Sammen bekæmpede vi tyranniet, sådan hed det sig i 1945. Kommunistloven blev godkendt med Højesterets bemyndigelse. Kommunisterne blev anholdt af dansk politi. Forvaltningen vedblev modsat Norge med at være dansk. Statsministeren roste de tyske sejre og roste det gode naboforhold. Politiet samarbejde med tyskerne indtil 28. august 1943. De foretog selv anholdelser mod sabotører i 1943. Vi erklærede russerne krig. Tænk, hvis de var kommet først i 1945.

 

Kommunistloven

I 1938 blev Sikkerhedspolitiet etableret under Rigspolitiet. I forvejen havde Københavns Politi den såkaldte afdeling D.

Man holdt både nazisterne og kommunisterne under observation. I uroloven af 1934 hed det sig, at det skulle være forbudt, at

• sammenslutninger og korps, som har til hensigt ved ulovlig magtanvendelse at øve indflydelse på politisk eller anliggender.

 

Med dette i baghånden var det ikke så svært at indføre Kommunistloven af 1941 til stor tilfredshed for tyskerne.

Man kan sige, at Politiet fungerede som både værnemagtens Abwehrpolizei og Staunings særlige politi, skabt til at overvåge og retsforfølge de borgere, som forbød sig mod Det Officielle Danmarks samarbejdspolitik.

Tyskerne krævede i 1941, at Hæren skulle gribe ind mod sabotage fra fremmede, for eksempel engelske faldskærmsjægers side.

 

Danske og Tyske forsvarsinteresser blev sammenfaldende

Under protest accepterede vi, at Tyskland forsvarede sit territorium, hvilket betød at danske og tyske forsvarsinteresser blev sammenfaldende. Den danske hærs opgave blev således kun at holde orden i vort hus. Søværnets opgave blev at varetage minestrygning i de interne danske farvande og kystbevogtning af de sjællandske farvande.

 

Villig til at gå i krig mod Sovjet

Var det en militær trussel mod Danmark, var det en trussel fra England. Politiet blev samarbejdspolitikkens spydspids. Men nu kom vi også til at beskytte værnemagten. Spændende blev det så, at se, hvor langt det offentlige Danmark ville gå.

Fra dansk side gik man langt videre end værnemagten havde forventet. Regeringen var ret beset villig til at gå i krig mod englænderne på hjemmefronten eller i hvert fald mod Englands danske hjælpere. Og efter den 22. juni 1941 var villige til at gå i krig med Sovjetunionen.

Det tyske angreb mod Sovjet førte til afbrydelse af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Sovjet. Vi fik også lige udsendt en erklæring om, at Sovjet gennem en årrække havde betydet en trussel mod nordiske staters velfærd og trivsel.

 

Efter den 29. august 1943 var man villige til at overlade sikringen af det tyske forsvars interesser til sig selv.

Samarbejdspolitikkens ledere havde det store held, at Danmark blev befriet af de    vestlige allierede. Hvad ville der være sket, hvis Sovjet var kommet først?

 

En masse regler og krav

Danmark kom aldrig i fokus, rent militært. Der var ikke nogen, der for alvor troede at englænderne ville komme. Fra tysk side prioriterede man Danmark ret lavt.

 

Værnemagtens blotte tilstedeværelse krævede en masse regler og sikkerhedskrav. Der blev oprettet et hav af ordninger og lokale aftaler. For at kunne fungere effektivt, måtte det politiske system tilpasses vilkårene.

Man ville for alt i verden holde DNSAP væk fra magten, og det lykkedes da også.

Demokratiet måtte acceptere, at der var danske politikere, som tyskerne ikke kunne tolerere. De måtte gå af.

 

Tyskerne kunne godt lide Scavenius

En af dem tyskerne godt kunne lide, var Scavenius, først udenrigsminister og senere statsminister.

Denne roste i den grad de tyske sejre. Efter krigen blev Scavenius spurgt om, hvorfor han havde gjort det. Han svarede, at det for at få øget kredit hos tyskerne. Det at anerkende tyskernes nye magtstilling havde også virkning for Danmark. De danske indrømmelser skabte goodwill.

 

Ved statsministerskiftet i 1942 erklærede Scavenius, at man skulle bevare det gode og det nabovenlige forhold til den tyske nation. Vi skal fremme og udvikle samarbejdet til gensidig gavn og nytte.

 

Politiets arbejde blev stadfæstet

Den 12. april 1940 mødtes P. Munch, Renthe – Fink og rigspolitichef Thune – Jacobsen. På dette møde blev politiets samarbejde med den tyske værnemagt stadfæstet. Der syntes ikke, at være nogen uoverensstemmelser. Diverse erindringer fra dette møde, som senere blev offentliggjort kan ikke være rigtige. Meget af dette er selvmodsigende.

Der fremkom derefter tre forskellige udkast til en straffelov. Politisamarbejde og særstraffelov var de danske bidrag.

 

Politiet anholdt masser af sabotører i 1943

I løbet af 1943 var det hos politiet den holdning ikke at betragte sabotører som forbrydere men som patrioter. Allerede før maj 1943 havde politiet mistet evnen til at opklare sagerne.

Men endnu dagen før den endelige sammenbrud, den 28. august 1943 havde Århus – Politi endnu ikke mistet evnen til at opklare sager.

 

Det underjordiske arbejde i første halvdel af 1943 var først og fremmest præget af det kommunistiske apparat. De dominerede både sabotagevirksomheden og den illegale bladudgivelse.

Holger Danske organisationen kendes først fra maj måned, ellers var der et par KU – grupper og en gruppe af CB’ er. Fra april måned deltog også en SOE – gruppe.

I første halvdel af 1943 opstod også drenge – og lærlingeklubberne (Churchill – klubben).

 

I sommeren 1943 efterforskede politiet og foretog også anholdelser af egen fri vilje, som ramte det kommunistiske sabotage arbejde.

I København gjorde politiet indhug i BOPA den 1. marts og den 16. maj. Det sidste var dog på tysk foranledning.

 

Grundlovens frihedsrettigheder

Blev ret og retfærdighed trådt under fode under ydmyg eller skyldig hensyntagen til magtforholdene. Eller var kommunistinterneringen retmæssig?

Man kunne mistænke det offentlige Danmark for at de ville knække modstandsbevægelsen, inden den var etableret.

Men kigger man på den såkaldte voldspakke, så kan det fastslås, at grundlovens frihedsrettigheder var tilsidesat inden besættelsestiden.

 

Forvaltningen blev dansk

Man bevarede forvaltningen på danske hænder. Danske myndigheder var den øverste myndighed overfor danske borgere. Det demokratiske selvstyre underlagde sig tyske krav.

I Norge gik regering og konge i eksil. Man oprettede en eksilregering og bevarede højhedsret over territorium, samt legitimiteten over kongedømme, retsstat og det demokratiske selvstyre. Men den lovlige magt blev udført af Quislings regering og de tyske besættelses – myndigheder.

 

Med Højesterets bemyndigelse

Danske politimyndigheder havde under mere eller mindre pres fra de tyske myndigheders side indsamlet efterretninger om personer med kommunistisk eller lignende sindelag.

Fra tysk side blev kommunist – interneringerne af besættelsesmagten anskuet som en ren militær foranstaltning. Men ikke fra dansk side. Her var det et indenrigsk politisk anliggende. Det samme kan siges om Kommunistloven af 22 august 1941. Dette er ikke en lov om spionage, sabotage eller nedbrydende virksomhed. Den kriminaliserer kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed.

 

Anholdelsen af de danske kommunister, deres fængsling, kaldet internering og sluttelig udlevering til fortsat fangenskab i tyske koncentrationslejre var en ren dansk politiaktion. Den blev også iværksat på baggrund af egne efterretninger.

Kan man bruge udtrykket Nød bryder Lov? Findes der en nødret, der svæver over den positive ret?

Justitsminister Thune Jacobsen ville meget klogt ikke selv tage ansvaret. Han ville have Højesterets godkendelse.

 

Sammen havde man bekæmpet tyranniet

Da det hele var overstået, var befolkningen enige om, at man sammen havde bekæmpet tyranniet og dets fåtallige danske håndlangere.

Vi bebrejdede, at folk havde været i Tyskland for at arbejde. Det samme gjaldt, dem der hjalp tyskerne ved vestkysten. Vi glemte bare at nævne, at det var den danske fagbevægelse, der mere eller mindre tvang de danske arbejdere til det. De kunne ikke få dagpenge. Dermed hjalp fagbevægelsen også til, at holde den tyske krigsindustri i gang.

 

Kilde:

• Litteratur: Besættelsestiden A – L
• Litteratur. Besættelsestiden M – Å
• Tage Kaarsted: Krise og Krig 1925 – 1950
• Politikens Danmarkshistorie bd. 13
• Hans Kirchoff: Augustoprøret (1979)
• Aage Trommer: Modstandskamp i nærbillede
• Leif Larsen: Borgerlige partisaner (1982)
• Hans Edward Tegler: Kæmp for alt, hvad du har lært (1945)
• Leif Larsen, Thomas Clausen: De forvarede – Politiske Fanger 1941 – 45
• Henrik Stevnsborg: Politiet 193846, Bekæmpelse af spionage, sabotage og nedbrydende virksomhed.
• Henning Koch: Demokrati Slå Til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932 – 45.
• Viggo Sjøqvist: Erik Scavenius – en Biograf (1973)

 

Hvis du vil vide mere:

• Siden indeholder 118 artikler om, før, efter Besættelsestiden