afstand kun viste sig som eet Fyr i stedet for tre.

Der var ikke noget at gøre. Det flotte nye skib blev slået til vrag. Calcutta blev slået læk, og vandet fossede ind i det store skib.

 

Skibsrederens død

I 1854 – 1856 blev det store fregatskib Cimber bygget. Det var på 570 kmcl. Det var det største nordiske skib dengang. Jomfrurejsen gik til San Francisco. Derefter gik turen til Peru. Siden sejlede den på Rio de Janeiro, Bombay og Australien. Det blev solgt i 1865 for kun 7000 Pund Sterling til et handelshus i Bombay.

Jørgen Bruhn, der døde i 1858, nåede ikke at se sit sidste skib færdigbygget. Fregatskibet Jørgen Bruhn på 340 kmcl. var færdig i 1859. Det sejlede mest på østen. Det blev solgt i 1868 i Tyskland.

I hele sin karriere som skibsreder (1807 – 1858) havde Jørgen Bruhn 37 skibe, som han enten var enereder eller hoved-reder for sammen med andre. Ved sin død var han kongerigets største skibsreder, og det ene af hans skibe var Nordeuropas største sejlskib. Det var også verdens hurtigste mellem Liverpool og San Francisco.

Til skibsrederens begravelse var der omtrent 300 mennesker. To dage efter hans død stod følgende at læse i Freja:

• Det er navnligen hans varme Interesse for Handelsskibenes Forbedring, som vor By kan takke det store Opsving, Skibsbyggeriet har her vundet mere end paa andre Steder.
• Utrættelig Virksomhed var overhovedet et Grundtræk i afdøde Ag. Bruhns Characteer og man saae fra tidligste Morgentime af i stadig Bevægelse, for at paasee og lede de mangfoldige Foretagender, han havde at føre Opsyn over. Endnu i fjor har ikke det raaeste Vinter – og foraarsveier afholdt ham fra i aaben Vogn at gjøre 2 Miles – Touren herfra til Kalvø frem og tilbage paa een Dag flere Gange i hver Uge. Hans Stræbsomhed blev af Skjæbnen belønnet med Held; foruden flere Skibe af en samlet Drægtighed af over 1000 Com. Lastr. Og Kalvø i Gjennerbugt eiede han flere Møller og andre Besiddelser her i Omegnen og Byen.

I 1860 var befolkningstallet i Aabenraa lidt over 5.000 indbyggere.

 

En barsk ansættelseskontrakt

Det var hårdt at arbejde på et skib, dengang. Alt foregik med muskelkraft. En gang imellem skete det også at dele af mandskabet deserterede:

• Mandskabet er forpligtet, yden Modsigelse at arbejde om Natten, saavel ved Losning som ved Indladningen paa saadanne Steder hvor saadant er Skik og Brug er nødvendigt, imod at Mandskabet i saadant tilfulde erholder tilsvarende Søvn om Dagen. Ligeledes er Mandskabet forpligtet til at hente Ballasten fra Land, samt at opgrave samme ved Strandkantetn paa saadanne Steder, hvor saadant er nødvendigt. Skulde det mod Forventning hænde, at enkelte af Mandskabet paa en udenrigsk Plads, skulde desertere fra Skibet, saa lover og forpligter det øvrige Mandskab sig til ej at gøre sig
  opsætsig mod Capitainen, men uden særlig Godtgørelse villig at gøre, hvad han af og i Skibets tjeneste maatte forlange.

 

En slags passagerskibe

Det var mange måder at tjene penge på, når man var redder. Således skriver Jørgen Bruhn’ s søn, Hans Bruhn i sine erindringer:

• Colonistfarten imellem Hamburg, Bremen og Rio Janeiro og tilbage med brasilianske Produkter, fortjente mange Penge i denne Fart og har bragt
  mange Familier som ogsaa Soldater fra Tyskland til Brasilien, gjorde 4 Reiser med Folk og havde hver Reise 400 til 430 Passagerer inde, og kunde ingen meere passende Mand findes til denne Post som Capt. Jacob Bendixen, som af Colonisterne i Almindelighed blev kaldet Schiffshauptman; han ægteviede, han døbte, og han holdt Liigtaler ombord, naar nogen døde, og alt var for Eftertiden gjeldende.

Byens fremtrædende plads som søfartsby stoppede i sidste del af 1800’tallet, da jernskibe afløste træskibe.

Kilde:

• Litteratur, Aabenraa
• Litteratur, Løjt
  
• Erland Møller, Johan Hvidtfeldt: Kaptajn Hans Bruhns erindringer
• www.søfartshistorie.dk
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Aabenraa  finder du 169 artikler
• Her er masser af søfartshistorie fra Løjt/Aabenraa

Redigeret 3. – 02 – 2022