Grev Bernadotte og svenskerne får hele æren for redningen med De Hvide Busser. Og i Kruså  er der rejst en mindesten for dette. Men fortæller denne sten hele sandheden. Ikke mange ved, at da svenskerne kom, havde Det Danske Hjælpekorps/Jyllandskorpset allerede gennemført 10 transporter. Svenskerne ville ikke samarbejde, men da over halvdelen havde fået nok og rejste hjem, ja så bad de danskerne om hjælp. Her er atter en ukendt historie fra dengang.

 

Svenskerne får æren

Det er svensk røde kors og Folke Bernadotte  der får æren af, at have reddet adskillige tusinder af fanger fra Hitlers helvede. Undertegnede vil dog ikke forklejne denne indsats. Men egentlig var det et norsk initiativ, der startede hele redningsaktionen. Det blev fulgt op af Socialministeriets departementschef, H.H. Koch.

 

Glemt er danskernes indsats

Ja egentlig var den danske indsats et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, Socialministeriet og Statens Seruminstitut . Også flådeofficer Karl Hammerich var en af initiativtagerne Glemt er også danske præsters og lægers indsats. To danske præsters indsats i Tyskland, Sophus Boas i Hamborg og Axel Jeppesen i Berlin er også glemt. Vi vil ved en senere lejlighed
forsøge at finde frem til noget mere om de to præsters indsats.

 

Danske præster havde stor betydning

De to besøgte danske modstandsfolk i KZ – lejrene og smuglede godbidder ind til dem. Også et fangekartotek opbyggede de to præster. Dette fangekartotek havde afgørende betydning, da redningsaktionen med De Hvide Busser begyndte.

 

Første tur i december 1944

Den første tur blev kørt i dagene 5. til 11. december 1944 med danske busser og dansk personale. Og glemt er også, at organisationen hed Det danske Hjælpekorps. Det var også dem, der fandt på, at male busserne hvide. De allierede fly angreb alt, hvad der bevægede sig. Ja egentlig startede organisationen med at hedde Jyllandskorpset.

 

Jyllandskorpset

Planen var at Jyllandskorpset skulle bestå af 400 mand, hovedsagelig rekrutteret blandt militæret. Der skulle være en overordnet stab på 10 mand. De skulle overvåge grupper af chauffører af chauffører, transportledere og samaritter. Man fik knyttet stærke samarbejdspartnere til korpset. Korpset skulle sættes ind, når Das Dritte Reich brød sammen.

 

Chokerende besked fra London

Man forsøgte, at få et samarbejde i gang med den engelske regering. Men her fik man i september 1944 den foruroligende besked om, at militære fangere havde første prioritet ved hjemsendelse. Alle andre fangere skulle blive tilbage i de respektive fængsler og koncentrationslejre. Det kunne først komme på tale, når de allierede var etableret efter Tysklands kapitulation.

 

Stor hjælp til Det danske Hjælpekorps

Det Danske Hjælpekorps var ikke noget uden DSB og private vognmænd. Store firmaer som bryggerierne Carlsberg, Tuborg og Stjernen, brødfabrikkerne Schulstad og Arbejdernes Fællesbageri, NESA, fiskeeksportører m.m. hjalp til.

 

De er glemt

Omkring 6.000 danskere var af nazisterne sendt i fængsler, tugthuse og lejre. Og det udviklede sig til et enormt hjælpearbejde, som var en helte – aktion værdig. Mange var involveret i disse aktioner. Og de er i dag glemt.

 

198 politifolk og 33 urner til Frøslev

200 syge politifolk blev transporteret hjem fra KZ – lejren Buchenwald. Transporten foregik med en konvoj bestående af fire DSB – busser med påhængsvogn, tre store ambulancer, en lastvogn og en personvogn. Det vil sige 198 politifolk og 33 urner blev bragt til Frøslev. Senere kom andre politifolk fra andre lejre til Frøslev.

 

Halsoperation under turen

På  turen var man udstyret med mælkejunger med drikkevand, sæbe, toiletpapir, brækposer, gryder, skeer, lommelygter og meget mere. Carlsberg havde leveret øl, og der var masser af snaps med til bestikkelse. Sundhedsstyrelsen havde skaffet medicin og stillede med læger og sygeplejersker Bilerne kørte under turen fast i snedriver. Undervejs måtte der foretages
en halsoperation i en af ambulancerne. Desværre endte den med dødelig udgang. Og at man skulle ende i Frøslevlejren var ikke med politibetjentenes gode vilje. Men sådan var aftalen med tyskerne.

 

Man ventede i fire dage

På  den anden tur skulle der hentes internerede grænsegendarmer i Neuengamme. I sidste øjeblik forsøgte tyskerne at lægge hindringer i vejen. Hoffmann, Gestapo – chefen i København havde åbenbart glemt at fortælle, hvor mange, der skulle til Danmark. Efter fire dages venten kunne man forlade Neuengamme med fem syge gendarmer og tre civile. Men allerede fra efteråret 1943 udførte Socialministeriet et kolossalt arbejde med at sende pakker til danskere i KZ – lejre. Ministeriet sørgede selv for indkøb og forsendelse. Pakkerne
blev pakket af Røde Kors. De blev kørt med lastbiler, udlånt af private firmaer. I krigens sidste år var jernbanedriften nedbrudt.

 

10 danske transporter inden svenskerne begyndte

Da Bernadotte i februar 1945 blev involveret i planerne, havde danskerne allerede gennemført seks operationer. Og da den første svenske bus rullede ind i Tyskland den 15. marts, havde danskerne gennemført 10 transporter. De havde i småportioner hentet 600 hjem fra helvedet. I alt blev 10.000 danske og norske KZ – fangere befriet fra Hitlers helvede

 

Danske læger stod over for muselmænd

Det var danske læger, der først stod over for udhungrede muselmænd. Og det var danskere, der ved hjælp af bestikkelse og overtalelse over for brutale lejrkommandanter banede vejen for fangernes frigivelse.

 

Bernadotte sagde Nej tak

Bernadotte udvidede aktionen ved at forhandle med Himmler. Hans indsats skal sandelig ikke nedvurderes. Der kom frisk svensk personale til. Men da de havde fået nok, trådte der igen dansk personale til. Hjælpekorpsets organisation var overtaget af svenskerne, ja sådan hedder det i den officielle version. Men Det danske Hjælpekorps havde opereret sideløbende.
Og i begyndelsen ville svenskerne kun operere som et rent svensk foretagende. Det Danske Hjælpekorps var slet ikke med i svenskernes tanker.

Dansk Røde Kors kunne via Udenrigsministeriet  den 22. februar tilbyde Bernadotte 40 busser, 30 lastbiler, 18 ambulancer, en halv snes personbiler samt mandskab, læger, sygeplejerske, foruden al nødvendig udrustning. Men Bernadotte sagde nej tak. Nu skulle aktionen kun være helt svensk.

 

Svenskerne var i knibe

Svenskerne havde bundet sig for en måneds arbejde, og da den måned var over, rejste halvdelen hjem. Nu var svenskerne kommet i knibe, og denne gang blev Det danske Hjælpekorps ikke afvist som hidtil.

 

Sverige havde brug for propaganda

Sverige havde hårdt brug for propaganda, og fra dansk side ville man ikke modsige broderfolket. Ingen havde lyst til at pille ved myten. Danskerne følte, at svenskerne havde gjort så mange tjenester under krigen. De tog blandt andet imod 7.000 jøder.  Derfor er den danske indsats blevet underspillet i den kollektive erindring. Og var svenskerne nu helt neutrale? Nogle vil sikkert mene, at de deltog i den tyske krigsindustri, med det de foretog i Narvik og Kiruna.

 

200 danske busser med dags varsel

Det svenske hjælpekorps slog sig ned i Friedrichsruh ved Bergedorf i Hamborg. Men allerede omkring den 1. april var det svenske hjælpekorps blevet halveret. Man var nu pludselig ude af stand til at gennemføre rømningen af Neuengamme. Omkring 200 danske busser fra De Danske Statsbaner og private vognmænd blev med dags varsel sendt til Padborg. De blev malet hvide og kørte i pendulfart mellem Neuengamme og karantænestationen i Padborg.

 

Svensk nej til befrielse af danske jøder

Samarbejdet med Bernadotte var ikke uden problemer. For pludselig havde den svenske greve besluttet, at de ca. 400 danske jøder i Theresienstadt alligevel ikke skulle hentes. Fra
dansk side besluttede man derfor, at gennemføre dette som en ren dansk aktion. Men aktionen var risikabel. Den danske vognpark havde ikke samme standard som den svenske. Men det endte med, at de danske jøder blev reddet, hovedsagelig med svensk materiel.

 

Tip – top materiel

Redningsaktionen kunne ikke være gennemført uden svensk hjælp. De havde tip –  top rullende materiel, der kørte på benzin. De danske busser havde nedslidte dæk. Der var mangel på reservedele. Og bøgebrænde i påmonterede kakkelovne (gengas) som drivmiddel var ikke godt til langfart.

 

Bestikkelse af tyskerne

Og Bernadotte gjorde indtryk på Himmler. En bog om 1600 – tallets nordiske runer gjorde stor indtryk på Himmler. I hovedkvarteret i Wannsee diskede danske embedsmænd
op med et bestikkelsesmåltid, bestående af de lækreste ting med øl og snaps til. Man fik nu de nødvendige papirer og stempler. Jøderne blev også reddet takket være en god dansk frokost.

 

Den norske/danske indsats ikke nævnt

En hvidbog udkom i 1945 om Bernadottes oplevelser. Den norske og danske indsats blev knap nok nævnt. Myten om helten, Bernadotte blev forstærket.

 

Masser af frivillige i Padborg/Kruså

I Kruså blev mejeriet omdannet til et kæmpe feltkøkken, varm mad kom i mælkejunger fra sygehuset i Sønderborg. En masse frivillige meldte sig, sygeplejeelever, lottekorpset,
Danske Kvinders beredskab, læger, husmødre, spejdere, mekanikere m.m. Endelig var Bernadotte blevet imponeret af danskernes indsats.

 

Karantænestation i Padborg

En karantænestation blev anlagt i Padborg i efteråret 1943. Det var tænkt sm en gennemgangsstation for de danske arbejdere, der vendte hjem fra Tyskland. Man forventede, at arbejderne
hjembragte sygdommen, som man ikke ønskede i Danmark. Måske var det også noget psykologisk i det. De skulle ikke have den bedste hjemkomst. Barakkerne blev stillet klos op af lokomotiv – remisen. Det var der to årsager til. Man forventede, at arbejderne kom med tog, og så kunne man også bruge dampen fra lokomotiverne til aflusning. Og desinfektion af tøj.

Da barakkerne ikke slog til, brugte man jernbanevogne. Man ryddede dem for alt inventar og installerede madrasser og senge.

 

Spøgelsestoget fra Ravensbrück

Der skete mange ting i Padborg dengang. Således kom et spøgelsestog fra Ravensbrück med 2.800 kvinder. De hylede af sult. Og så vidt vides var det lejrkommandanten, der for at redde kvinderne fra sultedøden sendte kvinderne nordpå. Det var fortrinsvis kvinder fra Polen og Rusland. Kvindernes skæbne, kan vi senere komme ind på. Ja der kom faktisk to spøgelsestog.

 

Rædselsgerningerne skulle slettes

Hitlers oprindelige ordre var, at ingen fange måtte falde levende i de allieredes hænder. Rædselsgerningerne skulle slettes og overlevende fanger skulle myrdes. I dette regnerok var det et forunderligt samspil mellem danske, norske og svenske kræfter, der var årsag til at vriste 20.000 mennesker ud af nazisternes kløer. En mageløs indsats som svenskerne fik æren for

Siden december 1944 havde 17.300 fangere passeret to karantænestationer ved grænsen. De var blevet bespist, lægeundersøgt, behandlet og sendt videre med tog og bus ud i friheden. Det var en mageløs indsats, som svenskerne fik æren for.

 

Taler mindestenen sandt?

Ved Kruså er det med fuld ret, rejst en mindesten, om Bernadotte – aktionen. Men der står ikke noget om den danske indsats Man kan også undre sig over, at hverken den danske eller den svenske regering har været interesseret i, at viderebringe sandheden om De Hvide Busser.

 

Et ubesvaret spørgsmål

Hvorfor har man i den grad forbigået Det danske Hjælpekorps? Det er godt nok længe siden, at jeg har besøgt Frøslevlejrens Museum, Men jeg mener ikke, at være stødt på hverken Jyllandskorpset eller Det danske Hjælpekorps. Men de er som skrevet ikke nævnt på mindestenen i Kruså. Dette er et af besættelsestidens ubesvarede spørgsmål?

 

Kilde:

• www.dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Padborg/Kruså/Bov

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Padborg/Kruså/Bov (63 artikler )
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) (362 artikler) 
• Sandheden om karantænestationerne
• Myten om de hvide busser
• De hvide busser – nok engang
• Under krigen i Bov Kommune
• Militære efterretninger i grænselandet
• Karantænestationerne ved grænsen
• Besættelsestiden i den sidste tid i Bov Kommune og mange flere 

Redigeret 15.10.2021