Sjællandsgades Bad på Nørrebro (NørLIV 21)

Dette er vores 21. bidrag til Ugeavisen Nørrebro Liv. Det handler om en af de sidste badeanstalter i København, der ligger i Sjællandsgade på Nørrebro. Den blev anlagt ved siden af Simeons Kirke. Nu kunne man både for renset sjæl og legeme. Man har da også et slogan: ”For Gud og Bademesteren er alle lige”. 1923 opstod der en debat i BT, hvem der var mest renlige – kvinder eller mænd! Mange af Nørrebros lejligheder blev dengang bygget uden bad.

Egentlig blev badet opført som et renlighedsprojekt for byens arbejdere. Den personlige renlighed eller snarere mangel på denne havde været på dagsorden i en længere årrække. I andre storbyer rundt om i verden havde man opført flere såkaldte ”varmbands-badeanstalter”.

I København eksisterede kun nogle få selvejende og private bade. Har kunne københavnske arbejdere få sig et billigt bad.

Man diskuterede til stadighed om det at få et bad, var en kommunal sag, eller om det skulle overdrages til private. Men her var det ikke den store interesse.

I 1899 kom den socialdemokratiske gruppe med den senere borgmester, Jens Jensen med et forslag om en kommunal badeanstalt på det tætbyggede Vesterbro. I 1903 kom det første kommunale varmtvands-badeanstalt opført i Saxogade. I de følgende år blev der opført badeanstalter i Sofiegade på Christianshavn og i Helsingørgade. I 1917 kom turen til Nørrebro.

Der skulle dog en længere diskussion til inden man besluttede, at badeanstalten skulle ligge umiddelbart op ad den nyopbyggede Simeons kirke (1914).

Det var stadsarkitekt Hans Wright der tegnede badeanstalten. Han lagde meget vægt på, at bygningen skulle harmonisere med kirken. De to bygninger måtte ikke trykke eller skade hinanden.

Det smarte var nu, at Nørrebros arbejderbefolkning nu kunne få renset såvel sjæl som legeme. Sjællandsgades Bad er lige som kirken opført i røde mursten. Symmetrisk vinduer og rene linjer afspejler netop det, der var dens funktion at bringe orden og renlighed i arbejderklassens liv.

Den høje skorsten var karakteristisk for de tidligere badeanstalter. Man benyttede sig af kuldrevne kedler til opvarmning af badevandet. Den sorte kulrøg skulle sendes så langt til vejrs som muligt.

Badeanstalten var opdelt i en kvindeafdeling i stueetagen og en mandeafdeling på første sal. I kælderen lå kedel- og kulrummet. Kvistetagen var indrettet som bolig for bademesteren.

Kvindeafdelingen bestod af seks brusebade og seks karbade. Mandeafdelingen havde 16 brusebade og 4 karbade. Man diskuterede meget de forskellige badeformer. Tilhængere af den ældst benyttede badeform opfattede de hurtige og billige brusebade som nødtørftige renselsesbade. Modstanderne af karbade påpegede at brugen af disse var uøkonomiske og uhygiejniske.

Der var også indrettet finsk inspirerede dampbade med fælles baderum for henholdsvis kvinder og mænd. Sjællandsgades bad var den første kommunale badeanstalt, hvor der var indrettet et såkaldt dampbad for kvinder.

En opgørelse fra en uge i oktober 1924 viser, at der på ugens fem første hverdage var mellem 200 og 300 mænd, der brugte brusebads-afdelingen i Sjællandsgades bad. Om lørdagen var tallet omkring 750.

Også hos kvinderne var lørdagen den store badedag. Omkring 400 havde valgt den dag til det ugentlige brudebad, mens antallet på ugens øvrige dage lå på 150-200. Den hurtige brusebad stod i højeste kurs hos mændene, mens kvinderne foretrak karbadet.

I 1923 blev københavnernes renlighed diskuteret i BT. Her blev det påpeget at mændene brugte badeanstalterne flittigere end kvinderne. Det følte en kvindelig badegæst sig provokeret over. Hun skrev:

• Du skriver, at Mændene er mere renlig end Kvinderne, men det tror da pokker-der er nemlig mange flere Baderum for Mænd. Efter hvad min mand og bror siger, og de maa da hellere ikke vente mere end højst en halv Time.

Kvinderne måtte vente ca. 2 timer. Så længe havde arbejdende kvinder med børn ikke tid til at vente på et bad. De måtte derfor nøjes med etagevask ved håndvasken.

Ud over traditionel karbad lokkede Sjællandsgade – Badet også med karbad med æteriske olier, bademælk eller salt fra Det døde Hav. Der var wellnes fra top til tå og man kunne få massage. Jo man kunne med god grund kalde badet for ”Huset med Ro og Velvære”.

Sjællandsgades-badet fik en anden betydelig funktion i den multikulturelle bydel. Det fungerede som socialt værested, hvor brugerne faldt i snak og kunne mødes på tværs af kulturelle skel. Her kunne man hygge sig – i bar røv. Alt blev diskuteret fra religion til politik.

Der var stor modstand mod, at badet skulle lukke. Det vigtige sociale sted mødested var guld værd. Og som man sagde på Sjællandsgades Bad:

• For Gud og Bademesteren er alle lige.

Badeanstalten er en vigtig del af Københavns historie. Mange af bydelens beboere har boet i små lejligheder uden bad. Badeanstalten var en del af deres hverdag. Det gjaldt ikke kun at blive vasket. Badeanstalten handlede også om velvære og fællesskab – et frirum fra stress og jag. Ja det er vel stadig en blanding af Den Gamle By, en indvandrerklub og Ungdomshuset.

Stedet blev fredet. Nu må det hverken rives ned eller ombygges. Kulturarvsstyrelsen begrunder fredningen med, at Badet har arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

For et par år siden var der et tal fremme, at 10.000 beboere på Nørrebro stadig ikke har eget bad.

Der blev fokuseret yderligere på sundhed. Man kiggede nu boligerne. Fra 1940’erne blev der sat ind med saneringer af den gamle boligmasse. Der blev nu etableret badeværelser i de renoverede og nyopførte beboelsesejendomme. I takt med dette fik de kommunale badeanstalter nye funktioner.

Jo, hvad var det nu landstingsmand C.F. Sørensen sagde under en debat i Borgerrepræsentationen dengang. Ja han sagde, at kommunale badeanstalter aldrig har været en overskudsforretning. Men pengene gik til et godt formål:

• Renlighed er jo af allerstørste Betydning for alle Mennesker og ikke mindst Befolkningen i de store Byer, som ofte lever tæt sammenpakket i smaa Lejligheder, i snævre Gader osv. Jeg tror, at de Penge, der ofres saavel paa Sø – som Varmebadeanstalter, for en stor Del spares paa Hospitalerne og andre Steder.

Vi har set flere steder, hvor kommunens politikere bare har revet kommunens kulturskatte ned. I 2010 blev badet officielt lukket som led i kommunernes spareplan. I 2012 blev ejendommen fredet. I efteråret 2013 åbnede den private forening Sjællandsgade Bad atter dørene for Nørrebros borgere.

• På www.dengang.dk kan du læse 256 artikler om det gamle Nørrebro